This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52005SC0013
Recommendation for a Council opinion in accordance with the third paragraph of Art. 5 of Council Regulation (EC) No 1466/97 of 7 July 1997 On the updated stability programme of Luxembourg, 2004-2007
Henstilling med henblik på Rådets udtalelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2007
Henstilling med henblik på Rådets udtalelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2007
/* SEK/2005/0013 endelig udg. */
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Adopted by | 32005A0401(01) |
Henstilling med henblik på Rådets udtalelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2007 /* SEK/2005/0013 endelig udg. */
Bruxelles, den 11.1.2005 SEK(2005) 13 endelig Henstilling med henblik på RÅDETS UDTALELSE i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2007 (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1] fastsætter, at deltagende medlemsstater, dvs. lande, der har indført den fælles valuta, skulle forelægge stabilitetsprogrammer for Rådet og Kommissionen senest den 1. marts 1999. I overensstemmelse med artikel 5 i forordningen skulle Rådet undersøge hvert enkelt stabilitetsprogram på grundlag af vurderinger foretaget af Kommissionen og det ved traktatens artikel 114 nedsatte udvalg, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgav Rådet en udtalelse efter at have undersøgt programmet. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne hvert år forelægge opdaterede stabilitetsprogrammer, der også kan undersøges af Rådet efter samme procedure. Luxembourgs første stabilitetsprogram, der dækkede perioden 1998-2002, blev forelagt den 16. februar 1999 og vurderet af Rådet den 15. marts 1999[2]. Der er blevet fremlagt opdateringer hvert år derefter, senest den 30. november 2004. Kommissionens tjenestegrene har foretaget en teknisk gennemgang af denne opdatering og har taget hensyn til deres egen prognose for efteråret 2004, der er blevet fremlagt i overensstemmelse med adfærdskodeksen[3], den almindeligt anerkendte metode til beregning af det potentielle output og konjunkturkorrigerede saldi, henstillingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2003-2005 og de principper, der er fastlagt i Kommissionens meddelelse af 27. november 2002 til Rådet og Europa-Parlamentet om bedre samordning af finanspolitikken, og som er godkendt af Rådet[4]. Deres vurdering er som følger: - Luxembourgs opdatering af stabilitetsprogrammet for 2004, der dækker perioden 2004-2007, blev forelagt den 30. november 2004 efter godkendelse fra regeringen den 26. november. Programmet opfylder til dels datakravene i den reviderede "adfærdskodeks" for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, da visse obligatoriske oplysninger mangler. - Ifølge det makroøkonomiske scenario i opdateringen forventes væksten i det reale BNP at falde fra 4,4 % i 2004 til 3,8 % i 2005 og 3,3 % i 2006 for igen at stige til 4,3 % i 2007. Dette scenario er sandsynligt: Hvad angår perioden 2004-2006, ligger det forholdsvis tæt på efterårsprognosen fra 2004 fra Kommissionens tjenestegrene. For hele perioden er de reale vækstrater i programmet i overensstemmelse med prognoserne for potentiel vækst fra Kommissionens tjenestegrene. - Da de offentlige finanser er gået fra et overskud på 0,8 % af BNP i 2003 til et estimeret underskud på 1,4 % af BNP i 2004, er formålet med programmet at mindske det offentlige underskud til 1,0 % for 2005 og at stabilisere dette på nogenlunde samme niveau i 2006 og 2007. Programmet indeholder derfor ingen planer om videre reduktion af underskuddet efter 2005, men udgør en positiv kontrast i forhold til opdateringen fra 2003, som var baseret på væsentlig mindre optimistiske vækstudsigter end i 2004, og