19.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 18/11

1.1

Proceduren for udpegning af ngo-repræsentanter til det nationale råd for EU-integration (1) bør fastlægges ved et parlamentsdekret og baseres på klare kriterier for troværdigheden og legitimiteten, hvad angår ngo'er, der har erfaring med EU-anliggender.

1.2

Loven om volontører, som endnu ikke er vedtaget, bør indeholde ngo-synspunkter.

1.3

Regeringen bør intensivere korruptionsbekæmpelsen i overensstemmelse med anbefalingerne i Kommissionens statusrapport. Korruptionen er fortsat fremherskende inden for mange områder og udgør stadig et meget alvorligt problem.

1.4

Gennemførelsen af den vedtagne nationale strategi for samarbejde mellem den montenegrinske regering og ikke-statslige organisationer bør intensiveres. Der bør fastlægges klare mekanismer med henblik på at sikre en ægte ngo-repræsentation i forskellige organer i overensstemmelse med ånden i den eksisterende lovgivning, især i det planlagte råd for samarbejde med ngo'er, hvor ngo-repræsentanterne ikke bør vælges af regeringen, men alene bekræftes på grundlag af udvælgelseskriterier.

1.5

Det eksisterende kontor for samarbejde med ngo'er har meget begrænsede menneskelige og tekniske ressourcer til at bistå ngo'erne på fyldestgørende vis og sikre ngo'ernes yderligere udvikling i Montenegro. Planen om at nedsætte et statsligt råd for ngo'er med ægte ngo-repræsentanter bør prioriteres højt.

1.6

Skattereglerne bør klart specificeres for ngo'erne, og ledsagende lovgivning indføres, hvor det er relevant. Ngo'erne bør også inddrages mere effektivt i den offentlige debat om udkast til lovgivning for at bidrage til processen med at tilpasse den montenegrinske lovgivning til EU-standarderne og bedste praksis. Det samme gælder ajourføringerne af den nationale plan for integration og IPA-programmeringen.

1.7

Registret over ngo'er bør ajourføres og offentliggøres på det kompetente organs websted, således at man får præcise oplysninger om antallet af ngo'er og derved stopper manipulationen på dette område. Alle ngo'er bør offentliggøre deres beskrivende rapporter og regnskaber regelmæssigt for at bidrage til en øget gennemsigtighed i samfundet i almindelighed og styrke deres egen troværdighed. Et passende retsgrundlag bør anvendes, dvs. lovgivning om erhvervsaktiviteter inden for landbrug, fiskeri og andre selvstændige erhverv, og retten til at være medlem af en fagforening bør udvides til at omfatte alle, ikke kun arbejdstagere.

1.8

Lovudkastet om fagforeningers repræsentativitet, som endnu ikke er færdigbehandlet, skal skabe et lovgrundlag, der udstikker gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for fagforeningsorganisationernes repræsentativitet og fremmer fagforeningspluraliteten i landet. Udførlige kriterier om arbejdstagerorganisationers repræsentativitet bør også nedfældes i loven, som den er defineret for fagforeninger.

1.9

Regeringen bør udnytte arbejdsmarkedsudvalgets potentiale og anvende det som et effektivt redskab for høring og informering af arbejdsmarkedets parter med henblik på at afhjælpe alle relevante økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige problemer.

1.10

Regeringen bør give repræsentanter for arbejdsmarkedets parter adgang til det statslige udvalg vedrørende europæisk integration og inddrage dem gradvist i arbejdet på at integrere landet i EU.

1.11

Kommissionen bør anvende nye kriterier i overvågningsprocessen - én for udbygningen af civilsamfundet og én for arbejdsmarkedsdialogen - for at bidrage til at sikre, at civilsamfundet inddrages på bedre vis og mere effektivt i førtiltrædelsesprocessen.

1.12

Kommissionen bør fortsætte med at støtte civilsamfundspartnerskaber og kapacitetsudvikling og desuden inddrage civilsamfundet i IPA-programmeringen og fremme nedsættelsen af et blandet rådgivende udvalg mellem EU og Montenegro, så snart Montenegro opnår kandidatlandsstatus.

