This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52005PC0440
Proposal for a Council Decision concerning the Specific Programme “Cooperation” implementing the Seventh Framework Programme (2007-2013) of the European Community for research, technological development and demonstration activities
Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet 'Samarbejde' til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)
Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet 'Samarbejde' til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)
/* KOM/2005/0440 endelig udg. - CNS 2005/0185 */
Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet 'Samarbejde' til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) /* KOM/2005/0440 endelig udg. - CNS 2005/0185 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 21.9.2005 KOM(2005) 440 endelig 2005/0185 (CNS) Forslag til RÅDETS BESLUTNING om særprogrammet 'Samarbejde' til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE (EF-TRAKTATEN) 1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGENE Forslagene til fem særprogrammer fremsættes i tilknytning til Kommissionens forslag til syvende rammeprogram (2007-13), der blev vedtaget den 6. april 2005[1]. Der blev fremlagt en struktur i form af fire vigtige særprogrammer - "Samarbejde", "Idéer", "Mennesker" og "Kapacitet", som hver svarede til et vigtigt mål for EU's forskningspolitik; et yderligere særprogram vedrører Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner. Kommissionen vil fremsætte forslag til "Regler for deltagelse og formidling", som skal finde anvendelse på syvende rammeprogram. Den politiske baggrund og målene er omhandlet i meddelelsen "Det europæiske forskningsrum, vejen til videnbaseret vækst"[2]. Hvis disse mål skal nås, og særprogrammerne skal gennemføres fuldt ud, skal budgettet fordobles, sådan som Kommissionen har foreslået det. Forskning, teknologi, uddannelse og innovation er vigtige midler til langsigtet og bæredygtig jobskabelse. De står også i centrum for økonomisk vækst, konkurrencedygtighed, sundhed, livskvalitet og miljø. Formålet med forskningsrammeprogrammet og EU's programmer på områderne uddannelse og innovation er at gøre fremskridt hen imod videnøkonomi og vidensamfund. Særprogrammerne under syvende rammeprogram har til formål sammen med den fornødne nationale og private indsats at afhjælpe de største svagheder ved den europæiske forsknings omfang, kvalitet og gennemslagskraft. Formidling og videnoverførsel er en vigtig gevinst ved EU's forskningsindsats, og der vil blive truffet foranstaltninger til at øge erhvervslivets, politikernes og hele samfundets brug af dens resultater. EU skal investere mere i forskning, og det er nødvendigt med et fornyet løft, hvis Den Europæiske Union skal gøre fremskridt hen imod målet om, at 3 % af dens BNP skal være investeret i forskning senest i 2010. Syvende rammeprogram vil bidrage hertil, både via direkte finansiering og ved at virke som løftestang for yderligere offentlige og private investeringer i forskning. EU har brug for flere forskere til at øge og forbedre sin forskningsindsats. Sammen med andre aktioner såsom det europæiske charter for forskere og nationale politikker tager syvende rammeprogram sigte på at anspore flere til at give sig i kast med forskning og gøre karriere som forskere og atter at tiltrække førende forskningstalenter til Europa. En økonomisk støtte på EU-plan gør det muligt at højne forskningens kvalitet og øge dens effektivitet i et omfang, som ikke kan nås på nationalt plan. Særprogrammerne under syvende rammeprogram konsoliderer det europæiske forskningsrum yderligere, idet der derved opnås en kritisk masse og strukturer på nye forskningsområder og ved hjælp af nye midler, og den frie udveksling af idéer, viden og forskere derved fremmes yderligere. Et gennemgående træk ved særprogrammernes gennemførelse vil være, at mulighederne for aktioner på EU-plan til højnelse af forskningens kvalitet vil blive udnyttet fuldt ud, navnlig via EU-dækkende konkurrencer og strenge og uafhængige evalueringer af forslagene. Dette forudsætter en fastlæggelse af og støtte til foreliggende viden, hvor denne end findes i Den Europæiske Union, og en skabelse af kapacitet til fremtidig forskning af topkvalitet. Særprogrammernes gennemslagskraft vil blive forstærket ved sikring af komplementaritet med andre EU-politikker og -programmer, navnlig strukturfondene, uddannelsesprogrammerne og programmet for konkurrenceevne og innovation. 2. FORUDGÅENDE HØRING Ved udarbejdelsen af forslagene til særprogrammer er der taget hensyn til synspunkter afgivet af EU's institutioner, navnlig Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, og andre aktører, herunder dem, der udfører og gør brug af forskning. Dette omfatter de igangværende drøftelser og tilkendegivelser vedrørende forslaget til beslutninger under syvende rammeprogram, de omfattende høringer og tilkendegivelser i forbindelse med forberedelserne til dette forslag og det supplerende arbejde med fastlæggelsen af den fremtidige prioritering af forskningen, bl.a. i de europæiske teknologiplatformes regi. Forslagene til særprogrammer bygger på den tilbundsgående konsekvensanalyse, der er foretaget vedrørende forslaget til syvende rammeprogram[3], og som påviste den betydelige og særlige gevinst ved hvert af de foreslåede særprogrammer. Desuden er der i forslagene taget hensyn til resultaterne af femårsevalueringen af rammeprogrammet[4]. 3. RETLIGE ASPEKTER Forslagene til særprogrammer er baseret på traktatens afsnit XVIII, artikel 163-173, særlig artikel 166, stk. 3, angående rammeprogrammets iværksættelse ved hjælp af særprogrammer. 4. BUDGETGENNEMFØRELSE I de finansieringsoversigter, der knyttes til hvert forslag til beslutning, fastlægges de budgetmæssige virkninger, personaleressourcerne og de administrative ressourcer. Kommissionen har til hensigt at oprette et forvaltningsorgan, som vil blive pålagt visse opgaver, der er nødvendige til gennemførelse af særprogrammerne "Samarbejde", "Mennesker" og "Kapacitet". Samme approach vil blive fulgt ved gennemførelsen af programmet "Idéer" (se afsnit 7.2 nedenfor). 5. EN SAMMENHÆNGENDE OG FLEKSIBEL GENNEMFØRELSE 5.1. Tilpasning til nye behov og muligheder Det er af vital betydning, at særprogrammerne gennemføres på en måde, der er tilstrækkeligt fleksibel til, at de bestandig kan være på forkant med den videnskabelige og teknologiske udvikling og reagere på nye videnskabelige, erhvervsmæssige, politiske eller samfundsmæssige behov. Aktioner, som gør det muligt for forskere selv at fastlægge emner, vil i den henseende være særlig vigtige. For andre aktioner vil dette først og fremmest blive opnået via arbejdsprogrammerne, som vil blive ajourført årligt. Dette vil ske med bistand fra udvalgene af repræsentanter for medlemsstaterne, idet det er planen, at udvalgene utvetydigt skal fokusere på arbejdsprogrammerne. Der kan foretages revisioner hurtigere, hvis der opstår nye prioriterede opgaver, som kræver hurtig reaktion, navnlig i forbindelse med uforudsete politiske behov. Der vil i forbindelse med denne flerårige programmering blive udarbejdet en bred vifte af input, som sikrer, at de støttede aktiviteter vedblivende er af direkte relevans for erhvervslivets og EU-politikkernes nye forskningsbehov. Der vil blive tilstræbt ekstern rådgivning, bl.a. i forbindelse med hvert af temaerne i særprogrammet Samarbejde, med effektiv tværfaglig dækning og balance mellem akademikernes og erhvervslivets synspunkter. For programmet Idéer vil der blive fulgt en helt ny approach, hvorefter det som led i nedsættelsen af et autonomt europæisk forskningsråd pålægges et uafhængigt videnskabeligt råd at udarbejde et årligt arbejdsprogram (se afsnit 7.2 nedenfor). Yderligere eksterne input, navnlig til programmet Samarbejde, vil især blive fremmet af de europæiske teknologiplatforme, der er oprettet på forskellige områder, og som efter planen skal spille en betydelig og dynamisk rolle i arbejdet med at sikre relevansen for erhvervslivet. Forskningsprioriteringen i de strategiske forskningsdagsordener, som er fastlagt af platformene, slår i høj grad igennem i forslagene til særprogrammer og vil udgøre et vigtigt input for den flerårige programmering. Andre fora og grupper kan rettidigt give Kommissionen råd om ny prioritering på særlige områder såsom Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) og de platforme, der er oprettet med det formål at overveje strategiske forskningsdagsordener af relevans for social-, arbejdsmarkeds- eller miljøpolitiske områder. En vigtig ny mulighed, der vil blive sikret af rammeprogrammet, er en innovativ finansieringsmekanisme, Finansieringsfaciliteten for Risikodeling, der har til formål at fremme den private sektors udgifter til FTU ved at forbedre adgangen til at opnå lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til store europæiske aktioner, der har brug for en kombination af flere finansieringskilder, herunder lån. Disse omfattende europæiske aktioner er "fælles teknologiinitiativer" og store samarbejdsprojekter, der direkte finansieres af rammeprogrammet inden for programmet Samarbejde, og nye forskningsinfrastrukturprojekter under programmet Kapacitet. Andre store europæiske samarbejdsprojekter såsom projekter under Eureka kan også komme i betragtning ifølge støttekriterierne. Det bidrag, som særprogrammerne efter planen skal yde til EIB, vil i høj grad forbedre adgangen til lånefinansiering og derved have en betydelig løftestangseffekt på de private investeringer i FTU. 5.2. Tværgående emner Den overordnede sammenhæng i gennemførelsen af syvende rammeprogram vil blive sikret af Kommissionen under fuld hensyntagen til Det Europæiske Forskningsråds garanterede autonomi og uafhængighed i forbindelse med programmet Idéer. Arbejdsprogrammerne for de øvrige særprogrammer vil blive revideret på en samordnet måde for at gøre det muligt at tage fuldt hensyn til tværgående emner. Der påhviler også udvalgene af repræsentanter for medlemsstaterne et betydeligt ansvar, idet de skal bistå Kommissionen med at sikre den konkrete sammenhæng i og koordinering af gennemførelsen på tværs af og inden for disse særprogrammer. Dette forudsætter en massiv koordinering inden for medlemsstaterne og mellem repræsentanterne i udvalgenes forskellige sammensætninger. Hvis de aktioner, der skal støttes, er af betydelig relevans for forskellige dele af særprogrammerne Samarbejde, Mennesker og Kapacitet, vil der blive benyttet fælles indkaldelser på grundlag af de erfaringer, der er indhøstet med sjette rammeprogram. Dette vil være særlig vigtigt for forskningsemner, der går på tværs af temaerne i programmet Samarbejde, og sådanne indkaldelser vil blive fastlagt tydeligt i arbejdsprogrammet. Følgende spørgsmål, der går på tværs af særprogrammerne Samarbejde, Mennesker og Kapacitet, er af særlig betydning, og der imødeses særlige arrangementer til sikring af en koordineret approach: - Internationalt samarbejde : alle disse særprogrammer er åbne for internationalt samarbejde og har særlige tiltag med dette formål. Der vil gennem hele rammeprogrammet blive fulgt en strategisk approach for at fremme EU-forskningens kvalitet og konkurrencedygtighed og tage særlige globale eller regionale spørgsmål op, når der er gensidig interesse derfor og gensidigt udbytte deraf. Der vil i overensstemmelse med denne strategi blive sikret en sammenhængende approach på tværs af særprogrammerne, og programmet Kapacitet vil få en særlig rolle at spille i denne sammenhæng. - Forskningsinfrastruktur: den vigtigste støtte til forskningsinfrastruktur vil blive ydet via programmet Kapacitet, og dette program vil sikre en koordineret approach, som omfatter relevante forskningsaktiviteter under andre programmer, særlig programmet Samarbejde. - Tværgående politisk forskning : der vil blive truffet foranstaltninger til effektiv koordinering inden for Kommissionens tjenestegrene, navnlig for at sikre, at aktiviteterne vedblivende tilgodeser udviklingsbehovene i EU's politikker. I dette øjemed kan den flerårige programmering understøttes af brugergrupper fra forskellige af Kommissionens tjenestegrene, som medvirker ved de pågældende politikker, og der vil i den sammenhæng blive oprettet en intern struktur til at sikre koordineringen af havforskning og -teknologi på tværs af de relevante temaområder. - Deltagelse af smv'er: deltagelsen af smv'er vil blive gjort optimal under samtlige særprogrammer. Ud over de udbyggede særlige smv-aktioner under programmet Kapacitet er der taget hensyn til smv'ernes forskningsinteresser overalt i programmet Samarbejde, og yderligere emner af særlig interesse for smv'er vil blive fastlagt i arbejdsprogrammerne og indkaldelserne af forslag; aktiviteterne under programmet Mennesker lægger særlig vægt på at inddrage smv'er, og smv'erne vil også kunne deltage i programmet Idéer. De planlagte forenklinger og den øgede fleksibilitet i valget af den rette finansieringsordning vil navnlig være til gavn for smv'ernes deltagelse. - Formidling og videnoverførsel : nødvendigheden af at fremme anvendelsen af forskningsresultaterne er et stærkt gennemgående træk ved særprogrammerne, idet der lægges særlig vægt på overførsel af viden mellem lande, på tværs af discipliner og fra akademikerkredse til erhvervsliv, bl.a. via øget mobilitet blandt forskere. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de potentielle brugere engagerer sig i fastlæggelsen af prioriterede opgaver (navnlig gennem de europæiske teknologiplatforme). De komplementære aktioner under programmet for konkurrenceevne og innovation vil også øge brugen af forskningsresultaterne ved at formindske hindringerne for innovation og styrke innovationskapaciteten. - Videnskab og samfund : denne aktivitet under programmet Kapacitet vil også spille en rolle i bestræbelserne for at sikre, at der i samtlige særprogrammer tages behørigt hensyn til de samfundsmæssige aspekter, og at samvirket mellem videnskabsfolk og den brede offentlighed uddybes. 6. FORENKLING OG FORVALTNINGSMETODER Ved gennemførelsen af syvende rammeprogram vil der blive opnået en mærkbar forenkling i overensstemmelse med de idéer, der kom til udtryk i Kommissionens arbejdsdokument af 6. april 2005 og den omfattende dialog med medlemsstater og aktører på grundlag af dette dokument. Mange af de foreslåede foranstaltninger skal indgå i reglerne for deltagelse og formidling, navnlig for at formindske bureaukratiet mærkbart og forenkle finansieringsordningerne og indberetningskravene. I særprogrammerne omfatter de foreslåede forbedringer følgende: - En mere effektiv og konsistent gennemførelse via en udlægning af administrative opgaver til et forvaltningsorgan. - En rationalisering af finansieringsordningerne, således at gennemførelsen af det enkelte særprogram finder sted ved hjælp af de instrumenter, der er nødvendige til virkeliggørelse af programmets mål. - En klarere præsentation af evalueringskriterierne: de medtages i arbejdsprogrammerne i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i det enkelte særprogram. - Klart fastlagte arbejdsprogrammer, således at potentielle deltagere er velinformerede om foreliggende muligheder, der imødekommer deres særlige behov og interesser. Eksempelvis vil arbejdsprogrammer og indkaldelser i fornødent omfang rette søgelyset mod emner, der er af særlig interesse for smv'er, eller hvor et samarbejde med tredjelande er gavnligt. - Forenklinger på andre områder såsom en mere strømlinet godkendelse af projekter, de nye finansierings- og støtteordninger og yderligere brug af databaser og informationsværktøjer med henblik på at sikre en forbedret kommunikation. 7. SÆRPROGRAMMERNES INDHOLD 7.1. Samarbejde Særprogrammet Samarbejde har til formål at skaffe EU en førende position på centrale videnskabelige og teknologiske områder ved at støtte samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv, forskningscentre og myndigheder i hele EU og med resten af verden. Tidligere rammeprogrammer har demonstreret disse aktioners virkning, når det drejer sig om at omstrukturere forskningen i EU, forene ressourcerne og sikre en løftestangseffekt deraf. Under syvende rammeprogram vil disse virkninger opnå større udbredelse, og de ni foreslåede temaer modsvarer de vigtigste områder med fremskridt inden for viden og teknologi, hvor der skal skabes øget forskning af høj kvalitet med henblik på at imødegå EU's sociale, arbejdsmarkedsmæssige, økonomiske, folkesundhedsmæssige, miljømæssige og erhvervsmæssige udfordringer. Programmet er i mange henseender nært beslægtet med tidligere rammeprogrammer og bygger på den tidligere påviste succes med EU-støtte af denne type. Desuden rummer dette særprogram en række vigtige nyskabelser, hvis gennemførelse tiltrækker sig særlig opmærksomhed: - Imødekommelse af behovet for ambitiøse fælleseuropæiske offentligt-private partnerskaber for at fremskynde udviklingen af betydelige teknologier via en iværksættelse af fælles teknologiinitiativer[5]. Der er fastlagt et første sæt initiativer med klare mål, som kan iværksættes på områderne innovativ medicin, nanoelektronik, indlejrede databehandlingssystemer, brint og brændselsceller, luftfartsteknik og flytrafikstyring og global miljø- og sikkerhedsovervågning. Disse vil blive omhandlet i særskilte forslag (f.eks. i henhold til traktatens artikel 171). Under gennemførelsen af syvende rammeprogram kan der fastlægges yderligere fælles teknologiinitiativer, bl.a. på områderne el-produktionsanlæg med nulemission og vedvarende energikilder. - En udbygget approach for de koordinerende nationale forskningsprogrammer. Den vellykkede ERA-NET -ordning vil blive videreført og implementeret inden for temaerne. Det vil blive tilladt eksisterende ERA-NET fra sjette rammeprogram at fremsætte opfølgende forslag med henblik på at uddybe deres samarbejde eller udvide konsortierne med nye deltagere, og der vil blive ydet støtte til nye ERA-NET til at tage fat på nye emner. Ordningen vil også stå åben for offentlige organer, som planlægger et forskningsprogram, der endnu ikke er iværksat. Desuden vil der blive indført en ERA-NET Plus-ordning, som skal anspore til fælles indkaldelser i forbindelse med tværnationale forskningsprojekter, der tilrettelægges af flere lande. - Efter erfaringerne med initiativet Partnerskabet om Kliniske Forsøg mellem De Europæiske Lande og Udviklingslandene (EDCTP) under artikel 169 er der i tæt samarbejde med forskellige medlemsstater fastlagt yderligere fire initiativer under artikel 169 . Sådanne initiativer på områderne intelligente omgivelser, forskning vedrørende Østersøen og metrologi er opregnet i programmet Samarbejde, og et initiativ under artikel 169 med det formål at forene nationale smv-relaterede programmer, der yder forskning, er nævnt i programmet Kapacitet. Under gennemførelsen af syvende rammeprogram kan der fastlægges yderligere initiativer. - Der er forudset en mere målrettet approach for internationalt samarbejde inden for hvert tema og på tværs af temaerne med særlige samarbejdsaktioner, som skal fastlægges i arbejdsprogrammerne i overensstemmelse med den påtænkte strategiske approach for internationalt samarbejde og via politiske dialoger og netværker med forskellige regioner i partnerlandene. - Der vil under hvert af temaerne blive ydet støtte til en yderligere komponent for at gøre en fleksibel reaktion på nye og uforudsete behov på politikområderne mulig, og implementeringen vil bygge på erfaringerne med den videnskabelige støtte til politik og nye og opdukkende videnskabelige og teknologiske ordninger, der blev indført i sjette rammeprogram, og ordningen for fremtidig og opdukkende teknologi på IKT-området. 7.2. Idéer EU klarer sig ikke særlig godt, når det drejer sig om virkeligt banebrydende forskning eller nye videnskabsområder i hastig vækst. Med programmet Idéer oprettes der et sådant fælleseuropæisk organ, som kan støtte virkeligt kreative videnskabsfolk, ingeniører og forskere, hvis nysgerrighed og videbegærlighed har den største chance for at munde ud i de uforudsigelige og banebrydende opdagelser, som kan give os den nye forståelse af verden omkring os, åbne de nye perspektiver for den teknologiske udvikling og løse hårdnakkede samfunds- og miljømæssige problemer. En mærkbar forbedring af grundforskningens kvalitet via konkurrencer, der omfatter hele EU, vil føre betydelige samfundsmæssige og økonomiske fordele med sig[6]. Ved programmet Idéer indføres begrebet "frontlinjeforskning", der afspejler en ny forståelse af grundforskningen. "Frontlinjeforskningen" er med helt fremme, når det drejer sig om at skabe ny viden, og er et forehavende med betydelige indbyggede risici, som tager sigte på at skabe veritable gennembrud inden for videnskab, teknologi og teknik uden hensyn til etablerede faggrænser eller grænser mellem stater. Programmet vil følge en "forskerinitieret" approach, som giver forskerne mulighed for selv at vælge deres emner. Støtten vil blive ydet til individuelle hold, således at der gives et hold betydelig fleksibilitet med hensyn til at vælge den sammensætning af forskere, der er bedst egnet til projekternes gennemførelse, fra én institution eller fra flere institutioner i ét land eller på tværs af landegrænserne. I alle tilfælde bør den videnskabelige kunnen og ikke blot administrative krav være bestemmende for holdenes sammensætning. Programmet vil adskille sig fra de nationale finansieringsaktioner inden for grundforskning ved sine strategiske mål og sin EU-synsvinkel. Nedsættelsen af et europæisk forskningsråd til at implementere programmet Idéer markerer en ny start. Det Europæiske Forskningsråd vil få to strukturelle komponenter af central betydning - et uafhængigt videnskabeligt råd og en specifik gennemførelsesstruktur - som virker i overensstemmelse med principperne om tillid, troværdighed og gennemsigtighed; det bør stille tilstrækkeligt med økonomiske midler til rådighed og arbejde særdeles effektivt, og det bør garantere en høj grad af autonomi og integritet, samtidig med at det overholder kravene til ansvarlighed. Det Videnskabelige Råd vil bestå af repræsentanter på højeste plan for det europæiske forskersamfund, som udpeges i kraft af deres personlige egenskaber og uafhængigt af politiske eller andre interesser. Dets medlemmer udpeges af Kommissionen efter en uafhængig udpegningsproces. Det Videnskabelige Råds mandat vil omfatte: 1. Videnskabsstrategi: Fastlæggelse af den overordnede videnskabsstrategi for programmet på baggrund af de videnskabelige muligheder og EU's behov på videnskabsområdet. På et permanent grundlag og i overensstemmelse med videnskabsstrategien fastlæggelse af arbejdsprogrammet og nødvendige ændringer, herunder indkaldelser af forslag, kriterier for finansiering af forslag samt om fornødent fastlæggelse af særlige emner eller målgrupper (f.eks. unge/opdukkende hold). 2. Overvågning og kvalitetskontrol: Om nødvendigt ud fra et videnskabeligt synspunkt fastlæggelse af holdninger om gennemførelse og forvaltning af indkaldelser af forslag, evalueringskriterier og peer review-processer, herunder udvælgelse af eksperter og metoder for peer review og evaluering af forslag, på grundlag af hvilke de forslag, der skal finansieres, vil blive bestemt, samt alle andre spørgsmål, som øver indflydelse på særprogrammets resultater og gennemslagskraft, og kvaliteten af den foretagne forskning. Overvågning af foranstaltningernes kvalitet, evaluering af programmets gennemførelse og resultater og henstillinger vedrørende korrigerende eller fremtidige aktioner. 