hvori det forventedes, at det offentlige underskud ville stige fra 0,6 % af BNP i 2003 til omkring 2 % i resten af programperioden. - På grundlag af de beregninger, Kommissionens tjenestegrene har foretaget i henhold til den almindeligt anerkendte metode, forventes den konjunkturjusterede saldo i opdateringen for 2004 at udvise stigende overskud (efter et underskud på under 1 % af BNP i 2003) for resten af perioden, som vil nå 2 % af BNP i 2007. Det lader imidlertid til, at denne bemærkelsesværdige forbedring af den konjunkturjusterede saldo hovedsagelig skyldes den usædvanlige usikkerhedsmargen ved prognoserne for Luxembourgs potentielle vækst og ikke afspejler et egentligt forsøg på strukturjustering. - Udviklingen i den offentlige saldo, som fremlægges i programmet, er væsentlig bedre end den, som blev vist i efterårsprognosen for 2004 fra Kommissionens tjenestegrene. Dette skyldes, at denne prognose blev udarbejdet før fremlæggelsen af budgettet for 2005 og derfor var baseret på en forudsætning om uændrede politikker og på de udgifts- og indtægtstendenser, der var konstateret i de foregående år. - Risiciene ved budgetmålene i programmet er afbalancerede. På den ene side er indtægtsprognoserne i Luxembourg normalt forsigtige. På den anden indeholder programmet imidlertid en lavere stigningstakt i de offentlige udgifter, som har været særlig høj i de seneste år, uden at der dog blev givet detaljer om, hvilke foranstaltninger der skulle hjælpe med at opnå dette. Samlet set er programmålene således plausible, men ikke videre ambitiøse, og de er næppe vanskelige at nå, såfremt myndighederne står ved deres erklærede ønske om at lægge bånd på udgiftsstigningerne. I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet, som den ses i udviklingen i den konjunkturjusterede saldo, tilstrækkelig til at opnå den mellemlange målsætning i stabilitets- og vækstpagten om en budgetstilling, der er tæt på balance inden for programperioden (fra 2005). I nominale termer indeholder programmet imidlertid ingen planer om videre reduktion af det overordnede underskud efter 2005, og der er ingen forpligtelse til at bevæge sig tættere på balance, i det mindste ikke nominalt, før udgangen af den relevante periode, hvor det overordnede underskud forbliver på 1 % af BNP. Fra 2005 lader budgetstillingen i programmet imidlertid til at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudsloftet på 3 % af BNP selv med normale konjunkturudsving. - I opdateringen anslås det, at den offentlige gældskvote vil falde fra 5,3 % af BNP i 2003 til 5,0 % i 2004. Omkring halvdelen af denne gæld stammer fra centralregeringen og den anden halvdel fra de lokale myndigheder, mens de sociale sikringsinstitutters gæld er ubetydelig. Gældskvoten forventes at falde en anelse i den periode, som opdateringen dækker, fra 5,0 % af BNP i 2004 til 4,5 % af BNP i 2007. Den samlede nettoaktivstilling er endnu gunstigere på grund af de betydelige finansielle aktiver, som anslås til omkring 50 % af BNP, og som er blevet akkumuleret i de forløbne år med overskud. - I programmet henvises der til foranstaltninger, der for nylig er blevet taget med henblik på at begrænse stigningen i udgifter til sundhedssektoren, især den stigning i bidragene, som blev besluttet i november 2004. Der fremlægges yderligere foranstaltninger med henblik på at mindske sundhedsudgifterne, som indgik i et lovforslag, der blev vedtaget af parlamentet i 2004. Programmet nævner også den byrde, der i de kommende år vil blive lagt på pensionssystemet som følge af den massive beskæftigelsesvækst i Luxembourg i de sidste to årtier, og som i stigende grad omfatter arbejdstagere, som er bosat i udlandet. Selv om der endnu ikke er fremlagt særlige foranstaltninger for at løse dette