This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008PC0056
Proposal for a Decision of the European Parliament and of the Council amending Decision No 1719/2006/EC establishing the Youth in Action programme for the period 2007 to 2013
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013
/* KOM/2008/0056 endelig udg. - COD 2008/0023 */
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013 /* KOM/2008/0056 endelig udg. - COD 2008/0023 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 07.2.2008 KOM(2008) 56 endelig 2008/0023 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013 (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Den 15. november 2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013. Programmet har til formål at fremme aktivt medborgerskab blandt unge, styrke solidaritetsfølelsen, tolerancen og den indbyrdes forståelse blandt unge fra forskellige lande og videreudvikle samarbejdet på EU-plan vedrørende spørgsmål om unge. Det bidrager til at forbedre kvaliteten af systemerne til støtte for de unges aktiviteter og til at øge kapaciteten inden for civilsamfundets organisationer på ungdomsområdet. 2. Der opstilles i programmet fem indsatsområder med det formål at støtte specifikke aktiviteter for at nå disse mål. Projektledere, der ønsker at modtage støtte, skal følge en procedure for indkaldelse af forslag, ifølge hvilken Kommissionen træffer afgørelser om udvælgelse af forslag i forbindelse med tildeling af støtte, der som gennemførelsesforanstaltninger for programmet skal følge en bestemt procedure på interinstitutionelt plan. 3. I henhold til artikel 202 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal Rådet i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter og kan opstille visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser. 4. Disse nærmere vilkår går under betegnelsen "udvalgsprocedurer". Det drejer sig om obligatorisk høring af et udvalg i forbindelse med de gennemførelsesforanstaltninger, som er fastlagt i basisretsakten, forud for Kommissionens vedtagelse af dem. Udvalget består udelukkende af repræsentanter for medlemsstaterne. Det har Kommissionens repræsentant som formand. 5. Der findes en række forskellige slags udvalgsprocedurer. Disse fremgår af Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF (komitologiafgørelsen). I basisretsakten, som er grundlaget for Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, kan indgå anvendelse af disse forskellige procedurer i iværksættelsen af gennemførelsesforanstaltningerne. 6. Komitologiafgørelsen sikrer endvidere Europa-Parlamentet en indsigelsesret i forbindelse med gennemførelsen af de retsakter, der vedtages ved den fælles beslutningsprocedure. Denne indsigelsesret giver Europa-Parlamentet mulighed for evt. at modsætte sig foranstaltninger, som Kommissionen har planlagt, når det er af den opfattelse, at deres rækkevidde ville komme til at indebære en overskridelse af anvendelsesområdet for gennemførelsen af basisretsakten, hvilket ville kunne krænke dets beføjelser i den fælles beslutningsprocedure. 7. Europa-Parlamentet har en frist på en måned til at gennemgå et udkast til en foranstaltning inden Kommissionens formelle beslutningstagning. Fristen løber fra fremsendelsen til Europa-Parlamentet af det endelige udkast til gennemførelsesforanstaltning efter udvalgets fremsættelse af den officielle udtalelse. 8. Ifølge afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" skal Kommissionen vedtage en række foranstaltninger til gennemførelse af programmet i overensstemmelse med procedurerne i komitologiafgørelsen. 9. Under forhandlingerne om programmet havde fællesskabslovgiveren klart afgrænset, hvilke afgørelser om tildeling af støtte der skulle forelægges udvalget. Forvaltningsproceduren, jf. artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, skulle finde anvendelse på støtte til Det Europæiske Ungdomsforum. De andre afgørelser om tildeling af støtte skulle ikke behandles efter en udvalgsprocedure. I de tilfælde havde Kommissionen påtaget sig straks at underrette programudvalget og Europa-Parlamentet om alle de afgørelser om udvælgelse, som ikke skulle behandles efter forvaltningsproceduren. Kommissionen fremsatte en erklæring til Rådet og Europa-Parlamentet om denne aftale. 10. Aftalen tog udgangspunkt i arten af programmets foranstaltninger, som i de fleste tilfælde tildeler mindre støttebeløb til et stort antal modtagere, da en udvalgsprocedure i dette tilfælde kun kan tilføje en beskeden merværdi og endvidere udgør en uforholdsmæssigt stor byrde for programmets administration. Aftalen byggede således på en interinstitutionel konsensus om at forenkle procedurerne for at begrænse den tid, der medgår til at træffe afgørelser om at tilgodese potentielle modtagere. 11. I forbindelse med udarbejdelsen af afgørelse nr. 1719/2006/EF er lovgiverens ønske vedrørende de afgørelser om udvælgelse, der skal forelægges forvaltningsudvalget, blevet udformet korrekt, hvorimod lovgiverens hensigt er blevet formuleret forkert i nævnte afgørelse, hvoraf det fremgår, at alle andre foranstaltninger, herunder afgørelserne om udvælgelse, henvises til rådgivningsproceduren, jf. artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, og ikke til en fremgangsmåde, hvor Kommissionen påtager sig straks at underrette programudvalget og Europa-Parlamentet. 12. Høringen af programudvalget sker således efter forvaltningsproceduren for afgørelser om tildeling af støtte, som udtrykkeligt fremgår af artikel 10, stk. 1, i afgørelse nr. 1719/2006/EF, dvs. for Det Europæiske Ungdomsforum. Derimod fremgår det af artikel 10, stk. 2, i denne afgørelse, at alle de andre afgørelser om tildeling af støtte foregår efter rådgivningsproceduren. 13. Denne udformning af afgørelse nr. 1719/2006/EF medfører alvorlige vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af programmets indsatsområder og foranstaltninger. 