3. Kommunikation og formidling: Kommunikation med forskersamfundet og de vigtigste aktører vedrørende programmets aktiviteter og resultater og Det Europæiske Forskningsråds drøftelser. Regelmæssig rapportering til Kommission om dets aktiviteter. Den specifikke gennemførelsesstruktur vil være ansvarlig for programgennemførelsen i henhold til det årlige arbejdsprogram. Den vil navnlig implementere evalueringsprocedurer, peer review og udvælgelsesproces i overensstemmelse med de af Det Videnskabelige Råd fastlagte principper og forestå den finansielle og videnskabelige forvaltning af støtten. I den sammenhæng agter Kommissionen i første omgang at oprette et forvaltningsorgan, som den vil overdrage gennemførelsesopgaverne. Gennemførelsesstrukturen vil til stadighed stå i tæt forbindelse med Det Videnskabelige Råd vedrørende alle programgennemførelsens aspekter. Engang i fremtiden kan der - efter en uafhængig evaluering af effektiviteten af Det Europæiske Forskningsråds strukturer og ordninger - fastlægges en alternativ struktur, f.eks. i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 171. Europa-Kommissionen vil være garant for Det Europæiske Forskningsråds fulde autonomi og integritet. Dette betyder, at Kommissionens ansvar for gennemførelsen af programmet vil give sig udslag i, at den påser, at Det Europæiske Forskningsråds gennemførelsesstruktur oprettes, og at programmet gennemføres af Det Europæiske Forskningsråd i overensstemmelse med de fastsatte mål, de videnskabelige retningslinjer og kravene til den videnskabelige kvalitet, sådan som de fastsættes af Det Videnskabelige Råd, der handler uafhængigt. Kommissionen vil være ansvarlig for den formelle vedtagelse af arbejdsprogrammet for programmet Idéer. Den vil udøve dette ansvar i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne approach. Som hovedregel vil Kommissionen vedtage arbejdsprogrammet som foreslået af Det Videnskabelige Råd. Hvis Kommissionen ikke kan vedtage arbejdsprogrammet som foreslået, eksempelvis fordi det ikke svarer til programmets mål eller strider mod EU-lovgivningen, skal Kommissionen gøre rede for sine bevæggrunde offentligt. Formålet med denne procedure er at sikre, at Det Europæiske Forskningsråds virke efter principperne for autonomi og integritet respekteres fuldt ud og på gennemsigtig vis. 7.3. Mennesker Særprogrammet Mennesker indgår i en bred og integreret strategi, der har til formål at sikre en kvalitativ og kvantitativ styrkelse af de menneskelige ressourcer inden for F&U i EU. Programmet vil stimulere folk til at gå i gang med og fortsætte en karriere som forskere, tilskynde forskerne til at blive i EU og tiltrække de bedste hjerner til EU. Der knytter sig en enestående gevinst til EU's indsats via harmoniserede instrumenter, kraftigere strukturerende effekter og større effektivitet end bilaterale arrangementer mellem medlemsstaterne. Aktiviteterne bygger på de langvarige og vellykkede erfaringer med Marie Curie-aktionerne og imødekommer forskernes behov for uddannelse, mobilitet og karriereudvikling. Samtidig med, at der tilbydes en betydelig kontinuitet, tillægges der følgende aspekter større betydning: - En kraftigere strukturerende effekt , eksempelvis ved indførelse af samfinansiering af regionale, nationale og internationale programmer på området "Livslang læring og karriereudvikling". "Samfinansieringsmetoden" skal ikke erstatte den metode, hvor der ansøges om og tildeles individuelle post-doc-stipendier på EU-plan, hvilket i øjeblikket er den eneste mulighed i sjette rammeprograms regi. De individuelle stipendier har dog nået en vis modningsgrad i EU. Samtidig er de nationale tilbud på dette område stadig ret uensartede med hensyn til mål, evalueringsmetoder og arbejdsbetingelser og har stadig ofte en begrænset international eller europæisk dimension. Det foreslås derfor, at der på grundlag af offentlige indkaldelser af forslag samfinansieres et udvalg af de pågældende programmer, som svarer til rammeprogrammets mål. Evaluering og udvælgelse vil finde sted efter merit uden begrænsninger med hensyn til de valgte stipendiaters hjemsted og under anvendelse af acceptable beskæftigelses- og arbejdsvilkår (med hensyn til f.eks. løn, socialsikring, vejledning og faglig udvikling). - Erhvervslivets medvirken: medens Marie Curie-aktionernes bottom-up-karakter vil blive opretholdt, vil der blive lagt større vægt på uddannelse og karriereudvikling for og i forskellige sektorer, navnlig i den private sektor. Dette vil blive sikret ved hjælp af en opprioritering af udvikling af supplerende færdigheder og kompetencer, der er afgørende for en bedre forståelse for forskningen i erhvervslivet og for kvaliteten af dets forskning. Dette vil blive forstærket ved at stimulere til aktiviteter på tværs af sektorer via erhvervslivets aktive deltagelse i alle aktionerne og ved at indføre den specifikke ordning for vidensdeling i partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, navnlig smv'er. - Den internationale dimension vil blive forstærket. Ud over internationale rejsestipendier med en obligatorisk returfase i hjemlandet med det formål at bidrage til livslang læring og karriereudvikling for EU-forskere udbygges det internationale samarbejde via forskere fra tredjelande yderligere. Desuden indføres der nye dimensioner for samarbejde med EU's nabolande og de lande, som EU har indgået V&T-aftaler med. Endelig vil der blive ydet støtte til europæiske forskeres "videnskabsdiasporaer" i udlandet og til udenlandske forskere i EU. 7.4. Kapacitet Særprogrammet Kapacitet vil øge forsknings- og innovationskapaciteten i hele Europa. Programmet er en kombination af en videreførelse og en udbygning af aktiviteterne under tidligere rammeprogrammer og indeholder desuden en række vigtige nyskabelser. Et vigtigt nyt element er den forudsete strategiske approach til støtte for opførelsen af ny forskningsinfrastruktur, som vil supplere den fortsatte støtte til sikring af en optimal brug af den eksisterende forskningsinfrastruktur. Støtten til opførelse af ny infrastruktur vil blive ydet via en toleddet approach: en forberedende fase og en opførelsesfase. Med udgangspunkt i ESFRI's (Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer) arbejde med udvikling af en europæisk køreplan for ny forskningsinfrastruktur vil Kommissionen fastlægge højtprioriterede projekter, hvortil der eventuelt kan ydes EF-støtte under syvende rammeprogram. For disse projekters vedkommende vil Kommissionen fungere som formidler, navnlig ved at fremme finanstekniske mekanismer til brug i opførelsesfasen, herunder sikring af lettere adgang til EIB-lån via Finansieringsfaciliteten for Risikodeling. I bilag 1 vises ESFRI's "list of opportunities", som omfatter en række konkrete eksempler på nye omfattende forskningsinfrastrukturer, som forskersamfundet i EU vil få brug for i de kommende ti år. De to støtteordninger for forskning til gavn for smv'er og smv-sammenslutninger vil blive videreført med et forhøjet budget for at imødekomme smv'ernes voksende behov for at få udført forskningsopgaver uden for huset. Aktioner inden for temaet "Videnbaserede regioner" bygger på den vellykkede pilotaktion af samme navn. Sigtet er at gøre det muligt for tværnationale regionsnetværker at drage fuld fordel af deres forskningsstyrke og absorbere ny viden, der hidrører fra forskning, og at fremme nye "forskningsbaserede kompetenceklynger", der omfatter universiteter, forskningscentre, virksomheder og regionale myndigheder. Et vigtigt nyt element er aktionen for at frigøre det fulde forskningspotentiale i EU´s "konvergensregioner" og regionerne i EU's yderste periferi. Det er en betingelse for at kunne virkeliggøre den videnbaserede økonomi og det videnbaserede samfund, at den europæiske forsknings kvalitet forbedres, men også at det uudnyttede betydelige forskningspotentiale, der findes overalt i EU, udnyttes bedre. Aktionerne vil gøre det muligt at ansætte forskere fra andre EU-stater, udstationere forsknings- og forvaltningspersonale, tilrettelægge evalueringsfaciliteter og erhverve og udvikle forskningsudstyr. Sådanne aktioner vil udgøre et supplement til behovet for og hensigtsmæssigheden af at udbygge eksisterende og nyopdukkede videncentres forskningskapacitet i disse regioner via strukturfondene. Videnskab og Samfund repræsenterer en mærkbar udvidelse af det arbejde, der er udført under det foregående rammeprogram. Aktionen vil være til gavn for videnskaben og give sig udslag i forbedrede EU-politikker og en mere engageret og velinformeret offentlighed. Et vigtigt formål med syvende rammeprogram er at skabe en stærk og sammenhængende international videnskabs- og teknologipolitik, og aktiviteterne under programmet Kapacitet vil støtte denne approach, navnlig ved at bistå med at fastlægge prioriterede opgaver for samarbejdet. Den sammenhængende udvikling af politikkerne vil bevirke, at der lægges større vægt på koordineringen af de nationale og regionale forskningspolitikker via en særlig støtteordning for tværnationale initiativer fra medlemsstaternes og regionernes side inden for det politiske samarbejde. Dette vil styrke anvendelsen af den åbne koordineringsmetode på forskningspolitikkerne og fremme samordnede eller fælles initiativer, der tages af grupper af lande og regioner på områder med en stærkt tværnational dimension. 7.5. Det Fælles Forskningscenters aktioner Samtidig med, at FFC vil vedblive med at yde videnskabelig og teknisk støtte til EU-politikken, vil det udbygge sin kundeorientering og sit stærke netværksarbejde med forskersamfundet yderligere. Det vil udbygge sine aktiviteter i specifik sammenhæng med vækst, bæredygtig udvikling og sikkerhed. FFC's aktioner vil også imødekomme ønsket om en "bedre lovgivning" i forbindelse med den nye Lissabon-agenda. Nye udfordringer med tilknytning til det voksende behov for at håndtere kriser, nødsituationer og presserende politiske krav vil blive imødegået ved opbygning af kapacitet og faciliteter i udvalgte områder med henblik på at yde passende støtte i en EU-sammenhæng. En integreret approach for ydelsen af videnskabelig og teknisk støtte til politikker vil også være en central bestanddel af dette særprogram. 8. DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM: VEJEN TIL VIDENBASERET VÆKST Hvis det nødvendige hurtige fremskridt hen imod en videnøkonomi og et vidensamfund skal sikres, kræves der en mere ambitiøs og effektiv europæisk forskning. Alle aktører i Den Europæiske Union - regeringerne, forskningsinstitutterne og erhvervslivet – har en rolle at spille i disse bestræbelser. Særprogrammerne under syvende rammeprogram skal maksimere løftestangseffekten og virkningen af forskningsudgifterne på europæisk plan inden for det disponible budget. De vigtigste elementer er fokusering på fire mål i de tilsvarende særprogrammer med aktiviteter og gennemførelsesmidler, der tager sigte på at føre disse mål ud i livet, nemlig en udtalt kontinuitet kombineret med vigtige nye approacher, en konsistent fokusering på støtte til eksisterende ekspertise og skabelse af kapacitet til morgendagens forskningsekspertise, en strømlinet og forenklet forvaltning med henblik på at sikre brugervenlighed og effektiv udnyttelse af de investerede midler samt en indbygget fleksibilitet, som kan sikre, at rammeprogrammet imødekommer nye behov og udnytter nye muligheder. Bilag 1 ESFRI's "LIST OF OPPORTUNITIES"[7] - Facilitet for antiproton- og ionforskning (Facility for Antiproton and Ion Research (FAIR)) - Facilitet for intense sekundære stråler fra ustabile isotoper (Facility for intense secondary beams of unstable isotopes (SPIRAL II)) - Europæisk dybhavs-neutrinoteleskop (European deep-sea neutrino telescope (KM3NeT)) - Ekstremt stort teleskop (Extremely Large Telescope (ELT)) – til optisk astronomi - Fælleseuropæisk forskningsinfrastruktur for nanostrukturer (Pan-European Research Infrastructure for Nano -Structures (PRINS)) - Europæisk spallationskilde (European Spallation Source (ESS)) – neutronkilde - European XFEL – til hårde røntgenstråler - IRUVX FELs Network – fra infrarøde til bløde røntgenstråler - ESRF upgrade – synkrotron - Højperformant computer for Europa (High Performance Computer for Europe (HPCEUR)) - Marinefartøjer til kystforskning – navnlig i Østersøen - Forskningsisbryderen Aurora Borealis - Europæisk tværfagligt havbundsobservatorium (European Multidisciplinary Seafloor Observatory (EMSO)) - Europæisk infrastruktur for forskning i og beskyttelse af biodiversitet - Avanceret infrastruktur til "brain imaging" og "whole body imaging" - Bioinformatikinfrastruktur for Europa - Europæisk net af avancerede kliniske forskningscentre - Europæisk net af biobanker og genomiske ressourcer - Højsikkerhedslaboratorier for nye sygdomme og trusler mod folkesundheden - Infrastruktur til funktionsanalyse af et helt "mammalian genome" - Modelforsøgsfaciliteter for biomedicinsk forskning - Europæisk forskningsobservatorium for humaniora og samfundsvidenskaber (European Research Observatory for the Humanities and Social Sciences (EROHS)) - Europæisk socialundersøgelse (European Social Survey (ESS)) "Global projects" - ITER - Den Internationale Rumstation (International Space Station (ISS)) - Den Internationale Lineære Collider (International Linear Collider (ILC)) - Square Kilometer Array (SKA) – radioteleskop - Det Internationale Fusionsmaterialebestrålingsanlæg (International Fusion Materials Irradiation Facility (IFMIF)) 2005/0185 (CNS) Forslag til RÅDETS BESLUTNING om særprogrammet 'Samarbejde' til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (EØS-relevant tekst) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, under henvisning til forslag fra Kommissionen[8], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[9], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg[10] og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til traktatens artikel 166, stk. 3, iværksættes Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. /EF om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (i det følgende benævnt "rammeprogrammet") ved hjælp af særprogrammer, som fastsætter de nærmere bestemmelser for deres gennemførelse, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige. (2) Rammeprogrammet er struktureret omkring fire typer af aktiviteter: tværnationalt samarbejde inden for politisk fastsatte temaer ("Samarbejde"), forskerinitieret forskning, der bygger på initiativer fra forskerkredse ("Idéer"), støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere ("Mennesker") og støtte til forskningskapacitet ("Kapacitet"). Aktiviteter af typen "Samarbejde" bør iværksættes under dette særprogram, når de har form af indirekte aktioner. (3) De regler, der under rammeprogrammet gælder for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse og for formidling af forskningsresultater (i det følgende benævnt "regler for deltagelse og formidling"), bør også finde anvendelse under dette program. (4) Rammeprogrammet bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og andre fællesskabstiltag, som - foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø - er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon-målene. (5) Aktiviteter vedrørende innovation og små og mellemstore virksomheder, som støttes af forskningsrammeprogrammet, bør supplere aktiviteterne under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. (6) Gennemførelsen af rammeprogrammet kan medføre, at der udarbejdes supplerende programmer, hvori kun nogle af medlemsstaterne deltager, at Fællesskabet deltager i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater, eller at der oprettes fællesforetagender eller andre ordninger, jf. traktatens artikel 168, 169 og 171. (7) Dette særprogram bør bidrage til bevillingen til Den Europæiske Investeringsbanks oprettelse af en "finansieringsfacilitet for risikodeling" for at lette adgangen til lån fra EIB. (8) I medfør af traktatens artikel 170 har Fællesskabet indgået en række internationale aftaler på forskningsområdet, og der bør gøres bestræbelser på at styrke det internationale forskningssamarbejde for yderligere at integrere Fællesskabet i det verdensomspændende forskersamfund. Derfor bør dette særprogram være åbent for deltagelse for lande, der har indgået de nødvendige aftaler med henblik herpå, og - på projektniveau og på gensidigt fordelagtigt grundlag - for deltagelse af enheder fra tredjelande og af internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde. (9) Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. (10) Rammeprogrammet bør fremme en bæredygtig udvikling. (11) En forsvarlig økonomisk forvaltning af syvende rammeprogram og dets gennemførelse bør sikres på en måde, der er mest muligt effektiv og brugervenlig, adgangen til det bør lettes for alle deltagere, og dette bør ske under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer. (12) Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[11], Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[12] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[13]. (13) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[14]. (14) For hvert tema bør der indføres en særlig budgetpost i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. (15) Under gennemførelsen af dette program bør opmærksomheden i fornødent omfang rettes mod ligestilling mellem kønnene samt mod bl.a. arbejdsvilkår, gennemsigtighed i rekrutteringsprocedurerne og karriereudvikling for forskere, som rekrutteres til projekter og programmer, der støttes som led i aktiviteter under dette program, jf. Kommissionens henstilling om et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for ansættelse af forskere[15], som udgør en referenceramme på dette område - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Særprogrammet "Samarbejde" for fællesskabsaktioner inden for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, i det følgende benævnt "særprogrammet", fastlægges hermed for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013. Artikel 2 Dette særprogram omfatter indsatsen for "Samarbejde" og yder støtte til hele spektret af forskningsaktiviteter, som gennemføres i et tværnationalt samarbejde inden for følgende temaer: 4. sundhed 5. fødevarer, landbrug og bioteknologi 6. informations- og kommunikationsteknologi 7. nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi 8. energi 9. miljø (inklusive klimaændringer) 10. transport (inklusive luftfartsteknik) 11. samfundsvidenskaber og humaniora 12. sikkerhed og rummet. Gennemførelsen af dette særprogram kan medføre, at der udarbejdes supplerende programmer, hvori kun nogle af medlemsstaterne deltager, at Fællesskabet deltager i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater, eller at der oprettes fællesforetagender eller andre ordninger, jf. traktatens artikel 168, 169 og 171. Målene for og hovedlinjerne i disse aktioner fastsættes i bilag I. Artikel 3 I overensstemmelse med rammeprogrammets bilag II skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 44.432 EUR, hvoraf mindre end 6 % afsættes til Kommissionens administrative udgifter. Bilag II indeholder en vejledende fordeling af beløbet. Artikel 4 1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. 2. Til følgende forskningsområder ydes der ikke støtte under dette program: - forskning i reproduktiv kloning af mennesker - forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige[16] - forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller. 3. Til følgende forskningsaktiviteter ydes der ikke støtte under dette program: - forskning, der er forbudt i alle medlemsstater - forskning, der tænkes udført i en medlemsstat, hvor sådan forskning er forbudt. Artikel 5 1. Særprogrammet gennemføres ved hjælp af de finansieringsordninger, der er fastsat i rammeprogrammets bilag III. 2. Bilag III til dette særprogram indeholder dels et første sæt fælles teknologiinitiativer, som skal vedtages særskilt, f.eks. med hjemmel i traktatens artikel 171, dels bestemmelser om en bevilling til Den Europæiske Investeringsbank med det formål at oprette en finansieringsfacilitet for risikodeling. 3. Bilag IV indeholder et sæt initiativer til fælles gennemførelse af nationale forskningsprogrammer, som vil skulle vedtages særskilt med hjemmel i traktatens artikel 169. 4. Reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse på dette særprogram. Artikel 6 1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilag I, med angivelse af, hvilken finansieringsordning der skal benyttes for det emne, der indkaldes forslag til, og med en tidsplan for gennemførelsen. 2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningsaktiviteter, som gennemføres af medlemsstaterne, associerede lande eller europæiske eller internationale organisationer. Det ajourføres efter behov. 3. I arbejdsprogrammet specificeres det nærmere, hvilke kriterier der vil blive anlagt ved bedømmelsen af forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne og ved udvælgelsen af projekter. Kriterierne bliver kvalitet, virkning og gennemførelse, som i arbejdsprogrammet kan specificeres nærmere eller suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler. 4. I arbejdsprogrammet kan der anføres: 13. organisationer, som modtager støtte i form af medlemskontingenter 14. foranstaltninger til støtte for bestemte juridiske enheder. Artikel 7 1. Kommissionen er ansvarlig for særprogrammets gennemførelse. 2. Proceduren i artikel 8, stk. 2, finder anvendelse ved vedtagelsen af: 15. arbejdsprogrammet, jf. artikel 6, stk. 1 16. eventuelle justeringer af den vejledende fordeling af beløbet, der er anført i bilag II. 3. Ved vedtagelsen af FTU-initiativer, der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner og stamceller fra menneskelige embryoner, anvendes proceduren i artikel 8, stk. 3. Artikel 8 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forvaltningsproceduren i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. 4. Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder. 5. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet. Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG I VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL SAMT HOVEDLINJER FOR TEMAERNE OG AKTIONERNE Under dette særprogram ydes der støtte til tværnationalt samarbejde i enhver skala i EU og med tredjelande. Der er tale om samarbejde inden for en række temaer, som modsvarer vigtige områder for videnskabelige og teknologiske fremskridt, hvor forskningen må støttes og styrkes over for udfordringerne i Europa på det sociale, økonomiske og erhvervsmæssige område og i relation til folkesundhed og miljø. Det fælles sigte for alle temaer er at bidrage til en bæredygtig udvikling ved at fremme den mest avancerede forskning på de udvalgte områder. Følgende ni temaer er udvalgt som områder for EU's indsats: 17. sundhed 18. fødevarer, landbrug og bioteknologi 19. informations- og kommunikationsteknologi 20. nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi 21. energi 22. miljø (inklusive klimaændringer) 23. transport (inklusive luftfartsteknik) 24. samfundsvidenskaber og humaniora 25. sikkerhed og rummet. Temaerne er beskrevet i det følgende med hensyn til mål, metode og aktiviteter, herunder også aktiviteter, der vedrører initiativer i større målestok (jf. bilag III og IV), internationalt samarbejde, nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte. Der vil blive taget behørigt hensyn til principperne om bæredygtig udvikling og ligestilling mellem kønnene. Også de etiske, sociale, juridiske og bredere kulturelle aspekter af den forskning, der skal gennemføres, og dens potentielle anvendelse i praksis samt den samfundsøkonomiske betydning af teknologisk udvikling og videnskabelige fremtidsstudier vil indgå i aktiviteterne under særprogrammet i relevant omfang. Tværfaglig forskning og forskning på tværs af temaerne, herunder fælles indkaldelser af forslag Der lægges særlig vægt på de prioriterede forskningsområder, som går på tværs af temaerne, f.eks. havforskning og -teknologi. Der tilskyndes til tværfaglighed gennem tværtematiske oplæg til forsknings- og teknologiemner af relevans for mere end ét tema. Det sker bl.a. via følgende: - fælles indkaldelser af forslag for temaer, hvor et forskningsemne er klart relevant for aktiviteterne under to eller flere temaer - særlig vægt på tværfaglig forskning inden for aktiviteten "nye behov" - inddragelse af ekstern rådgivning fra flere fagområder og eksperter med forskellig baggrund ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet - samordning med EU-politikker, for så vidt angår forskning af relevans for den politiske beslutningsproces. Europa-Kommissionen sørger for at samordne temaerne i det foreliggende særprogram med temaer under andre særprogrammer i syvende rammeprogram, f.eks. "forskningsinfrastruktur" i særprogrammet "Kapacitet". Tilpasning til ændrede behov og udnyttelse af nye muligheder Med afsæt i bl.a. arbejdet i de forskellige "europæiske teknologiplatforme" sikrer man sig, at temaerne altid vil være relevante for erhvervslivet. Særprogrammet bidrager således til at gennemføre de europæiske teknologiplatformes strategiske forskningsdagsordener, hvor de rummer en reel europæisk merværdi. De generelle forskningsbehov, der fremgår af de strategiske forskningsdagsordener, er i forvejen bredt afspejlet i de ni temaer. De nærmere enkeltheder om det tekniske indhold vil fremgå senere, når det detaljerede arbejdsprogram for specifikke indkaldelser af forslag foreligger. Man vil desuden sikre sig, at temaerne hele tiden er relevante for formuleringen, gennemførelsen og evalueringen af EU-politikker og -lovgivning på områder som sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, energi, miljø, udviklingsbistand, fiskeri, søfart, landbrug, dyrevelfærd, transport, almen og erhvervsfaglig uddannelse, informationssamfundet og medierne, beskæftigelse, socialpolitik, samhørighed samt retlige og indre anliggender foruden den prænormative og standardiseringsledsagende forskning, der er vigtig for at få forbedret standarders kvalitet og implementering. I denne sammenhæng kan teknologiplatformene, hvor relevante parter fra bl.a. erhvervslivet og det offentlige sammen med forskerkredse kan overveje og drøfte strategiske forskningsdagsordener, komme til at spille en rolle. Under hvert tema gennemføres der ved siden af disse aktiviteter specifikke aktioner med henblik på "nye behov" og "uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte" efter en åben og fleksibel model. Disse aktioner skal sikre, at hele særprogrammet baseres på en simpel, sammenhængende og samordnet metode, og at der ydes støtte til tværfaglig forskning, der går på tværs af eller ligger uden for temaerne. - Nye behov: Her kan der ydes særlig støtte til forskningsforslag, der sigter mod at afgrænse eller udforske nye videnskabelige og teknologiske muligheder inden for et givet felt og/eller i krydsfeltet mellem flere fagområder, ikke mindst når de stiller væsentlige teknologiske gennembrud i udsigt. Det gøres via følgende: - åben "bottom-up-forskning" i emner valgt af forskerne selv med henblik på udvikling af nye videnskabelige og teknologiske muligheder eller vurdering af nye opdagelser eller nyopdagede fænomener, som kunne indikere samfundsmæssige risici eller problemer - initiativer med fokus på specifikke og meget vanskelige mål på nye videnskabelige og teknologiske områder, der lover store fremskridt eller kan få stor betydning for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling, og som kan omfatte grupper af indbyrdes komplementære projekter. - Uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte: