26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/11

A.

der henviser til, at en klar definition af Unionens interesser er afgørende for at nå målene for Unionens optræden udadtil og navnlig dens udenrigspolitik,

B.

der henviser til, at der er behov for en større politisk enhed i Den Europæiske Union for at styrke FUSP og gøre den mere effektiv, da Den Europæiske Unions troværdighed som global aktør i modsat fald risikerer at blive undergravet, således som det er sket i forbindelse med EU's håndtering af Kina, Rusland, Irak, Afghanistan, Cuba og energisikkerheden; der henviser til, at der er håb om, at Lissabontraktaten og den styrkede rolle til den højtstående repræsentant vil gøre det lettere at udarbejde en mere fremsynet og langsigtet udenrigspolitisk strategi og at etablere en omfattende model med støtte fra alle medlemsstater,

C.

der henviser til, at Lissabontraktaten helt klart forbedrer de gældende FUSP-ordninger og dermed styrker Unionens internationale profil og forbedrer dens effektivitet; der henviser til, at der ikke desto mindre er behov for yderligere anstrengelser for at strømline beslutningsprocessen vedrørende udenrigspolitikken med henblik på at fjerne vetoretten og indføre afstemning med kvalificeret flertal,

D.

der henviser til, at presset fra kriser og konflikter uden for EU's grænser og behovet for at håndtere alarmerende nye udfordringer som følge af den hastige klimaændring giver anledning til at foreslå et bredere perspektiv for FUSP,

E.

der henviser til, at FUSP og den kommende fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) for at være troværdige skal tildeles ressourcer i overensstemmelse med deres ambitioner og specifikke mål; der henviser til, at en betydelig forøgelse af ressourcerne i den forbindelse betragtes som nødvendig under midtvejsrevisionen af de finansielle overslag i 2009 og fra andre finansielle kilder,

1.

er af den opfattelse, at FUSP, herunder den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), fra første færd har været med til at styrke den europæiske identitet og EU's rolle som global aktør;

2.

mener ikke desto mindre, at EU's rolle i verden ikke står i et rimeligt forhold til dets potentiale og til den europæiske offentligheds forventninger på grund af medlemsstaternes manglende vilje til at vedtage de nødvendige og uundværlige reformer med det formål at forbedre udenrigspolitikkens effektivitet, sammenhæng og ansvarlighed;

3.

mener, at eftersom Den Europæiske Union er et værdibaseret fællesskab, er den nødt til at opretholde sine høje standarder i sine forbindelser med tredjelande for at fremstå som en troværdig global aktør, og at FUSP derfor skal bygge på de værdier, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater værner om, navnlig demokrati, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som samtidig skal være hovedmålsætninger for FUSP;

4.

påpeger i denne forbindelse, at EU's stærke energimæssige afhængighed af ikke-demokratiske lande alvorligt undergraver sammenhængen, gennemslagskraften og bæredygtigheden i den fælles udenrigspolitik;

5.

er overbevist om, at Den Europæiske Union kun kan gøre en forskel og føre en egentlig, effektiv og troværdig FUSP, hvis den klart definerer sine fælles mål, giver sig selv de fornødne instrumenter og dermed sikrer konsistens mellem mål og midler, taler med en stemme og drager nytte af den stærke demokratiske legitimitet, som Parlamentets kontrolfunktion sikrer; mener samtidig, at FUSP's centrale mål kun kan nås, hvis Parlamentet selv taler med én stemme og i denne forbindelse opmuntrer til en klarere afgrænsning af kompetencer mellem dets specialiserede organer i forbindelse med FUSP, fra et tematisk og geografisk perspektiv;

6.

opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at høre deres EU-partnere og den højtstående repræsentant, inden de vedtager strategiske beslutninger på det udenrigspolitiske område, særligt i multilaterale organisationer, så deres holdninger til strategiske beslutninger i det mindste er sammenhængende, konvergente og kompatible og ikke påvirker sammenhængen og samhørigheden i EU's optræden udadtil eller undergraver EU's troværdighed som global aktør over for tredjelande;

7.

tager årsrapporten 2006 om FUSP fra Rådet til efterretning;

8.

anerkender forbedringer i rapportens struktur, særligt inddragelsen af mere fremadrettet planlægning og beskrivelsen af aktiviteter, der er i gennemført i det forgangne år, men forventer samtidig, at Rådet i sin næste årsrapport inddrager relevante beslutninger og/eller henstillinger, som Parlamentet har vedtaget;

9.

er af den opfattelse, at Parlamentet mere systematisk bør vedtage holdninger i hver enkelt fase af beslutningsprocessen i forbindelse med FUSP og ESFP; tilråder, at fælles holdninger og fælles aktioner, hvor det er hensigtsmæssigt, tager højde for og indeholder henvisninger til de holdninger, som Parlamentet har vedtaget, med henblik på at styrke deres demokratiske legitimitet;