1.13

vil fortsætte samarbejdet med det montenegrinske organiserede civilsamfund, bistå i førtiltrædelsesprocessen og tage konkrete skridt hen imod nedsættelsen af et blandet rådgivende udvalg mellem EU og Montenegro.

2.1

Opløsningen af Den Jugoslaviske Føderation efter 1989 efterlod Montenegro i en usikker situation. I årene 1991-1992 løsrev Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien sig alle fra Jugoslavien. Den 27. april 1992 sluttede Serbien og Montenegro sig sammen og vedtog i Beograd forfatningen for Den Føderale Republik Jugoslavien. Selv om Montenegro bekræftede sin politiske tilknytning til Serbien, fortsatte en særskilt montenegrinsk identitet med at trives. Den 4. februar 2003 blev forfatningschartret for Statsunionen Serbien og Montenegro vedtaget.

2.2

Republikken Montenegro afholdt den 21. maj 2006 en vellykket folkeafstemning om uafhængighed og kunne den 3. juni erklære sin uafhængighed.

2.3

Det er den mindste stat på Vestbalkan med et areal på 13 812 km2 og en befolkning på 620 145, hvilket også påvirker dens stilling i den bredere regionale geostrategiske og politiske sammenhæng.

2.4

Samfundets multietniske sammensætning har altid været betragtet som et af Montenegros hovedaktiver. Flertallet er repræsenteret ved montenegrinere (43,16 %) efterfulgt af serbere (31,99 %), bosniere (7,77 %), albanere (5,03 %), muslimer (2) (3,97 %) og kroater (1,10 %).

2.5

I 2008 (3) var BNP pr. indbygger er 4 908 euro (43 % af EU's gennemsnit) og ledigheden lå på 16,8 %. Den gennemsnitlige nettoløn var 416 euro (4), men 12,2 % af borgerne levede af under 116 euro om måneden, og 4,7 % levede i ekstrem fattigdom. Detailprisinflationen var 9 % i 2008. I 2009 var den offentlige gæld på 1 071,1 mio. euro eller 34,7 % af BNP (5), mens den indenlandske gæld var på 426 mio. euro (13,8 %) og udlandsgælden på 645,2 mio. euro (20,9 %). Procentdelen af voksne, som kan læse og skrive, var 97,5 %.

3.1

De hovedudfordringer, som Montenegro står over for i dag, er stats- og institutionsopbygning, opfyldelse af standarder og kriterier fastsat af EU og følgelig indførelsen af et funktionsdygtigt retssamfund med fuld inddragelse af alle samfundsgrupper. Disse udfordringer indgår i samme proces, idet de øver en kraftig indflydelse på hinanden, og de skal derfor læses i lyset af dette samspil.

3.2

Forbindelserne mellem EU og Montenegro er baseret på stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA) mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Montenegro samt interimsaftalen om handel og handelsanliggender undertegnet i oktober 2007. Montenegro gør fremskridt med hensyn til at gennemføre det europæiske partnerskab.

3.3

Montenegro har siden 2007 modtaget økonomisk førtiltrædelsesbistand under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), der administreres af den nye EU-delegation i Podgorica. Montenegro har for IPA-komponenterne I og II modtaget: i 2007 - 31,4 mio. euro, i 2008 - 32,6 mio. euro og i 2009 - 33,3 mio. euro.

3.4

Regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser udgør en væsentlig del af processen hen imod optagelse i EU. Montenegro deltager i arbejdet omkring regionale initiativer, herunder arbejdet med den sydøsteuropæiske samarbejdsproces (SEECP), som det overtager formandskabet for i 2010-2011, og det Regionale Samarbejdsråd (RCC), som har afløst stabilitetspagten for Sydøsteuropa, og sigter mod en mere regionalt ledet ramme. Montenegro varetog formandskabet for den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA) i 2009 og deltog desuden i traktaten om oprettelse af Energifællesskabet og aftalen om et fælles europæisk luftfartsområde (FELO).

