18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/40

1.1

EØSU bifalder Rådets beslutning om Fællesskabets civilbeskyttelsesordning, som i store træk optager de bemærkninger, som EØSU fremsatte i sin udtalelse af november 2005 om Kommissionens meddelelse om forbedring af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (1).

1.2

EØSU understreger, at fremgangsmåden med en omarbejdning som middel til at forenkle EU-lovgivningen gør det lettere for medlemsstaternes civilbeskyttelsesmyndigheder at forstå og anvende lovgivningen, da den er mere operationel over for såvel naturkatastrofer som menneskeskabte katastrofer.

1.3

Når ordningens gennemførelse styrkes gennem tildeling af flere beføjelser og især flere og bedre ressourcer, vil den lettere kunne anvendes såvel inden for som uden for EU. Henvisningen til denne ordnings koordinering med FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender er meget vigtig. Ikke desto mindre mener EØSU, at ordningen bør udvides til at omfatte Røde Kors og de ngo'er, som arbejder i de berørte områder, og fungere som koordinator af det frivillige arbejde, som spiller en vigtig rolle i forbindelse med katastrofer.

1.4

Skal ordningen komme til at fungere godt, er tilstrækkelige budgetmidler en nødvendighed. Det er også vigtigt at erkende behovet for bedre oplysning, disponible transportmidler, midler til uddannelse af eksperter osv. EØSU understreger betydningen af dette punkt og mener, at Kommissionen bør disponere over disse midler og kræve af medlemsstaterne, at de opfylder deres forpligtelser, så alle aspekter af civilbeskyttelsesopgaven kan blive realiseret.

2.1

Fællesskabets civilbeskyttelsesordning blev indført i 1981 (2) og har sammen med handlingsprogrammet for civilbeskyttelse (3) i hele denne periode haft til formål at fremme mobiliseringen og koordineringen af civilbeskyttelsesbistand i og uden for EU. Erfaringer fra disse år har klart vist, at ordningen trænger til forbedringer, især på baggrund af Rådets og Europa-Parlamentets positive evaluering af dens indsats i store katastrofer i og uden for EU.

2.2

Med henblik på at effektivisere ordningen har Kommissionen fremlagt en meddelelse (4) med forslag til en række forbedringer med fokus på:

2.3

EØSU har afgivet udtalelse (5) om ovennævnte meddelelse. EØSU fandt forbedringsforslaget positivt, men mente, at visse konkrete aspekter kunne forbedres på baggrund af erfaringerne fra især den seneste indsats i katastroferne i Asien. I sin udtalelse foreslog EØSU Kommissionen at sætte ind på følgende områder for at få ordningen til at fungere bedre:

3.1

Denne rådsbeslutning, som samler den tidligere beslutning af 23. oktober 2001 og den nævnte meddelelse i en enkelt tekst, er i overensstemmelse med Kommissionens program for forenkling af lovgivningen. Omarbejdningsmetoden gør beslutningen lettere at anvende, både for Fællesskabets civilbeskyttelsesordning og for myndighederne i medlemsstaterne med ansvar for civilbeskyttelse. Samtidig er indholdet blevet væsentligt forbedret, både med hensyn til ordningens funktionsmåde, og hvad angår tildelingen af de nødvendige midler for at gøre den operationel.

3.2

EØSU bifalder dette initiativ, da det præciserer, hvordan EU-organet, der skal koordinere katastrofeindsatsen i og uden for EU, skal fungere, og da dets indsatsområde udvides med menneskeskabte katastrofer og terrorhandlinger samt utilsigtet havforurening.

3.3

Endnu vigtigere er det efter EØSU's mening, at forslaget medtager nogle af de forbedringer af ordningen, som EØSU efterlyste i sin udtalelse fra 2005. Her skal fremhæves tilføjelsen til artikel 2 om indsættelse af militære ressourcer og kapaciteter til støtte for civilbeskyttelsen, hvilket i mange tilfælde er afgørende for en hurtig og effektiv indsats. Andre af EØSU's forslag er også blevet indarbejdet, f.eks. etablering af transportforanstaltninger, logistik og anden støtte på fællesskabsplan.

3.4

EØSU fremhæver på ny sin tilslutning til indsatsmoduler, som skal etableres af medlemsstaterne og koordineres af ordningen. De skal være i konstant forbindelse med CECIS, så der gennem et system for hurtig varsling kan sættes ind med de rette midler, herunder supplerende transportmidler.

3.5

Rådets beslutning indeholder en ændring om indsatsen uden for EU, som ikke fandtes i meddelelsen. Ændringen går ud på, at det er den medlemsstat, der varetager EU's rådsformandskab, der danner forbindelsesled til det berørte tredjeland. Dog står CECIS for informationen, og Kommissionen udnævner det hold, der skal sikre den operationelle koordinering og koordineringen med FN. EØSU finder det vigtigt, at EU er repræsenteret på højeste niveau i Fællesskabets civilbeskyttelsesordning, og anmoder derfor om, at den øverste repræsentant for EU's udenrigspolitik inddrages. EØSU mener dog ikke, at den endelige ordning, som foreslås, er fuldt operationel.

3.6

Den nye artikel 10 fortjener særlig opmærksomhed. Den fastlægger, på hvilke punkter Fællesskabets civilbeskyttelsesordning kan supplere medlemsstaternes organisationer for civilbeskyttelsesbistand og støtte dem med transportmidler og gennem mobilisering af moduler og indsatshold på stedet.

3.7

Endelig fastlægges i artikel 13 Kommissionens beføjelse til at gennemføre alle foranstaltninger, som beskrives i beslutningen, især rådighedsstillelsen af ressourcer for en assistanceindsats, for CECIS-systemet, for ekspertholdene og deres uddannelse samt enhver anden form for supplerende støtte. EØSU bifalder, at man erkender behovet for at stille passende ressourcer til rådighed, men mener, at der bør sættes tal på dem, så der kan sættes ind på alle de områder, hvor Kommissionen har kompetence.