10.

anerkender, at der er opnået betydelige fremskridt i forbindelserne mellem Rådet og Parlamentet, navnlig gennem etableringen af nye og mere fleksible kommunikationskanaler; mener dog, at Parlamentet må indtage en mere fast holdning til de diskuterede spørgsmål, som systematisk bør behandles i Rådet; påpeger, at der også er opnået fremskridt gennem den øgede kontakt mellem institutionerne, herunder løbende drøftelser med den højtstående repræsentant og hyppigere tilstedeværelse af EU's særlige repræsentanter og andre højtstående embedsmænd i Parlamentet; mener imidlertid, at der er plads til yderligere fremskridt, særligt i forhold til tidspunktet for sådanne tilstedeværelser, som også bør afspejle Parlamentets og dets kompetente organers dagsorden;

11.

glæder sig over den stigende erkendelse af, at legitimiteten og sammenhængen i FUSP/ESFP i høj grad afhænger af en større vilje fra den højtstående repræsentants og dennes tjenestegrenes side til at samarbejde med Parlamentet og af Rådets formandskabs beredvillighed til at inddrage Parlamentet;

12.

foreslår, at der i 2008 prioriteres et begrænset antal områder, som lægger sig tættere op ad de europæiske borgeres bekymringer og deres forventninger til den rolle, som EU bør spille på den internationale scene;

13.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til i fællesskab og med større hast at tage fat på de problemer, der presser sig på i Europa, herunder terrorisme, organiseret kriminalitet, fremme af sikkerheden gennem samarbejde og udvikling, herunder energiforsyningssikkerhed, klimaændringer, bæredygtig udvikling, forbedring af stabiliteten i naboregionerne, krisestyring, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, migrationsforvaltning og fremme af menneskerettigheder og borgerrettigheder; glæder sig over rapporten fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Det Europæiske Råd om klimaændringer og international sikkerhed; opfordrer Rådet til at gennemgå rapporten og fremsende anbefalinger om hensigtsmæssig opfølgning; understreger vigtigheden af den eksterne dimension, der er grundstenen for etableringen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

14.

opfordrer den højtstående repræsentant til at vurdere de fremskridt, der er opnået, og eventuelle mangler i gennemførelsen af ESS siden 2003, herunder forslag til at forbedre og supplere ESS; mener, at respekten for folkeretten, effektiv multilateralisme, menneskers sikkerhed, borgernes globale ret til beskyttelse, konfliktforebyggelse, nedrustning og de internationale institutioners rolle bør udgøre de vejledende principper for EU's optræden udadtil; er af den opfattelse, at en sådan evaluering bør danne grundlag for en bredere offentlig politisk debat; understreger, at en kommende vurdering af ESS bør udføres i tæt samarbejde med alle EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet, og med de nationale parlamenter; er af den opfattelse, at ESS bør ajourføres, navnlig med henblik på at inkludere en grundig analyse af NATO's nuværende mission og fremtidige retning og NATO's forhold til EU på strategisk og operationelt niveau, samt en analyse af omkostninger, formål og sikkerhedsmæssige følgevirkninger af eventuelle yderligere NATO-udvidelser; opfordrer Det Europæiske Råd til for første gang at formulere en samlet holdning til EU-NATO-politikken, som ikke blot vil genoplive de transatlantiske forbindelser, men også støtte en snarlig udvikling af EU's sikkerheds- og forsvarspolitik som fastsat i Lissabontraktaten;

15.

opfordrer Rådet til at overveje at oprette hensigtsmæssige strukturer og procedurer og forbedre de eksisterende, således at EU udvikler sin kapacitet til at reagere hurtigt i krisesituationer; opfordrer også til udvikling af en retlig ramme, som definerer retten til at intervenere og forpligtelsen til at beskytte i krisesituationer, herunder beslutningsprocedurerne og ansvarsfordelingen i sådanne situationer;

16.

er af den opfattelse, at betydningen af energiforsyningssikkerhedens udenrigspolitiske dimension, herunder Unionens afhængighed af energi og andre strategiske forsyninger fra ustabile og udemokratiske lande og regioner, vil blive stadig større; anbefaler stor diversificering af energikilder og energitransportruter og øget energieffektivitet samt solidaritet mellem medlemsstaterne inden for energipolitikken; beklager medlemsstaternes ukoordinerede indgåelse af bilaterale energiaftaler, som undergraver Unionens og andre medlemsstaters interesser og sætter spørgsmålstegn ved deres strategiske projekter; understreger i denne forbindelse Nabuccorørledningens strategiske betydning for Den Europæiske Unions energiforsyningssikkerhed og opfordrer Kommissionen og Rådet til at mobilisere alle kræfter for at sikre en vellykket gennemførelse af dette projekt så hurtigt som muligt; gentager sin opfordring til, at der oprettes en post som højtstående embedsmand med ansvar for den eksterne energipolitik under den kommende højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, som vil få ansvar for at samordne Unionens aktiviteter på dette område; beklager, at Rådet og Kommissionen ikke har svaret på Parlamentets ovennævnte beslutning af 26. september 2007;

