27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/73

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder, at Kommissionen har vist virkelighedssans og mod ved i sin meddelelse Galileo ved en skillevej: Gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer, KOM(2007) 261, at turde drage konsekvensen af de fastkørte koncessionsforhandlinger om Galileo-systemet.

1.2

Udvalget støtter fuldt ud, at de strandede forhandlinger afsluttes, og at der iværksættes en alternativ strategi.

1.3

EØSU bakker helhjertet op om Rådets, Europa-Parlamentets og Kommissionens vilje til at gennemføre Galileo-projektet i dets oprindelige størrelsesorden og rammer.

1.4

Udvalget mener, at projektet har strategisk betydning for EU, eftersom det er egnet til at demonstrere EU's evne til at levere, hvad der kræves for at realisere et storslået menneskeligt, videnskabeligt, teknisk og økonomisk projekt.

1.5

EØSU finder, at en opgivelse af projektet ville være fatalt for EU.

1.6

Udvalget understreger, at det af Kommissionen foreslåede scenario er interessant og realistisk i forhold til en gennemførelse af projektet, og mener, at en overdragelse af ansvaret for finansieringen samt udviklings- og ibrugtagningsfasen til det offentlige er udtryk for et pragmatisk syn på situationen.

1.7

Eftersom dette scenario løsning vil have store økonomiske følgevirkninger og belaste de offentlige budgetter, finder EØSU, at der er behov for fordomsfrit at overveje dels, om Galileo-systemet kan anvendes til militære formål, herunder navnlig i defensivt øjemed, af EU-medlemsstaterne, dels om der kan pålægges prisen for modtageapparaterne en beskeden afgift for således at bidrage til en bedre balance i projektets finansiering.

1.8

Udvalget henstiller til, at de nærmere vilkår for hvordan der skal indgås en koncessionsaftale for Egnos-systemet som regionalt europæisk supplement til det amerikanske GPS, præciseres hurtigst muligt, og at iværksættelsen af dette program koordineres med Galileo.

1.9

EØSU bifalder, at valget som projektets indkøbsagent og ordregivende myndighed er faldet på Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

1.10

Udvalget advarer mod fristelsen til at underkaste Galileo-projektet princippet om såkaldt rimelig modydelse (»juste retour«), om end det har forståelse for medlemsstaternes berettigede bekymringer, hvad angår den videnskabelige, tekniske og økonomiske udvikling af projektet.

1.11

EØSU minder om, at dårlig håndtering af projektstyring og fordeling af det økonomiske og tekniske ansvar er en tikkende bombe, som den seneste udvikling i Airbus-koncernen har vist.

1.12

Udvalget anmoder medlemsstaterne om at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre, at Galileo-projektet bliver en succes.

2.1

Fem måneder efter offentliggørelsen af grønbogen om satellitnavigationsapplikationer har Kommissionen nu offentliggjort en ny meddelelse med den alarmerende titel »Galileo ved en skillevej: Gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer«.

2.2

Det er et drastisk ordvalg, der er fremkaldt af de fastkørte koncessionsforhandlinger. Der er nemlig ikke udsigt til, at der kan indgås en aftale med det private konsortium, der kandiderer til denne koncession. Der er tale om helt grundlæggende meningsforskelle angående projektets finansieringsmodel.

2.3

Kommissionen havde derfor intet andet valg end at notere sig forhandlingernes forlis, der er sket på et tidspunkt, hvor igangsættelsen af projektet er blevet forsinket adskillige gange, hvilket har nødvendiggjort en større omlægning af projektet, både hvad angår finansieringen og aftalegrundlaget.

2.4

I øvrigt har Rådet (transportministrene) den 22. marts 2007 anmodet Kommissionen om en vurdering af situationen og konkrete forslag til alternative scenarier dels for koncessionsaftalen, dels for hvornår Galileos forløber, EGNOS-satellitnavigationstjenesterne, et regionalt supplement til det amerikanske GPS, tidligst kan leveres.

2.5

Europa-Parlamentet har, samtidig med at det har erklæret Galileo-projektet sin støtte, givet udtryk for stærk bekymring over de gentagne forsinkelser af projektets udvikling og har anmodet Kommissionen om at fremlægge forslag, der kan afhjælpe situationen.