3.5

Montenegro er fortsat med at fremme gode bilaterale forbindelser med nabolandene og EU-medlemsstaterne. Samarbejdet med nabolandene blev navnlig intensiveret inden for det grænseoverskridende samarbejde (fire programmer om grænseoverskridende samarbejde med: Bosnien-Hercegovina, Albanien, Serbien og Kroatien), videnskab og teknologi (Albanien), beskyttelse af mindretal (Kroatien) og dobbelt statsborgerskab (den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien). Forbindelserne med Serbien er fortsat påvirket af Montenegros beslutning om at anerkende Kosovos uafhængighed (6). Forbindelserne med Tyrkiet er fortsat gode. Der blev undertegnet aftaler om frihandel og bilateralt forsvarssamarbejde. De bilaterale forbindelser med Italien, som er Montenegros største handelspartner i EU, er blevet yderligere udbygget. Montenegros største handelspartner i regionen er fortsat Serbien med 1/3 af Montenegros samlede handel.

3.6

Hvad angår landets position på den internationale scene, gør Montenegro løbende fremskridt. Landet er blevet medlem af De Forenede Nationer, OSCE, IMF, Europarådet og en række andre regionale og internationale organisationer. Regeringen fastslår, at tiltrædelse af EU er det endelige mål, og der er en overvældende offentlig opbakning bag dette (7).

3.7

Statusrapport 2009 vedrørende Montenegro  (8) indeholder en beskrivelse af forbindelserne mellem Montenegro og EU, belyser de fremskridt, Montenegro har gjort hen imod opfyldelsen af de politiske Københavnskriterier, analyserer den økonomiske situation i Montenegro og gennemgår Montenegros evne til at gennemføre europæiske standarder, dvs. til gradvis at bringe sin lovgivning og politik på linje med gældende EU-ret. Den dækker også alle de foranstaltninger, landet har taget for at tackle den finansielle og økonomiske krise.

3.8

Selv om der i rapporten noteres et væsentligt fremskridt på mange områder, udgør Montenegros offentlige forvaltning, retsvæsen og politik for bekæmpelse af korruption fortsat en stor fremtidig udfordring.

3.9

Den har strømlinet sine europæiske integrationsaktiviteter yderligere ved at fastholde et særligt højt tempo ved indførelsen af ny lovgivning. Der bør imidlertid sondres skarpt mellem forberedelse og vedtagelse af ny lovgivning, hvilket hovedsagelig sker inden for en rimelig tidsramme og i de fleste tilfælde med en god kvalitet til følge, og gennemførelse af lovgivningen, hvor der ofte er knaphed på ressourcer og politisk vilje.

3.10

Visumliberaliseringen var hovedbegivenheden i 2009. Kommissionen foreslog således den 15. juli at liberalisere systemet, hvis Montenegro opfyldte betingelserne i køreplanen. Den 30. november 2009 besluttede EU's indenrigsministre formelt at fjerne visumtvangen pr. 19. december 2009 for borgere i den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro, der indrejser i Schengenområdet.

3.11

Hvad angår de økonomiske kriterier, er den indenlandske konsensus om hovedlinjerne i den økonomiske politik blevet opretholdt. Markedsmekanismens funktion blev truet af omfanget af justeringerne i udenrigsbalancen og den finansielle sektor. De offentlige finanser kom under øget pres i 2009. Den makroøkonomiske politik er i vidt omfang bestemt af den finansielle krise. Der er blevet fokuseret på at gennemføre en mere forsigtig finanspolitik og fremme strukturreformerne.

4.1.1

Det montenegrinske civilsamfund har i almindelighed ikke stærke historiske rødder eller traditioner  (10). Den første frivillige sammenslutning blev først stiftet i midten af det 19. århundrede og fokuserede primært på velgørende aktiviteter. De første fagforeninger og arbejdstagersammenslutninger blev stiftet i starten af det 20. århundrede. Med indledningen på det kommunistiske styre i 1945 blev uafhængige civile organisationer forbudt, og der blev indført stramme begrænsninger for nonprofitorganisationers virke.