17.

beklager, at der ikke er sket fremskridt hen mod en fælles europæisk udenrigspolitik i energispørgsmål, og beklager visse medlemsstaters bilaterale handlinger, som svækker Den Europæiske Unions forhandlingsstyrke og bestræbelserne for en fælles udenrigspolitik i energispørgsmål betydeligt; gentager, at en sådan politik skal bygge på solidaritet og understøttes af et effektivt og godt sammenkoblet indre marked, som er forsynet med alle nødvendige redskaber til at imødegå monopoladfærd og politisk motiveret ikke-kommerciel adfærd, som kan true Fællesskabets energiforsyningssikkerhed; glæder sig derfor over og støtter varmt tredjelandsklausulen i den tredje energipakke;

18.

gentager, at terrorisme, der anvendes af ikke-demokratier og terrororganisationer, udgør en af de største trusler mod EU's sikkerhed, og glæder sig i denne forbindelse over EU's koordinator for bekæmpelse af terrors anstrengelser for at konsolidere gennemførelsen af EU's strategi for bekæmpelse af terror; understreger, at bekæmpelsen af terrorisme skal foregå med behørig respekt for de universelle demokratiske værdier, retsstaten, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelsen heraf i tæt samarbejde med internationale partnere og i overensstemmelse med De Forenede Nationers (FN) fastlagte strategi; mener, at et effektivt samarbejde om terrorbekæmpelse skal prioriteres højt i EU's forbindelser med tredjelande;

19.

gentager vigtigheden af en ordentlig migrationsforvaltning; mener derfor, at det er afgørende at sikre samarbejde med såvel oprindelses- som transitlande og at tilskynde til dette ved at anvende en positiv konditionalitetspolitik; påpeger behovet for at afværge ulovlig immigration og bekæmpe de grupper, der står bag;

20.

gentager, at styrkelse af det globale lederskab, internationale institutioner og værdien af folkeretten fortsat er af afgørende interesse for Unionens optræden udadtil; fremhæver i den forbindelse den vigtige rolle, som FN skal spille til støtte for effektiv multilateralisme, og understreger, at Unionen skal stå sammen, når den opfordrer sine partnere til at fortsætte udviklingen og konsolideringen af demokrati, menneskerettigheder og retsstaten som et fælles grundlag for en fremgangsrig og sikker verden; bekræfter sin støtte til FN's millenniumudviklingsmål, og herunder særligt den globale kamp mod fattigdom;

21.

mener, at der i arbejdet for globalt lederskab skal tages særligt hensyn til den rolle, som statslige formuefonde og tilsvarende statslige økonomiske aktører spiller, idet disse skal opfordres til at arbejde med maksimal gennemsigtighed og ansvarlighed;

22.

anser det for vigtigt, at EU gør en større indsats for at forbedre og konsolidere sine politikker til fremme af demokrati på verdensplan; mener derfor, at det er afgørende at gøre en sådan støtte til et centralt element i FUSP og at sikre sammenhæng mellem EU-institutionernes og medlemsstaternes aktioner;

23.

fastholder behovet for effektiv gennemførelse af menneskerettighedsklausuler og bestemmelser om ikke-spredning og antiterrorisme samt indføjelsen af en klausul om energiforsyningssikkerhed i aftaler med tredjelande med henblik på at sikre sammenhæng og effektivitet i EU's eksterne politikker;

24.

insisterer på behovet for at fortsætte presset for at få gennemført EU's strategi mod masseødelæggelsesvåben på internationalt plan, for at arbejde aktivt for at bibeholde det eksisterende våbenkontrol- og nedrustningssystem, navnlig for ikrafttrædelsen af traktaten om et fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger, for en konsekvent gennemførelse og grundig overvågning af konventionen om forbud mod kemiske våben, et internationalt forbud mod klyngebomber samt en generel anvendelse af Ottawakonventionen om forbud mod landminer, at fremhæve initiativer vedrørende kontrol med handel med håndvåben og andre nedrustningsinitiativer og spørgsmål vedrørende ikke-spredning, at styrke multilaterale ikke-spredningsaftaler samt at stille de nødvendige midler til rådighed for gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben; opfordrer EU og medlemsstaterne til at spille en positiv og effektiv rolle for at overvinde dødvandet i Genèvekonferencen om nedrustning og tage skridt til at sikre, at forhandlingerne munder ud i en ikke-diskriminerende, multilateral, international og effektivt kontrollerbar traktat, som forbyder produktion af fissile materialer til atomvåben;

25.