Formålet er at kunne reagere smidigt på nye behov for forskning til støtte for politiske beslutninger, som måtte opstå i rammeprogrammets løbetid, dvs. uforudsete udviklinger eller begivenheder, der kræver hurtig reaktion, f.eks. nye epidemier, nye problemer med fødevaresikkerhed, reaktioner på naturkatastrofer eller anden form for hjælp. Aktiviteterne gennemføres i tæt samordning med de relevante EU-politikker. Det årlige arbejdsprogram kan eventuelt ændres, såfremt der opstår akutte forskningsbehov. - Formidling og overførsel af viden og bredere deltagelse For at styrke spredningen og udnyttelsen af EU-forskningens resultater ydes der støtte til formidling af viden og overførsel af forskningsresultater, også til politiske beslutningstagere, inden for alle temaerne[17], bl.a. gennem finansiering af netværks-/formidlingsinitiativer, seminarer og arrangementer, ekstern ekspertbistand og elektroniske informationstjenester. Det sker inden for hvert enkelt tema ved hjælp af følgende: - integrering af aktiviteter vedrørende formidling og overførsel af viden inden for projekter og konsortier via passende bestemmelser i finansieringsordninger og rapporteringskrav - tilbud om målrettet assistance til projekter og konsortier for at give dem adgang til nødvendig viden og færdigheder til at kunne udnytte resultaterne - specifikke formidlingsaktioner, baseret på en proaktiv metode til at udbrede resultaterne fra mange forskellige projekter, herunder også projekter fra tidligere rammeprogrammer og andre forskningsprogrammer, og med bestemte sektorer eller grupperinger af aktører som potentielle brugere - formidling til politiske beslutningstagere, herunder standardiseringsorganer, for at gøre det lettere for de relevante organer på internationalt, europæisk, nationalt eller regionalt plan at udnytte resultater af betydning for deres politik - CORDIS-tjenester, der kan fremme formidlingen af viden og udnyttelsen af forskningsresultater - initiativer, der kan stimulere dialogen og debatten om videnskabelige spørgsmål og forskningsresultater med en bredere offentlighed end forskersamfundet. Der vil blive sørget for den nødvendige samordning af alle de aktiviteter i rammeprogrammet, som drejer sig om formidling og overførsel af viden. Der iværksættes foranstaltninger til støtte for innovation under programmet for konkurrenceevne og innovation. Alle muligheder for synergivirkninger mellem uddannelse og forskning vil blive udnyttet og bedste praksis afdækket, navnlig med hensyn til øgede karrieremuligheder inden for forskning. Små og mellemstore virksomheders deltagelse Der satses på størst mulig deltagelse af små og mellemstore virksomheder (smv'er) på alle tematiske områder, bl.a. gennem bedre finansielle og administrative procedurer og større fleksibilitet i valget af egnede finansieringsordninger. Derudover tages der behørigt hensyn til smv'ers forskningsbehov og -potentiale ved fastlæggelsen af indholdet af særprogrammets temaer, og der vil i arbejdsprogrammet figurere forskningsområder af særlig interesse for smv'er. I særprogrammet "Kapacitet" indgår specifikke aktioner til støtte for forskning til fordel for smv'er eller smv-sammenslutninger, og aktioner med sigte på at fremme smv'ers deltagelse i rammeprogrammet generelt kan finansieres under programmet for konkurrenceevne og innovation. Etiske aspekter En række grundlæggende etiske principper skal overholdes i forbindelse med gennemførelsen af særprogrammet og deraf følgende forskningsaktiviteter. Det gælder bl.a. de principper, der er indeholdt i EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder beskyttelse af menneskers liv og værdighed, beskyttelse af persondata og privatlivets fred samt beskyttelse af dyr og miljø i overensstemmelse med EU-lovgivningen og de seneste versioner af relevante internationale konventioner, retningslinjer og adfærdskodekser, f.eks. Helsingfors-erklæringen, Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin, undertegnet i Oviedo den 4. april 1997, med tilhørende protokoller, FN-konventionen om børns rettigheder, den universelle erklæring om det menneskelige genom og menneskerettigheder, vedtaget af UNESCO, FN-konventionen om biologiske og toksiske våben, den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet samt de relevante resolutioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Der tages desuden hensyn til udtalelserne fra den europæiske gruppe af rådgivere om bioteknologiens etiske konsekvenser (1991-1997) og udtalelserne fra den europæiske gruppe vedrørende etiske regler for videnskab og ny teknologi (fra og med 1998). Deltagere i forskningsprojekter skal overholde gældende lovgivning, forskrifter og etiske regler i de lande, hvor forskningen udføres, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og de forskelligartede tilgange til forskning, der gør sig gældende i Europa. Det er under alle omstændigheder de nationale bestemmelser, der skal følges, og forskning, der er forbudt i en given medlemsstat eller et andet land, vil ikke kunne få økonomisk støtte fra EU til gennemførelsen i den pågældende medlemsstat eller det pågældende land. Personer, der gennemfører forskningsprojekter, vil i visse tilfælde skulle søge godkendelse hos de relevante nationale eller lokale etiske råd eller udvalg, inden forskningsaktiviteterne indledes. Kommissionen vil desuden systematisk kontrollere de etiske aspekter af forskningsforslag, der omhandler etisk følsomme spørgsmål, eller som ikke tager tilstrækkeligt højde for etiske aspekter. I særlige tilfælde kan der foretages en etisk undersøgelse undervejs i projektets gennemførelse. Der vil i overensstemmelse med denne beslutnings artikel 4, stk. 3, ikke blive ydet støtte til forskningsaktiviteter, der er forbudt i samtlige medlemsstater. I henhold til den protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten, skal der tages fuldt hensyn til dyrs velfærd ved fastlæggelsen og gennemførelsen af EU-politikkerne, herunder også forskningspolitikken. Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, indeholder bestemmelse om, at alle forsøg skal tilrettelægges på en sådan måde, at forsøgsdyrene ikke udsættes for angst eller påføres unødig smerte eller lidelse, at der anvendes så få dyr som muligt, at der anvendes dyr med laveste neurofysiologiske følsomhed, og at forsøgene forårsager mindst mulig smerte, lidelse, angst eller varigt men. Der kan kun blive tale om at ændre dyrs genetiske arvemasse eller foretage kloning af dyr, hvis formålet er etisk berettiget, og det sker på en sådan måde, at dyrenes velfærd er sikret, og principperne om biodiversitet er overholdt. Under programmets gennemførelse vil Kommissionen løbende følge den videnskabelige udvikling på de relevante områder og udviklingen med hensyn til nationale og internationale bestemmelser for at kunne træffe de nødvendige forholdsregler. Forskning i etiske spørgsmål i relation til videnskabelig og teknologisk udvikling er omhandlet under temaet "Forholdet mellem videnskab og samfund" i særprogrammet "Kapacitet". Forskningssamarbejde Forskningssamarbejde er selve kernen i EU's forskningsindsats, og hovedparten af støtten går da også til dette formål. Sigtet er at starte forskningsprojekter og -netværk af høj kvalitet på hovedområderne for videnskabelige fremskridt for at tiltrække forskere og investeringer fra Europa og hele verden for at styrke EU's industrielle grundlag og understøtte EU-politikkerne. Det skal gøres via støtte til forskningssamarbejde med erhvervslivets aktive deltagelse på grundlag af forskellige finansieringsordninger: samarbejdsprojekter, ekspertnet og samordnings- og støtteaktiviteter. Fælles teknologiinitiativer I nogle få tilfælde er et FTU-mål så omfattende og ressourcebehovet så stort, at det berettiger til at etablere længerevarende offentlig-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer. Til disse initiativer, som hovedsagelig udspringer af de europæiske teknologiplatformes arbejde og omfatter et enkelt eller nogle få udvalgte aspekter af forskning på et bestemt område, kombineres investeringer fra den private sektor med national og europæisk finansiering, herunder tilskud fra rammeprogrammet og lån fra Den Europæiske Investeringsbank. Der træffes afgørelse om fælles teknologiinitiativer på grundlag af særskilte forslag (f.eks. med henvisning til traktatens artikel 171). Fælles teknologiinitiativer udvælges på grundlag af en række kriterier som: - hvor stor merværdien bliver ved en indsats på europæisk plan - hvor detaljeret og klart de tilstræbte mål er defineret - hvor stærkt erhvervslivet har engageret sig med økonomiske og andre ressourcer - hvor store virkninger det vil få for konkurrenceevne og vækst - i hvor høj grad det vil medvirke til opfyldelsen af bredere politiske målsætninger - hvor store mulighederne er for at tiltrække yderligere national støtte og flere midler fra erhvervslivet nu eller i fremtiden - hvor vanskeligt det vil være at nå målet med eksisterende instrumenter. Særlig opmærksomhed rettes mod den overordnede sammenhæng og samordning mellem fælles teknologiinitiativer og nationale programmer og projekter på samme område. Også smv'er vil blive tilskyndet til at deltage i relevant omfang. Der er i bilag III beskrevet et første sæt fælles teknologiinitiativer, for hvilke der forelægges særskilte forslag (f.eks. med henvisning til traktatens artikel 171). Der vil kunne udvælges yderligere fælles teknologiinitiativer i henhold til ovennævnte kriterier, hvorefter de relevante forslag kan forelægges senere under gennemførelsen af syvende rammeprogram. Samordning af andre forskningsprogrammer end EU-programmer På dette område vil indsatsen hovedsagelig foregå ved hjælp af to virkemidler: ERA-NET-systemet og EU-støtte til nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab (traktatens artikel 169). Aktionen kan også anvendes til at styrke komplementariteten og synergien mellem rammeprogrammet og aktiviteterne i mellemstatslige strukturer som EUREKA, EIROforum og COST. Der ydes finansiel støtte til COST-programmets administrations- og samordningsaktiviteter, så COST fortsat kan bidrage til samordning af og udvekslinger mellem forskergrupper, der finansieres nationalt. Aktioner, der ligger inden for et af temaerne, vil få støtte som en integreret del af aktiviteterne under det pågældende tema. Aktioner af tværgående karakter vil få kombineret støtte fra de relevante temaer. Aktioner, der ligger inden for et område, som er dækket af et andet særprogram under syvende rammeprogram, vil få støtte fra det pågældende særprogram. ERA-NET-systemet videreudvikler og styrker samordningen af national og regional forskning ved at: - tilvejebringer en ramme, inden for hvilken de instanser, der gennemfører offentlige forskningsprogrammer, kan intensivere koordineringen af deres aktiviteter. Der ydes bl.a. støtte til nye ERA-NET og til at udbygge eksisterende ERA-NET i bredden og dybden, f.eks. ved at udvide antallet af partnere eller ved at åbne deres programmer for de øvrige deltagere - yde ekstra EU-tilskud til de deltagere, der opretter en fælles fond med henblik på fælles indkaldelser af forslag for deres respektive nationale og regionale programmer ("ERA-NET+"). Tilskud fra EU til nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab på grundlag af artikel 169, er særligt relevante for europæisk samarbejde i stor skala, hvor deltagerkredsen skifter efter medlemsstaternes fælles behov og/eller interesser. Hvorvidt der skal lanceres sådanne artikel 169-tiltag, afgøres i tæt samarbejde med medlemsstaterne, evt. også i samarbejde med mellemstatslige programmer, på grundlag af de kriterier, der er fastsat i afgørelsen om syvende rammeprogram. En række initiativer, der skal gennemføres i fællesskab med nationale forskningsprogrammer, er beskrevet i bilag IV og gøres til genstand for særskilte afgørelser på grundlag af traktatens artikel 169. Der vil kunne udvælges og foreslås yderligere initiativer af denne art undervejs under gennemførelsen af syvende rammeprogram. Internationalt samarbejde Aktioner med henblik på internationalt forskningssamarbejde skal understøtte en international videnskabs- og teknologipolitik med to indbyrdes forbundne formål: - at støtte den europæiske konkurrenceevne gennem strategiske forskningspartnerskaber med tredjelande, herunder højt industrialiserede lande og vækstøkonomier, inden for videnskab og teknologi samt tilbud til de bedste tredjelandsforskere om at arbejde i og med Europa - at behandle tredjelandes særlige problemer eller problemer af global karakter i parternes gensidige interesse og til deres gensidige fordel. EU's politik for internationalt forskningssamarbejde skal fremhæve og udbygge samarbejdet om generering, deling og udnyttelse af viden gennem ligeværdige forskningspartnerskaber under hensyntagen til særlige nationale eller regionale forhold, den samfundsøkonomiske kontekst og partnerlandenes videngrundlag. Det strategiske mål er at forbedre EU's konkurrenceevne og styrke en bæredygtig global udvikling gennem sådanne partnerskaber mellem EU og tredjelande på bilateralt, regionalt og globalt niveau til gensidig gavn og fordel. I den forbindelse bør EU's rolle som global aktør også fremmes via multilaterale og internationale forskningsprogrammer. Aktioner med henblik på internationalt forskningssamarbejde knyttes sammen med mere generelle politiske spørgsmål for at kunne bidrage til at opfylde EU's internationale forpligtelser, udbrede europæiske værdier, styrke konkurrenceevnen, skabe samfundsøkonomisk vækst, forbedre miljøbeskyttelsen og skabe øget velfærd med en bæredygtig global udvikling som overordnet mål. Internationalt forskningssamarbejde implementeres under det foreliggende særprogram under de enkelte temaer og på tværs af temaerne via følgende: - Alle aktiviteter under temaerne åbnes for forskere og forskningsinstitutioner fra alle samarbejdspartnerlandene og de industrialiserede lande[18]. Der lægges desuden særlig vægt på at opfordre tredjelande til at deltage på nærmere bestemte områder af gensidig interesse. - Der iværksættes specifikke samarbejdsaktioner under hvert tema med specielt sigte på tredjelande og områder, hvor der er en gensidig interesse i at samarbejde om bestemte emner. De specifikke behov afdækkes, og emnerne prioriteres i nøje sammenhæng med relevante bilaterale samarbejdsaftaler og løbende multilaterale og biregionale dialoger mellem EU og de pågældende lande eller landegrupper. Prioriteringen baseres på regionens eller landets særlige behov, potentiale og økonomiske udviklingsniveau. Der udarbejdes en strategi og implementeringsplan for det internationale samarbejde med specifikke målrettede aktioner inden for og på tværs af temaerne, f.eks. inden for sundhed, landbrug, sanitære forhold, vand, fødevaresikkerhed, social samhørighed, energi, miljø, fiskeri, akvakultur og naturressourcer, bæredygtig økonomisk politik og ikt. Disse aktioner bliver det vigtigste instrument i implementeringen af samarbejdet mellem EU og de pågældende lande og skal især tage sigte på at styrke kandidatlandenes og nabolandenes forskningskapacitet og på samarbejde med udviklingslande og vækstøkonomier. Der iværksættes målrettede indkaldelser af forslag til sådanne aktioner med særlig vægt på at lette relevante tredjelandes, især udviklingslandes, deltagelse i aktionerne. Aktiviteterne gennemføres i samordning med aktionerne vedrørende internationalt samarbejde under særprogrammerne "Mennesker" og "Kapacitet". TEMAER 1. Sundhed Mål At forbedre sundheden for europæiske borgere og styrke konkurrenceevnen for europæiske sundhedsrelaterede erhverv og virksomheder, samtidig med at også globale sundhedsspørgsmål tages op, herunder nye epidemier. Vægten vil blive lagt på implementeringsforskning (omsætning af grundlæggende opdagelser til kliniske anvendelser), udvikling og validering af nye behandlingsmetoder, metoder til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, diagnoseværktøjer og -teknologier samt bæredygtige og effektive sundhedssystemer. Hovedlinjer Denne forskning skal give os mere viden om, hvordan vi effektivt kan forbedre befolkningens sundhedstilstand, forebygge og behandle udbredte sygdomme og levere bedre sundhedsydelser. Den vil gøre det lettere at integrere de umådelige mængder genomrelaterede data, så der kan genereres ny viden og findes nye anvendelser inden for medicin og bioteknologi. Den vil fremme den tværnationale sundhedsforskning, som er en forudsætning for, at den biomedicinske forskning munder ud i praktisk anvendelige resultater. Dermed vil Europa kunne bidrage mere effektivt til den internationale indsats for at bekæmpe sygdomme af global betydning, således som det fremgår af det igangværende program "European and Developing Countries Clinical Trials Partnership" (EDCTP) om bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose (traktatens artikel 169)[19]. Det vil styrke den politisk baserede forskning på europæisk plan, især sammenligninger af modeller, systemer og data fra nationale databaser. Forskningen skal medvirke til at styrke konkurrenceevnen dels i europæiske virksomheder inden for sundhedsrelateret bioteknologi og medicinsk teknologi, hvor smv'er er de vigtigste økonomiske drivkræfter, dels i hele lægemiddelindustrien. Det er bl.a. hensigten at yde støtte til en europæisk teknologiplatform[20] for innovative lægemidler for at få løst problemet omkring de forskningsmæssige flaskehalse inden for udvikling af nye lægemidler. Der lægges særlig vægt på at skabe sammenhæng mellem forskningsaktiviteter og udnyttelsen af forskningsresultater gennem støtte til arbejdet med påvisning af resultater og klinisk validering. Denne forskning kan desuden bidrage til at udvikle nye normer og standarder for nye, avancerede behandlingsformer (f.eks. regenerativ medicin), som er nødvendig for, at EU's virksomheder kan klare konkurrencen på verdensplan. Kønsaspektet vil blive taget op i forskningen og vil indgå i projekterne[21], hvor det overhovedet er relevant. Man vil især være opmærksom på, at forskningsresultaterne hurtigst muligt formidles videre til civilsamfundet, og at der etableres en dialog med især patientgrupper, når den biomedicinske forskning og genforskningen åbner for nye muligheder. Det skal desuden sikres, at resultaterne formidles og udnyttes bredt. To strategiske områder, nemlig børns sundhed[22] og sundhedstilstanden hos de ældre i befolkningen, vil blive taget op i forbindelse med de tre blokke af aktiviteter, der er nævnt nedenfor. Prioriteringen af forskningsemnerne vil fremgå af arbejdsprogrammet. Også andre tværfaglige emner kan komme på tale. Det skal sikre en synlig og sammenhængende tilgang til disse områder under temaet, samtidig med at man undgår overlapninger. Aktiviteter - Bioteknologi, generiske værktøjer og teknologier på sundhedsområdet Denne aktivitet tager sigte på at udvikle og validere de nødvendige værktøjer og teknologier, der skal gøre det muligt at generere ny viden og omsætte den til praktiske anvendelsesformål inden for sundhed og medicin. - Højkapacitetsforskning: udvikling af nye forskningsværktøjer for moderne biologi, der kan forstærke genereringen af data ganske markant og forbedre standardisering, indsamling og analyse af data og prøveeksemplarer (biobanker). Der fokuseres på ny teknologi til sekvensering, genekspression, gentype- og fænotypebestemmelse, strukturel genomforskning, bioinformatik, systembiologi og beslægtede forskningsområder. - Detektion, diagnose og overvågning : udvikling af visualiserings-, billeddannelses-, detekterings- og analyseværktøjer og -teknologier til biomedicinsk forskning til brug for forudberegning, diagnosticering, overvågning og prognosticering af sygdomme og til at understøtte terapeutiske indgreb. Der fokuseres på en tværfaglig tilgang, der integrerer områder som molekylær- og cellebiologi, fysiologi, genetik, fysik, kemi, nanoteknologi, mikrosystemer, udstyr og informationsteknologi. Der lægges vægt på non-invasive eller minimalt invasive og kvantitative metoder samt kvalitetssikringsaspekter. - Innovative behandlingsformer og indgreb: konsolidering og videreudvikling af avancerede behandlingsformer og teknologier med brede anvendelsesmuligheder. Der fokuseres på gen- og celleterapi, regenerativ medicin, transplantation, immunterapi og vacciner og andre lægemidler. Aktiviteterne omfatter desuden beslægtede teknologier, f.eks. avancerede, målrettede behandlingssystemer, avancerede implantater og proteser samt non-invasive eller minimalt invasive teknologistøttede indgreb. - Forudsigelse af behandlingsmetoders egnethed, sikkerhed og effektivitet: udvikling og validering af parametre, værktøjer, metoder og standarder, der er nødvendige for at kunne tilbyde patienterne sikre og effektive nye biomedicinske lægemidler (hvad angår traditionelle lægemidler[23], tages disse spørgsmål op i forbindelse med det foreslåede fælles teknologiinitiativ vedrørende innovative lægemidler). Der fokuseres på farmakogenomik, simulation, in vitro- (herunder alternativer til dyreforsøg) og in vivo-metoder og modeller. - Omsætning af forskning i sundhedsøjemed Denne aktivitet tager sigte på at give øget viden om biologiske processer og mekanismer ved normal helbredstilstand samt specifikke sygdomstilstande, omsætte denne viden til kliniske anvendelsesformål og sikre, at den videre forskning baseres på kliniske data. - Integrering af biologiske data og processer: dataindsamling i stor målestok, systembiologi - Dataindsamling i stor målestok: brug af avanceret teknologi til at generere data til afdækning af geners og genprodukters funktion og interaktion i komplekse netværk. Der fokuseres på genomik, proteomik, populationsgenetik og komparativ og funktionel genomik. - Systembiologi : der fokuseres på tværfaglig forskning, som integrerer mange forskellige biologiske data og udvikler og anvender systemmetoder til at forstå og modellere biologiske processer. - Hjerneforskning og forskning i hjernesygdomme, menneskets udvikling og aldringsprocessen - Hjernen og hjernesygdomme: øget viden om hjernens integrerede struktur og dynamik, studiet af hjernesygdomme og søgning efter nye behandlingsmetoder med fokus på udforskning af hjernens funktioner, lige fra molekyler til bevidsthed og forståelse, og behandling af neurologiske sygdomme og lidelser, herunder regenerative og restorative behandlingsmetoder. - Menneskets udvikling og aldringsprocessen : øget viden om udviklingsprocessen livet igennem og om sund aldring. Der fokuseres på studiet af humansystemer og modelsystemer, herunder samspillet med faktorer som miljø, adfærd og køn. - Implementeringsforskning i udbredte infektionssygdomme for at afværge alvorlige trusler mod folkesundheden - Resistens over for antimikrobielle lægemidler: der fokuseres på kombination af grundforskning i molekylære resistensmekanismer, mikrobiel økologi og værtspatogene interaktioner med klinisk forskning for at finde nye metoder til at reducere forekomsten og spredningen af multiresistente infektioner. - Hiv/aids, malaria og tuberkulose : der fokuseres på udvikling af nye behandlingsmetoder, diagnoseværktøjer, forebyggende vacciner og kemiske overførselsbarrierer såsom hiv-mikrobicider. Forskningsindsatsen drejer sig om de tre sygdomme på globalt plan, men også specifikt europæiske aspekter tages op. Der lægges vægt på præklinisk og tidlig klinisk forskning, og på relevante områder (f.eks. hiv/aids-vacciner) er det hensigten at etablere et samarbejde med globale initiativer. - Nye epidemier : der fokuseres på bekæmpelse af nye patogener med pandemisk potentiale, herunder zoonoser (f.eks. SARS og højpatogen influenza). Der skal i givet fald afsættes midler til hurtigt at kunne indlede et forskningssamarbejde med henblik på at fremskynde udvikling af nye diagnosemetoder, lægemidler og vacciner til effektiv forebyggelse, behandling og kontrol af akutte kriser i relation til smitsomme sygdomme. - Implementeringsforskning i andre udbredte sygdomme - Kræft : der fokuseres på sygdomsætiologi, afdækning og validering af lægemiddelvirkninger og biologiske markører af betydning for forebyggelse samt på tidlig diagnosticering og behandling og vurdering af effektiviteten af prognosticering, diagnosticering og terapeutiske foranstaltninger. - Hjerte-karsygdomme : der fokuseres på diagnosticering, forebyggelse, behandling og overvågning af hjerte-karsygdomme (herunder de vaskulære aspekter af slagtilfælde) på grundlag af bredt tværfaglige metoder. - Diabetes og fedme: hvad angår førstnævnte emne, fokuseres der på ætiologier for de forskellige typer diabetes og dertil hørende forebyggelse og behandling. For sidstnævnte emnes vedkommende centreres indsatsen omkring tværfaglige tilgange, herunder genetik, livsstil og epidemiologi. - Sjældne sygdomme : der fokuseres på europæisk dækkende studier af deres historie og, patofysiologi samt den forebyggende, diagnostiske og terapeutiske indsats. Emnet omfatter desuden sjældne mendelske fænotyper af almindeligt forekommende sygdomme. - Andre kroniske sygdomme : der fokuseres på ikke-dødelige sygdomme med stor indvirkning på de ældres livskvalitet, f.eks. funktionel og sensorisk svækkelse og andre kroniske sygdomme (f.eks. rheumatoide sygdomme). - Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere Denne aktivitet tager sigte på at skabe det nødvendige grundlag både for velinformerede politiske beslutninger omkring sundhedssystemerne og for mere effektive strategier for den sundhedsfremmende indsats, sygdomsforebyggelse, diagnosticering og behandling. - Bedre sundhedsfremmende