4.1.2

Civilsamfund og ikke-statslige organisationer er i montenegrinsk sammenhæng synonyme - ngo'erne udgør et led i civilsamfundet, der ifølge den terminologi, som CIVICUS (11) har udviklet, indeholder yderligere 19 elementer. Selv om vi forsøger at anvende bredere kategorier, må vi erkende, at civilsamfundet også er repræsenteret via religiøse samfund, fagforeninger, medier, faglige organisationer, fonde, sociale bevægelser osv. Men for de montenegrinske borgere er ngo'er sidestillet med civilsamfundet. Dette svarer i vid udstrækning til ngo'ernes faktiske bidrag til udviklingen af principperne for et åbent civilsamfund og en sund magtbalance, men viser også et foruroligende lavt omfang af social aktivitet, potentiale og initiativ inden for andre civilsamfundsområder.

4.2.1

Lovgrundlaget for ngo'ernes virke er solidt - Oprettelsen af ngo'er er forankret i den forfatningssikrede forsamlingsret (12) og mere detaljeret nedfældet i lov om ngo'er (13) og i en række andre lovgivningsakter. Alligevel er en række aspekter ved ngo'ernes arbejde ikke klart defineret, navnlig hvad angår skattesystemet, og der er stadig plads til forbedringer. Hertil kommer, at lovudkastet om frivillige, som regeringen vedtog den 14. januar 2010, ikke anerkendte ngo-repræsentanternes status og dermed rejste tvivl om hele ånden i denne lov.

4.2.2

Registrering af ngo'er - Fremgangsmåden er nem, hvilket til en vis grad har medført, at et stort antal ngo'er er blevet registreret. Registret blev ført i Justitsministeriet indtil 2006, hvor det som følge af ændringer i regeringens mandat overførtes til ministeriet for indre anliggender og offentlig forvaltning. Tallet på ca. 4 500 registrerede ngo'er, der ofte citeres i offentligheden, er ikke pålideligt, eftersom registret ikke føres korrekt, hvilket betyder, at der tilføjes nye organisationer, mens de, der er ophørt med at eksistere, ikke slettes fra den samlede citerede sum. Regeringen har meddelt, at den inden længe vil lancere software, som løser disse omstridte spørgsmål. Desuden er brancheorganisationer som f.eks. landbrugeres og fiskeres organisationer også registreret som ngo'er, da der ikke findes noget andet retsgrundlag eller form for deres erhvervsaktivitet.

4.2.3

Offentlig finansiering - De bestræbelser, som ngo'erne har udfoldet over en lang årrække for at opnå offentlig finansiering, har resulteret i, at økonomiske midler af et forholdsvis stort omfang formelt er til rådighed for ngo'er på lokalt plan (over de lokale selvstyreorganisationers budgetter ca. 883 900 euro (14)) og på nationalt plan (via parlamentsudvalget vedrørende allokering af tilskud til ngo'er med et anslået tilskud på 200 000 euro (15) og via udvalget vedrørende allokering af en andel af lotteriindtægterne med et tilskud på 3 440 000 euro (16)). Visse ministerier har også særlige fonde for organisationer på deres områder (17). Disse tilskud kunne alt i alt i høj grad støtte udbygningen af civilsamfundet. Men eftersom et begrænset antal ngo-arbejdsområder modtager hovedparten af finansieringen, specielt via det største tilskud fra lotteriindtægterne (18), og eftersom den generelle mangel på gennemsigtighed i Kommissionens virke og grove forseelser ved allokeringen af tilskud (19), når disse tilskud rent faktisk ikke ud til størsteparten af de aktive og ægte ngo'er eller støtter programmer, som tager sigte på at demokratisere samfundet. Lovgivningen om allokering af disse midler blev forberedt af en taskforce sammensat af regeringsembedsmænd og ngo-repræsentanter og vedtaget af regeringen i 2008 og udgør et solidt grundlag, men anvendelsen af lovgivningen er fortsat præget af udbredt manipulation og alvorlige problemer (20). Der vil i 2010 blive nedsat en ny tværsektoriel gruppe, som skal arbejde på ny lovgivning i et forsøg på at løse disse spørgsmål.

4.2.4

Finansiering fra internationale kilder – Ngo-samfundet i Montenegro har hovedsagelig fungeret med støtte fra internationale donorer. Denne finansiering blev for nylig problematisk, fordi mange bilaterale donorer har trukket sig som følge af egne prioriteringer, og fordi den amerikanske støtte er blevet kraftigt beskåret, hvorved ngo-sektoren må fæste sin lid til EU-tilskud, for hvilke procedurerne er forholdsvis komplicerede. Dette fører allerede til en situation, hvor kun de største organisationer vil overleve og blive udbygget, mens de øvrige vil være begrænsede i deres aktiviteter og vækst.