2.6

Meddelelsen er Kommissionens svar på anmodningerne fra EU's to lovgivende institutioner.

3.1

Det første punkt af betydning er Kommissionens opfordring til Rådet og Europa-Parlamentet om at notere sig, at den nuværende koncessionsforhandling er mislykkedes, og på grundlag heraf konkludere, at den bør ophøre. På baggrund af de fastkørte forhandlinger havde Kommissionen i virkeligheden næppe noget andet valg.

3.2

I samme åndedrag opfordrer Kommissionen imidlertid Rådet og Parlamentet til at bekræfte deres tilsagn om, at Europa får sit eget satellitnavigationssystem, og at støtte videreførelsen af Galileo-programmet. Således er de forliste forhandlinger om koncessionsaftalen ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Galileo-projektet opgives. Tværtimod ønsker Kommissionen, at både projektets strategiske og økonomiske betydning for EU bekræftes.

3.3

Det er Kommissionens opfattelse, at videreførelsen af Galileo-programmet bør ske inden for de nuværende rammer. Systemegenskaberne bør fastholdes, det vil sige en konstellation af 30 satellitter, der tilbyder fem forskellige tjenester med en fremragende kvalitet af signalet i rummet.

3.4

Det kan med andre ord ikke komme på tale at slå sig til tåls med en skrabet udgave af projektet.

3.5

Kommissionen foreslår to mulige scenarier:

3.6

Kommissionen foretrækker gennemførelse af det andet scenarie i to trin:

3.7

Kommissionen ønsker, at Rådet og Parlamentet støtter disse to programmer med udgangspunkt i en række principper:

3.8

Scenariet kræver, at der stilles betydelige økonomiske midler til rådighed, og at de midler, der er afsat til det nuværende program i de finansielle overslag, bevilges, men derudover, at der sikres yderligere finansiering.

3.9

I finansperioden 2007-2013 kræver videreførelsen af den nuværende ordning 2,4 mia. EUR plus tiltag for at reducere risikoen. Kigges der helt frem til opbygning af en komplet første konstellation (30 satellitter), efterfulgt af et offentlig-privat partnerskab til driftsfasen fra 2010-2013, er kravet 3,4 mia. EUR.

4.1

Det er velgørende, at Kommissionen har taget de fastkørte koncessionsforhandlinger inden for de nuværende rammer til efterretning og henstillet til, at de afbrydes. At gøre gode miner til slet spil ville blot have forlænget en uholdbar situation og forsinket programgennemførelsen yderligere.

4.2

Rådet er på dette punkt nået frem til samme konklusion og har besluttet at afslutte forhandlingerne for at starte forfra på et nyt grundlag. Rådet har ligeledes lagt vægt på en fornyet understregelse af Galileo-projektets vigtighed, hvilket EØSU glæder sig over.

4.3

I øvrigt har en Eurobarometer-undersøgelse om Galileo-programmet, bestilt af Kommissionens GD for Energi og Transport, for nylig (maj/juni 2007) vist, at 80 % af EU's befolkning støtter tanken om, at Europa får sit eget satellitnavigationssystem, og at 63 % af befolkningen bakker op om, at der tilføres projektet ekstra midler til finansieringen. Der er imidlertid ret divergerende opfattelser af konsekvenserne for EU's omdømme ved en opgivelse af projektet. 44 % af de adspurgte mener, at virkningen ville være skadelig, mens 41 % finder, at en opgivelse ikke ville have nogen betydning.

4.4

EØSU glæder sig over Rådets og offentlighedens støtte til Galileo-projektet, men finder, at en opgivelse af projektet ville være ødelæggende for EU's omdømme og tilliden til Unionens projekter. Det ville være et signal om EU's manglende evne til at gennemføre et fremtidsorienteret teknisk-videnskabeligt projekt, der kan mobilisere det bedste, Unionen har at byde på inden for forskning, innovation og teknik, og som kan skabe muligheder på vigtige markeder.