indsats og sygdomsforebyggelse: der skal tilvejebringes dokumentation for de bedste folkesundhedsfremmende foranstaltninger med hensyn til livsstil og indgreb på forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge. Der fokuseres på et bredere spektrum af sundhedsdeterminanter, og hvordan de spiller sammen både på det individuelle plan og på samfundsplan (f.eks. kost, stress, tobak og andre stimulanser, fysisk aktivitet, kulturel kontekst, socioøkonomiske og miljømæssige faktorer). Man vil bl.a. se på den mentale sundhedstilstand i et livslangt perspektiv. - Omsætning af kliniske resultater til klinisk praksis: det omfatter bedre medicinanvendelse og passende brug af adfærdsmæssige og organisatoriske indgreb og sundhedsmæssige terapier og teknologier. Man vil især være opmærksom på patientsikkerheden: afdækning af bedste kliniske praksis, viden om beslutningstagningen i klinisk sammenhæng inden for de primære og de specialiserede sundhedstjenester samt øget brug af veldokumenterede lægemidler og foranstaltninger til at gøre patienter mere selvhjulpne. Der fokuseres på benchmarking af strategier, undersøgelse af resultaterne af forskellige indgreb, herunder brugen af lægemidler under hensyntagen til dokumentation fra lægemiddelovervågningen, patienternes individuelle karakteristika (genetisk betinget modtagelighed, alder, køn og overholdelse af den ordinerede behandling) og lønsomhed. - Sundhedssystemernes kvalitet, solidaritet og bæredygtighed: de enkelte lande skal have mulighed for at tilpasse deres sundhedssystemer på grundlag af erfaringerne fra andre lande under hensyntagen til betydningen af specifikke nationale forhold og befolkningsmæssige karakteristika (aldring, mobilitet, migration, uddannelse, socioøkonomisk status, ændringer på arbejdsmarkedet m.m.). Der fokuseres på sundhedssystemernes organisatoriske, finansielle og lovgivningsmæssige aspekter, deres implementering og deres resultater med hensyn til effektivitet, lønsomhed og social lighed. Der lægges særlig vægt på investeringsspørgsmål og menneskelige ressourcer. Internationalt samarbejde Internationalt samarbejde er en integreret del af temaet og særligt vigtigt for de forskningsområder, der vedrører globale sundhedsproblemer såsom antimikrobiel resistens, hiv/aids, malaria, tuberkulose og nye epidemier. Der kan også blive tale om at foretage en prioritering af forskningsemner i forbindelse med internationale initiativer såsom "Global HIV Vaccine Enterprise". Når først der er etableret et solidt, langsigtet og bæredygtigt partnerskab inden for klinisk forskning mellem Europa og en række udviklingslande, vil der blive ydet mere støtte[24] til programmet "Partnerskab mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg" (EDCTP) til konsolidering af programmets resultater og dækning af fremtidige behov. EDCTP-programmet vil fortsat fokusere på avanceret klinisk afprøvning med henblik på udvikling af nye vacciner, mikrobicider og lægemidler mod de tre sygdomme i de afrikanske lande syd for Sahara. Der gennemføres specifikke samarbejdsforanstaltninger på de områder, der er fastlagt på grundlag af biregionale dialoger i tredjelande/regioner og internationale fora samt FN's "Millennium Development Goals". De prioriterede områder er tilpasset lokale behov og relevante partnerskaber og kan omfatte følgende: forskning i sundhedspolitikker, sundhedssystemer og sundhedstjenester, sundhedsydelser til fordel for gravide og kvinder med børn, reproduktiv sundhed, kontrol med og overvågning af oversete smitsomme sygdomme og nye uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte i de pågældende regioner. I kombination med temaet "Informations- og kommunikationsteknologi" tegnes der hvert år medlemskab af den internationale "Human Frontier Science Programme Organisation" (HFSPO)[25]. Det gør det muligt for EU-lande, som ikke er med i G8-gruppen, at få fuldt udbytte af "Human Frontier Science"-programmet (HFSP) og gør samtidig europæisk forskning mere synlig. Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Der gennemføres forskning i nye behov på grundlag af bottom-up-initiativer og mere målrettede initiativer i samordning med andre temaer. Det omfatter en bred og tværfaglig forskningsportefølje. Støtten til uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte i EU kan f.eks. vedrøre arbejdsmiljøspørgsmål, analyse af helbredsmæssige konsekvenser, risikovurdering, statistiske indikatorer, ledelse og kommunikation i relation til folkesundhed samt forpligtelser i henhold til internationale sundhedstraktater, f.eks. rammekonventionen om tobakskontrol[26] og de internationale sundhedsregulativer[27]. Det supplerer den sundhedspolitisk baserede forskning, som er omhandlet ovenfor. 2. Fødevarer, landbrug og bioteknologi Mål At opbygge en europæisk videnbaseret bioøkonomi[28] ved at bringe videnskab, industri og andre parter sammen, udnytte nye og opdukkende forskningsmuligheder til at imødegå sociale og økonomiske udfordringer: den stigende efterspørgsel efter sikrere og sundere fødevarer af høj kvalitet, der er fremstillet under hensyntagen til dyrevelfærd og de lokale landbrugsforhold, bæredygtig anvendelse og produktion af vedvarende bioressourcer, den voksende risiko for epizootiske og zoonotiske sygdomme og fødevarerelaterede lidelser og truslen mod en bæredygtig og sikker landbrugs- og fiskeriproduktion, navnlig som følge af klimaændringerne. Hovedlinjer Dette tema skal styrke videngrundlaget, skabe innovation og tilvejebringe den nødvendige politiske beslutningsstøtte for opbygningen og udviklingen af en europæisk videnbaseret bioøkonomi. Forskningen fokuserer på bæredygtig forvaltning, produktion og anvendelse af biologiske ressourcer, primært med afsæt i biovidenskaberne og bioteknologien og i konvergens med andre teknologier, med det formål at fremstille nye miljøeffektive og konkurrencedygtige produkter fra landbrug, fiskeri, akvakultur, fødevareindustri[29], sundheds- og skovbrugsrelaterede industrier og dermed beslægtede industrier i Europa . Forskningen vil bidrage markant til implementeringen og formuleringen af EU-politikker og -lovgivning og mere specifikt understøtte den fælles landbrugspolitik, behandlingen af landbrugs- og handelsrelaterede spørgsmål og lovgivningen om henholdsvis fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, kontrol med dyresygdomme, dyrevelfærd, miljø og biodiversitet samt EU's skovbrugsstrategi og den fælles fiskeripolitik, der har til formål at sikre en bæredygtig udvikling inden for fiskeri og akvakultur. Forskningen skal desuden sigte mod at udvikle nye og videreudvikle eksisterende indikatorer til støtte for arbejdet med at analysere, formulere og overvåge politikken på disse områder. Især landbrugsfødevareindustrier, hvoraf 90 % er smv'er, vil få gavn af mange af forskningsaktiviteterne, herunder målrettede formidlings- og teknologioverførselsaktiviteter, specielt hvad angår integrering og anvendelse af avancerede miljøeffektive teknologier, metoder og processer samt udarbejdelse af standarder. Det forventes, at nye højteknologiske virksomheder inden for bio-, nano- og informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage med vigtige nyskabelser på områder som planteavl, forbedrede afgrøder og plantebeskyttelse, avanceret detekterings- og overvågningsteknologi med henblik på fødevaresikkerhed og -kvalitet samt nye industrielle bioprocesser. En række europæiske teknologiplatforme inden for områder som plantegenomik og bioteknologi, skovbrug og træ- og papirindustrien, dyresundhed globalt set, husdyropdræt, fødevarer, akvakultur og industriel bioteknologi skal medvirke til en fælles prioritering af forskningsemnerne inden for dette tema og udvælgelse af mulige fremtidige initiativer i stor målestok, f.eks. demonstrationsprojekter for fremstilling af primære kemikalier ud fra biomasse (plantecellevægge, biobrændsel, biopolymerer), og sikre bred deltagelse og integrering af alle interesserede parter. Hvor det er relevant, gennemføres der aktioner, som sikrer den fornødne samordning af nationale forskningsprogrammer i tæt samarbejde med ERA-NET-projekter, teknologiplatforme og andre relevante aktører som f.eks. Den Stående Komité for Landbrugsforskning (SCAR) og en eventuel fremtidig europæisk samordningsstruktur for havforskningen. Undersøgelse af den videnskabelige og teknologiske udviklings sociale, etiske, kønsbetingede, juridiske, miljømæssige, økonomiske og bredere kulturelle aspekter og potentielle risici og konsekvenser (fremtidsstudier) vil indgå i aktiviteterne i relevant omfang. Aktiviteter - Bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra land-, skov- og vandmiljø[30] - Støtteforskning i de vigtigste langsigtede faktorer for bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer (mikroorganismer, planter og dyr), herunder udnyttelse af biodiversiteten og af helt nye bioaktive molekyler inden for disse biologiske systemer. Forskningen skal omfatte "-omik-teknologier" som genomik, proteomik, metabolomik og konvergerende teknologier og deres integrering i systembiologiske metoder samt udvikling af grundværktøjer og -teknologier, herunder bioinformatik og relevante databaser samt metoder til identificering af sorter og underarter inden for artsgrupper. - Større bæredygtighed og øget konkurrenceevne, men med færre miljøskadelige virkninger inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur gennem udvikling af ny teknologi og nyt materiel, nye overvågningssystemer og helt nye plante- og produktionssystemer, forbedring af det videnskabelige grundlag for styringen af fiskeriet og øget indsigt i samspillet mellem forskellige systemer (landbrug og skovbrug, fiskeri og akvakultur) baseret på en samlet tilgang til hele økosystemet. Hvad angår landbaserede biologiske ressourcer, lægges der særlig vægt på produktionssystemer med lavt input og på økologiske produktionssystemer, bedre ressourceforvaltning og nye foderstoffer samt nye planter (afgrøder og træer) med en bedre sammensætning, større modstandsdygtighed over for belastninger, mere effektiv næringsoptagelse og bedre struktur. Det skal støttes gennem forskning i nye plantesystemer og -produkters biosikkerhed, sameksistens og sporbarhed. Plantesundheden skal forbedres gennem øget viden om økologi, skadelige organismers biologi, sygdomme og andre trusler mod plantesundheden og støtte til kontrollen med sygdomsudbrud og bedre og mere bæredygtige værktøjer og metoder til at kontrollere skadevoldere. Hvad angår biologiske ressourcer fra vandmiljøer, lægges der vægt på fundamentale biologiske funktioner, sikre og miljøvenlige produktionssystemer, husdyrfoder, fiskeribiologi, blandet fiskeri, samspillet mellem fiskeriaktiviteter og det marine økosystem samt flådebaserede, regionale og flerårige forvaltningssystemer. - Optimering af den animalske produktion og dyrevelfærden på alle områder inden for landbrug, fiskeri og akvakultur, bl.a. gennem udnyttelse af vor viden om gener, nye avlsmetoder, øget kendskab til dyrepsykologi og -adfærd og viden om og kontrol med infektionssygdomme hos dyr. Sidstnævnte emne vil også blive behandlet i forbindelse med udvikling af overvågnings-, forebyggelses- og kontrolværktøjer, støtteforskning og anvendt forskning i vacciner og diagnosticering, undersøgelse af økologien i kendte eller helt nye infektionsagenser og andre trusler, herunder overlagte skadevoldende handlinger, samt virkningerne af forskellige landbrugssystemer og klimaer. Der skal desuden udvikles ny viden med henblik på sikker bortskaffelse af animalsk affald og bedre forvaltning af biprodukter. - Tilvejebringelse af de nødvendige værktøjer til brug for politiske beslutningstagere og andre aktører til støtte for implementeringen af relevante strategier, politikker og lovgivning og især til støtte for opbygningen af den europæiske videnbaserede bioøkonomi og udvikling af landdistrikter og kystområder. Den fælles fiskeripolitik støttes gennem udvikling af adaptive metoder til at underbygge en samlet tilgang til hele økosystemet i relation til udnyttelse af de marine ressourcer. Forskning på tværs af de politiske områder skal omfatte samfundsvidenskabelige studier, komparative undersøgelser af forskellige landbrugssystemer, omkostningseffektive fiskeristyringssystemer, opdræt af dyr, hvis produkter ikke anvendes til fødevarefremstilling, samspillet med skovbrug samt undersøgelser med henblik på at forbedre indkomstmulighederne i landdistrikter og kystområder. - "Fra bord til jord": fødevarer, sundhed og velvære - Viden om forbrugeradfærd som en væsentlig faktor for konkurrenceevnen i fødevareindustrien og kostens betydning for de europæiske borgeres sundhed og velvære. Der fokuseres på forbrugeropfattelser af og -holdninger til fødevarer, viden om samfundsbetingede tendenser og afdækning af de afgørende faktorer for fødevarevalg og forbrugeradgang til fødevarer. - Viden om kostfaktorer og -vaner som en væsentlig styrende faktor for udvikling og nedbringelse af forekomsten af kostrelaterede sygdomme og lidelser. Det omfatter udvikling og anvendelse af nutrigenomik og systembiologi og studier af samspillet mellem ernæring og fysiologiske og psykologiske funktioner. Det kan resultere i en total ændring af forarbejdede fødevarer og udvikling af helt nye fødevarer, diætfødevarer og fødevarer med særlige ernæringsmæssige og sundhedsmæssige egenskaber. Det er desuden vigtigt at undersøge traditionelle, lokale og sæsonbetingede fødevarer og kostvaner for at få belyst bestemte fødevarers og kostsammensætningers indvirkning på helbredet og få udarbejdet en integreret ernæringsvejledning. - Optimering af innovation i den europæiske fødevareindustri gennem udvikling og integrering af avanceret teknologi til traditionel fødevareproduktion, centrale procesteknologier til at forbedre fødevarernes funktionalitet, højteknologisk, miljøeffektiv fødevareforarbejdning og -emballering, avancerede kontrolanvendelser og mere effektiv forvaltning af biprodukter, affald og energi. Ny forskning skal tage sigte på udvikling af bæredygtige og innovative teknologier inden for foderstofproduktion til bl.a. sikrere foderforarbejdningsmetoder og kvalitetskontrol. - Garanti for sikkerheden ved og kvaliteten af den europæiske fødevareforsyning i kemisk og mikrobiel henseende. Det forudsætter viden om sammenhængen mellem mikrobiel økologi og fødevaresikkerhed, udvikling af metoder og modeller til sikring af fødevarekædens integritet, nye detekteringsmetoder, teknologi og værktøjer til risikovurdering, styring og kommunikation samt øget viden om risikoopfattelse. - Beskyttelse både af menneskers helbred og miljøet gennem øget viden om de miljømæssige konsekvenser af og for fødevare- og foderkæden. Det skal omfatte undersøgelse af fødevarekontaminanter og helbredsmæssige konsekvenser, udvikling af bedre værktøjer og metoder til vurdering af fødevare- og foderkædens indvirkning på miljøet. Sikring af fødevarekædens kvalitet og integritet forudsætter nye modeller for analyse af råvarekæden og styringskoncepter, der dækker hele fødevarekæden, herunder forbrugeraspekter. - Biovidenskaber og bioteknologi til bæredygtige nonfood-produkter og -processer - Styrkelse af videngrundlaget og udvikling af avanceret teknologi til jord- eller havbaseret biomasseproduktion til anvendelsesformål inden for energi og industri. Det omfatter dels plante- og dyregenomik, mikrobiel genomik og metabolomik for at forbedre produktiviteten og sammensætningen af råmaterialer og biomasseråstoffer med henblik på optimal omdannelse til produkter med høj værditilvækst, dels udnyttelse af naturlige eller forbedrede jord- og havbaserede organismer som nye kilder. Det forudsætter en integreret livscyklusanalyse af landbrugsmetoder, transport, oplagring og afsætning af bioprodukter. Forskningen skal derfor behandle anvendelsen af industrielle bioteknologier inden for hele afgrødekæden for at kunne udnytte det fulde potentiale ved bioraffineringsmetoden, herunder samfundsøkonomiske, agronomiske og økologiske aspekter samt forbrugeraspekter. Det understøttes med øget viden om og kontrol med plantemetabolismen og den mikrobielle metabolisme på celle- og subcelleplan i forbindelse med fremstilling af højværdiråvarer ved hjælp af bioprocesser med større udbytte og omdannelsesprodukter af højere kvalitet og renhed, herunder udvikling af biokatalytisk procesdesign. Der skal desuden anvendes eller udvikles bioteknologier med henblik på nye og forbedrede fornyelige skovbrugsbaserede produkter og -processer af høj kvalitet og med høj værditilvækst for gøre træproduktion og træindustri, herunder tømmer- og vedvarende bioenergiråstoffer, mere bæredygtig. Endelig skal der fokuseres på bioteknologiens potentiale til at afdække, overvåge, forebygge, behandle og fjerne forurening med hovedvægten på maksimering af den økonomiske værdi af affald og biprodukter gennem nye bioprocesser, alene eller i kombination med plantesystemer og/eller kemiske katalysatorer. Internationalt samarbejde Internationalt samarbejde er et meget vigtigt aspekt af fødevare-, landbrugs- og bioteknologiforskningen og skal støttes i forbindelse med alle emner. Forskning af særlig interesse for udviklingslande vil få støtte under hensyntagen til FN's "Millennium Development Goals" og igangværende aktiviteter. Der iværksættes specifikke aktioner for at fremme samarbejdet med de vigtigste partnerregioner og -lande, især dem, der deltager i biregionale dialoger og bilaterale V&T-aftaler, samt EU's nabolande, vækstøkonomier og udviklingslande. Der skal desuden samarbejdes internationalt for at løse problemer, der kræver en bred international indsats, f.eks. den systembiologiske dimension og kompleksitet i planter og mikroorganismer, eller for at imødegå globale udfordringer og opfylde EU's internationale forpligtelser (sikre fødevarer og rent drikkevand, global spredning af dyresygdomme, retfærdig udnyttelse af biodiversiteten, tilbageføring af fiskeriet på verdensplan til niveauet for den maksimale bæredygtige fangst inden 2015 og virkninger af/på klimaændringerne). Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Forskning i nye behov kan f.eks. vedrøre udvikling af nye koncepter og teknologier i relation til bl.a. krisestyring og fødevarekædens integritet. Der sigtes mod fleksible løsninger til dækning af uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte med særlig hensyntagen til relevante politikker med henblik på opbygningen af en europæisk videnbaseret bioøkonomi. 3. Informations- og kommunikationsteknologi Mål At gøre europæisk industri mere konkurrencedygtig og sætte Europa i stand til at styre og forme den fremtidige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt), så de samfundsmæssige og økonomiske behov opfyldes. Aktiviteterne skal styrke Europas videnskabelige og teknologiske grundlag inden for ikt, sætte gang i innovation gennem brug af ikt og sikre, at fremskridt på ikt-området hurtigt omsættes i fordele for Europas borgere, virksomheder, industri og myndigheder. Hovedlinjer Informations- og kommunikationsteknologien (ikt) spiller en helt enestående og veldokumenteret rolle, når det gælder om at fremme innovation, kreativitet og konkurrenceevne i alle industri- og servicesektorer. Den er afgørende for, at vi kan løse centrale samfundsproblemer og modernisere de offentlige tjenester, og den danner grundlag for fremskridt inden for alle videnskabelige og teknologiske områder. Europa er derfor nødt til at styre og forme den fremtidige udvikling inden for ikt og sikre, at ikt-baserede tjenester og produkter udnyttes til at størst mulig gavn for borgere og virksomheder. Det er målene for EU's politik for informationssamfundet, som de er beskrevet i 2010-initiativet med sigte på en konkurrencedygtig og konvergerende informationsøkonomi i Europa, en markant forøgelse af europæiske investeringer i ikt-forskning og -innovation og let adgang til ikt for alle i informationssamfundet. Nye ikt-teknologier rummer mange nye muligheder for produkter og tjenester med større værditilvækst, heraf mange inden for områder, hvor Europa i forvejen indtager en industriel og teknologisk førerposition. Etablering af partnerskaber på europæisk plan er den bedste tilgang til ikt-investeringer. Det er i dag mere nødvendigt end nogensinde for at kunne holde trit med de voldsomt stigende omkostninger i en tid med global konkurrence og stadigt mere komplekse og indbyrdes afhængige teknologier. Strategisk forskning under ikt-temaet er centreret omkring nogle nøgleområder, hvilket sikrer fuld integrering af teknologierne og øget viden om og midler til at udvikle en lang række innovative ikt-applikationer. Aktiviteterne skal fungere som løftestang for industrielle og teknologiske fremskridt i ikt-sektoren og give vigtige ikt-intensive sektorer et konkurrencemæssigt forspring dels gennem innovative ikt-baserede produkter og tjenester med høj værditilvækst, dels gennem effektivisering af de organisatoriske processer i såvel virksomheder som offentlige forvaltninger. Også andre EU-politikker vil blive understøttet af forskning i forbindelse med dette tema gennem mobilisering af ikt for at imødekomme offentlighedens og samfundets behov. Aktiviteterne omfatter samarbejdsforanstaltninger og etablering af netværk, støtte til fælles teknologiinitiativer, herunder udvalgte aspekter af forskning inden for nanoelektronik og indlejrede computersystemer, samt initiativer med henblik på samordning af nationale programmer, herunder initiativet "Længst muligt i eget hjem". Blandt de prioriterede aktiviteter er emner, som bl.a. er baseret på arbejdet i europæiske teknologiplatforme. Der skal også sikres synergieffekt med beslægtede aktiviteter under andre særprogrammer. smv'ers og andre mindre enheders aktive deltagelse i aktiviteterne er helt afgørende i betragtning af, hvor vigtige de er for innovationen. De spiller en helt central rolle for udvikling og fremme af nye visioner inden for ikt og dens anvendelsesmuligheder og for omsætningen af sådanne visioner til forretningsmæssige aktiver. Aktiviteter - Ikt-nøgleområder : - Nanoelektronik, fotonik og integrerede mikro-/nanosystemer : proces-, apparatur- og designteknologi for at forbedre størrelsesforhold, densitet, ydeevne, energieffektivitet, fremstillingsprocesser og omkostningseffektivitet i relation til komponenter, chip-baserede systemer, pakkesystemer og integrerede systemer samt fotoniske basiskomponenter til mange anvendelsesformål, datalagringssystemer med høj ydeevne/densitet, meget store/stærkt integrerede display-løsninger, aflæsnings-, aktiverings-, visualiserings- og billeddannelsesudstyr, ultralavenergisystemer, alternative energikilder/-lagring, integrering af heterogene teknologier/systemer, multifunktionelle integrerede mikro-nano-bio-informationssystemer, elektronik til store flader, integrering i forskellige materialer/objekter, grænseflade med levende organismer, (auto)sammenkobling af molekyler eller atomer til stabile strukturer. - Totaldækkende kommunikationsnet med ubegrænset kapacitet : omkostningseffektive mobil- og bredbåndsnetteknologi og -systemer omfattende jordbaserede net og satellitnet, konvergens mellem forskellige fastnet, mobilnet, trådløse net og radio-/tv-net spændende lige fra individuelle til regionale og globale anvendelsesformål, interoperabilitet mellem fastnet- og trådløse kommunikationstjenester og applikationer, forvaltning af netværksbaserede ressourcer, mulighed for rekonfigurering af tjenester, komplekse netværk med ad hoc-baseret intelligent multimedieudstyr, sensorer og mikrochip. - Indlejrede systemer, databehandling og styring : kraftigere, sikre, distribuerede, pålidelige og effektive hardware/software-systemer, der kan opfatte, styre og tilpasse sig omgivelserne med optimal ressourceudnyttelse, metoder og værktøjer til systemmodellering, design og teknik til styring af kompleksitet, åbne kombinerbare arkitekturer og skalafrie platforme, specialbrugerudviklet software og distribuerede styresystemer til aflæsning, aktivering, databehandling, kommunikation, lagring og servicering i helt sømløse, intelligente miljøer med evne til at tilpasse sig omgivelserne og samarbejde, databehandlingsarkitekturer med indbyggede heterogene netværksbaserede og rekonfigurable komponenter til bl.a. kompilering, programmering og run time-support, samt kontrol med ustabile distribuerede storskalasystemer. - Software, Grid-net, sikkerhed og pålidelighed : teknologier, værktøjer og metoder til dynamisk software, arkitekturer og specialbrugerudviklet software, som brugerne har tillid til, og som understøtter videnintensive tjenester som hjælpeværktøjer, samt serviceorienteret, interoperabel og skalafri infrastruktur, grid-lignende virtualisering af ressourcer, netværksbaserede styresystemer, åbne platforme og samarbejde omkring udvikling af software, tjenester og systemer, kompositionsværktøjer, styring af komplekse systemer, forbedring af distribuerede og periodisk forbundne storskalasystemers indbyrdes afhængighed og modstandsdygtighed, sikre systemer og tjenester, som brugerne har tillid til, herunder adgangskontrol og autentificering, dynamiske sikkerheds- og tillidspolitikker samt metamodeller for indbyrdes afhængighed og tillid. - Viden, kognitive systemer og læringssystemer : metoder og teknikker til tilegnelse, fortolkning, gengivelse og personalisering af, navigering i samt søgning efter og deling og formidling af viden, genkendelse af semantiske relationer i indhold til brug for mennesker og maskiner, kunstige systemer, der opfatter, fortolker og evaluerer information, og som kan