4.2.5

Kapacitetsopbygning af ngo'er - Der er en høj personaleudskiftning blandt ngo'er og ingen forhåndenværende institutionelle tilskud, hvilket er en begrænsende faktor, selv for udviklede ngo'er. CRNVO (21) plejede at have en lang række kapacitetsopbygningsprogrammer, men frafaldet af donorer, som støtter disse aktiviteter, har i høj grad beskåret centrets muligheder for at yde støtte. En ny EU-finansieret teknisk bistand til civilsamfundsorganisationer på Vestbalkan (22) er under etablering. Der er generelt behov for kontinuerlige kapacitetsopbygningsprogrammer og udvikling af specifik viden og specifikke færdigheder på forskellige områder samt for institutionelle tilskud, der tager sigte på at fremme individuel kapacitetsopbygning. Ngo'erne bør desuden satse mere på emneorienterede spørgsmål gennem ad hoc- eller langtidsplatforme og -netværk for at gøre deres indsats effektiv og mere slagkraftig over for interessenterne.

4.2.6

Selvregulering af ngo'erne - Der er inden for sammenslutningen af ngo'er »Through Cooperation to the Aim«, der er den største af sin slags, og som tæller ca. 200 montenegrinske ngo'er (23), blevet stiftet et selvregulerende organ og indført en adfærdskodeks, som er godkendt af hovedparten af de større ngo'er, samt en række andre, som har offentliggjort deres beskrivende rapporter og regnskaber i overensstemmelse med denne adfærdskodeks. Dette er afgørende for at forbedre ngo'ernes gennemsigtighed og dermed offentlighedens tillid.

4.2.7

Repræsentation i råd, der dækker forskellige samfundsinteresser – I overensstemmelse med vedtagelsen af ny lovgivning, som kræver inddragelse af alle interessenter, fik ngo'erne tildelt lovligt garanterede pladser i RTCG-rådet (24), rådet for civil kontrol med politiet (25), det nationale råd for europæisk integration (26), det nationale udvalg vedrørende bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, rådet for handicapforsorg, rådet for børneforsorg samt i en række organer på lokalt plan. Der er sket forbedringer efter mange års vedvarende bestræbelser fra ngo'ernes side i de fleste af disse tilfælde, men det nationale råd for europæisk integration er fortsat et organ, som giver anledning til alvorlig bekymring, hvad angår ngo-repræsentanternes legitimitet og lovlighed.

4.2.8

Den montenegrinske ngo-sektors bæredygtighed - Den montenegrinske ngo-sektor har en svag tradition og en usikker fremtid (27) som følge af den generelt uudviklede politiske kultur og menneskerettighedskultur. Den er stærkt afhængig af udenlandsk støtte og af sine egne nøgleledere, hvilket gør den sårbar i tilfælde af personskift eller frafald af donorer. Der er taget en række skridt i de største organisationer, hvad angår intern reorganisering og strategisk planlægning samt indførelse af tjenester, der bidrager til budgettet, men dette er stadig ingen solid garanti for sektorens overordnede bæredygtighed.

4.3.1

Arbejdsloven, der blev vedtaget i 2008 (28), regulerer vilkårene i de kollektive overenskomster, proceduren for ændringer i forbindelserne mellem parterne i de kollektive forhandlinger og andre spørgsmål af betydning for arbejdsgivere og arbejdstagere. En generel kollektiv overenskomst skal indgås af den kompetente myndighed i den relevante fagforening, arbejdsgiverforening og regeringen.

4.3.2

Arbejdsloven indeholder også bestemmelser om arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Arbejdstagere og arbejdsgivere kan frit vælge at stifte deres foreninger og blive medlemmer uden forudgående godkendelse og på de vilkår, som er fastsat i disse foreningers vedtægter og regler.

