Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009PC0100

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/326/EF med henblik på fastsættelse af en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

/* KOM/2009/0100 endelig udg. - CNS 2009/0031 */

52009PC0100

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/326/EF med henblik på fastsættelse af en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager /* KOM/2009/0100 endelig udg. - CNS 2009/0031 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 4.3.2009

KOM(2009) 100 endelig

2009/0031 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse 2006/326/EF med henblik på fastsættelse af en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | 1. 1. Grundene til og formålene med forslaget I henhold til protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i afsnit IV i EF-traktaten, og fællesskabsforanstaltninger, der vedtages vedrørende civilretligt samarbejde, er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Anvendelsen af visse fællesskabsforanstaltninger er dog blevet udstrakt til at omfatte Danmark ved indgåelse af internationale aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark i henhold til artikel 300 i EF-traktaten. De relevante internationale aftaler, som er indgået ved henholdsvis Rådets afgørelse 2006/325/EF[1] og 2006/326/EF[2], er: a) aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[3] og b) aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager[4] Disse to parallelaftaler forudsætter (i artikel 5, stk. 2), at Fællesskabet giver sit samtykke for, at Danmark kan indgå internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (i det følgende benævnt "Bruxelles I-forordningen)[5] eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (i det følgende benævnt "forkyndelsesforordningen")[6] Hverken Rådets afgørelser om indgåelse af disse parallelaftaler eller parallelaftalerne selv indeholder bestemmelser om, hvordan Fællesskabet skal træffe beslutning om et sådant samtykke. Formålet med forslagene er at fastsætte proceduren til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i begge parallelaftalerne ved en ændring af Rådets afgørelser om indgåelse heraf. |

120 | 1.2. Generel baggrund Parallelaftalerne bestemmer (i artikel 5, stk. 1), at internationale aftaler, som Fællesskabet indgår på grundlag af de relevante forordninger (knyttet som bilag til parallelaftalerne), hverken er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Danmark skal afholde sig fra at indgå internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for de pågældende forordninger, medmindre det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er truffet tilfredsstillende foranstaltninger, for så vidt angår forholdet mellem parallelaftalerne og den pågældende internationale aftale. Forholdet mellem Danmark og Det Europæiske Fællesskab er med hensyn til parallelaftalerne reguleret ved folkeretten. EF-traktatens artikel 300 finder anvendelse, og Kommissionen kan derfor ikke indgå internationale forpligtelser på vegne af Det Europæiske Fællesskab uden særligt at have fået tillagt beføjelser hertil. Rådets afgørelser om indgåelse af parallelaftalerne og aftalerne selv indeholder ingen delegation til Kommissionen af beføjelser til at meddele samtykke på Det Europæiske Fællesskabs vegne. Det Europæiske Fællesskab må derfor fastsætte, hvilke særlige interne procedurer der skal følges af Det Europæiske Fællesskab (undtagen Danmark) i forbindelse med afgørelser angående Fællesskabets samtykke til Danmarks indgåelse af internationale aftaler, der berører de pågældende forordninger, som affattet i bilagene til parallelaftalerne. Af praktiske hensyn forelægger Kommissionen samtidig to forslag til gennemførelse af begge parallelaftaler. Selvom det ikke er så sandsynligt, at Danmark vil påtænke at indgå internationale aftaler indeholdende bestemmelser angående forkyndelse af dokumenter i udlandet, som kunne berøre parallelaftalen om forkyndelse af dokumenter, er det også nødvendigt at fastsætte proceduren for gennemførelse af denne parallelaftale. |

2. HØRING AF BERØRTE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

230 | Der blev i 2008 afholdt et møde mellem repræsentanter for de danske myndigheder og Kommissionen med henblik på drøftelse af situationen. Der blev ikke foretaget yderligere høringer, da spørgsmålet om, hvilken intern procedure der skal følges af Det Europæiske Fællesskab, kun angår Det Europæiske Fællesskab, undtagen Danmark, idet Danmark ikke deltager i EF-traktatens afsnit IV og i den sammenhæng skal anses for et tredjeland. Kommissionen tog stilling til forskellige muligheder for at indføre gennemførelsesproceduren, dog uden at foretage en formel konsekvensanalyse. En af mulighederne ville have været at ændre begge parallelaftaler med henblik på at indføre bestemmelser om en særlig gennemførelsesprocedure. Dette ville have været en langt tungere procedure (krav om forhandlingsmandat for Kommissionen, selve forhandlingerne og proceduren, der skulle følges til indgåelse af aftalerne), og da det haster at få problemet løst, blev denne mulighed ikke bragt i anvendelse. Den af Kommissionen valgte mulighed indebærer en enkel og relativt hurtig løsning, nemlig en ændring af Rådets afgørelser om indgåelse af parallelaftalerne, hvorved der indsættes særlige bestemmelser om, hvilken procedure der skal følges af Det Europæiske Fællesskab, når der skal træffes afgørelser angående Fællesskabets samtykke i Danmarks indgåelse af de pågældende internationale aftaler. |

