This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009PC0582
Proposal for a Council Decision authorising the Republic of Latvia to extend the application of a measure derogating from Article 193 of Directive 2006/112/EC onthe common system of value added tax
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 193 i direktiv2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 193 i direktiv2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
/* KOM/2009/0582 endelig udg. */
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 193 i direktiv2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem /* KOM/2009/0582 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)582 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem BEGRUNDELSE BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET | 110 | Begrundelse og formål I henhold til artikel 395, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (i det følgende benævnt "momsdirektivet") kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i direktivet, for at forenkle afgiftsopkrævningen (moms) eller for at undgå visse former for svig eller unddragelse. Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 3. marts 2009 anmodede Republikken Letland (i det følgende benævnt "Letland") om bemyndigelse til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger momsdirektivets artikel 193. I overensstemmelse med momsdirektivets artikel 395, stk. 2, underrettede Kommissionen ved brev af 22. september 2009 de øvrige medlemsstater om Letlands anmodning. Ved brev af 24. september 2009 underrettede Kommissionen Letland om, at den rådede over alle de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen. | 120 | Generel baggrund Tømmermarkedet i Letland er i høj grad domineret af små virksomheder og enkeltstående leverandører, som ofte har vist sig at være midlertidige virksomheder, der er vanskelige at kontrollere for skattevæsenet og derfor ofte befordrende for momssvig. En udbredt form for afgiftsunddragelse består i, at der faktureres leverancer, hvorefter den pågældende leverandør forsvinder uden at have betalt afgifter til skattemyndighederne, men efter at have overdraget kunden en gyldig faktura, som muliggør momsfradrag. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at det for transaktioner i forbindelse med tømmer i visse tilfælde er modtageren af varerne og ydelserne, der vil være den momspligtige. Denne bestemmelse fraviger de almindelige bestemmelser i momsdirektivets artikel 193, som fastsætter, at det er leverandøren af varerne eller ydelserne, som det påhviler at erlægge merværdiafgift til skattemyndighederne. I praksis medfører dette, at leverandøren af varerne ikke opkræver moms hos sin kunde, hvis denne er momspligtig. Forudsat at vedkommende kunde har fuld fradragsret, ville denne opgive og samtidig fradrage momsen på den pågældende leverance. Derved ville statskassen ikke modtage nogen indbetaling af moms. Denne oprindelige foranstaltning (der fraviger det dagældende sjette direktiv (Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EUT L 145 af 13.6.1977), som senere er blevet erstattet, uden større indholdsmæssige ændringer, af momsdirektivet) blev indrømmet ved tiltrædelsesakten fra 2003 ((EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33) i kapitel 7, punkt 1, litra b), i bilag VIII indtil den 30. april 2005. Den blev senere forlænget til den 31. december 2009 ved Rådets beslutning 2006/42/EF af 24. januar 2006 (EUT L 25 af 28.1.2006, s. 31). Kommissionen forstår, at de forhold, som den oprindelige beslutning byggede på, fortsat er til stede, og at den hidtidige undtagelse har gjort det muligt for Letland at begrænse risikoen for momsunddragelse og at forenkle afgiftsopkrævningen på tømmermarkedet. Derfor bør der fortsat gives bemyndigelse til en undtagelse for en begrænset periode. | 141 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. | HØRING AF INTERESSEDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE | Høring af interesserede parter | 219 | Ikke relevant. | Ekspertbistand | 229 | Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. | 230 | Konsekvensanalyse Da formålet med beslutningsforslaget er at bekæmpe momsunddragelse på tømmermarkedet i Letland og at forenkle afgiftopkrævningen, har det en potentiel positiv virkning. Da undtagelsen har begrænset omfang og varighed, vil virkningen under alle omstændigheder være begrænset. | FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER | 305 | Resumé af forslaget Letland bemyndiges til at udvide anvendelsen af en foranstaltning om anvendelse af en ordning med omvendt momspligt ("reverse charge") for transaktioner med tømmer, der fraviger artikel 193 i momsdirektivet. | 310 | Retsgrundlag Momsdirektivets artikel 395. | 329 | Subsidiaritetsprincippet I henhold til momsdirektivets artikel 395 skal en medlemsstat, der ønsker at indføre foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i direktivet, indhente tilladelse fra Rådet i form af en rådsbeslutning. Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. | Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager: | 331 | Beslutningen vedrører en bemyndigelse til en medlemsstat på dennes egen anmodning og udgør ikke en forpligtelse. | 332 | I betragtning af undtagelsens begrænsede anvendelsesområde står den særlige foranstaltning i rimeligt forhold til det tilstræbte mål. | Reguleringsmiddel | 341 | I henhold til momsdirektivets artikel 395 kan de fælles momsregler kun fraviges, hvis Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen giver tilladelse hertil. Endvidere er en rådsbeslutning det mest egnede reguleringsmiddel, da den kan rettes til individuelle medlemsstater. | BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER | 409 | Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget. | YDERLIGERE OPLYSNINGER | Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul | 533 | Forslaget indeholder en udløbsklausul. | E-4931 | Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem[1], særlig artikel 395, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: 1. Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 3. marts 2009 anmodede Republikken Letland (i det følgende benævnt "Letland") om bemyndigelse til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF, der regulerer, hvem der er betalingspligtig for moms over for statskassen. 2. I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 22. september 2009 de øvrige medlemsstater om Letlands anmodning. Ved brev af 24. september 2009 meddelte Kommissionen Letland, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. 3. Tømmermarkedet i Letland er domineret af små lokale virksomheder og enkeltstående leverandører. Den særlige karakter af tømmermarkedet og de involverede virksomheder har givet anledning til momssvig, som skattemyndighederne har svært ved at kontrollere. Derfor blev der indføjet en særlig bestemmelse i den lettiske momslov, som fastsatte, at afgiftspligten ved transaktioner med tømmer påhviler den afgiftspligtige person, som aftager den afgiftspligtige vare eller ydelse. 4. Foranstaltningen fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF, som fastsætter, at merværdiafgiften ved indenlandsk virksomhed normalt påhviler den afgiftspligtige person, som leverer varer eller ydelser. 5. Foranstaltningen er tidligere blevet tilladt ved tiltrædelsesakten fra 2003[2] i kapitel 7, punkt 1, litra b), i bilag VIII og ved Rådets beslutning 2006/42/EF af 24. januar 2006[3] i henhold til det dagældende sjette direktiv 77/388/EF[4]. 6. Kommissionen forstår, at de retlige og faktiske forhold, der berettigede den nuværende anvendelse af foranstaltningen, ikke har forandret sig og fortsat er til stede. Letland bør derfor bemyndiges til at anvende denne foranstaltning for endnu en begrænset periode. 7. Undtagelsen har ingen negativ indvirkning på Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra moms — VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Uanset artikel 193 i direktiv 2006/112/EF bemyndiges Letland til fortsat at udpege modtageren som den momspligtige ved transaktioner med tømmer fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til Republikken Letland. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Rådets vegne Formand [1] EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. [2] EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33. [3] EUT L 25 af 28.1.2006, s. 31. [4] EUT L 145 af 13.6.1977.