4.3.3

Frihed til at stifte en fagforening. Arbejdstagere er garanteret frihed til at stifte en fagforening og deltage i fagforeningsaktiviteter. Fagforeningsorganisationerne registreres i registret over fagforeningsorganisationer, der føres af arbejds- og socialministeriet. I henhold til loven forstås ved en repræsentativ fagforeningsorganisation den fagforeningsorganisation, der har det største antal medlemmer og er registreret som sådan i ministeriet. Det betyder, at kun en enkelt fagforening kan være repræsentativ på nationalt plan, uanset antallet af andre fagforeninger eller deres reelle repræsentativitet. På arbejdsmarkedsrådets dagsorden er opført et forslag om en lov om fagforeningsrepræsentativitet.

4.3.4

Fagforeningerne er repræsenteret ved Confederation of Trade Unions of Montenegro (CTUM) og Union of Free Trade Unions of Montenegro (UFTUM). CTUM er medlem af ITUC (29) og har indledt processen for optagelse i EFS (30) som observatørmedlem. UFTUM er en nyligt etableret organisation, som løsrev sig fra CTUM og blev officielt oprettet i november 2008. Den er derfor endnu ikke del af den internationale (ITUC) og den europæiske (ETUC) fagforeningsorganisation, selv om den er i kontakt med begge. CTUM er blevet tildelt status som social partner, selv om der i praksis ikke er blevet gennemført nogen retsprocedure for at godkende nogen fagforeningsorganisationer som værende repræsentative inden for rammerne af den nye arbejdsmarkedslov.

4.3.5

Arbejdsgiverforening. Ifølge loven anses en arbejdsgiverforening for repræsentativ, hvis dens medlemmer beskæftiger mindst 25 % af de ansatte i den montenegrinske økonomi og bidrager til mindst 25 % af Montenegros BNP. Arbejdsgiverforeningen har pligt til at lade sig registrere i arbejds- og socialministeriet med henblik på registerføringen. Ministeriet foreskriver, hvorledes registrene over arbejdsgiverforeningerne skal føres, samt mere detaljerede kriterier til bestemmelse af, hvor repræsentative arbejdsgiverforeningerne er.

4.3.6

Arbejdsgiverne i Montenegro er repræsenteret i Montenegrin Employers' Federation (MEF) i Podgorica. MEF er et særdeles aktivt medlem af International Organisation of Employers (IOE) i Genève og er involveret i mange projekter. MEF er desuden observatør i BUSINESSEUROPE  (31).

4.3.7

Montenegro har også et handelskammer, et lovpligtigt organ, der oprettedes i 1928, og som på europæisk plan er observatørmedlem af Eurochambers og EuroCommerce. Handelskammeret har ikke status som arbejdsmarkedspart. På nationalt plan er det medlem af det nationale råd for fjernelse af barrierer for erhvervslivet og for skærpelse af konkurrenceevnen og af det statslige udvalg vedrørende europæisk integration.

4.3.8

Arbejdsmarkedsrådet er det højeste trepartsorgan og blev nedsat i juni 2008 på basis af den lovgivning, som vedtoges i 2007 (lov om arbejdsmarkedsrådet). Rådet er sammensat af 11 repræsentanter for regeringen, 11 repræsentanter for de godkendte fagforeningsorganisationer og 11 repræsentanter for arbejdsgiverforeningen. Under arbejdsmarkedsrådet findes en række arbejdsudvalg, som varetager forskellige økonomiske og sociale spørgsmål.

4.3.9

Memorandummet om socialt partnerskab som modtræk mod den globale økonomiske krise undertegnedes i april 2009, og arbejdsmarkedets parter er åbne og udnytter forskellige lejligheder til formelle og uformelle former for høringer i den nuværende situation under den globale økonomiske krise.

4.3.10

Skønt der er gjort en del fremskridt i trepartsdialogen, er den bilaterale arbejdsmarkedsdialog fortsat meget svag, idet denne hovedsagelig er fokuseret på de sektorspecifikke kollektive overenskomster. Selv om målet på nationalt plan er at indgå én generel kollektiv overenskomst undertegnet af fagforeningerne, arbejdsgiverne og regeringen, drøftes muligheden for at indføre to generelle kollektive overenskomster - én for erhvervslivet og én for den offentlige forvaltning. Alle beslutninger i denne forbindelse bør baseres på mere dybgående analyser. Oprettelsen af et topartsressourcecenter for social dialog kunne have stor betydning for den overordnede sociale dialog og analyser gennemført i fællesskab af arbejdsmarkedets parter.