problem, meddeles det, at spørgsmålet vil blive drøftet i 2005. - På grund af det særdeles lave offentlige gældsniveau og de betydelige reserver, som den offentlige socialsikring har opbygget over mere end to årtier, lader Luxembourg til at stå med et gunstigt udgangspunkt med hensyn til de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt på trods af væsentlige prognosticerede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Ifølge en foreløbig vurdering fra Kommissionens tjenestegrene vil den budgetstrategi, der skitseres i programmet, med de nuværende udgiftsprognoser imidlertid føre til et skattegab på næsten 2 % af BNP, som bør lukkes, hvis bæredygtigheden skal sikres fuldt ud. Landet har i omkring 20 år haft usædvanlig høj vækst i beskæftigelsen, hvilket i stigende grad vil føre til en lignende stigning i antallet af pensionister. Reserverne kan i væsentlig grad bidrage til at lette presset på budgettet som følge af denne situation, og politikken med opbygning af reserver bør fortsætte sammen med gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at hæve de fastboendes for tiden lave erhvervsfrekvens, især blandt de ældre. Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | Realt BNP (% ændring) | SP nov. 2004 | 4,4 | 3,8 | 3,3 | 4,3 | KOM | 4,0 | 3,5 | 3,6 | - | SP nov. 2003 | 2,0 | 3,0 | 3,8 | -. | HICP-inflation (%) | SP nov. 2004 | 2,6 | 3,2 | 1,5 | 1,7 | KOM | 3,0 | 2,3 | 1,6 | - | SP nov. 2003 | 1,5 | 1,3 | 1,2 | - | Offentlig saldo (% af BNP) | SP nov. 2004 | -1,4 | -1,0 | -0,9 | -1,0 | KOM2 | -0,8 | -1,6 | -2,0 | - | SP nov. 2003 | -1,8 | -2,3 | -1,5 | - | Primær saldo (% af BNP) | SP nov. 2004 | -1,2 | -0,9 | -0,8 | -0,9 | KOM2 | -0,6 | -1,4 | -1,8 | - | SP nov. 2003 | -1,6 | -2,1 | -1,5 | - | Konjunkturkorrigeret saldo (% af BNP) | SP nov. 20041 | -0,7 | 0,3 | 1,4 | 2,0 | KOM2 | 0,4 | 0,3 | 0,7 | - | SP nov. 20031 | 0,9 | 1,0 | 2,2 | - | Offentlig bruttogæld (% af BNP) | SP nov. 2004 | 5,0 | 5,0 | 4,6 | 4,5 | KOM2 | 4,9 | 4,8 | 4,7 | - | SP nov. 2003 | 5,2 | 5,0 | 4,4 | - | 1 Beregning fra Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet 2 Færdiggjort før fremlæggelsen af budgettet for 2005 Kilder: Stabilitetsprogrammet (SP), Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognoser for efteråret 2004 (KOM), beregninger fra Kommissionens tjenestegrene | På grundlag af denne vurdering har Kommissionen vedtaget vedlagte henstilling med henblik på Rådets udtalelse om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram og fremsender den hermed til Rådet. Henstilling med henblik på RÅDETS UDTALELSE i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2007 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3, under henvisning til Kommissionens henstilling, efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg - AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE: Den [18. januar 2004] gennemgik Rådet opdateringen af Luxembourgs stabilitetsprogram, der dækker perioden 2004-2007. Opdateringen opfylder til dels datakravene i den reviderede "adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form". Især mangler der visse obligatoriske data om de makroøkonomiske forudsætninger. I opdateringen prognosticeres der en vækst i det reale BNP på 4,4 % i 2004, fra 2,9 % i 2003. I 2005 og 2006 forventes væksten at falde til henholdsvis 3,8 % og 3,3 % for derefter igen at stige til 4,3 % i 2007. På grundlag af de oplysninger, der nu er til rådighed, lader dette scenario til at afspejle sandsynlige vækstforudsætninger. Formålet med budgetstrategien bag opdateringen er at mindske underskuddet en anelse til 1,0 % af BNP i 2005 sammenlignet med 1,4 % af BNP i 2004. Underskuddet for 2006 og 2007 forventes at ligge på samme niveau som i 2005, og ifølge prognosen vil både indtægter