samarbejde, agere selvstændigt og lære, teorier og eksperimenter, der med afsæt i vor viden om den naturlige erkendelsesevne, især indlæring og hukommelse, videreudvikler de første resultater - også med henblik på udvikling af avancerede læringssystemer til mennesker. - Simulation, visualisering, interaktion og "blandet virkelighed" : værktøjer til modellering, simulation, visualisering, interaktion, virtuel, udvidet og "blandet" virkelighed og integrering af sådanne værktøjer i totalmiljøer, værktøjer til innovativt design og kreativitet i produkter, tjenester og digitale audiovisuelle medier, mere naturlige, intuitive og brugervenlige grænseflader og nye former for interaktion med teknologi, maskiner, apparatur og andre kunstprodukter samt flersprogede og automatiske maskinoversættelsessystemer. Nye perspektiver for ikt, der opstår ved at trække på andre videnskabelig og teknologiske discipliner, herunder fysik, materialevidenskab, bioteknologi, biovidenskaber, psykologi og samfundsvidenskab m.m., indgår i alle emner under ikt-temaet. De fører til epokegørende opdagelser, som skaber innovation inden for ikt og kan resultere i helt nye industri- og servicesektorer. Det drejer sig om hele spektret fra miniaturisering af ikt-udstyr til størrelser, der er forenelige med og kan fungere i samspil med levende organismer (f.eks. helt nye ikt-komponenter og databehandlingssystemer baseret på syntetiske biomolekylære strukturer), til nye databehandlings- og kommunikationsvidenskaber inspireret af den levende verden og fuldt miljøkompatibelt ikt-udstyr inspireret af systemer i naturen samt modellering og simulation af den levende verden (f.eks. simulation af menneskelig fysiologi på flere biologiske niveauer). - Integrering af teknologier : - På personplan : integrering af multimodale grænseflader, aflæsningsteknikker og mikrosystemer, personligt kommunikations- og databehandlingsudstyr, ikt-systemer integreret i personligt tilbehør, permanent bærbare systemer og implantater og disses tilslutning til tjenester og ressourcer med vægt på integrering af alle aspekter af personens ydre fremtoning og identitet. - I hjemmet : kommunikation, overvågning, kontrol og hjælp i hjemmet, i bygninger og i offentlige rum, sømløs interoperabilitet og udnyttelse af alle former for udstyr under hensyntagen til omkostningseffektivitet, pris og anvendelighed, nye tjenester og nye former for interaktivt digitalt indhold og digitale tjenester, adgang til information og forvaltning af viden. - Robotsystemer : fleksible og driftsikre robotsystemer, der kan operere i menneskelige og ustrukturerede miljøer og samarbejde med mennesker, netværksintegrerede og samarbejdende robotter, miniaturerobotter, modulært design og modellering af integrerede robotsystemer. - Intelligent infrastruktur : ikt-værktøjer, der gør ikt-infrastruktur af kritisk betydning mere effektiv og brugervenlig, nemmere at tilpasse og vedligeholde, mere robust og fejlresistent, samt dataintegreringsværktøjer og ikt til systemisk risikovurdering, varsling og automatisk alarmering. - Anvendelsesforskning: - Ikt, der opfylder samfundsmæssige behov : formålet er dels at sikre, at alle europæiske borgere får størst mulig gavn af ikt-produkter og tjenester, dels at opnå bedre integration i samfundet, uhindret adgang til og bedre interaktion mellem tjenester af almen interesse og endelig at styrke de offentlige tjenesters innovative funktion ved at gøre dem mere effektive. - På sundhedsområdet : personlige, diskrete systemer, som borgerne kan anvende til selv at tage vare på deres helbred, f.eks. bærbart eller implanteret overvågningsapparatur og uafhængige systemer, nye teknikker som f.eks. molekylær billeddannelse til bedre forebyggelse og individuelt tilpasset behandling, nye opdagelser på sundhedsområdet med mulighed for anvendelse i klinisk praksis, modellering og simulation af organfunktioner samt mikro- og nanorobotudstyr til brug i forbindelse med minimalt invasive kirurgiske indgreb og behandlingsmetoder. - Til brug for offentlige forvaltninger : udnyttelse af ikt på et tværfagligt grundlag i offentlige forvaltninger kombineret med organisatoriske ændringer og nye færdigheder for at kunne tilbyde hele befolkningen innovative tjenester og ydelser med borgerne i centrum, avanceret ikt-baseret forskning og løsninger for at forbedre de demokratiske processer og den offentlige sektors effektivitet og kvalitet, samspil med og mellem lokalforvaltninger og centraladministrationen samt støtte til lovgivningsprocessen og den politiske beslutningsproces på alle niveauer i demokratiet. - For at forbedre integrationen i samfundet: støtte til at gøre enkeltpersoner og lokalsamfund mere selvhjulpne og inddragelse af alle borgere på lige fod i informationssamfundet uden digitale skel som følge af handicap, ringe uddannelse, fattigdom, geografisk isolation, kulturforskelle, køn eller alder, bl.a. ved at lægge vægt på støtteteknologi, mulighed for en selvstændig tilværelse, bedre it-kendskab samt udvikling af lettere tilgængelige produkter og tjenester. - Til gavn for mobiliteten : integrerede ikt-baserede sikkerhedssystemer til køretøjer på grundlag af åbne, sikre og pålidelige arkitekturer og grænseflader, interoperable systemer, der kan arbejde sammen med henblik på mere effektiv og sikker transport baseret på kommunikation mellem køretøjerne indbyrdes og mellem køretøjerne og transportinfrastrukturen og med en præcis og robust lokaliseringsteknologi samt individualiserede multimodale lokaliserings- og trafikoplysningstjenester, herunder intelligente serviceløsninger for turister. - Til gavn for miljøet og en bæredygtig udvikling : risiko- og krisestyring, intelligente sensornetværk til forudsigelse af naturkatastrofer, forvaltning af naturressourcer, bl.a. systemer til at reducere mængden af forurenende stoffer, større energieffektivitet, styring af menneskers reaktioner på miljøbelastninger, bevarelse af biodiversiteten, varslingssystemer og hurtig og pålidelig kommunikation omkring den offentlige sikkerhed, støtteteknologier og -systemer, der fungerer under vanskelige, farlige og risikobetonede forhold, miljøeffektiv og bæredygtig fremstilling af ikt, avanceret data- og informationsforvaltning til miljøovervågning og risikovurdering samt bidrag til INSPIRE, GMES og GEOSS. - Ikt til fremme af indhold, kreativitet og personlig udvikling : - Nye former for interaktivt, ikke-lineært og adaptivt indhold, kreativitet og forbedrede brugeroplevelser, individualisering og formidling af tværgående medieindhold, kombination af totaldigital indholdsproduktion og -styring med nye semantiske teknologier, brugerorienteret anvendelse samt adgang til og skabelse af indhold. - Teknologistøttede læringssystemer, -værktøjer og tjenester, der er tilpasset forskellige brugere i forskellige sammenhænge, spørgsmål vedrørende menneskelig læring, når processen formidles med brug af ikt, og forbedring af evnen til at deltage aktivt i læringsprocessen. - Intelligente tjenester, der giver adgang til kulturarven i digital form, værktøjer til brug for lokalsamfund til at skabe en ny kulturhukommelse baseret på levende kultur, metoder og værktøjer til bevarelse af digitalt indhold, fremtidssikret adgang til digitale objekter med bevarelse af deres oprindelses og anvendelseskonteksts autencitet og integritet. - Ikt til støtte for virksomheder og erhvervsliv : - Dynamiske netværksbaserede virksomhedssystemer til udvikling og levering af produkter og tjenester, decentral kontrol og styring af intelligente elementer, digitale erhvervsrettede økosystemer, bl.a. software-løsninger, der kan tilpasses små og mellemstore organisationers behov, samarbejdstjenester til distribuerede arbejdssteder, faciliteter til at arbejde i større grupper, gruppestyring og støtte til erfarings- og videnudveksling inden for grupper. - Fremstilling : netværksbaserede intelligente kontrolsystemer til præcisionsfremstilling og processer med minimalt forbrug af ressourcer, trådløs automatisering og logistik til hurtig ændring af anlæg, integrerede miljøer til modellering, simulation, præsentation og virtuel fremstilling, produktionsteknologi til miniaturiserede ikt-systemer og systemer, der er kombineret med alle former for materialer og objekter. - Tillidsfremmende ikt : - Værktøjer, der kan skabe tillid og tiltro til ikt og dens anvendelsesmuligheder, multiple og samlede identitetsstyringssystemer, autentificerings- og godkendelsesteknikker, systemer til sikring af privatlivets fred i forbindelse med nye teknologiske udviklinger, forvaltning af rettigheder og aktiver samt værktøjer til beskyttelse mod internettrusler. Internationalt samarbejde Internationalt samarbejde vil blive støttet under ikt-temaet med henblik på problemstillinger af fælles interesse, for at der sammen med strategiske partnere kan findes interoperable løsninger med store gensidige fordele, og for at udbrede informationssamfundet i vækstøkonomier og udviklingslande. Der fastlægges specifikke aktioner til fordel for de lande eller regioner, med hvem Europa især bør samarbejde med hovedvægten på vækstøkonomier, udviklingslande og nabolandene. I kombination med temaet "Sundhed" tegnes der medlemskab af det internationale "Human Frontier Science Programme" (HFSP) for at fremme tværfaglig forskning og nye samarbejdsmuligheder for forskere fra forskellige fagområder og gøre det muligt for EU-lande, som ikke er med i G8-gruppen, at få fuldt udbytte af programmet. Aktiviteter under dette tema understøtter aftalen om "Intelligent Manufacturing Systems" (IMS), som åbner mulighed for FTU-samarbejde mellem de deltagende regioner[31]. Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte En aktivitet vedrørende fremtidige og fremspirende teknologier skal tiltrække og fremme avanceret tværfaglig forskning på nye ikt-relaterede forskningsområder. Det omfatter frontlinjeforskning inden for miniaturisering og databehandling, f.eks. udnyttelse af kvantevirkninger, styring af kompleksiteten i netværksbaserede databehandlings- og kommunikationssystemer samt udforskning af nye koncepter for og forsøg med intelligente systemer til nye individualiserede produkter og tjenester. Forskning, der sigter mod at skaffe øget viden om ikt-tendenser og ikt's indvirkning på samfundet og økonomien, kan f.eks. fokusere på ikt's virkninger for produktivitet, beskæftigelse, uddannelsesniveau og lønninger, ikt som drivkraften bag innovation inden for offentlige tjenester og erhvervstjenester, hindringer for mere omfattende og hurtigere innovation og brug af ikt, nye forretningsmodeller og udnyttelsesmuligheder, anvendeligheden, nytteværdien og accepten af ikt-baserede løsninger, ikt-infrastrukturer i relation til privatlivets fred, sikkerhed og tillid, etiske aspekter af ikt-udviklingen, forbindelser til ikt-relaterede lovgivnings- og forvaltningsstrukturer samt analyser af ikt-support til EU-politikker og ikt's indvirkning på EU-politikkerne. 4. Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi Mål At forbedre europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og sikre omstillingen fra en ressourceintensiv til en videnintensiv industri ved at generere banebrydende viden til nye applikationer i grænseområdet mellem forskellige teknologier og discipliner. Hovedlinjer Europæisk industri har brug for omfattende innovation, hvis konkurrenceevnen skal forbedres. Indsatsen bør koncentreres på produkter og teknologier med høj værditilvækst, der imødekommer kundernes behov og lever op til både miljømæssige, sundhedsmæssige og andre samfundsmæssige krav og forventninger. Over for disse udfordringer er forskning en helt nødvendig faktor. Et centralt element under dette tema er effektiv integrering af nanoteknologi, materialevidenskab og nye produktionsmetoder for at opnå størst mulig effekt for den industrielle omstilling og samtidig understøtte bæredygtig produktion og forbrug. Under dette tema ydes der støtte til alle industriforskningsaktiviteter, der opererer i synergi med andre temaer. Anvendelsesformål i alle sektorer og inden for alle områder kan komme i betragtning til støtte, herunder materialevidenskab, højtydende fremstillings- og procesteknologi, nanobioteknologi og nanoelektronik. Den valgte metode på mellemlang sigt fokuserer på at samle viden og færdigheder fra forskellige discipliner med udnyttelse af applikationsbaserede videnskabelige og teknologiske synergier. På længere sigt er formålet med dette tema at kapitalisere de enorme muligheder inden for nanovidenskaben og nanoteknologien for at få skabt en virkeligt videnbaseret industri og økonomi. I begge tilfælde vil det være afgørende at sikre udnyttelsen af den viden, der genereres, gennem effektiv formidling og anvendelse af resultaterne i praksis. Især de europæiske teknologiplatforme (f.eks. inden for områder som bæredygtig kemi, nye fremstillingsprocesser, sikkerhed i industrien, nanomedicin, stål, træ og papirmasse m.m.) kan bidrage markant til at imødekomme industriens behov og skabe den nødvendige komplementaritet via forskellige initiativer og støttede projekter samt støtten til fælles teknologiinitiativer. Temaet er særligt relevant for smv'er på grund af deres specielle behov og betydning for udbredelsen og anvendelsen af teknologien. Blandt områder af særlig interesse kan nævnes nanoinstrumenter og -apparatur (på grund af koncentrationen af højvækst- og højteknologiske smv'er i denne sektor), tekniske tekstiler (som er et typisk eksempel på en traditionel sektor, der gennemgår en meget hurtig omstillingsproces, som berører mange smv'er), rumsystemer, maskinindustrien (f.eks. værktøjsmaskiner, hvor europæiske smv'er er førende på verdensplan) og andre sektorer, som involverer mange smv'er, der vil have fordel af nye virksomhedsmodeller, materialer og produkter. Gennem ERA-NET og ERA-NET+ iværksættes der specifikke aktioner med henblik på samordning af programmer og fælles initiativer, der gennemføres på nationalt og regionalt plan, for at skabe større konvergens mellem forskningsprogrammerne, nå op på en kritisk masse og sikre synergivirkninger inden for de europæiske teknologiplatforme. Industriforskningen vil også have fordel af en samordning af aktiviteterne på områder som metrologi, toksikologi, standardisering og nomenklatur. Aktiviteter - Nanovidenskab og nanoteknologi Formålet er at skabe materialer og systemer med på forhånd definerede egenskaber og adfærd og baseret på øget viden om og erfaring med stof på nanoniveauet. Det vil resultere i en ny generation af konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser med høj værditilvækst og meget høj ydeevne inden for mange forskellige anvendelser og med langt færre potentielle miljø- og sundhedsskadelige virkninger. Der satses på tværfaglige, integrerede teoretiske og eksperimentelle løsningsmodeller. Fokus er rettet mod ny viden om atomers, molekylers og deres aggregationers interaktion med såvel naturlige som kunstige enheder. Forskningen skal desuden dreje sig om de relevante instrumenter, værktøjer, pilotlinjer og demonstrationsaktiviteter, der er nødvendige i forbindelse med helt nye tilgange til nanoteknologibaseret produktion og forarbejdning i de mest lovende industrisektorer. Der fokuseres desuden på beslægtede problemstillinger og den samfundsmæssige kontekst samt accepten af nanoteknologi. Det omfatter forskning i alle aspekter af risikovurdering (f.eks. nanotoksikologi og -økotoksikologi) samt sikkerhed, nomenklatur, metrologi og standardisering, som bliver stadigt vigtigere for arbejdet med at bane vejen for anvendelser i industrien. Der skal også iværksættes specifikke aktioner med henblik på oprettelse af særlige viden- og ekspertisecentre samt - som en særlig vigtig opgave - implementering af Kommissionens integrerede og ansvarlige approach til nanoteknologi, således som den er skitseret i den tilhørende handlingsplan[32]. - Materialer Nye avancerede materialer med større videnindhold, nye funktionaliteter og større ydeevne bliver i stigende grad afgørende for industriens konkurrenceevne og for bæredygtig udvikling. Ifølge de nye modeller for fremstillings- og forarbejdningsindustrien er det snarere selve materialerne end processerne, der bliver den vigtigste forudsætning for at kunne give produkterne større værdi og ydeevne. Forskningen skal fokusere på udvikling af nye videnbaserede materialer med "skræddersyede" egenskaber. Det forudsætter intelligent kontrol med de iboende egenskaber, forarbejdningen og produktionen og hensyntagen til potentielle sundheds- og miljømæssige virkninger i produkternes fulde livscyklus. Der lægges vægt på nye avancerede materialer, som er udviklet ved at udnytte potentialet i nanoteknologi og bioteknologi og/eller ved at "tage ved lære af naturen", navnlig højperformante nanomaterialer, biomaterialer og hybridmaterialer. Der satses på en tværfaglig tilgang med inddragelse af kemi, fysik og i stigende grad biologi. Materialekarakterisering, design og simulation er også vigtige for at få øget viden om materialefænomener, navnlig sammenhængen mellem struktur og egenskaber ved forskellige størrelsesforhold, forbedre vurderingen af materialer og materialers pålidelighed og udvide begrebet "virtuelle materialer" til materialedesign. Der lægges desuden vægt på integrering af nano-, molekyle- og makroniveauer i kemisk teknologi og materialeteknologi med henblik på udvikling af nye koncepter og processer, f.eks. i forbindelse med katalyse, samt intensivering og optimering af processer. - Ny produktionsteknologi En ny tilgang til produktion og forarbejdning er nødvendig, hvis EU's industri skal omstilles fra et ressourceintensivt til et videnbaseret industrimiljø, og en forudsætning herfor er helt nye holdninger til fortsat tilegnelse, udvikling, beskyttelse og finansiering af ny viden og udnyttelsen heraf, men også til bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Det kræver tilvejebringelse af de rette vilkår for vedvarende innovation (inden for industriaktiviteter og produktionssystemer, f.eks. byggeri, apparatur og tjenesteydelser) og for udvikling af generiske "produktionsaktiver" (teknologi, organisation og produktionsfaciliteter) under overholdelse af sikkerheds- og miljømæssige krav. Forskningen skal tage sigte på flere forskellige områder: udvikling og validering af nye industrimodeller og strategier, der dækker alle aspekter af produkt- og proceslivscyklussen, adaptive produktionssystemer, der kan overvinde de nuværende produktionsbegrænsninger og åbner mulighed for nye fremstillings- og forarbejdningsmetoder, netværksbaseret produktion med henblik på udvikling af værktøjer og metoder til samarbejdsorienterede transaktioner i global målestok og med høj værditilvækst, værktøjer til hurtig overførsel og integrering af ny teknologi i fremstillingsprocessernes design og funktionsmåde samt udnyttelse af konvergensen i nano-, bio- og informationsteknologierne og kognitiv teknologi med henblik på udvikling af nye produkter og tekniske koncepter og mulighed for helt nye industrier. - Integrering af teknologier til industrielle formål Integreringen af viden og teknologier på de tre ovennævnte forskningsområder er en afgørende forudsætning for at kunne fremskynde omstillingen af Europas industri og økonomi, men det skal ske på et sikkert, socialt ansvarligt og bæredygtigt grundlag. Forskningen skal fokusere på nye applikationer og nye, epokegørende løsninger på væsentlige problemstillinger samt på de FTU-behov, de forskellige europæiske teknologiplatforme har afdækket. Der ydes støtte til integrering af ny viden og nano-, materiale- og produktionsteknologi til anvendelsesformål i og på tværs af flere sektorer, f.eks. sundhedssektoren, byggeri og anlæg, rumindustrien, transport, energi, kemi, miljø, tekstiler og beklædning, træ og papirmasse og maskinindustrien samt sikkerheden i industrien som et gennemgående emne. Internationalt samarbejde Industriforskningens stadigt mere internationale dimension kræver en velkoordineret tilgang til samarbejdet med tredjelande. Internationalt samarbejde bliver derfor et vigtigt element på alle områder under temaet. De specifikke aktioner kan f.eks. omfatte aktiviteter sammen med industrialiserede lande og lande, der har undertegnet V&T-samarbejdsaftaler om de emner, temaet dækker, specifikke initiativer sammen med vækstøkonomier og udviklingslande for at sikre dem adgang til viden, dialog med de vigtigste partnerlande om en "adfærdskodeks" om ansvarlig og sikker udvikling af nanoteknologi og samarbejde omkring "Intelligent Manufacturing Systems" (IMS), som åbner mulighed for FTU-samarbejde mellem de deltagende regioner[33]. Der ydes støtte til initiativer vedrørende koordinering og udveksling af forskningsdata (om f.eks. miljø- og sundhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med nanoteknologi), som kan bane vejen for en fælles forståelse hos de politiske beslutningstagere i hele verden for de lovgivningsmæssige aspekter og behov. Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Forskningen i nye behov skal primært have til formål at udvikle og konsolidere europæisk kapacitet på specifikke nye og tværfaglige forskningsområder med store fremtidsmuligheder. Uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte vil blive taget op og behandlet på en fleksibel måde og kan f.eks. vedrøre standardisering til støtte for omstillingen til en videnbaseret industri eller nanoteknologiens potentielle miljø- og sundhedsmæssige virkninger. 5. Energi Mål At ændre det nuværende energisystem, som bygger på fossile brændstoffer, til et mere bæredygtigt energisystem, som bygger på flere forskellige energikilder og energibærere, kombineret med øget energieffektivitet med sigte på at finde en løsning på presserende problemer som forsyningssikkerhed og klimaændringer, samtidig med at den europæiske energisektors konkurrenceevne øges. Hovedlinjer Aktuelle prognoser viser, at de fleste af de afgørende energiindikatorer (f.eks. energiforbrug, afhængighed af fossilt brændsel, importafhængighed, CO2-emissioner, energipriser) bevæger sig i den gale retning både i EU og i resten af verden. Energiforskningen skal bidrage til at vende denne tendens og skabe balance mellem at gøre den eksisterende teknologi og de eksisterende energikilder mere effektive, prismæssigt overkommelige, acceptable og sikre og tilstræbe et paradigmeskift på længere sigt i den måde, hvorpå Europa producerer og forbruger energi. Energiforskningen kan således bidrage direkte til, at EU-politikken giver de ønskede resultater og især til at opfylde EU's aktuelle og fremtidige mål for nedbringelse af energiforbruget og drivhuseffekten. Med afsæt i flere forskellige teknologier i overensstemmelse med konklusionerne i grønbogen På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed"[34] skal forskningen fokusere på udvikling af omkostningseffektiv teknologi til en mere bæredygtig energiøkonomi for Europa (og resten af verden), så europæisk industri kan konkurrere i en global sammenhæng. Aktiviteterne vedrører alle tidshorisonter og omfatter hele kæden fra grundforskning og anvendt forskning og teknologisk udvikling til teknologidemonstration i stor skala understøttet af tværgående forskning og samfundsvidenskabelig forskning omkring validering af forskningsresultater og tilvejebringelse af et rationelt grundlag for politiske beslutninger og udvikling af de markedsmæssige rammer. Der anlægges i videst muligt omfang en integreret approach med vægt på feedback og samarbejde mellem de forskellige berørte parter. Man vil i særlig grad støtte integrerede aktioner, der dækker flere forskellige forskningsområder eller udnytter synergieffekten mellem dem. Styrkelse af den europæiske energisektors konkurrenceevne over for den skarpe globale konkurrence er et vigtigt mål for dette tema, så europæisk industri får mulighed for at opnå eller bevare en førerposition på verdensplan inden for afgørende energiteknologier. Navnlig smv'er er helt afgørende for energisektoren, idet de spiller en vital rolle i energikæden og for innovation i sektoren. Deres aktive deltagelse i forsknings- og demonstrationsaktiviteter er af stor betydning og vil blive kraftigt støttet. De strategiske forskningsdagsordener og formidlingsstrategier, som de europæiske teknologiplatforme har udviklet, er et vigtigt input til de prioriterede forskningsområder under dette tema. Der er etableret sådanne fora i relation til brint- og brændselsceller og fotovoltaik, og konceptet er under udvidelse til at omfatte andre områder som f.eks. biobrændsel, el-produktion uden emissioner og fremtidens el-net. Den europæiske teknologiplatform for brint- og brændselsceller danner grundlag for et fælles teknologiinitiativ, og lignende initiativer kan overvejes på andre områder, f.eks. el-produktion uden emissioner samt vedvarende energikilder. Der skal desuden sikres samordning af nationale programmer, hvor det overhovedet er relevant. Der ydes støtte til formidling af viden og overførsel af resultater, også til politiske beslutningstagere, på alle områder for at styrke udbredelsen og udnyttelsen af den udførte forskning. Det skal ses som et supplement til aktionerne i forbindelse med afsnittet "Intelligent energi - Europa" i programmet for konkurrenceevne og innovation for at støtte innovation og fjerne ikke-teknologiske hindringer for en bred markedsmæssig udnyttelse af afprøvet energiteknologi. Aktiviteter - Brint- og brændselsceller Den integrerede forsknings- og udnyttelsesstrategi, som den europæiske teknologiplatform for brint og brændselsceller har udviklet, danner grundlag for et strategisk, integreret program