4.5

Med ovenstående in mente lader meddelelsen en række spørgsmål henstå ubesvarede. Der lægges stor vægt på Egnos-systemet og behovet for hurtigst muligt at sætte systemet i drift, men Kommissionen udskyder besvarelsen af spørgsmålet om, hvem der skal drive det. Den nøjes med at oplyse, at der skal indgås en koncessionsaftale, men ikke hvilken slags, eller med hvilke eventuelle partnere (virksomheder, konsortium af organismer eller selskaber, der skal styre lufttrafikken?…). Skal der være tale om en offentlig eller en privat operatør? Hvilke gennemførelsesprocedurer og tidsfrister forestiller man sig?

4.6

Forstærkningssystemerne med henblik på en forbedring af GPS-servicen (udover EGNOS findes der et system i Nordamerika, WAAS, og et andet i Indien) er regionale. Hvilke sammenkoblinger skal der være mellem disse regionale systemer og hvilke internationale aftaler kræves der?

4.7

Hvad angår de problemer, der gjorde sig gældende i forbindelse med det konsortium, der kandiderede til Galileo-koncessionen, bør man i forbindelse med de foreslåede scenarier sikre sig, at man ikke én gang til kommer ud for de samme vanskeligheder som sidst. Bag medlemmerne af det gamle konsortium mere end anede man nemlig ofte medlemsstaternes instrukser. Adskillige af de involverede selskaber er således afhængige af det offentlige eller er statslige virksomheder, og det ville være naivt at tro, at der var tale om et »privat« konsortium i klassisk forstand. Noget lignende kan ske i forbindelse med de nye scenarier. I lyset af bør der sikres reel og åben konkurrence.

4.8

EØSU glæder sig over, at hverken den overordnede ramme for projektet eller især ikke udbuddet af tjenester er blevet ændret. Kommissionens forslag er det fornuftigste. En ændring af projektets finansiering ville have medført yderligere forsinkelser, øgede økonomiske omkostninger og unødige risici.

4.9

Udvalget finder ligeledes, at Kommissionen med rette understreger, at »selv om Galileo fortsat skal være et civilt system, kunne der skabes væsentlige indtægter fra militære anvendelser«. EØSU er klar over, at der er tale om et ømtåleligt spørgsmål, men mener, at problemstillingen fortsat bør diskuteres blandt medlemsstaterne. Udvalget mener, at EU-medlemsstaterne, såfremt de måtte nære ønsker herom, frit bør kunne beslutte, om de mod en rimelig betaling til militære formål i defensivt øjemed vil gøre brug af den statsregulerede tjeneste med begrænset adgang.

4.10

Da spørgsmålet om projektets finansiering er altafgørende, spørger EØSU sig selv, om ikke der med henblik herpå burde opkræves en meget beskeden afgift ved salget af modtageapparater.

4.11

Om end EØSU støtter forslaget om, at Den Europæiske Rumorganisation (ESA) gøres til projektets indkøbsagent og ordregivende myndighed, understreger udvalget, at dette ikke bør medføre, at Galileo underkastes princippet om såkaldt rimelig modydelse (»juste retour«), og det selvom udvalget er sig helt bevidst, at aftalerne mellem parterne under den foregående ordning var resultatet af en hårfin ligevægt i fordelingen af de økonomiske byrder medlemsstaterne imellem. EØSU understreger, at der ikke på grund af frygt for de økonomiske omkostninger blandt de vigtigste deltagende medlemsstater må sås tvivl om et projekt, der for Unionen er lige så væsentligt, som dets symbolværdi er stor. Udvalget minder om, at de vanskeligheder, Airbus-koncernen EADS trækkes med i dag, skyldes netop den form for frygt. Ønsket om en ligelig fordeling af de økonomiske byrder mellem parterne er legitimt, men hvis det reelt medfører stilstand eller forsinkelser i gennemførelsen af projekterne, sås der tvivl om dette europæiske flagskibsprojekts såvel industrielle og videnskabelige aspekter som økonomiske følger.

4.12

Endelig formoder EØSU, at Kommissionens ønske om en fastholdelse af Fællesskabets principper for god forvaltning har ledt denne frem til på en måske liden diplomatisk facon at insistere på kravet om at bevare den politiske kontrol med projektet, hvorved det har undervurderet den vigtige rolle, Den Europæiske Rumorganisation spiller.