og udgifter være konstante som en procentdel af BNP. I konjunkturkorrigerede termer forventes der i beregningerne fra Kommissionens tjenestegrene, som er foretaget efter den almindeligt anerkendte metode, et overskud på omkring 0,3 % af BNP i 2005, som gradvis vil stige til 2,0 % af BNP i 2007, hvilket afspejler et forventet stigende negativt outputgab. Prognoserne for outputgabene og dermed for de konjunkturkorrigerede saldi udviser imidlertid usædvanlige usikkerhedsmargener i Luxembourgs tilfælde, som skyldes økonomiens helt særlige kendetegn, hvilket betyder, at sådanne indikatorer skal anvendes meget forsigtigt. For den relevante periode forventes den offentlige investeringskvote at ligge forholdsvis konstant på omkring 5 % af BNP, hvilket er pænt over EU-gennemsnittet. Risiciene ved budgetmålene i programmet er stort set afbalancerede. På den ene side er indtægtsprognoserne i Luxembourg normalt forsigtige, så budgetresultatet for 2004 kan vise sig at blive væsentlig bedre end forudset indtil nu, hvilket kan give et gunstigt udgangspunkt for resten af programperioden. På den anden side er der i programmet indregnet en lavere stigningstakt i de offentlige udgifter, som har været særlig høj i de seneste år, uden at der blev givet detaljer om, hvilke foranstaltninger der skulle hjælpe med at opnå dette. Budgetstillingen i programmet lader til at give tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride tærsklen på 3 % af BNP for underskudskvoten ved normale konjunkturudsving. Den lader også til at være tilstrækkelig til at opnå den mellemlange målsætning i stabilitets- og vækstpagten om en konjunkturkorrigeret budgetstilling tæt på balance i programperioden (fra 2005). Gældskvoten ligger meget lavt og forventes derudover at falde en anelse i den periode, som opdateringen dækker, fra 5,0 % af BNP i 2004 til 4,5 % af BNP i 2007. Den samlede nettoaktivstilling er endnu gunstigere på grund af de betydelige finansielle aktiver, som anslås til omkring 50 % af BNP, og som er blevet akkumuleret som følge af de forløbne års overskud. Luxembourg lader til at stå med et gunstigt udgangspunkt med hensyn til de offentlige finansers bæredygtighed på længere sigt. Den store positive nettoaktivstilling kan i hvert fald delvis forventes at opveje de fremtidige udgifter som følge af en aldrende befolkning. Forholdet mellem bidragydere og modtagere inden for pensionssystemet vil imidlertid blive forskudt i negativ retning, selv hvis der sker den positive udvikling, at beskæftigelsesvæksten kan forblive på samme usædvanlige niveau som i de to seneste årtier. Der er derfor behov for en vis tilbageholdenhed for at sikre, at de offentlige udgifter fortsat matcher indtægterne, og at politikken med opbygning af reserver kan videreføres sammen med gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at hæve de fastboendes for tiden lave erhvervsfrekvens, især blandt de ældre. Centrale fremskrivninger fra Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | Real BNP-vækst (%) HICP-inflation (%) Offentlig saldo (% af BNP) Primær saldo (% af BNP) Konjunkturkorrigeret saldo (% af BNP)1 Offentlig bruttogæld (% af BNP) | 2,9 2,5 +0,8 +1,0 +1,4 5,3 | 4,4 2,6 -1,4 -1,2 -0,7 5,0 | 3,8 3,2 -1,0 -0,9 +0,3 5,0 | 3,3 1,5 -0,9 -0,8 +1,4 4,6 | 4,3 1,7 -1,0 -0,9 +2,0 4,5 | 1 Beregning fra Kommissionens tjenestegrene, der har anvendt den almindeligt anerkendte metode på oplysningerne i programmet. [1] EFT L 209 af 2.8.1997. Alle de dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm. [2] EFT C 124 af 5.5.1999. [3] Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs reviderede udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form, som blev godkendt af Økofin-Rådet den 10.7.2001. [4] KOM(2002) 668 endelig af 27.11.2002.