EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010AE0638

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansielle bidrag fra Den Europæiske Union til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010) — KOM(2010) 12 — 2010/0004 (COD)

EUT C 18 af 19.1.2011, p. 114–114 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 18/114


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansielle bidrag fra Den Europæiske Union til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010)

KOM(2010) 12 — 2010/0004 (COD)

2011/C 18/21

Hovedordfører: Michael SMYTH

Den 18. og 19. februar 2010 besluttede henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansielle bidrag fra Den Europæiske Union til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010)

KOM(2010) 12 – 2010/0004 (COD).

Den 16. februar 2010 henviste Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed.

På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 462. plenarforsamling den 28.-29. april 2010, mødet den 29. april 2010, Michael Smyth til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 103 stemmer for, 1 imod og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner

1.1   EØSU bemærker, at Kommissionens forslag om en forordning om finansielle bidrag fra Den Europæiske Union til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010) nu er baseret på artiklerne 175 og 352, stk.1, i TEUF og derfor er i overensstemmelse med Den Europæiske Domstols afgørelse af 3. september 2009 i sagen C-166/07.

1.2   EØSU godkender førnævnte forslag.

2.   Forslag og henstillinger

2.1   I 1986 oprettede den britiske og irske regering Den Internationale Fond for Irland med det formål at »fremme sociale og økonomiske fremskridt og opmuntre til forsoning mellem nationalister og unionister på øen Irland«. EU er sammen med USA, Canada, Australien og New Zealand en af de største bidragydere bag de 849 millioner EUR, som er givet i støtte til over 5 700 projekter i Nordirland og grænseregionerne gennem de sidste mere end tyve år.

2.2   EØSU har i sin initiativudtalelse om EU's rolle i fredsprocessen i Nordirland  (1) understreget betydningen af Den Internationale Fond for Irland og går ind for en hurtig løsning af spørgsmålet om retsgrundlaget for EU's bidrag til Den Internationale Fond for Irland i perioden 2007-2010 i lyset af Den Europæiske Domstols sag C-166/07.

Bruxelles, den 29. april 2010

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EUT C 100 af 30.4.2009, s. 100, pkt. 6.4.8.


Top