er af den opfattelse, at Unionens udvidelsesproces på grundlag af EU-traktatens artikel 49 fortsat bør prioriteres højt i den fælles udenrigspolitik og bør baseres på Unionens evne til at optage nye medlemsstater (under hensyntagen til udvidelsens indvirkning på dens institutioner, finansielle ressourcer og mulighed for at forfølge sine politiske mål);

26.

mener i tråd med Rådets holdning i dets årsrapport 2006, at stabilitet på Vestbalkan bør være EU's topprioritet i 2008; lægger derfor meget stor vægt på en mangedobling af indsatsen for at bringe Vestbalkan tættere på EU, bl.a. gennem indførelsen af visumfri indrejse, øget regionalt samarbejde på områder som handel, transport og energi samt de vestbalkanske landes deltagelse i fællesskabsprogrammer; mener, at den større vægt på økonomiske og sociale spørgsmål, som dette indebærer, vil lette og understøtte disse landes forberedelse til optagelse i EU i overensstemmelse med Thessaloniki-dagsordenen; understreger vigtigheden af at inddrage civilsamfundet i tiltrædelsesprocessen;

27.

er af den opfattelse, at dialogen med Serbien bør intensiveres, og at der bør tages konkrete skridt til at bekræfte landets udsigt til EU-medlemskab; anser underskrivelsen af stabilitets- og associeringsaftalen for et meget konkret skridt mod Serbiens tiltrædelse til EU i fremtiden; tilskynder til væsentlige bistandsforanstaltninger, gennemførelse af gensidigt indgåede forpligtelser og samarbejdsforanstaltninger, herunder en køreplan for en liberalisering af reglerne for udstedelse af visa; mener, at der bør lægges særlig vægt på at styrke båndene til alle demokratiske parter og civilsamfundet på områder af fælles interesse; mener, at EU bør udvikle passende politikker og iværksætte passende processer for at undgå, at Serbien isoleres;

28.

henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18. februar 2008, hvor Rådet noterede sig, at Kosovos forsamling den 17. februar 2008 vedtog en resolution, der erklærer Kosovo uafhængigt, og hvor Rådet endvidere foreslog, at medlemsstaterne i overensstemmelse med national praksis og folkeretten vil tage stilling til deres forbindelser med Kosovo;

29.

mener, at Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX Kosovo) skal beskytte nationale mindretals interesser som fastsat i Ahtisaariplanen for at bevare områdets multietniske karakter, opbygge tillid mellem etniske samfund, beskytte den kulturelle, religiøse og historiske arv, konsolidere retsstaten og fremme økonomisk udvikling; mener, at det er det lokale ejerskab til disse bestræbelser, der vil sikre en vellykket overgang og en bæredygtig social, politisk og økonomisk udvikling i Kosovo; udtrykker sin bekymring over det nuværende dødvande i forhandlingerne om overførsel af ansvar fra FN's midlertidige administrative mission i Kosovo (UNMIK) til EULEX; opfordrer medlemsstaterne til at yde en fælles indsats i FN med henblik på at sikre anerkendelse af EULEX-missionen som en del af den internationale civile tilstedeværelse i Kosovo under FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999);

30.

understreger, at mindretallenes situation i alle landene på Vestbalkan fortsat bør overvåges nøje af EU for at sikre en effektiv beskyttelse af alle mindretalsgrupper og deres rettigheder, og at der bør gøres yderligere betydelige fremskridt på dette område i overensstemmelse med europæiske standarder; mener, at året for interkulturel dialog i 2008 bør benyttes til at fremme gensidig forståelse og uddannelse, som skal indskærpe tolerance;

31.

understreger endvidere, at styrkelsen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) bør betragtes som en hovedmålsætning i 2008, og at denne styrkelse bør føre til en mere differentieret tilgang til vores naboer, der tager behørigt hensyn til deres forventninger og Unionens strategiske interesser; mener, at denne fornyede politik bør gøre bedre og mere brug af de tilgængelige fællesskabsinstrumenter;

32.

gentager, at de uløste konflikter i ENP-lande udgør en betydelig trussel mod sikkerheden ved EU's ydre grænser og mod en effektiv gennemførelse af den europæiske naboskabspolitik; understreger, at EU's ydre grænser med udvidelsen i 2007 ligger endnu tættere på disse konfliktområder; opfordrer derfor til, at EU engagerer sig mere aktivt og omfattende i bestræbelserne på at løse disse konflikter, særligt i Transnistrien i Republikken Moldova, i overensstemmelse med folkeretten og principperne om territorial integritet, og til, at EU i højere grad deltager i konfliktløsning;

33.