for både stationære og mobile anvendelser samt transport med det formål at skabe et solidt teknologisk fundament for opbygningen af en konkurrencedygtig europæisk industri inden for brændselscelle- og brintforsyning og dertil hørende udstyr. Programmet omfatter grundforskning og anvendt forskning og teknologisk udvikling, demonstration i stor skala til validering af forskningsresultater og levering af feedback med henblik på yderligere forskning, tværgående og samfundsvidenskabelige forskningsaktiviteter til at understøtte fornuftige omstillingsstrategier og tilvejebringe et rationelt grundlag for energipolitiske beslutninger og udvikling af de markedsmæssige rammer. Den anvendte industriforskning, demonstrationsaktiviteterne og de tværgående aktiviteter i programmet vil fortrinsvis blive gennemført via det fælles teknologiinitiativ. Denne strategisk styrede, målrettede aktion suppleres og samordnes nøje med et forskningssamarbejde om emner på tidligere stadier i forløbet med sigte på at opnå videnskabelige gennembrud vedrørende kritiske materialer, processer og ny teknologi. - El-produktion med vedvarende energi Det drejer sig om udvikling og demonstration af integrerede teknologier til el-produktion fra vedvarende energikilder, der er egnet til forskellige regionale forhold, for at opnå en markant procentvis forøgelse af el-produktion med vedvarende energi i EU. Forskningen skal forbedre den samlede konverteringseffektivitet, tvinge omkostningerne ved el-produktion ned, skabe mere driftssikre processer og reducere de miljøskadelige virkninger yderligere. Der lægges vægt på fotovoltaik, vindenergi og biomasse (herunder den biologisk nedbrydelige del af affald). Forskningen skal desuden tage sigte på at udnytte det fulde potentiale i andre vedvarende energikilder som jordvarme, solvarme, havenergi og mindre vandkraftanlæg. - Brændstofproduktion ud fra vedvarende energikilder Det drejer sig om udvikling og demonstration af forbedret konverteringsteknologi til bæredygtige produktions- og forsyningskæder af faste, flydende og gasformige brændstoffer (herunder den biologisk nedbrydelige del af affald), især biobrændsel til transport. Vægten bør ligge på nye typer biobrændsel samt nye produktions- og forsyningskanaler for eksisterende biobrændsel, herunder integreret produktion på bioraffinaderier af energi og andre produkter med høj værditilvækst. Med sigte på at opnå "fra kilde til kunde"-fordele ved kul skal forskningen fokusere på at forbedre energieffektiviteten, sikre bedre integrering af teknologier og bedre udnyttelse af råstofferne. Også emner som råstoflogistik, prænormativ forskning og standardisering med henblik på sikker og pålidelig anvendelse inden for transport og til stationære formål vil indgå. Der ydes desuden støtte til udnyttelse af potentialet for vedvarende brintproduktion, biomasse samt vedvarende el- og solenergibaserede processer. - Vedvarende energikilder til opvarmning og køling Der er tale om udvikling og demonstration af flere forskellige teknologier, der skal øge potentialet for opvarmning og køling med vedvarende energikilder for at bidrage til bæredygtighed på energiområdet. Formålet er at bringe omkostningerne væsentligt ned, øge effektiviteten, reducere miljøvirkningerne yderligere og optimere teknologianvendelsen under forskellige regionale forhold. Forskning og demonstration på dette felt bør omfatte nye systemer og komponenter til industrielle anvendelsesformål (herunder termisk afsaltning af havvand), fjernvarme og/eller dedikeret rumopvarmning og -køling, integrering i byggeri samt energilagring. - CO2-opsamlings- og -lagringsteknologi til el-produktion uden emissioner Fossilt brændsel vil nødvendigvis udgøre en væsentlig del af energimikset i mange år fremover. Af hensyn til miljøet, især i relation til klimaændringerne, er det vigtigt at få reduceret de fossile brændstoffers miljøskadelige virkninger ganske betydeligt ved hjælp af højeffektive el-produktionsanlæg med næsten nul-emission. Udvikling og demonstration af effektive og sikre CO2-opsamlings- og -lagringsteknologier er helt afgørende i denne sammenhæng for at bringe omkostningerne ved opsamling og lagring af CO2 ned under 20 EUR/ton med en opsamlingsprocent på over 90 samt for at teste CO2-lagringsteknologiens stabilitet, sikkerhed og pålidelighed på lang sigt. - Rene kulteknologier Det er fortsat kulfyrede kraftværker, der står for hovedparten af al el-produktion i verden, men der er et stort potentiale for yderligere effektivisering og nedbringelse af emissionerne af navnlig CO2. Af hensyn til opretholdelsen af konkurrenceevnen og kontrollen med CO2-emissioner ydes der støtte til udvikling og demonstration af ren teknologier til omdannelse af kul, der kan gøre kraftværkerne væsentligt mere effektive og driftssikre, reducere de forurenende emissioner og nedbringe de samlede omkostninger under forskellige driftsvilkår. Med henblik på fremtidens el-produktion uden emissioner skal disse aktiviteter bane vejen for, supplere og kombineres med CO2-opsamlings- og -lagringsteknologierne. - Intelligente energinet En mere omfattende F&U-indsats med henblik på at gøre de europæiske el- og gassystemer og -net mere effektive, fleksible, sikre og pålidelige er en forudsætning for at gennemføre omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem. For el-nettenes vedkommende vil målet om at omdanne de eksisterende el-net til et robust og interaktivt (kunder/operatører) tjenestenet og fjerne hindringerne for storstilet anvendelse og effektiv integrering af vedvarende energikilder og distribueret energiproduktion (f.eks. brændselsceller, mikroturbiner, stempelmotorer) desuden kræve udvikling og demonstration af vigtig støtteteknologi (f.eks. innovative ikt-løsninger, lagringsteknologi til vedvarende energikilder, effektelektronik og højtemperatursuperledere). For gasnettenes vedkommende er målet at demonstrere mere intelligente og effektive processer og systemer til transport og distribution af gas, herunder effektiv integrering af vedvarende energikilder. - Energieffektivitet og -besparelser Det enorme potentiale for energibesparelser og forbedring af energieffektiviteten[35] skal udnyttes gennem optimering, validering og demonstration af nye koncepter og teknologier inden for byggeriet og i service- og industrisektoren. Det omfatter kombination af bæredygtige strategier og teknologier til forbedring af energieffektiviteten, anvendelse af vedvarende energikilder og polyvalent energiproduktion samt integrering af efterspørgselsstyringssystemer i stor målestok i byer og lokalsamfund. Sådanne aktioner i stor målestok kan understøttes af innovativ F&U omkring specifikke komponenter eller teknologier, f.eks. til polyvalent energiproduktion og miljørigtigt byggeri. Et af hovedmålene bliver at optimere energisystemerne i lokalsamfundene og finde den rette balance mellem en væsentlig reduktion af energiefterspørgslen og den billigste og mest bæredygtige forsyningsløsning, bl.a. med brug af nye brændstoffer i specialtransportmidler[36]. - Videngrundlag for energipolitiske beslutninger Det drejer sig om udvikling af værktøjer, metoder og modeller til vurdering af de vigtigste økonomiske og sociale spørgsmål i forbindelse med energiteknologi. Aktiviteterne omfatter etablering af databaser og scenarier for et udvidet EU samt vurdering af energi- og energirelaterede politikkers indvirkning på forsyningssikkerheden, miljøet, samfundet og energiindustriens konkurrenceevne. Særligt vigtig er de teknologiske fremskridts betydning for EU-politikkerne. Internationalt samarbejde I betragtning af problemernes, truslernes og mulighedernes globale karakter bliver det internationale samarbejde et stadigt vigtigere element i energiforskningen. Specifikke aktioner skal understøtte strategisk vigtige multilaterale samarbejdsinitiativer som f.eks. "International Partnership for the Hydrogen Economy" (IPHE), "Carbon Sequestration Leadership Forum" (CSLF) og "Johannesburg Renewable Energy Coalition" (JREC). Der ydes også støtte til andre specifikke aktioner om emner som energipolitikkernes miljømæssige konsekvenser, energiforsyningsafhængighed, teknologioverførsel og styrkelse af kapaciteten. Det internationale videnskabelige samarbejde på energiområdet understøtter ligeledes EU's energiinitiativs mål om at udrydde fattigdom og skabe bæredygtig udvikling. Dette mål blev fastlagt på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling med henblik på opfyldelsen af FN's "Millennium Development Goals" og går ud på at give de fattige befolkninger adgang til sikker og vedvarende energi. Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Forskning i nye behov skal gøre det lettere at afdække og udforske nye videnskabelige og teknologiske muligheder inden for energiforsyning, -omdannelse og anvendelse samt bæredygtig energi, i mange tilfælde i kombination med andre områder og discipliner, bl.a. bioteknologi og nye materialer og produktionsprocesser. Uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte, der kræver en hurtig indsats, omfatter f.eks. udvikling af internationale aktioner vedrørende klimaændringer og imødegåelse af alvorlige forstyrrelser eller udsving i energiforsyningen eller -priserne. 6. Miljø (herunder klimaændringer) Mål At fremme en bæredygtig forvaltning af det naturlige og det menneskeskabte miljø og dets ressourcer baseret på øget viden om samspillet mellem biosfæren, økosystemerne og menneskelige aktiviteter og på udvikling af nye teknologier, værktøjer og tjenester som udgangspunkt for en integreret tilgang til løsning af globale miljøproblemer. Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af ændringer i klimasystemet, det økologiske system og jord- og havsystemet og på værktøjer og teknologier til overvågning, forebyggelse og afbødning af miljøbelastninger og -risici, herunder sundhedsrisici, og til bevaring af det naturlige og det menneskeskabte miljø. Hovedlinjer Beskyttelsen af miljøet er af den allerstørste betydning for både nuværende og kommende generationers livskvalitet og for den økonomiske vækst. Jordens naturressourcer og det menneskeskabte miljø er under pres fra den voksende befolkning, urbaniseringen, den fortsatte vækst i landbrugs-, transport- og energisektorerne samt klimaændringerne og opvarmningen på lokalt, regionalt og globalt plan, og det store problem for EU er derfor at sikre vedvarende og bæredygtig vækst og samtidig reducere dens miljøskadelige virkninger. Et EU-dækkende samarbejde er påkrævet, fordi lande, regioner og byer slås med de samme miljøproblemer, og det er nødvendigt at nå op på en kritisk masse på grund af miljøforskningens omfang, rækkevidde og kompleksitet. Et sådant samarbejde fremmer desuden fælles planlægning, anvendelse af sammenkoblede og interoperable databaser, udvikling af fælles indikatorer og vurderingsmetoder og sammenhængende og meget omfattende observations- og prognosesystemer. Der er desuden behov for internationalt samarbejde for at få mere samlet viden og sikre en bedre forvaltning af miljøet på globalt plan. Forskningen under dette tema[37] skal bidrage til opfyldelsen af EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser som f.eks. FN's rammekonvention om klimaændringer, Kyoto- og Montreal-protokollerne, opfølgende initiativer efter Kyoto-protokollen, FN-konventionen om den biologiske mangfoldighed, FN-konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse og verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling, herunder EU's vandinitiativ (samt fremme af bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug). Forskningen skal også bidrage til det mellemstatslige panel for klimaændringer, jordobservationsinitiativet (GEO) og den såkaldte "Millennium Ecosystem Assessment". Den skal desuden understøtte de forskningsbehov, der følger af eksisterende og ny EU-lovgivning og -politik, gennemførelsen af EU's sjette miljøhandlingsprogram, dertil knyttede temastrategier og andre nye strategier (f.eks. kviksølvsstrategien), samt handlingsplanerne for miljøteknologi og for miljø og sundhed. Innovative miljøteknologier skal bidrage til at sikre bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, lette tilpasningen til og afbøde virkningerne af klimaændringer og beskytte økosystemerne og det menneskeskabte miljø. Forskningen skal også skabe teknologiske udviklinger, der kan forbedre europæiske virksomheders - især smv'ers - position på markederne for bl.a. miljøteknologi. De europæiske teknologiplatforme for f.eks. vandforsyning og sanitære forhold, bæredygtig kemi, byggeri og skovbrug bekræfter, at der er behov for en indsats på EU-plan, og der vil ved udvælgelsen af de nedennævnte aktiviteter blive taget hensyn til de relevante dele af deres dagsordener. Samordningen af nationale programmer vil blive styrket gennem en udvidelse og uddybning af eksisterende ERA-NET til at omfatte miljøforskning, herunder gennemførelse i fællesskab af programmer for østersøforskning og nye ERA-NET. Man vil være særligt opmærksom på at formidle EU-forskningsresultaterne - også gennem synergivirkninger med komplementære finansieringsmuligheder på EU-plan og i medlemsstaterne - og tilskynde de relevante slutbrugere, især de politiske beslutningstagere, til at udnytte dem. Aktiviteter - Klimaændringer, forurening og risici - Miljøbelastninger og klima Der er behov for integreret forskning i klimaets og jordsystemets funktionsmåder for at kunne observere og analysere, hvordan disse systemer udvikler sig, og kunne forudsige den fremtidige udvikling. Det giver mulighed for at udvikle effektive tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger over for klimaændringer og deres virkninger. Der skal udvikles avancerede klimaændringsmodeller fra global til subregional skala, som kan anvendes til at vurdere ændringer, potentielle virkninger og kritiske tærskler. Ændringer i atmosfærens sammensætning og i vandkredsløbet skal studeres, og der skal udvikles risikobaserede løsningsmodeller, som tager hensyn til ændringer i tørke-, orkan- og oversvømmelsesmønstre. Presset fra luft-, jord- og vandforurening på miljøkvaliteten og klimaet skal undersøges, og det samme gælder samspillet mellem atmosfæren, ozonlaget i stratosfæren, jordoverfladen, isforekomster og havene. Der vil desuden blive lagt vægt på feedback-mekanismer og pludselige ændringer (f.eks. havstrømme) og virkninger for biodiversitet og økosystemer. - Miljø og sundhed Der er behov for tværfaglig forskning i samspillet mellem miljørisikofaktorer og sundhed for at understøtte handlingsplanen for miljø og sundhed og medtage hensyn til folkesundheden og sygdomskarakterisering i forbindelse med nye miljørisici. Forskningen skal fokusere på eksponering for flere risici via forskellige kanaler, afdækning af forureningskilder og helt nye former for miljøbelastninger (f.eks. indeklima, luftforurening, elektromagnetiske felter, støj og eksponering for giftige stoffer) og deres potentielle sundhedsmæssige virkninger. Sigtet skal være at integrere forskningsaktiviteter vedrørende bioovervågning af mennesker med hensyn til videnskabelige aspekter, metoder og værktøjer med henblik på en samordnet og sammenhængende approach. Det omfatter europæiske kohorteundersøgelser med særlig vægt på sårbare befolkningsgrupper samt metoder og værktøjer til bedre risikokarakterisering og -vurdering og sammenligning af risici og sundhedsmæssige virkninger. Der skal udvikles biomarkører og modelleringsværktøjer, som tager hensyn til samtidig eksponering for flere forskellige belastninger og til variationer i sårbarhed og usikkerhedsmomenter. Der skal desuden udvikles metoder og beslutningsstøtteværktøjer (indikatorer, costbenefit-analyser, analyser baseret på flere kriterier, sundhedsrisikovurderinger og undersøgelser af sygdomsforekomst og bæredygtighed) til brug for risikoanalyser, til kommunikationsformål, til formulering af politikker og til politiske analyser. - Naturkatastrofer Krisestyring i forbindelse med naturkatastrofer kræver en forskningsmæssig tilgang baseret på studier af mange forskellige former for risici. Der er brug for øget viden, bedre metoder og integrerede rammer for vurdering af katastrofer, sårbarhed og risici. Det er desuden nødvendigt at få udviklet kortlægnings-, forebyggelses- og afbødningsstrategier og bl.a. inddrage overvejelser omkring økonomiske og sociale faktorer. Klimarelaterede katastrofer (som orkaner, tørke, skovbrande, jordskred og oversvømmelser) og geologiske katastrofer (som jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier) skal undersøges. Denne forskning vil give øget viden om de underliggende processer og bedre varslings- og forudsigelsesmetoder på grundlag af sandsynlighedsberegninger o.lign. Den skal desuden understøtte udviklingen af varslings- og informationssystemer. Endelig skal der foretages en kvantificering af de samfundsmæssige virkninger af større naturkatastrofer. - Bæredygtig ressourceforvaltning - Bevaring og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og menneskeskabte ressourcer Aktiviteterne skal rettes mod at forbedre videngrundlaget og udvikle avancerede modeller og værktøjer, der kan sikre en bæredygtig ressourceforvaltning og bæredygtige forbrugsmønstre. De skal gøre det lettere at forudsige økosystemernes adfærd, genoprette dem og afbøde forringelse eller tab af vigtige strukturelle og funktionelle elementer i økosystemer (for biodiversitet, vand, jord og marine ressourcer). Forskning i økosystemmodeller skal tage sigte på beskyttelses- og bevaringsmetoder. Der ydes støtte til innovative metoder til at udvikle økonomiske aktiviteter fra økosystembaserede tjenester. Der skal også udvikles metoder til at forhindre ørkendannelse, jordforringelse og erosion og bringe tabet af biodiversitet til ophør, og der skal forskes i bæredygtig skovforvaltning, bymiljø, herunder byplanlægning, og affaldsforvaltning. Forskningen kan drage fordel af og bidrage til udviklingen af åbne, distribuerede interoperable dataforvaltnings- og informationssystemer og kan understøtte vurderinger, prognoser og tjenester relateret til naturressourcerne og deres udnyttelse. - Udviklingen i havmiljøet Der er behov for specifikke forskningsaktioner for at forbedre vor viden om menneskelige aktiviteters påvirkning af havmiljøet og dets ressourcer, herunder forurening og eutrofiering i regionale have og kystfarvande. Der skal forskes i vandmiljøer, dybhavsøkosystemer og havbund for at observere, overvåge og forudsige dette miljøs adfærd og skaffe øget viden om havet og udnyttelsen af dets ressourcer. Menneskelige aktiviteters påvirkning af havet skal vurderes ved hjælp af integrerede metoder under hensyntagen til den marine biodiversitet, økosystemprocesser og -tjenester, havstrømme og havbundsgeologi. - Miljøteknologi - Miljøteknologi til bæredygtig forvaltning og bevaring af det naturlige og det menneskeskabte miljø Der er brug for ny eller forbedret miljøteknologi for at kunne mindske menneskelige aktiviteters miljømæssige virkninger, beskytte miljøet og forvalte ressourcerne mere effektivt og udvikle nye produkter, processer og tjenesteydelser, der er mere miljøvenlige end de nuværende alternativer. Forskningen skal især tage sigte på teknologi, der kan forebygge eller reducere miljørisici, afbøde miljøuheld og -katastrofer, mindske klimaændringerne og forhindre tab af biodiversitet, samt på teknologi til bæredygtig produktion og forbrug, teknologi til mere effektiv ressourceforvaltning og forureningsbekæmpelse i relation til vand, jord, luft, hav og andre naturressourcer samt affald, teknologi til mere miljøvenlig og bæredygtig forvaltning af det menneskeskabte miljø, herunder bygningsværker, byområder og landskaber, og teknologi til bevaring og restaurering af kulturarven. - Teknologivurdering, -verifikation og -afprøvning Forskningen skal fokusere på vurdering af risici og ydeevne ved de forskellige teknologier, inklusive processer og produkter, og videreudvikling af dertil knyttede metoder som f.eks. livscyklusanalyse. Desuden lægges der vægt på miljøteknologiernes langsigtede muligheder, markedspotentiale og samfundsøkonomiske aspekter, risikovurdering af kemikalier, intelligente afprøvningsstrategier og metoder til at minimere behovet for dyreforsøg, risikokvantificeringsmetoder og forskningsstøtte til udvikling af det europæiske system for verifikation og afprøvning af miljøteknologi. - Jordobservation og vurderingsværktøjer - Jordobservation Forskningsaktiviteterne kommer til at dreje sig om udvikling og integrering af det globale jordobservationssystem, GEOSS, til brug for miljø- og bæredygtighedsrelaterede spørgsmål inden for rammene af GEO-initiativet[38]. Spørgsmålet om interoperabilitet mellem observationssystemer skal tages op tillige med emner som informationsstyring og dataudveksling samt optimering af informationerne med henblik på forståelse, modelberegning og forudsigelse af miljøfænomener. Disse aktiviteter fokuserer på naturkatastrofer, klimaændringer, vejrforhold, økosystemer, naturressourcer, vand, arealanvendelse, miljø og sundhed samt biodiversitet (herunder aspekter vedrørende risikovurdering, prognosticeringsmetoder og vurderingsværktøjer), og formålet er at opnå de forventede samfundsmæssige fordele ved GEOSS og bidrage til GMES. - Vurderingsværktøjer med henblik på bæredygtig udvikling Der er brug for værktøjer til kvantitative vurderinger af miljø- og forskningspolitikkens bidrag til konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, bl.a. vurderinger af markedsbaserede og lovgivningsmæssige tilgange samt de aktuelle tendensers indvirkning på produktions- og forbrugsmønstre. Det omfatter bl.a. modeller for sammenhængen mellem økonomi, miljø og samfund og dermed også nyttige og effektive strategier for tilpasning og forebyggelse. Formålet er også at forbedre eksisterende indikatorer og udvikle nye til vurderingen af de vigtigste politiske tiltag med henblik på bæredygtig udvikling og analysen af deres indbyrdes sammenhæng under hensyntagen til det eksisterende sæt EU-indikatorer for bæredygtig udvikling. Forskningen skal desuden omfatte analyse af teknologi, samfundsøkonomiske faktorer, eksterne påvirkninger og offentlig styring samt fremtidsstudier. Blandt anvendelsesmulighederne kan nævnes arealanvendelse og havmiljøpolitikker samt økonomiske, politiske og samfundsmæssige konflikter som følge af klimaændringer. Internationalt samarbejde Miljøproblemer overskrider landegrænser og vil altid have en regional eller global dimension, hvorfor internationalt samarbejde er et vigtigt element under dette tema. Blandt de relevante områder er EU's internationale forpligtelser i forbindelse med f.eks. konventionerne om klimaændringer, biodiversitet og ørkendannelse, beslutningerne fra topmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling, samt andre regionale konventioner. Der lægges desuden vægt på relevante forskningsaktioner af relevans for EU's miljøstrategier og -handlingsplaner[39]. Videnskabelige og teknologiske partnerskaber med udviklingslande kan bidrage til opfyldelsen af FN's "Millennium Development Goals" på flere områder (f.eks. bringe tabet af miljøressourcer til ophør, sikre en bedre vandforvaltning og -forsyning og bedre sanitære forhold samt finde løsninger på miljøproblemer i forbindelse med urbanisering). Det er samtidig områder, hvor smv'er kan spille en vigtig rolle. Der lægges især vægt på sammenhængen mellem globale miljøspørgsmål og de regionale og lokale udviklingsproblemer i relation til naturressourcer, biodiversitet, arealanvendelse, naturlige og menneskeskabte katastrofer og risici, klimaændringer, miljøteknologi, miljø og sundhed samt analyseværktøjer til brug for de politiske beslutningstagere. Samarbejdet med industrialiserede lande skal give øget adgang til forskningsekspertise på verdensplan. Oprettelsen af GEOSS til jordobservation skal fremme internationalt samarbejde omkring viden om jordsystemer og spørgsmål om bæredygtighed, men også omkring samordnet indsamling af data til videnskabelige formål og til brug i den politiske beslutningsproces. Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Forskning i nye behov kan f.eks. dreje sig om samspillet mellem mennesker, økosystemer og biosfæren eller nye risici for naturlige, menneskeskabte eller teknologiske katastrofer. Uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte kan f.eks. vedrøre bæredygtighedsvurderinger af nye EU-politikker inden for miljø, søfart, standarder og regler. 