3. FORSLAGETS JURIDISKE ASPEKTER 3.1. Sammendrag af den foreslåede foranstaltning Kommissionen foreslår en ændring af Rådets afgørelse 2006/325/EF og Rådets afgørelse 2006/326/EF med henblik på indsættelse i disse afgørelser af bestemmelser om gennemførelse af parallelaftalernes artikel 5, stk. 2. Der træffes bestemmelse om den samme procedure til gennemførelsen af begge parallelaftaler. Der sondres mellem to situationer, og der fastsættes forskellige procedurer for Det Europæiske Fællesskabs samtykke i hver af disse situationer. Fælles for begge situationer er, at Rådet giver Kommissionen beføjelser til at meddele samtykke på Det Europæiske Fællesskabs vegne. Den første situation omfatter tilfælde, hvor medlemsstaterne allerede er blevet bemyndiget til at indgå den pågældende internationale aftale. Det er for eksempel tilfældet for den internationale konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie af 2001 (bunkeroliekonventionen), hvor Fællesskabet allerede har bemyndiget medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at undertegne og ratificere eller tiltræde konventionen (jf. Rådets beslutning 2002/762/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at undertegne og ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie (bunkeroliekonventionen))[7]. Et andet eksempel herpå er protokollen af 12. februar 2004 om ændring af Paris-konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område (jf. Rådets beslutning 2003/882/EF om bemyndigelse af de medlemsstater, der er kontraherende parter i Paris-konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at undertegne protokollen om ændring af nævnte konvention[8] og Rådets beslutning 2004/294/EF om bemyndigelse af de medlemsstater, der er kontraherende parter i Paris-konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område, til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde protokollen om ændring af nævnte konvention[9]). Den første situation vil også omfatte tilfælde, hvor Fællesskabet selv er blevet part i internationale aftaler, der berører Bruxelles I-forordningen eller forkyndelsesforordningen. I de beskrevne tilfælde fastsættes der en simpel procedure ud fra den betragtning, at Fællesskabet allerede har undersøgt, om disse fællesskabsretsakter kunne blive berørt af den pågældende internationale aftale, og om nødvendigt har truffet bestemmelse om foranstaltninger til at sikre, at fællesskabsretsakterne anvendes i de relevante tilfælde. I sådanne situationer vil Kommissionen blive tillagt beføjelser til at meddele Danmark samtykke på vegne af Det Europæiske Fællesskab. Den anden situation omfatter alle tilfælde, der ikke falder ind under den første kategori ovenfor. I sådanne tilfælde er der behov for at drøfte muligheden af, at de pågældende forordninger berøres af den internationale aftale, som Danmark påtænker at indgå, med medlemsstaterne. Medlemsstaterne vil derfor blive involveret i beslutningsprocessen gennem udvalgsproceduren. I sådanne situationer vil Kommissionen blive tillagt beføjelser til at meddele Danmark sit samtykke på vegne af Det Europæiske Fællesskab gennem udvalgsproceduren. 3.2. Retsgrundlag Retsgrundlaget for begge forslag er EF-traktatens artikel 61, litra c), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, første afsnit. |

2009/0031 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse 2006/326/EF med henblik på fastsættelse af en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[10], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000[11] blev udstrakt til at omfatte Danmark ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, der blev indgået ved Rådets afgørelse 2006/326/EF[12].

(2) I artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark bestemmes det, at Danmark skal afholde sig fra at indgå internationale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1393/2007, medmindre det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet tilfredsstillende ordninger med hensyn til forholdet mellem aftalen og den pågældende internationale aftale.

(3) Hverken i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark eller i afgørelse 2006/326/EF er det fastsat, hvordan Det Europæiske Fællesskab skal træffe afgørelse med hensyn til, om det skal samtykke i Danmarks indgåelse af den pågældende internationale aftale.

(4) Det er nødvendigt at indføre en procedure til gennemførelse af artikel 5, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark. Proceduren bør sikre, at der hurtigt kan træffes afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs samtykke.

(5) Der bør derved drages en sondring mellem de tilfælde, hvor Det Europæiske Fællesskab allerede selv er blevet part i den internationale aftale eller har bemyndiget medlemsstaterne hertil i Det Europæiske Fællesskabs interesse, og alle andre tilfælde.

(6) Afgørelse 2006/326/EF bør herefter ændres med henblik på at fastsætte en sådan procedure.

(7) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[13]

(8) I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(9) I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

I afgørelse 2006/326/EF foretages følgende ændringer:

Som artikel 1a og 1b indsættes:

" Artikel 1a

Med henblik på anvendelsen af aftalens artikel 5, stk. 2, vedtages afgørelsen om Det Europæiske Fællesskabs samtykke af Kommissionen, hvis

a) Det Europæiske Fællesskab allerede selv er blevet part i den internationale aftale, eller

b) Det Europæiske Fællesskab har bemyndiget medlemsstaterne dertil i Det Europæiske Fællesskabs interesse.

I alle andre tilfælde vedtages afgørelsen om Det Europæiske Fællesskabs samtykke af Kommissionen efter den rådgivende procedure, jf. artikel 1b, stk. 2.

Artikel 1b

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF."

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

[1] EUT L 120 af 5.5. 2006, s. 22.

[2] EUT L 120 af 5.5.2006, s. 23.

[3] EUT L 299 af 16.11.2005, s. 62.

[4] EUT L 300 af 17.11.2005, s. 55.

[5] EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

[6] EUT L 324 af 10.12.2007, s. 78.

[7] EFT L 256 af 25.9.2002, s. 7.

[8] EUT L 338 af 23.12.2003, s. 30.

[9] EUT L 97 af 1.4.2004, s. 53.

[10] EUT C af , s. .

[11] EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79.

[12] EUT L 120 af 5.5.2006, s. 23 .

[13] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

Top