mener, at Unionen bør rette sit fokus mod udviklingen af økonomisk samarbejde, politisk stabilitet og demokrati i de tre vigtige regionale samarbejdsområder, Middelhavsområdet, Østersøområdet og Sortehavsområdet, ved at benytte eksisterende samarbejdsstrukturer i disse områder, ved at konsolidere synergien mellem de institutionelle og regionale politikker og ved at hjælpe landene i disse regioner i deres integrationsproces; glæder sig over, at Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2007 udtrykte vilje til at sætte gang i Barcelonaprocessen; gentager, at det er vigtigt at opnå håndgribelige resultater i Euro-Middelhavsområdet, hvor der bør lægges vægt på at fremme respekten for menneskerettigheder og den økonomiske og sociale udvikling i landene ved Middelhavets sydlige kyst og på at fokusere mere på energi og miljøspørgsmål;

34.

gentager, at Sortehavsområdet og Østersøområdet er af strategisk betydning for EU, og at de derfor har behov for et mere sammenhængende tilgang i lighed med Middelhavsområdet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at etablere et regionalt samarbejde med Sortehavsområdet og Østersøområdet; er af den opfattelse, at lige hensyn og balance mellem disse tre vigtige områder bedst kan sikres ved, at der etableres nye organisatoriske strukturer i Sortehavsområdet og Østersøområdet, samt ved at styrke forbindelserne med eksisterende multilaterale forsamlinger, som f.eks. den parlamentariske forsamling under Det Økonomiske Samarbejde i Sortehavsområdet;

35.

understreger behovet for at styrke de transatlantiske forbindelser og intensivere kontakten med USA, bl.a. gennem en mere avanceret og omfattende transatlantisk partnerskabsaftale, hvis potentiale bør udnyttes til fulde, og som bør omfatte samråd og samarbejde i spørgsmål af fælles interesse, samt civil konfliktforebyggelse, styrkelse af folkeretten, fred og nedrustning og bekæmpelse af fattigdom; bifalder oprettelsen af Det Transatlantiske Økonomiske Råd; understreger, at den parlamentariske dimension er et centralt element inden for rammerne af den transatlantiske dialog mellem lovgivende myndigheder, og at der er et behov for at indgå i en mere dybtgående dialog med den amerikanske kongres om fremtidens forbindelser mellem EU og USA, NATO's fremtid og reformen af FN;

36.

mener også, at det er vigtigt, at Unionen i løbet af 2008 reviderer sine forbindelser med Rusland; er af den opfattelse, at sådanne forbindelser bør bygge på et afbalanceret partnerskab, der omfatter internationale udfordringer, som f.eks. ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, regional sikkerhed og energiforsyningssikkerhed, og som kan styrke demokratiet, beskyttelse af menneskerettighederne, fri handel og frem for alt respekt for retsstatens principper; minder om, at et ægte strategisk partnerskab skal bygge på ligebehandling af alle medlemsstater samt gode forbindelser til nabostater, gennemsigtighed og ansvarlighed; anmoder medlemsstaterne om at koordinere deres forbindelser med Den Russiske Føderation på grundlag af Unionens fælles interesser; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at mandatet for en fremtidig aftale ikke blot understreger disse fælles interesser, men også omfatter en mekanisme til overvågning af dens gennemførelse;

37.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres indsats både inden for rammerne af Mellemøstkvartetten og på stedet med henblik på at fremme forhandlinger mellem israelere og palæstinensere om en omfattende, varig og retfærdig fredsløsning, der bygger på to sikre og bæredygtige stater i henhold til de forpligtelser, der er fastsat i Annapolis-dagsordenen; mener, at Unionen bør maksimere sin finansielle, handelsmæssige og politiske indflydelse på begge sider med henblik på at opnå denne fredelige løsning, og at Unionen inden for de relevante fora bør spille en rolle, der står i forhold til dens finansielle og politiske bidrag;

38.

mener, at den atomare ikke-spredningsordning under traktaten om ikke-spredning af kernevåben er i alvorlig fare og opfordrer Rådet og især de to medlemsstater, som har atomvåben, til at fremsætte et europæisk initiativ om gennemførelse af nedrustningsforpligtelserne i artikel VI i ikke-spredningstraktaten, navnlig med henblik på opfølgningskonferencen om traktaten i 2010; er imidlertid stærk modstander af produktion og spredning af masseødelæggelsesvåben, som risikerer at blive en realitet i et voksende antal lande, fordi det er umuligt klart at skelne mellem anvendelse af atomteknologi til energiformål og til våbenproduktion; henviser i denne forbindelse navnlig til usikkerheden omkring formålet med Irans atomprogram; opfordrer Iran til aktivt at sikre åbenhed i sine forbindelser med Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og forsøge at genskabe tilliden i det internationale samfund; opfordrer medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd til at sende spørgsmålet om Iran til fornyet behandling i IAEA og at indlede forhandlinger uden betingelser; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde al eksport af atomteknologi til lande, som ikke har ratificeret tillægsprotokollen til ikke-spredningstraktaten;

39.