14. Når afgørelserne om udvælgelse skal foregå efter rådgivningsproceduren medfører det nemlig en forlængelse på to til tre måneder af den tid, der medgår til at vedtage dem. Ansøgerne skal derfor vente længere på en afgørelse om deres forslag. De berørte projekter planlægges normalt iværksat med kort frist. Programmets vejledning fungerer som løbende indkaldelse af forslag for potentielle projektledere og indeholder i øjeblikket ikke mindre end fem årlige tidsfrister for indsendelse af støtteanmodninger for at gøre tidsrummet mellem indsendelsen af en støtteanmodning og tildelingen af støtten så kort som muligt. En forlængelse af denne frist i forbindelse med rådgivningsproceduren ville ikke falde i tråd med forventningerne hos programmets støttemodtagere. 15. Der er blevet udarbejdet overgangsordninger for at nedbringe den tid, der medgår til en systematisk høring af udvalget og den deraf følgende indsigelsesret. Programudvalget har accepteret at ændre sin forretningsorden for at nedbringe den tid, der medgår til høringer vedrørende de afgørelser om udvælgelse, som foregår efter rådgivningsproceduren. Udvalget er gået over til at anvende skriftlig procedure og har fem dage til at udtale sig om de afgørelser om udvælgelse, som det får forelagt til udtalelse. Parallelt hermed har Europa-Parlamentet accepteret en midlertidig ordning, som sidste sommer nedbragte tidsfristen for indsigelsesretten fra en måned til fem dage. 16. Disse ad hoc-ordninger og midlertidige løsninger har medvirket til at løse de mest umiddelbare problemer, men erfaringsmæssigt er det vigtigt at indføre en permanent løsning for at sikre programmernes støttemodtagere, for så vidt angår fristerne for tildeling af deres støtte. 17. En endelig løsning på det problem, at afgørelserne om udvælgelse foregår ved rådgivningsproceduren, kræver en teknisk ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF. Den nuværende rådgivningsprocedure afskaffes, og i stedet underretter Kommissionen straks programudvalget og Europa-Parlamentet om de afgørelser om udvælgelse, den vedtager, i form af en erklæring. 18. Dette forslag til ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF gør det muligt at vende tilbage til gældende praksis i forbindelse med det foregående ungdomsprogram (2000-2006), ifølge hvilken der straks skulle finde underretning sted af udvalget og Europa-Parlamentet, for så vidt angår de samme afgørelser om udvælgelse som dem, det drejer sig om i øjeblikket. 19. Dette forslag til ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF tager endvidere udgangspunkt i lovgiverens oprindelige hensigt på tidspunktet for forhandlingerne om samme afgørelse. 20. Forslaget til ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF vil således gøre det muligt at nedbringe den tid, der medgår til tildeling af støtte, med to til tre måneder, hvilket vil sikre en effektiv gennemførelse af programmets aktiviteter og foranstaltninger. Programudvalget og Europa-Parlamentet underrettes straks om afgørelserne om udvælgelse. Denne ændring kommer endvidere til at bidrage til princippet om forenkling af og proportionalitet i procedurerne ved at gøre dem hurtigere og mere effektive til fordel for støttemodtagerne. 21. Tre andre afgørelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om programmer på områderne uddannelse, aktivt medborgerskab og kultur indeholder lignende bestemmelser om opdeling af afgørelser om udvælgelse på forvaltningsproceduren og rådgivningsproceduren og udviser de samme problemer, for så vidt angår gennemførelsen af afgørelserne om udvælgelse. Der planlægges en lignende revision af disse basisretsakter parallelt med dette ændringsforslag. 2008/0023 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af afgørelse nr. 1719/2006/EF om oprettelse af programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013 (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4, under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2], under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3], efter proceduren i traktatens artikel 251[4], og ud fra følgende betragtninger: 22. Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF[5] indførtes programmet "Aktive unge" for perioden 2007-2013. 23. Af artikel 10, stk. 2, i afgørelse nr. 1719/2006/EF fremgår det, at foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet, bortset fra dem, som er nævnt i stk. 1, vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 3, i nævnte afgørelse, dvs. efter rådgivningsproceduren, jf. Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[6]. 24. Denne udformning af afgørelse nr. 1719/2006/EF bevirker bl.a., at afgørelser om tildeling af støtte, bortset fra de i artikel 10, stk. 1, i nævnte afgørelse anførte, foregår efter rådgivningsproceduren og med Europa-Parlamentets indsigelsesret. 25. Disse afgørelser om udvælgelse vedrører imidlertid hovedsageligt mindre støttebeløb og medfører ikke politisk følsom beslutningstagning. 26. Disse procedurer for vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger forlænger processen for tildeling af støtte til ansøgere med to til tre måneder. De medfører en lang række forsinkelser over for støttemodtagerne og en uforholdsmæssigt stor byrde for programadministrationen, og de skaber ingen merværdi i forhold til arten af den tildelte støtte. 27. Det er derfor nødvendigt at ændre afgørelse nr. 1719/2006/EF, så der opnås en hurtigere og mere effektiv gennemførelse af afgørelserne om udvælgelse - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 I artikel 10 i afgørelse nr. 1719/2006/EF indsættes følgende som stk. 1a: "1a Når Kommissionen i henhold til denne afgørelse vedtager afgørelser om tildeling af støtte, bortset fra de i stk. 1 nævnte, vedtager den disse afgørelser uden bistand fra et udvalg." Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand [1] EUT C […] af […], s. […]. [2] EUT C […] af […], s. […]. [3] EUT C […] af […], s. […]. [4] EUT C […] af […], s. […]. [5] EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30. [6] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).