5.1

Ifølge Kommissionens fjerde statusrapport om Montenegro er der ikke konstateret nogen begrænsninger i forsamlings- og foreningsfriheden. Der er sket visse fremskridt med hensyn til civilsamfundsorganisationernes rolle. Flere ngo'er har fortsat en høj offentlig og politisk profil. Der er på nationalt plan opstillet en regeringsstrategi om samarbejde med ngo'erne, men dens gennemførelse sakker bagud og ngo'ernes reelle indflydelse på politikformuleringen er meget begrænset trods det, at der er ekspertise og ressourcer for hånden i ngo-sektoren. Ngo'erne hilses velkommen af regeringen, når de er politisk acceptable, eller når de yder en række tjenester, men problemerne i denne forbindelse opstår under watchdog- og overvågningsprogrammerne og med hensyn til den faktiske høring og inddragelse i politikformulerings- og beslutningstagningsprocesserne.

5.2

Det eksisterende kontor for samarbejde med ngo'er, der fungerer som en del af den montenegrinske regerings generalsekretariat, bør have til opgave at bistå ngo'erne og sikre deres sunde udvikling i landet. Sandheden er den, at kontorets nuværende kapacitet og udstyr er meget begrænset. Trods personalets bestræbelser er dets aktivitet ikke synlig over for ngo-repræsentanterne. Nedsættelsen af det statslige råd for samarbejde med ngo'erne er i den indledende fase, og kontoret bør udfylde rollen som Rådets sekretariat. Dette kunne udgøre et godt skridt i retning af at forbedre situationen.

5.3

Civilsamfundet har også to repræsentanter i det nationale råd for EU-integration. Troværdige ngo'er har imidlertid sået alvorlig tvivl om lovligheden og legitimiteten af udnævnelsen af de nuværende medlemmer. Der bør fastlægges klare kriterier ved et parlamentsdekret med henblik på at sikre gennemsigtighed og de respektive delegeredes repræsentativitet og kvalitet. Det nationale råd for EU-integration kunne blive et lovende redskab for en øget og mere effektiv inddragelse af civilsamfundet i EU-integrationsprocessen. Dets potentiale bør frigives.

5.4

Trods regeringens og relevante ministeriers erklæring om høringer af civilsamfundet som led i arbejdet på at skabe lovgrundlaget er civilsamfundsorganisationernes inddragelse i dette arbejde stadig utilfredsstillende.

5.5

Betingelserne for, at civilsamfundsorganisationerne kan fungere ordentligt (det gælder især de økonomiske betingelser), bør forbedres og deres kapacitet styrkes via de finansielle kildes diversificering og bæredygtighed.

5.6

Civilsamfundsorganisationernes inddragelse i forberedelserne til optagelsen i EU er også begrænset. Hensigtsmæssige strukturer og mekanismer er allerede blevet etableret, men udnyttes stadig ikke i tilstrækkelig grad. Civilsamfundets aktive bidrag kan bidrage til at jævne vejen for EU-forhandlingsprocessen og danne en reel bro mellem civilsamfundet og EU-institutionerne.

5.7

Der foregår en trepartsdialog i arbejdsmarkedsrådet. Ikke desto mindre undervurderes arbejdsmarkedsorganisationernes rolle og potentiale fortsat. Arbejdsmarkedsrådet kunne udgøre et meget effektivt organ i EU-tiltrædelsesprocessen og bidrage til at overvinde de økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige følgevirkninger.

5.8

Bestemmelserne i den nugældende arbejdslov, der fastlægger betingelserne for anerkendelse af fagforeningsorganisationernes repræsentativitet på nationalt plan, er diskriminerende over for de små organisationer og forhindrer udviklingen af en sand fagforeningspluralisme. Selv om UFTUM er repræsenteret i regeringens arbejdsgruppe, som forhandler det nye lovgivningsforslag om fagforeningernes repræsentativitet, er det ikke lykkedes sammenslutningen at påvirke dette arbejde. Regeringen har ensidigt vedtaget en repræsentation på 20 %, hvilket betyder, at 20 % af alle de montenegrinske arbejdstagere skal være organiseret i fagforeningerne for at opfylde kriterierne for repræsentation på nationalt plan. Kriterierne bør ikke desto mindre også afspejle andre komponenter såsom territorial og branchemæssig struktur og evne til at forsvare arbejdstagerne effektivt.