mener, at EU kan bidrage til at opbygge tillid i forhold til lande, som det ikke har aftalemæssige forbindelser med, eller kun begrænsede aftalemæssige forbindelser, ved at fremme mellemfolkelige kontakter, f.eks. gennem venskabsbyer eller Erasmus Mundus-programmer;

40.

forventer en hurtig og omfattende gennemførelse af strategien for Centralasien;

41.

gentager, at fremme af international solidaritet, stabilitet, fred samt demokratisk, human og økonomisk udvikling, retsstatens principper og kampen mod narkotika fortsat skal være blandt prioriteterne i EU's politik over for Afghanistan i 2008; understreger behovet for at genetablere sikkerheden i Afghanistan, hvilket ikke kan ske med militære midler alene; understreger i den henseende, at det er lige så afgørende at øge politistyrkerne for at indføre retssamfundet og øge udviklingsindsatsen; bemærker med bekymring, at narkotikaproduktionen gradvist er øget, og at Afghanistan dermed igen er blevet verdens største producent; glæder sig over Den Europæiske Unions politimission i Afghanistans (EUPOL Afghanistan) indsats i Afghanistan og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forsyne den med erfarent og velforberedt personale og eventuelt udvide den; er bekymret for, at utilstrækkelig samordning, både i det internationale samfund (navnlig mellem EU og NATO) og i forholdet til de afghanske myndigheder, er en alvorlig hindring for aktiviteternes effektivitet på stedet; opfordrer alle aktører til at gøre en indsats for at forbedre situationen; glæder sig i den forbindelse over udnævnelsen af Kai Eide som FN's generalsekretærs særlige repræsentant i Afghanistan;

42.

anbefaler, at de politiske og økonomiske forbindelser med Kina styrkes i 2008 på betingelse af, at der sker betydelige fremskridt på demokrati- og menneskerettighedsområdet, og at Kina bemærker EU's alvorlige bekymring over landets fremfærd i Tibet, idet der opretholdes en konstruktiv dialog med myndighederne om disse spørgsmål, særligt frem mod de olympiske lege i Beijing; anmoder Kina om at udarbejde en fremadskuende, omfattende model for genopbygningen af landet med større respekt for dets forskellige folk og kulturelle traditioner; beklager i denne henseende manglen på væsentlige resultater i menneskerettighedsdialogen med Kina;

43.

anbefaler, at de politiske og økonomiske forbindelser med Kina og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) styrkes i 2008 på betingelse af, at der sker betydelige fremskridt på demokrati- og menneskerettighedsområdet; anerkender ASEAN's stadig mere fremtrædende rolle i forbindelse med styrkelse af den regionale stabilitet og velstand; mener, at EU og ASEAN har et stort potentiale for øget samarbejde baseret delvist på ASEAN's fremskridt med hensyn til regional integration og på demokrati- og menneskerettighedsområdet; er fortsat meget bekymret over situationen i Burma;

44.

understreger behovet for, at der i løbet af 2008 lægges stor vægt på opfølgningen af de beslutninger, som blev truffet på topmødet mellem EU og Afrika i december 2007 i Lissabon; glæder sig i den forbindelse over udnævnelsen af en særlig repræsentant for EU, som samtidig er leder af Kommissionens delegation i Den Afrikanske Union, der er baseret i Addis Abeba; mener i den forbindelse, at EU i samarbejde med FN bør gøre alt for at styrke Den Afrikanske Unions fredsopbyggende og fredsbevarende kapacitet; glæder sig i denne forbindelse over EU's missioner til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Den Demokratiske Republik Congo og i Republikken Guinea-Bissau, og opfordrer til koordineret anvendelse af FUSP og fællesskabsinstrumenter som f.eks. stabilitetsinstrumentet;

45.

forventer, at det kommende femte topmøde mellem EU og Latinamerika og Caribien, der afholdes i Lima i maj 2008, vil føre til en præcisering af indholdet af den erklærede biregionale associeringsaftale, herunder etableringen af den biregionale solidaritetsfond, som Parlamentet har foreslået, samt en rettidig afslutning af forhandlingerne om EU's associeringsaftale med Mercosur, Andesfællesskabet og Mellemamerika inden udgangen af 2008;

46.

gør opmærksom på sine mange beslutninger og betænkninger om de forskellige geografiske interesseområder, eftersom de indeholder værdifulde bidrag til debatten om, hvordan EU's politik over for disse geografiske områder bør udvikle sig;

47.

anbefaler, at Unionen styrker den politiske dialog med tredjelande og regioner, navnlig med store partnere; gentager i denne forbindelse den vigtige rolle, som det parlamentariske diplomati spiller som supplerende redskab i Unionens forbindelser med tredjelande og regioner, primært gennem de tre store multilaterale interparlamentariske forsamlinger (Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling); forpligter sig til at etablere en parlamentarisk forsamling for EU-østlige naboer inden 2009 for at styrke den parlamentariske dimension af det politiske partnerskab mellem Parlamentet og de lande, der er omfattet af den østlige del af den europæiske naboskabspolitik;

48.

gentager sin opfordring til de medlemsstater, som også er medlem af FN's Sikkerhedsråd, om at forbedre deres samordning inden for denne ramme med henblik på at øge effektiviteten af Unionens indsats på verdensplan og arbejde for at sikre et fælles sæde for EU i Sikkerhedsrådet på længere sigt i forbindelse med en større reform af FN-systemet; anmoder de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, som også er medlemsstater, om at samarbejde tættere med medlemsstater, som ikke er permanente medlemmer;

49.

bifalder de forbedringer, som Lissabontraktaten har medført for Unionens optræden udadtil, FUSP og ESFP, som bliver til FSFP; er af den opfattelse, at den nye traktat forbedrer Unionens optræden udadtil og dens rolle i internationale forbindelser betydeligt, og at dette øger Unionens synlighed og profil og styrker dens evne til at agere effektivt på den internationale scene;

50.

håber, at Lissabontraktaten straks vil blive ratificeret i alle medlemsstater, så den kan træde i kraft rettidigt; lykønsker de medlemsstater, som allerede har ratificeret Lissabontraktaten;

51.

bifalder forbedringen af Unionens institutionelle ramme inden for FUSP, navnlig gennem:

52.

bifalder udvidelsen af Unionens eksterne indsatsområde, herunder bestemmelsen om et nyt retsgrundlag og instrumenter, der berører FUSP-relaterede områder, f.eks. et udtrykkeligt retsgrundlag for den europæiske naboskabspolitik, tildeling af status som juridisk person til Unionen, finansiel hastestøtte til tredjelande, humanitær bistand, sanktioner over for ikke-statslige enheder, rumpolitik, energiforsyningssikkerhed, bekæmpelse af klimaændringer, forebyggelse af international terrorisme og beskyttelse af personoplysninger;

53.

fremhæver vigtigheden af at sikre sammenhæng mellem politikkerne inden for Unionens eksterne aktionsfelt, navnlig mellem FUSP, FSPP og udviklings- og handelspolitikken; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som den højtstående repræsentant og Tjeneste for EU's Optræden Udadtil bør spille med hensyn til at sikre sammenhæng mellem politikkerne;

54.

minder om, at tildelingen af status som juridisk person til Unionen rejser spørgsmålet om dens status i internationale organisationer som FN; mener, at Unionens fremtidige status i FN bør stå i forhold til dens finansielle og politiske bidrag;

55.

mener, at etableringen af det tættest mulige samarbejde mellem formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen, den højtstående repræsentant og det skiftende formandskab er afgørende for at sikre, at deres forskellige funktioner bidrager til FUSP's sammenhæng og effektivitet;

56.

opfordrer Rådet til at reagere konkret på de ønsker og bekymringer, som udtrykkes i formelle meddelelser fra Parlamentet, navnlig med hensyn til beslutninger om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

57.

opfordrer Rådet til at undersøge effektiviteten af dets sanktionspolitik mod visse afskyelige regimer, f.eks. Mugaberegimet i Zimbabwe og militærjuntaen i Burma, og til at tage skridt til at forbedre denne politik, herunder de nødvendige mekanismer til en helhjertet overvågning og håndhævelse heraf;

58.

opfordrer den kommende højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen til jævnligt ligesom andre højtstående repræsentanter og kommissæren for eksterne forbindelser at deltage i Parlamentets plenarforsamlinger og møder i Udenrigsudvalget og videreføre praksis med uformelle møder for at skabe regelmæssige, systematiske og egentlige konsultationer med Parlamentet og dets kompetente organer og til at inddrage Parlamentet i beslutningsprocessen med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i de vigtigste beslutninger under FUSP; påpeger, at det kommende embede som højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen vil aflede sin legitimitet direkte fra Parlamentet;

59.

understreger endvidere, at forbindelserne mellem Rådet og Parlamentet også skal genovervejes for at tage højde for de omfattende reformer af den kommende FSFP og Parlamentets styrkede kontrolbeføjelser efter overførslen af Den Vesteuropæiske Unions resterende beføjelser til EU; glæder sig i denne forbindelse over bestemmelser om et tættere samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

60.

anmoder om, at der, inden Lissabontraktaten træder i kraft, indgås en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Rådet, hvor deres samarbejde på områder med forbindelse med Unionens optræden udadtil defineres, herunder adgangen til fortrolige oplysninger; anmoder om, at rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet ajourføres for at tage højde for bestemmelserne i Lissabontraktaten;

61.