5.9

Arbejdsmarkedets parter var ikke involveret så meget, som de burde have været, hvad angik EU-spørgeskemaet. Kun den montenegrinske arbejdsgiversammenslutning og handelskammeret medvirkede som en del af de statslige arbejdsorganer ved besvarelsen af spørgeskemaet. Ifølge EU-instruktionerne burde alle arbejdsmarkedets parter have været hørt i den relevante del af spørgeskemaet.

5.10

Det statslige udvalg vedrørende europæisk integration, som opererer under ministeriet for europæisk integration, koordinerer statsforvaltningen under arbejdet på at integrere landet i EU. Kun handelskammeret er repræsenteret i dette organ. Arbejdsmarkedets parter er ikke inddraget.

5.11

Arbejdsmarkedsparternes kapacitet bør styrkes yderligere. Enhver form for bistand på alle niveauer hilses velkommen. EØSU værdsætter i denne forbindelse IOE's og ITUC's rolle på det internationale plan og BUSINESSEUROPE's og EFS' rolle på europæisk plan. Der iværksættes mange integrerede programmer og projekter for at styrke arbejdsmarkedsorganisationernes kapacitet og fremme den sociale dialog.

5.12

EØSU glæder sig også over den økonomiske og tekniske bistand, som Kommissionens yder som led i dennes udvidelsesstrategi og i det omfang, der er ressourcer til rådighed. Civilsamfundsorganisationernes øgede inddragelse styrker demokratiets kvalitet og bidrager til forsoning. Som led i gennemførelsen af civilsamfundsfaciliteten under IPA finansierede Kommissionen etableringen af tekniske støttekontorer i hver af modtagerstaterne sammen med et voksende antal korte besøg til EU-institutionerne og finansierede ca. 800 personers deltagelse i workshopper på Vestbalkan og i Tyrkiet.

6.1

EU's udvidelse og Vestbalkanlandenes fremskridt hen imod medlemskab af EU udgør en af EØSU's prioriteter, hvad angår forbindelserne udadtil. Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser har udviklet effektive redskaber til opfyldelse af sine hovedmål om at støtte civilsamfundet på Vestbalkan og styrke dets kapacitet som regeringspartner på vejen hen imod optagelse i EU.

6.2

Kontaktgruppen for Vestbalkan indledte sit arbejde i oktober 2004. Dens geografiske indsatsområde dækker Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo inden for rammerne af UNSCR 1244/1999. Det er EØSU's stående og specifikke organ for spørgsmål vedrørende denne særlige region.

6.3

To civilsamfundsfora for Vestbalkan blev afholdt i Bruxelles (2006) og i Ljubljana (2008), der viste civilsamfundsaktørernes vilje til at mødes på grænseoverskridende basis for sammen at drøfte en bedre fremtid. Det tredje civilsamfundsforum for Vestbalkan vil blive afholdt i Bruxelles den 18.-19. maj 2010.

6.4

De andre vigtigste redskaber for etableringen af en bro mellem EU's civilsamfund og civilsamfundet i Vestbalkanlandene udgøres af de blandede rådgivende udvalg. EØSU redegjorde i den sonderende udtalelse fra 2006 om civilsamfundets situation på Vestbalkan  (32) for sin holdning, sit omfattende knowhow og sine betydelige menneskelige ressourcer og understregede de blandede rådgivende udvalgs rolle i hele udvidelsesprocessen.

6.5

EØSU anbefaler derfor, at der nedsættes et blandet rådgivende udvalg mellem EU og Montenegro,så snart Montenegro har opnået status som EU-kandidatland. Dette blandede rådgivende udvalg kan give civilsamfundsorganisationer fra begge sider mulighed for at føre en mere dybgående dialog og overvåge landets fremskridt hen imod optagelse i EU.