anmoder om, at den kommende højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen tiltræder sit embede sammen med den nye Kommission den 1. november 2009, at der findes en midlertidig løsning for perioden mellem reformtraktatens ikrafttræden og den 1. november 2009, og at Parlamentet høres fuldt ud om Det Europæiske Råds udnævnelse — med samtykke fra Kommissionens formand — af den første højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen, samt om enhver anden midlertidig udnævnelse; mener i den forbindelse, at det er nødvendigt at indføre en ad hoc-høringsprocedure for udnævnelse af den højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen, hvor Udenrigsudvalget optræder som det korresponderende udvalg;

62.

understreger den store virkning, som oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil få for EU's eksterne relationer; understreger behovet for gennemsigtighed og demokratisk input i denne proces; minder om Parlamentets ret til at blive hørt om oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 27, stk. 3, som ændret ved Lissabontraktaten; anmoder om fuld medvirken i det forberedende arbejde i den forbindelse; håber, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil give større klarhed med hensyn til kriterierne for og udpegelsen og evalueringen af EU's særlige repræsentanter, herunder definitionen af og formålet med deres opgaver, deres mandats varighed samt koordination og komplementaritet med Europa-Kommissionens delegationer;

63.

opfordrer den kommende højtstående repræsentant og næstformand i Kommissionen samt Rådet og Kommissionen til at styrke samarbejdet med de eksisterende multilaterale interparlamentariske forsamlinger (Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og den parlamentariske forsamling for EU-østlige naboer, når denne er etableret), hvor parlamentsmedlemmer fra Unionen mødes med nogle af deres vigtigste kolleger, da dette tydeligvis giver øget merværdi for sammenhængen og effektiviteten i Unionens optræden udadtil;

64.

mener, at parlamentarisk kontrol er af afgørende betydning for ESFP; opfordrer i den forbindelse Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til sammen med Parlamentet at etablere en ordning for adgang til fortrolige oplysninger om begyndende kriser eller internationale sikkerhedshændelser, som kan sammenlignes med eksisterende mekanismer i flere nationale parlamenter i medlemsstaterne, og som spænder — afhængigt af graden af fortrolighed — fra lukkede udvalgsmøder til møder mellem Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og udvalgte medlemmer af de pågældende udvalg og underudvalg;

65.

anser det for nødvendigt at sørge for, at formanden for Udenrigsudvalget deltager i uformelle møder mellem medlemsstaternes udenrigsministre (Gymnichmøder) i overensstemmelse med den praksis, der allerede er etableret for uformelle rådsmøder på andre politikområder;

66.

understreger behovet for at sikre demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med Det Europæiske Forsvarsagenturs aktiviteter;

67.

bemærker med tilfredshed, at Lissabontraktaten styrker Parlamentets budgetbeføjelser i forbindelse med alle EU's udgifter, herunder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som ligestiller Parlamentet med Rådet, afskaffer forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter og gør den flerårige finansielle ramme retlig bindende;

68.

beklager den unødige kompleksitet af ordningerne for hastefinansiering af FSFP-aktiviteter uden for EU-budgettet; insisterer på, at alle Unionens eksterne aktioner (inklusive under den kommende FSFP, eksklusive militære udgifter) i fremtiden bør finansieres over EU's almindelige budget;

69.

understreger i denne forbindelse, at der bør lægges særlig vægt på at overvåge civil krisestyring, når ressourcer og forskellige ansvar samles fra Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne, for at sikre optimal effektivitet og samordning;

70.

anerkender anvendeligheden af fælles konsultationsmøder mellem præsidiet for Udenrigsudvalget og Budgetudvalget og formanden for PSC som fastlagt i ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006; støtter samtidig ideen om, at formændene og/eller ordførerne for Parlamentets udvalg med ansvar for Unionens optræden udadtil involveres i aktiviteterne i det nye Forligsudvalg eller den nye budgetprocedure, hvis dette vurderes som nødvendigt i forbindelse med den årlige procedure;

71.

anmoder om, at Rådet i lyset af ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, som foreskriver en struktureret dialog mellem Rådet og Parlamentet, informerer Parlamentet, inden det vedtager beslutninger, der indebærer FUSP-udgifter;

72.

anser det samlede beløb på 1 740 mio. EUR til FUSP for perioden 2007-2013 for at være utilstrækkeligt, hvis EU's ambitioner og specifikke mål om at blive en global aktør skal realiseres, men erkender samtidig, at den finansiering af FUSP på 285 mio. EUR, som man er nået til enighed om for 2008, er et vigtigt fremskridt sammenlignet med de tidligere tildelinger af midler (og en forhøjelse på 125 mio. EUR i forhold til 2007); understreger, at denne forhøjelse bør ledsages af omfattende foranstaltninger med henblik på parlamentarisk kontrol og forbedret samarbejde fra Rådets side;

73.

agter at fremsætte specifikke forslag om finansiering og budgetkontrol for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i forbindelse med dets kommende betænkning om emnet;

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.