7. Transport (herunder luftfartsteknik) Mål At udnytte de teknologiske fremskridt til at udvikle integrerede, grønnere, mere intelligente og sikrere paneuropæiske transportsystemer til gavn for borgerne og samfundet som helhed under hensyntagen til miljøet og naturressourcerne og at sikre og videreudvikle den førende rolle, de europæiske virksomheder har opnået på det globale marked. Hovedlinjer Det europæiske transportsystem er en særdeles afgørende faktor for Europas økonomiske og sociale velstand. Det spiller en central rolle for befordringen af personer og gods i en lokal, regional, national, europæisk og international kontekst. Dette tema skal omhandle nogle af de aktuelle udfordringer, som er beskrevet i hvidbogen om transport[40], og som drejer sig om på den ene side at få transportsystemerne til at bidrage mere positivt til samfundsudviklingen og konkurrenceevnen i et udvidet EU og på den anden side minimere transportens negative virkninger for miljøet, energiudnyttelsen, sikkerheden og folkesundheden. Der anlægges en ny, integreret approach, som kan skabe sammenhæng mellem alle transportformer, behandle de samfundsøkonomiske og teknologiske dimensioner af forsknings- og videnudviklingen på området og rumme både innovation og politiske aspekter. De forskellige teknologiplatforme, der er etableret på området (ACARE for luftfartsteknik og lufttransport, ERRAC for banetransport, ERTRAC for vejtransport, WATERBORNE for søtransport og sejlads ad indre vandveje samt Brint- og Brændselsceller), har opstillet langsigtede visioner og udarbejdet strategiske forskningsdagsordener, som giver nyttige input til formuleringen af dette tema og imødekommer de politiske beslutningstageres behov og samfundets forventninger. Udvalgte aspekter af disse forskningsdagsordener kan eventuelt danne grundlag for fælles teknologiinitiativer. ERA-NET-aktiviteter kan ligeledes bidrage til en tværnational samordning omkring specifikke emner inden for transportsektoren, og denne mulighed vil blive udnyttet, hvor det overhovedet er relevant. Blandt de aktiviteter, der kan være af særlig interesse for smv'er, er bestræbelser på at sikre solide teknologibaserede forsyningskæder i de forskellige sektorer, som giver smv'er adgang til forskningsinitiativer, styrker de højteknologiske smv'ers rolle og gør det nemmere at oprette sådanne smv'er, især inden for avanceret transportteknologi og specifikke transportrelaterede serviceaktiviteter, og at udvikle systemer og applikationer på området for satellitnavigation. Aktuelle behov for politisk beslutningsstøtte samt udvikling, vurdering og implementering af nye politikker (f.eks. søfartspolitikken) skal tages op inden for og på tværs af de forskellige aktiviteter. I disse aktiviteter indgår undersøgelser, modeller og værktøjer med henblik på strategisk overvågning og udarbejdelse af prognoser samt behandling af de vigtigste økonomiske, sociale, sikkerheds- og miljømæssige problemstillinger i relation til transport. Aktiviteterne vedrørende tværgående emner under temaet skal fokusere på specifikke transportspørgsmål, f.eks. sikkerhedsaspekter som et iboende krav i relation til transportsystemet, anvendelse af alternative energikilder til transportformål og overvågning af transportens miljømæssige konsekvenser, herunder klimaændringer. Der ydes desuden støtte til formidlingsaktiviteter, aktiviteter med henblik på udnyttelse af forskningsresultater samt konsekvensanalyser med særlig vægt på de specifikke brugerbehov og politiske behov i transportsektoren. Aktiviteter Luftfartsteknik og lufttransport Aktiviteterne skal bidrage til centrale EU-politikker og til implementeringen af ACARE's strategiske forskningsdagsorden. De kvantitative mål svarer til denne dagsordens 2020-tidshorisont. Forskningen skal dække alle aspekter af lufttransportsystemet i relation til luftfartøjer, personbefordring og lufthavnsfaciliteter. Grønnere lufttransport: Der skal udvikles teknologi til at reducere luftfartens miljømæssige virkninger, idet målet er at halvere CO2-emissionerne, nedbringe specifikke NOx-emissioner med 80 % og halvere støjen. Forskningen skal fokusere på at fremme miljøvenlig flymotorteknologi, herunder alternative brændselsteknologier, og udvikle mere effektive fastvingefly og rotorluftfartøjer og nye, intelligente lette strukturer samt bedre aerodynamik. Forskningsemnerne omfatter også forbedring af flyoperationer i lufthavnene (både i luften og på jorden), lufttrafikstyring og fremstillings-, vedligeholdelses- og genbrugsprocesser. Øget tidseffektivitet: Der skal opnås banebrydende resultater inden for luftfarten, hvis den skal kunne følge med den forventede vækst på en tredobling af antallet af flybevægelser; det kræver større præcision under alle vejrforhold og en kraftig reduktion af den tid, der medgår til befordringsrelaterede procedurer i lufthavnene. Der skal udvikles og implementeres et innovativt lufttrafikstyringssystem (ATM) i forbindelse med SESAME-initiativet[41] gennem integrering af luft-, jord- og rumkomponenterne samt styring af trafikstrømmene og større flyrækkevidde. Der skal desuden forskes i flyenes designmæssige aspekter med henblik på at forbedre passager- og fragthåndtering, og der skal findes nye løsninger på effektiv udnyttelse af lufthavnene og integrering af lufttransporten i det samlede transportsystem. Den mest effektive samordning og udvikling af ATM-systemer i Europa varetages via SESAME-initiativet[42]. Større kundetilfredshed og -sikkerhed: Der skal foretages et kvantespring med hensyn til passagerernes valgmuligheder og mere fleksible flyveplaner, samtidig med at ulykkesraten nedbringes til en femtedel. Ny teknologi skal give et større udvalg af fly-/motorkonfigurationer lige fra meget store fly til ganske små luftfartøjer, og der skal ske en øget automatisering i alle led i systemet, herunder også i cockpittet. Der skal desuden fokuseres på forbedringer af passagernes komfort og velbefindende og på nye servicetilbud samt aktive og passive sikkerhedsforanstaltninger med særlig vægt på den menneskelige faktor. Forskningen skal også omfatte tilpasning af lufthavnsdriften og lufttrafikoperationerne til forskellige flytyper samt døgndrift med et acceptabelt støjniveau for beboerne omkring lufthavnene. Øget omkostningseffektivitet: Der skal skabes en konkurrencedygtig forsyningskæde, som kan halvere produktionstiden og nedbringe produktudviklings- og driftsomkostningerne, hvilket vil resultere i prismæssigt mere overkommelig transport for borgerne. Forskningen skal fokusere på forbedringer i hele forretningsprocessen fra design- og projekteringsfasen til produktudvikling, fremstilling, ibrugtagning og drift, herunder også integrering af forsyningskæden. Det omfatter bedre simulationsfaciliteter og øget automatisering samt teknologi og metoder til udvikling af vedligeholdelsesfrie fly, smalle fly, lufthavnsdrift og lufttrafikstyring. Beskyttelse af fly og passagerer: Det drejer sig om at foregribe og forhindre fjendtlige handlinger af enhver art, der har til formål at påføre de rejsende eller borgerne fysisk skade, tab af ejendom el.lign. ved ulovlig anvendelse af fly. Forskningen skal fokusere på de relevante elementer i lufttransportsystemet, herunder sikkerhedsforanstaltninger i kabine- og cockpitdesign, automatisk kontrol og landing i tilfælde af uautoriseret anvendelse af fly, beskyttelse mod angreb udefra samt de sikkerhedsmæssige aspekter af forvaltningen af luftrummet og lufthavnsdriften. Banebrydende forskning med sigte på morgendagens lufttransport: Det drejer sig om at udforske mere gennemgribende, miljøeffektive og innovative teknologier, der kan give de reelle fremskridt, som er nødvendige for lufttransporten i anden halvdel af dette århundrede og videre frem. Forskningen skal fokusere på aspekter som nye fremdrifts- og løftekoncepter, nye ideer til luftfartøjers indretning, nye lufthavnskoncepter, nye metoder inden for flyveledelse og trafikstyring samt alternative koncepter for driften af lufttransportsystemet og dets integrering med andre transportformer. Overfladetransport (bane, vej og skib) Grønnere overfladetransport: Det drejer sig om at udvikle teknologi og viden til at nedbringe forurening (luft, vand og jord) og miljøpåvirkninger med hensyn til f.eks. klimaændringer, sundhed, biodiversitet og støj. Forskningen skal gøre el-drevne tog renere og mere energieffektive og fremme brugen af alternative brændstoffer, herunder brint- og brændselsceller. Aktiviteterne omfatter både infrastruktur, køretøjer, skibe og komponentteknologier, herunder optimering af det samlede system. Forskning med specifikt sigte på transport skal omfatte strategier for fremstilling, konstruktion, drift, vedligeholdelse, reparation, inspektion, genbrug og bortskaffelse samt redningsoperationer til søs i tilfælde af ulykker. Fremme af trafikoverflytning og aflastning af transportkorridorer [43] : Det drejer sig om at udvikle og demonstrere sømløs dør-til-dør-transport for personer og gods samt teknologier til at sikre effektiv intermodalitet, også med henblik på at gøre jernbanetransport mere konkurrencedygtig. Det omfatter aktiviteter vedrørende interoperabilitet og driftsmæssig optimering af lokale, regionale, nationale og europæiske transportnet, -systemer og -tjenester samt intermodal integrering af disse net, systemer og tjenester. Aktiviteterne skal tage sigte på den bedst mulige udnyttelse af infrastrukturen, herunder terminaler og specialiserede net, bedre trafik- og informationsstyring, bedre logistik for godstransporten og større intermodalitet for passagerer. Der skal udvikles intelligente systemer, nye køretøjs-/skibskoncepter og ny teknologi til bl.a. lastning og losning. Forskning til brug for de politiske beslutningstagere omfatter prissætning på infrastruktur og beregning af afgifter for brug af infrastruktur, vurdering af EU's transportpolitiske foranstaltninger og politikken og projekterne vedrørende det transeuropæiske transportnet. Sikring af bæredygtig trafik i byområder: Forskningen skal dreje sig om mobiliteten for personer og varer med fokus på "næste generation af køretøjer" og markedsføringen af dem og skal således omfatte alle elementer i en ren, energieffektiv, sikker og intelligent vejtransport. Forskning i nye mobilitetskoncepter, innovative organisations- og mobilitetsstyringsplaner og kollektiv transport af høj kvalitet skal tage sigte på at gøre transportmulighederne tilgængelige for alle og sikre en høj grad af intermodal integration. Der skal udvikles og afprøves innovative strategier for renere transport i byerne[44]. Der lægges særlig vægt på ikke-forurenende transportformer, efterspørgselsstyring, rationalisering af individuel transport samt informations- og kommunikationsstrategier, -tjenester og -infrastruktur. Værktøjer til støtte for formuleringen og gennemførelsen af transportpolitiske tiltag omfatter også transportplanlægning og fysisk planlægning. Forbedring af sikkerhed og sikring: Der skal udvikles teknologier og intelligente systemer til at beskytte de udsatte i trafikken, dvs. førere, passagerer, mandskab og besætning og "bløde" trafikanter. Der skal udvikles avancerede tekniske systemer og risikoanalysemetoder for udformningen af køretøjer, skibe og infrastruktur. Der lægges vægt på integrerede løsningsmodeller, der kombinerer menneskelige elementer, strukturel integritet, forebyggende, passiv og aktiv sikkerhed, redningsberedskab og krisestyring. Sikkerheden betragtes som et integreret element i det samlede transportsystem omfattende infrastruktur, gods og containere, transportbrugere og transportvirksomheder, køretøjer og skibe samt politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder beslutningsstøtte og valideringsværktøjer; spørgsmålet om sikring tages op i de sammenhænge, hvor det udgør et iboende krav i relation til transportsystemet. Styrkelse af konkurrenceevnen: Der satses på at forbedre transportindustriernes konkurrenceevne, sikre bæredygtige, effektive og prismæssigt overkommelige transporttjenester og generere nye færdigheder og jobmuligheder gennem forskning og udvikling. Teknologi til avancerede industriprocesser omfatter projektering, fremstilling, samling, konstruktion og vedligeholdelse og skal tage sigte på at nedbringe livscyklusomkostningerne og den tid, der medgår til udviklingsarbejdet. Der lægges vægt på innovative produktkoncepter og forbedrede transporttjenester, som afføder større tilfredshed hos kunderne. Der skal udvikles en ny form for produktionstilrettelæggelse, der også omfatter styring af forsyningskæden og distributionssystemer. Støtte til det europæiske globale navigationssatellitsystem (Galileo) Den europæiske globale satellitnavigation omfatter EGNOS og Galileo og er baseret på en verdensomspændende lokaliserings- og tidsbestemmelsesinfrastruktur[45]. Udnyttelse af det fulde potentiale: Det drejer sig om at fremme øget brug af tjenesterne spændende fra åben og kommerciel adgang over sikring af menneskeliv til eftersøgnings- og redningstjenester samt offentligt regulerede tjenester. Der satses desuden på godstransportstyringsformål, udnyttelse af biprodukttjenester samt demonstration af satellitnavigations fordele og effektivitet. Udvikling af værktøjer og tilvejebringelse af det rette miljø : Det drejer sig om sikker anvendelse af tjenester, primært gennem certificering på de vigtigste områder, forberedelse og bekræftelse af tjenesternes nytteværdi i forbindelse med nye politikker og lovgivning, også i implementeringsfasen, spørgsmålet om offentligt regulerede tjenester i henhold til den vedtagne adgangspolitik, udvikling af den nødvendige digitale topologi, kartografi og geodætiske data og systemer til navigationsformål samt opfyldelse af behov og krav vedrørende sikkerhed og sikring. Tilpasning af modtagerapparatur til de fastsatte krav og opgradering af kerneteknologier : Det drejer sig om at forbedre modtagernes ydeevne, integrere teknologier med lavt energiforbrug og miniaturiseringsteknologi, udvide dækningen til indendørs navigation, koble systemerne sammen med udstyr til identificering af radiofrekvenser, udnytte software-modtagerteknologi, kombinere systemerne med andre funktioner som f.eks. telekommunikation samt understøtte vigtig jordbaseret infrastrukturteknologi for at sikre soliditeten og fleksibiliteten. Støtte til videreudvikling af infrastrukturen: Det drejer sig om at forberede andengenerationssystemet, tilpasse det til udviklingen i brugerbehovene og til markedsprognoserne, udnytte infrastrukturens internationale dimension til at komme ind på globale markeder samt udvikle verdensomspændende standarder. Internationalt samarbejde Internationalt samarbejde er et væsentligt element i FTU-aktiviteterne på dette felt, og det skal støttes, hvor det er i både industriens og de politiske beslutningstageres interesse. Oplagte generelle emner for specifikke aktioner vil være de områder, hvor der foreligger en markedsmæssig interesse (f.eks. global udvikling af handelen og sammenkædning af netværk og tjenester på kontinentalt og interkontinentalt plan), hvor det er muligt at få adgang til og tilegne sig viden og teknologi, der supplerer den eksisterende viden i Europa til gensidig fordel for de involverede parter, og hvor Europa imødekommer globale behov (f.eks. i relation til klimaændringer) eller bidrager til internationale standarder og globale systemer (f.eks. anvendt logistik og satellitbaseret navigationsinfrastruktur). Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Initiativer vedrørende nye behov skal støtte forskning, der tager sigte på kritiske problemstillinger i relation til fremtidige transportsystemer, f.eks. helt nye transport- og køretøjskoncepter, automatisering, mobilitet og organisatoriske aspekter. Uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte, der kan kræve specifik transportrelateret forskning, kan f.eks. omhandle brede samfundsmæssige emner som ændringer i befolkningssammensætning, livsstil og samfundets forventninger og krav til transportsystemer samt nye risici eller problemer af særligt stor betydning for det europæiske samfund. 8. Samfundsvidenskaber og humaniora Mål At nå frem til en dybtgående, fælles forståelse af de komplekse og indbyrdes forbundne samfundsøkonomiske udfordringer, som Europa står over for, herunder vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, social samhørighed og bæredygtighed, livskvalitet, uddannelse, kultur og global indbyrdes afhængighed, navnlig for at skabe et forbedret videngrundlag for politikkerne på de pågældende områder. Hovedlinjer De vigtigste forskningsområder vedrører de aktuelle og fremtidige samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle udfordringer for Europa og resten af verden. Den foreslåede forskningsdagsorden udgør et solidt grundlag for forskningsindsatsen på dette felt. Udviklingen af et samfundsvidenskabeligt og humanistisk videngrundlag vil bidrage markant til at fremme en fælles forståelse af disse udfordringer i hele Europa og til løsningen af mere omfattende internationale problemer. De prioriterede forskningsemner vil gøre det nemmere at formulere, gennemføre og evaluere mere effektive politikker på næsten alle områder af relevans for EU på både europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, og der indgår desuden et væsentligt internationalt perspektiv i hovedparten af forskningen. Ud over samfundsvidenskabelig forskning og fremtidsforskning lægges der vægt på forskning inden for humaniora, som skal belyse problemstillinger ud fra forskellige vinkler og yde et væsentligt bidrag til forskellige emner under temaet, f.eks. de historiske, kulturelle og filosofiske aspekter, herunder relevante problemstillinger vedrørende sprog, identitet og værdinormer. Forskningsindsatsen skal desuden bygge på relevante internationale forskningsprogrammer, der supplerer de nedennævnte forskningsaktiviteter og udnytter ERA-NET-systemet og eventuelt traktatens artikel 169. Der kan i forbindelse med visse emner også etableres "sociale platforme", som kan drøfte fremtidige forskningsdagsordener og omfatte repræsentanter for forskningsverdenen og relevante aktører fra det øvrige samfund. Forskningsarbejdet skal gøres lettere ved hjælp af forskningsinfrastruktur, der genererer nye forskningsdata, bl.a. via spørgeundersøgelser, stiller eksisterende data til rådighed for international komparativ forskning og giver adgang til kildemateriale og avancerede forskningsværktøjer og til resultaterne af eksisterende forskning på mange felter. Nogle af disse aktioner gennemføres via afsnittet om forskningsinfrastruktur i særprogrammet "Kapacitet", andre via projekter under det foreliggende tema. Forskningen bliver afhængig af adgang til og brug af officielle statistikker. Der iværksættes specifikke formidlingsforanstaltninger med sigte dels på bestemte målgrupper, dels på den brede offentlighed. De omfatter bl.a. workshopper og konferencer, hvor forskere får lejlighed til at diskutere med politiske beslutningstagere og andre relevante aktører, samt udbredelse af forskningsresultater via forskellige medier. Der sikres den fornødne samordning mellem samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning og fremtidsforskning under såvel særprogrammet "Samarbejde" som under andre særprogrammer. Aktiviteter Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund Formålet er at udvikle integreret forskning i emner af betydning for væksten, beskæftigelsen og konkurrenceevnen for at tilvejebringe øget og mere integreret viden om disse emner med henblik på fortsat udvikling af et vidensamfund. Det vil være til gavn for den politiske beslutningstagning og understøtte bestræbelserne på at nå de opstillede mål. Forskningen skal integrere følgende aspekter af emnet: - den ændrede rolle, viden spiller overalt i økonomien, herunder forskellige typer viden og kompetencer, uddannelse og livslang læring samt immaterielle investeringer - økonomiske strukturer, strukturforandringer og spørgsmål i relation til produktivitet, herunder servicesektorens og finanssektorens rolle og betydningen af demografiske ændringer, efterspørgsel og mere langsigtede ændringsprocesser - spørgsmål af institutionel og politisk karakter, herunder makroøkonomisk politik, arbejdsmarkeder, institutionelle kontekster og sammenhæng i og samordning af politiske tiltag. Det omfatter desuden vigtige nye udfordringer og muligheder som følge af den voksende globalisering, vækstøkonomier, udflytning af virksomheder samt EU's udvidelse. På beskæftigelsesområdet skal forskningen dreje sig om arbejdsløshed og underbeskæftigelse. Forening af økonomiske, sociale og miljømæssige mål i et europæisk perspektiv Det drejer sig om at understøtte samfundets ønske om at kombinere økonomiske, sociale og miljømæssige mål og dermed skabe et bedre grundlag for bæredygtig udvikling. Forskningen på dette felt vedrører to indbyrdes forbundne spørgsmål: - I hvilket omfang er det lykkedes de samfundsøkonomiske modeller i og uden for Europa at forene deres mål, og på hvilke vilkår er det sket (herunder betydningen af dialog, sociale partnerskaber og institutionelle ændringer og evnen til at modstå nye udfordringer)? - Hvordan er den økonomiske samhørighed mellem regioner, hvordan er den regionale udvikling i et udvidet EU, hvordan virker den sociale samhørighed (herunder social ulighed, social beskyttelse og sociale ydelser, beskatning, etniske relationer, uddannelse og social udstødelse samt sundhed), og hvad betyder den for sociale problemer som fattigdom, boligforhold, kriminalitet og narkotikamisbrug? Ved behandlingen af disse emner tages der hensyn til kompromisser eller synergivirkninger mellem økonomiske, sociale og miljømæssige mål i global sammenhæng, geografiske aspekter, bæredygtighed på lang sigt og spørgsmål af særlig betydning for udviklingslandene. Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger Formålet er at forstå og vurdere konsekvenserne af bestemte tendenser i de europæiske samfund af stor betydning for borgerne og deres livskvalitet og for den politiske styring, så man kan tilbyde vigtig politisk beslutningsstøtte på mange områder. Den empiriske og teoretiske forskning skal foreløbigt tage sigte på tre hovedtendenser: - demografiske ændringer, herunder stigende gennemsnitsalder i befolkningen, fødsler og migration - ændringer i relation til livsstil, familiemønstre, arbejde, forbrug, sundhed og livskvalitet, herunder vilkårene for børn, unge og handicappede - samspillet mellem forskellige kulturer i et internationalt perspektiv, herunder traditioner fra forskellige samfund, befolkningsdiversitet, diskrimination, racisme, fremmedhad og intolerance. Også ligestilling mellem kønnene og ændrede værdinormer tages op i forskningen, og man skal se nærmere på ændringer i kriminalitetsmønstre, opfattelsen af kriminalitet og virksomhedernes sociale ansvar. Europa i verden Formålet er at forstå, hvordan forbindelserne og de indbyrdes afhængighedsforhold mellem forskellige regioner i verden ændrer sig, og hvilke følger det har for de pågældende regioner, særlig Europa, hvordan vi kan imødegå nye trusler og risici i en global kontekst, og hvordan de hænger sammen med menneskerettigheder, frihed og velfærd. Forskningen centreres om to indbyrdes forbundne emneområder: - handelsstrømme, finanser, investeringer, migration og deres virkninger, skæv udvikling, fattigdom og bæredygtighed samt økonomiske og politiske relationer og global styring; denne forskning skal beskæftige sig med gensidige kulturelle påvirkninger, herunder mediernes og religionernes indflydelse og markante ikke-europæiske løsningsmodeller - konflikter og deres årsager og løsning, forholdet mellem sikkerhed og destabiliserende faktorer som fattigdom, kriminalitet, miljøforringelser og ressourceknaphed, terrorisme og dens årsager og konsekvenser samt sikkerhedsrelaterede politikker og opfattelser af usikre forhold og civile-militære relationer. Forskningen på begge områder skal desuden beskæftige sig med Europas rolle i verden, udvikling af multilateralisme og udviklingen inden for folkeret samt demokrati og grundlæggende rettigheder, herunder forskellige opfattelser af grundlæggende rettigheder, og Europa set udefra. Borger i Den Europæiske Union Set i sammenhæng med EU's fremtidige udvikling er formålet at få øget viden dels om, hvordan man giver borgerne en følelse af, at EU er deres, og at de har demokratisk indflydelse, og hvordan man får dem til at deltage aktivt i de demokratiske processer, og om effektiv og demokratisk samfundsforvaltning, dels om Europas mangfoldighed og fælles træk i relation til kultur, institutioner, lov og ret, historie, sprog og værdier. Forskningen skal beskæftige sig med følgende: - medindflydelse (også de for de unge), repræsentation, ansvarlighed og legitimitet, den europæiske offentlige sfære, medier og demokrati, forskellige forvaltningsformer i EU, politiske processer, civilsamfundets rolle, borgerskab og borgerrettigheder og dertil knyttede værdinormer hos befolkningen - Europas mangfoldighed og fælles træk, herunder historisk oprindelse og udvikling, forskelle i institutioner (normer, praksis, lovgivning), kulturarv, forskellige visioner og perspektiver for europæisk integration, herunder befolkningernes holdning, europæisk identitet, tilgange til multikulturelle samfund, sprogets, kunstens og religionernes betydning samt holdninger og værdier. Samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer I forbindelse med brugen af indikatorer i den politiske proces er formålet at skabe bedre forståelse af, hvordan de udnyttes ved formuleringen og gennemførelsen af politikker, og at foreslå mere hensigtsmæssige indikatorer og metoder til at anvende dem. Forskningen skal fokusere på følgende: - brug af indikatorer til formulering af politiske mål og gennemførelse af politikker på forskellige områder fra makro- til mikroplan, eksisterende indikatorers egnethed og anvendelse samt forslag til nye indikatorer og sæt af indikatorer - bedre understøttelse af konkret baserede politikker med indikatorer og metoder til deres anvendelse, indikatorer med henblik på politikker med flere formål og på samordning af politikker og regulering samt anvendelse af officielle statistikker til at understøtte indikatorer - brug af indikatorer og lignende metoder til evaluering af forskningsprogrammer, herunder konsekvensanalyser. Fremtidsstudier Formålet er at kunne tilbyde politiske beslutningstagere på nationalt, regionalt og EU-plan prognoser og scenarier, så de på et tidligt tidspunkt kan afdække langsigtede udfordringer og områder af fælles interesse og dermed bliver bedre i stand til at formulere hensigtsmæssige politikker. Der er tale om fire typer aktiviteter: - generelle samfundsvidenskabelige fremtidsstudier og prognoser om et begrænset antal centrale problemstillinger og muligheder for EU, f.eks. fremtidsudsigter og konsekvenser i relation til aldrende befolkninger, migration, globalisering af viden, ændringer i kriminalitet samt alvorlige risikomomenter - mere målrettede tematiske undersøgelser af den fremtidige udvikling inden for og på tværs af nye og vigtige forskningsområder og videnskabelige discipliner - fremtidsstudier af forskningssystemer og -politikker i Europa og af udsigterne for de vigtigste involverede aktører - viden- og erfaringsudveksling og samarbejde mellem nationale og/eller regionale initiativer vedrørende fremtidsstudier, samarbejde mellem sådanne initiativer i EU og tredjelande og internationale initiativer. Internationalt samarbejde Der skal på baggrund af forskningens markante internationale dimension udvikles internationalt samarbejde på alle områder under dette tema. Der iværksættes specifikke internationale samarbejdsaktioner på multilateralt eller bilateralt grundlag omkring en række emner, der er udvalgt under hensyn til såvel partnerlandenes som Europas behov. Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Forskningen i nye behov skal sætte forskerne i stand til at afdække og behandle spørgsmål og emner, som ikke er omhandlet ovenfor. Den skal tilskynde til innovativ tænkning omkring de problemer, som gør sig gældende i Europa, og som hidtil ikke har været bredt debatteret, eller andre relevante kombinationer af emner, perspektiver og discipliner. Der skal desuden udføres forskning for at dække uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte i tæt samråd med de berørte kredse. 9. Sikkerhed og rummet Mål At udvikle teknologi og videngrundlag for at opbygge de nødvendige kompetencer med fokus på civile anvendelsesformål for at sikre borgerne mod trusler fra f.eks. terrorisme og kriminalitet samt følgerne af uventede begivenheder såsom naturkatastrofer eller industriulykker, at sikre optimal og samordnet anvendelse af eksisterende og ny teknologi til gavn for Europas sikkerhed og under overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder og at tilskynde til samarbejde mellem udbydere og brugere af sikkerhedsløsninger og gennem aktiviteterne samtidig styrke den europæiske sikkerhedsindustris teknologigrundlag og forbedre dens konkurrenceevne. At støtte et europæisk rumprogram, som fokuserer på applikationer som GMES til gavn for borgerne og for den europæiske rumindustris konkurrenceevne. Det vil bidrage til udvikling af en europæisk rumpolitik og fungere som et supplement til indsatsen fra medlemsstaterne og andre vigtige aktører, herunder Den Europæiske Rumorganisation. 9.1 Sikkerhed Hovedlinjer Sikkerhed i Europa er en forudsætning for velstand og frihed. Forskningstemaet vedrørende sikkerhed fokuserer på civile anvendelsesformål og understøtter ikke blot implementeringen af de EU-politikker og -initiativer, der vedrører sikkerheden, f.eks. den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik og Haag-programmet, med henblik på oprettelsen af et EU-dækkende område med retfærdighed, frihed og sikkerhed, men også andre politikker på områder som transport, sundhed (herunder EU-programmet for sundhedssikkerhed[46]), beskyttelse af civilbefolkningen (bl.a. ved naturkatastrofer og industriulykker), energi og miljø. Forskningen under dette tema vil således også bidrage til øget vækst og beskæftigelse og til at forbedre den europæiske sikkerhedsindustris konkurrenceevne og gøre det nemmere for de forskellige nationale og internationale aktører at samarbejde og koordinere deres indsats, så man undgår unødvendigt dobbeltarbejde og kan udnytte alle eventuelle synergivirkninger. Respekt for privatlivets fred og de borgerlige rettigheder skal være en grundlæggende rettesnor for al forskning under dette tema. Aktiviteterne på EU-plan centreres omkring sikkerhedsmæssige opgaver på fire områder, som er udvalgt for at imødegå specifikke udfordringer af stor politisk betydning, hvor EU kan gøre indsatsen væsentligt mere effektiv over for trusler og potentielle sikkerhedsbrister, samt tre tværgående emner. Hvert af de fire opgaveområder dækker seks faser af forskellig varighed og vægt. Disse seks faser er følgende: identificering (relateret til en begivenhed), forebyggelse (relateret til en trussel), beskyttelse (relateret til et mål), beredskab (relateret til en operation), imødegåelse (relateret til en krise) og genopretning (relateret til virkninger); de beskriver indsatsen i de respektive faser. De første fire faser refererer til bestræbelser på at undgå en ulykke eller katastrofe og afbøde dens eventuelle negative virkninger, mens de sidste to refererer til indsatsen i selve ulykkessituationen og afhjælpning af de mere langsigtede konsekvenser. I hver fase af de enkelte opgaveområder er der brug for bestemte former for kapacitet og kompetencer, som de ansvarlige for borgernes sikkerhed skal have til rådighed for at kunne imødegå trusler og ulykker effektivt. De indikerer, hvordan indsatsen skal organiseres, og vil i flere tilfælde være relevante for mere end én fase og/eller ét opgaveområde. Opbygningen af denne kapacitet og disse kompetencer er baseret på en kombination af viden, teknologi og organisatoriske foranstaltninger. Sidstnævnte ligger dog uden for et forskningsprograms rammer, men EU-forskningen i sikkerhedsanliggender kan bidrage til den viden og teknologi, der skal til for at få opbygget de nødvendige kompetencer. Forskningen skal være tværfaglig og opgaveorienteret og kan spænde fra udvikling af teknologi og metoder til integrering, demonstration og validering af teknologi. Der bør sigtes mod teknologier med flere forskellige formål for at maksimere anvendelsesmulighederne og fremme "krydsbefrugtning", og der opfordres til at udnytte eksisterende teknologi i den civile sikkerhedssektor. Forskningen under temaet "sikkerhed" skal supplere og integrere den teknologiske forskning og mere systemorienterede forskning af relevans for sikkerheden, der udføres under andre temaer. Forskningen skal fokusere på civile anvendelsesformål. I erkendelse af, at visse teknologier vil være relevante for både civile og militære formål, skal der fastlægges hensigtsmæssige rammer for en samordning med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Der opfordres stærkt til at inddrage smv'er i aktiviteterne, og det samme gælder myndigheder og organisationer med ansvar for borgernes sikkerhed. Den mere langsigtede forskningsdagsorden, som er udarbejdet af Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Sikkerhedsforskning (ESRAB)[47], danner grundlag for fastlæggelsen af forskningens indhold og struktur under dette tema. Aktiviteter Aktiviteterne drejer sig om følgende opgaveområder : Beskyttelse mod terrorisme og kriminalitet: aktiviteterne er centreret omkring trusselsaspekter af potentielle begivenheder såsom gerningsmændene og deres udstyr og ressourcer eller angrebsmekanismer. Dette opgaveområde forudsætter bestemte former for kapacitet og kompetencer, hvoraf mange primært vedrører faserne "identificering", "forebyggelse", "beredskab" og "imødegåelse". Formålet er både at undgå en begivenhed og at afbøde dens eventuelle konsekvenser. For at tilvejebringe de nødvendige kompetencer er vægten lagt på følgende emner: selve truslen (f.eks. kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear), viden om truslen (f.eks. efterretningsvirksomhed i form af indsamling, udnyttelse og videreformidling af informationer samt alarmering), afsløring af truslen (f.eks. farlige stoffer, enkeltpersoner eller grupper, mistænkelig adfærd), identificering (af f.eks. personer, type og mængde stoffer), forebyggelse (f.eks. kontrol med adgang og bevægelser, kontrol med økonomiske midler, kontrol med finansielle strukturer), beredskab (f.eks. risikovurdering, kontrol med bevidste udslip af biologiske og kemiske agenser, vurdering af omfanget af strategiske reserver såsom menneskelige ressourcer, kvalifikationer, udstyr og hjælpematerialer, beredskab over for begivenheder i større målestok osv.), uskadeliggørelse og begrænsning af virkningerne af terrorangreb og kriminalitet, retshåndhævelse og databehandling. - Infrastruktur- og forsyningssikkerhed: aktiviteterne drejer sig om mål for potentielle begivenheder, og som eksempel på sådanne infrastrukturer kan nævnes faciliteter til større arrangementer, bygninger og steder af politisk betydning (f.eks. parlamentsbygninger) eller symbolværdi (f.eks. bestemte monumenter) og forsyningsfaciliteter for energi (herunder olie, el og gas), vand, transport (i luften, til søs og på land), kommunikation (herunder radio og tv), finansielle strukturer, offentlige forvaltninger, sundhedsvæsen m.m. Dette opgaveområde forudsætter bestemte former for kapacitet og kompetencer, hvoraf mange primært vedrører faserne "beskyttelse", men også "beredskab". Formålet er både at undgå en begivenhed og at afbøde dens eventuelle konsekvenser. For at tilvejebringe de nødvendige kompetencer er vægten lagt på følgende emner: analyse og vurdering af sårbarheden af fysisk infrastruktur og dens drift, sikring af nuværende og fremtidige offentlige og private kritiske netforbundne infrastrukturer, systemer og tjenester i relation til fysisk fremtræden og funktion, kontrol- og alarmeringssystemer med henblik på hurtig reaktion i tilfælde af en begivenhed samt beskyttelse mod kaskadevirkninger. - Grænsesikkerhed: aktiviteterne drejer sig om to typer emner: (organiserede eller uforudsete) adgangsrelaterede sikkerhedsspørgsmål de steder, hvor EU-grænser skal beskyttes som den yderste afgrænsning af EU's område (grønne og blå grænser) samt grænseknudepunkter som led i (transport)infrastruktur og dermed potentielle mål for sikkerhedsmæssige trusler. Dette opgaveområde forudsætter bestemte former for kapacitet og kompetencer, hvoraf mange primært vedrører faserne "identificering", "forebyggelse", "beskyttelse". Formålet er både at undgå en begivenhed og at afbøde dens eventuelle konsekvenser. For at tilvejebringe de nødvendige kompetencer er vægten lagt på følgende emner: effektivisering af alle sikkerhedsrelevante systemer, udstyr, værktøjer og processer, der er i brug ved grænseknudepunkter (f.eks. systematisk identitetskontrol af personer, diskret undersøgelse af personer og varer, sporing af stoffer, stikprøver, fysisk genkendelse, herunder datasøgning og -analyse m.m.), forbedring af sikkerheden ved Europas grænser på landjorden og langs kyster (f.eks. ved hjælp af diskret undersøgelse af køretøjer og fartøjer, undervandsundersøgelse af fartøjer, sporing af køretøjer og fartøjer, fysisk genkendelse, herunder datasøgning og -analyse, overvågning, fjernoperationer m.m.) samt vurdering af og kontrol med (illegale) migrationsstrømme. - Retablering af sikkerhed i krisesituationer: aktiviteterne fokuserer på styring af krisesituationer bl.a. i relation til civilbeskyttelse (herunder naturkatastrofer og industriulykker), humanitær bistand og redningsoperationer samt støtte til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Dette opgaveområde forudsætter bestemte former for kapacitet og kompetencer, hvoraf mange primært vedrører faserne "beredskab", "imødegåelse" og "genopretning". Formålet er at afbøde virkningerne af en begivenhed. For at tilvejebringe de nødvendige kompetencer er vægten lagt på følgende emner: generelt organisatorisk og operationelt beredskab over for sikkerhedstruende begivenheder (f.eks. samordning mellem forskellige organisationer og nødkommunikation, vurdering af strategiske reserver, opgørelser over strategiske reserver m.m.), krisestyring (f.eks. vurdering af begivenheden og de vigtigste behov, evakuering og isolering, neutralisering og begrænsning af virkningerne af terrorangreb og -kriminalitet m.m.), humanitær nødhjælp samt styring af konsekvenser og kaskadevirkninger af sikkerhedstruende begivenheder (f.eks. sikring af et funktionsdygtigt offentligt sundhedsvæsen, videreførelse af forretningsaktiviteter, tillidskabende foranstaltninger, genetablering af samfundsfunktioner efter forstyrrelser eller ødelæggelser m.m.). Disse fire områder understøttes af følgende mere tværgående aktiviteter: - Sikkerhedssystemers integration og interoperabilitet: aktiviteterne skal muliggøre og/eller bidrage til effektiviteten af den teknologi, der skal til for at sikre den nødvendige kapacitet på de ovennævnte områder, hvorfor der fokuseres på en række tværgående emner: bedre interoperabilitet og indbyrdes kommunikation mellem systemer, udstyr, tjenester og processer og større driftssikkerhed, beskyttelse af fortrolige informationer og sikring af deres integritet, mulighed for at spore alle transaktioner og databehandling m.m. Også emner som standardisering og uddannelse vil blive taget op (herunder i relation til kulturel, menneskelig og organisatorisk interoperabilitet). - Sikkerhed og samfund: aktiviteterne er af tværgående karakter og skal gennemføres ved et samspil mellem naturvidenskabelige, teknologiske og andre fagområder, navnlig politologi, samfundsvidenskab og humaniora. Der fokuseres på målrettede kulturelle og samfundsvidenskabelige analyser, scenarieudvikling og andre forskningsaktiviteter vedrørende emner som f.eks. sikkerhed som et foranderligt begreb (omfattende analyser af sikkerhedsrelaterede behov for at kunne opstille de vigtigste funktionelle krav over for en omskiftelig sikkerhedssituation), sårbarhed over for nye trusler (f.eks. fra terrorisme og organiseret kriminalitet), borgernes holdning og adfærd i krisesituationer (f.eks. opfattelsen af terrorisme og kriminalitet, masseadfærd, offentlighedens forståelse og accept af sikkerhedsmæssige kontrolforanstaltninger), den enkelte borgers beredthed i tilfælde af terrorangreb, spørgsmål vedrørende kommunikationen mellem myndigheder og befolkning i krisesituationer, øget opmærksomhed i befolkningen omkring trusler, vejledning til borgerne om de interne sikkerhedsrådgivnings- og hjælpesystemer i medlemsstaterne og på EU-plan, adfærdsmæssige, psykologiske og andre relevante undersøgelser af terrorister, etiske spørgsmål vedrørende beskyttelse af persondata samt beskyttelse og sikring af informationer. Der skal desuden arbejdes med at udvikle statistiske indikatorer for kriminalitet, for at man kan vurdere ændringer i kriminalitetsmønstre o.lign. - Koordinering og strukturering af sikkerhedsforskning: dette område danner grundlag for en koordinering og strukturering af national, europæisk og international sikkerhedsforskning, udvikling af synergivirkninger mellem forskning til civile, sikkerhedsmæssige og militære formål og afpasning af udbud og efterspørgsel i relation til sikkerhedsforskning. Aktiviteterne skal desuden fokusere på at forbedre relevante lovgivningsrammer og procedurer. Internationalt samarbejde Internationalt samarbejde om sikkerhedsforskning gennemføres i overensstemmelse med de interne og eksterne aspekter af EU's sikkerhedspolitik. Der vil eventuelt i arbejdsprogrammet blive fastsat særlige krav og kriterier i relation til internationalt samarbejde. Specifikke aktioner vedrørende internationalt samarbejde kan overvejes på områder af gensidig interesse i tråd med EU's sikkerhedspolitik, f.eks. forskning i sikkerhedsaktiviteter af global relevans. Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Temaet vedrørende sikkerhedsforskning er udformet meget fleksibelt. Aktiviteterne skal tage højde for endnu ukendte fremtidige sikkerhedstrusler og dertil knyttede behov, der kan opstå. Denne fleksibilitet er i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne forskningsaktiviteters opgaveorienterede karakter. 9.2 Rummet Hovedlinjer På dette område vil EU medvirke til at definere fælles mål på grundlag af brugerkrav og europæiske politiske målsætninger og til at samordne indsatsen for at undgå dobbeltarbejde og fremme interoperabilitet i videst muligt omfang. EU vil også bidrage til arbejdet med at fastlægge standarder. Den europæiske rumpolitik[48] tjener de offentlige myndigheders og de politiske beslutningstageres formål og kan samtidig styrke den europæiske industris konkurrenceevne. Denne politik implementeres via et europæisk rumprogram, og syvende rammeprogram understøtter eller supplerer forsknings- og udviklingsindsatsen i Europa fra andre aktører på forskningsområdet – offentlige såvel som private. Dette tema skal understøtte EU-politikkens målsætninger, f.eks. inden for landbrug, fiskeri, miljø, telekommunikation, sikkerhed, udvikling, sundhed, humanitær bistand og transport og samtidig sikre, at Europa inddrages i regionalt og internationalt samarbejde. Det forventes også, at rumbaserede værktøjer kan bidrage til retshåndhævelsen på nogle af disse områder. Aktiviteterne på dette prioriterede forskningsområde skal tage sigte på udnyttelse af rumaktiver til implementering af applikationer, herunder navnlig GMES (globalt overvågnings- og jordobservationssystem), udforskning af rummet samt støtteaktiviteter, der underbygger EU's strategiske rolle. De aktiviteter, der vedrører udnyttelse af aktiver, forventes at supplere aktioner under andre temaer i særprogrammet "Samarbejde" (navnlig aktioner under temaet "Miljø" i forbindelse med GEOSS og aktioner under temaet "Informations- og kommunikationsteknologi"). Der tilstræbes desuden tematiske synergivirkninger med beslægtede aktiviteter under andre særprogrammer. Endelig forventes aktiviteterne suppleret med aktioner under rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne og programmet for almen og erhvervsfaglig uddannelse. Forsknings- og teknologioverførselsaktiviteter under dette tema kan være af særlig interesse for smv'er, der arbejder med udvikling af innovativ teknologi, og som er nødsaget til at gøre sig mere fortrolige med de nye muligheder i rumteknologien, eller som udvikler anvendelsesmuligheder for deres egen rumteknologi på andre markeder. Forvaltningen af visse dele af rumaktiviteterne kan eventuelt overlades til eksisterende eksterne enheder som f.eks. Den Europæiske Rumorganisation[49]. For GMES' vedkommende kan forskningsaktiviteterne implementeres via et fælles teknologiinitiativ (jf. bilag III). Aktiviteter - Rumbaserede applikationer i det europæiske samfunds tjeneste - Det globale overvågnings- og jordobservationssystem, GMES: Formålet er at udvikle hensigtsmæssige satellitbaserede overvågnings- og varslingssystemer som enestående og globalt tilgængelige datakilder og at konsolidere og stimulere videreudviklingen af deres operationelle anvendelsesformål. Programmet skal også understøtte udviklingen af operationelle GMES-tjenester, som sætter beslutningstagerne bedre i stand til at foregribe eller afbøde krisesituationer og problemer i forbindelse med miljøforvaltning og sikkerhedsstyring. Forskningsaktiviteterne skal primært bidrage til at maksimere brugen af GMES-data indsamlet fra rumbaserede kilder og integrere dem med data fra andre observationssystemer i komplekse produkter, der kan at levere information og skræddersyede tjenester til slutbrugere ved hjælp af effektiv dataintegration og informationsstyring. Forskningsaktiviteterne skal desuden bidrage til at forbedre overvågningsteknikker og dertil knyttet instrumentteknologi, om nødvendigt udvikle nye rumbaserede systemer eller gøre eksisterende systemer mere interoperable og gøre det muligt at anvende dem i (præ)operationelle tjenester, der dækker specifikke behov. - På miljøområdet er der bl.a. behov for at tilvejebringe selvstændig viden om situationen med hensyn til bæredygtig anvendelse af vedvarende ressourcer (f.eks. vegetation og skove), vådområder, overfladeforhold og arealanvendelse, fødevareforsyning, landbrugsmiljø og fiskeri, kulstofdræn og kulstoflagre, atmosfæriske processer og kemi samt havenes tilstand. Der skal desuden tages hensyn til EU's sjette miljøhandlingsplan for overvågning af klimaændringer og luft-, jord- og vandkvalitet. - På sikkerhedsområdet vedrører behovene erhvervelse, adgang til og udveksling af data og informationer, som er nødvendige i forbindelse med katastrofehjælp og krisestyring. Indsatsen skal tage sigte på støtte til civilbeskyttelse i forbindelse med forebyggelse/afbødning af virkninger, overvågning, risikostyring og vurdering af naturbetingede og teknologiske risikomomenter samt humanitær bistand med henblik på korrekt behovsvurdering, nødplaner i forbindelse med naturkatastrofer og humanitære kriser (flygtninge, internt fordrevne osv.). Der bør desuden overvejes forskning til støtte for implementeringen af EU-politikker inden for især konfliktforebyggelse og grænseovervågning. - Sikkerhedsaspekter (som supplement til sikkerhedsforskning og GMES-aktiviteterne) I SPASEC-rapporten[50] understreges det, at rumtjenester har så stor betydning for velfærden i det europæiske samfund, at beskyttelse af kritisk infrastruktur i rumsektoren bør prioriteres meget højt. Det kan kræve tjenester og kapacitet til overvågning af både rumbaserede aktiver og infrastruktur på jorden. Rumovervågningssystemet vil f.eks. kunne give informationer om satellitters vigtigste karakteristika (f.eks. kredsløbsparametre, aktivitetsstatus), de vigtigste karakteristika ved potentielt truende affald i rummet (f.eks. bane, fysiske parametre) og relevante informationer om vejrforholdene i rummet og objekter i nærheden af jordkloden. Der kan blive tale om forundersøgelser og finansiering af demonstrationsprojekter. - Satellitkommunikation Formålet er at støtte innovative satellitkommunikationsapplikationer og -tjenester, som er sømløst integreret i globale elektroniske kommunikationsnet, til borgere og virksomheder i forskellige applikationssektorer omfattende civilbeskyttelse, sikkerhed, e-forvaltning, telemedicin, teleuddannelse, eftersøgnings- og redningsaktioner, turisme og fritidsaktiviteter, individuel navigation, flådestyring samt landbrug og skovbrug. Forskningen skal fokusere på udvikling af nye applikationer og demonstrationsopsendelser samt præoperationelle systemer, hvor satellitkommunikation effektivt imødekommer disse behov. - Udforskning af rummet - Formålet er at bidrage til udforskningen af rummet (robotter og mennesker) med dertil hørende overførsel af teknologi og at give videnskabelige kredse adgang til resultater/data fra opsendelser med forskningsformål under det europæiske rumprogram. Forskningsaktiviteterne skal navnlig udføres som understøttende aktioner, forundersøgelser og præoperationelle projekter. Flere andre dimensioner skal overvejes: internationale samarbejdsmuligheder, betydningen af konstant agtpågivenhed på dette felt samt formidling af forskningsresultaterne. - FTU til styrkelse af rumfartsgrundlaget - Rumfartsteknologi Det overordnede formål er at forbedre den europæiske rumteknologisektors konkurrenceevne generelt. Mere specifikt kan forskningsaktiviteterne bidrage til rumfartsteknologien på følgende områder: vurdering af langsigtede behov, systemstudier, der tager hensyn til slutbrugernes behov, og forskning i teknologi med henblik på næste generation af løfteraketter. - Rumvidenskab Formålet er at bidrage til udviklingen af avanceret teknologi til brug inden for rumvidenskaben. Rumvidenskaben giver ikke blot indsigt i universets struktur, øget viden om jordkloden og en ny tilgang til discipliner som biologi, fysik m.m., men er også en vigtig drivkraft for nye teknologiske landvindinger med mange andre anvendelsesmuligheder til gavn for samfundet. Syvende rammeprogram skal supplere de igangværende videnskabelige programmer på de områder, hvor vi mangler viden, og understøtte de videnskabelige aktiviteter ombord på den internationale rumstation (ISS). Der forventes desuden støtteaktiviteter med sigte på at skabe lettere adgang til videnskabelige data. Internationalt samarbejde Udnyttelse og udforskning af rummet er per definition globale forehavender. Et effektivt internationalt rumfartssamarbejde kan være med til at højne EU's politiske status på verdensplan, forbedre dets økonomiske konkurrenceevne og styrke dets videnskabelige renommé. Samarbejde i rumfartssektoren vil samtidig styrke EU's udenrigspolitiske målsætninger (f.eks. støtte til udviklingslande og nabolande). Af disse grunde bør rummet betragtes som en oplagt sektor for udvikling af internationale aktiviteter, særlig i samarbejde med USA, Kina, Indien, Canada, Japan, Ukraine og andre lande, der gennemfører rumforskningsaktiviteter. Der skal satses på at fremme rumbaserede løsninger til støtte for bæredygtig udvikling, især i Afrika. Det er i tråd med GMES' globale approach til overvågningen af miljøet[51]. For at skabe øgede muligheder for effektivt samarbejde og sikre, at den bedste internationale ekspertise på rumforskningsområdet integreres i det europæiske rumprogram, iværksættes der bi- eller multilaterale projekter, internationale og globale initiativer og samarbejde med vækstøkonomier og udviklingslande. Dækning af nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte Forskning i nye behov baner vejen for innovative teknologiske løsninger på rumforskningsområdet og tilpasnings- og anvendelsesmuligheder på andre områder (f.eks. ressourceforvaltning, biologiske processer og nye materialer). Forskning med henblik på uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte kan vedrøre emner som f.eks. rumbaserede løsninger til støtte for udviklingslande samt nye rumobservations- og kommunikationsværktøjer og -metoder, som kan bidrage til gennemførelsen af relevante EU-politikker og til øget social integration. BILAG II VEJLEDENDE FORDELING AF BELØBET Den vejledende fordeling mellem temaerne er følgende (mio. EUR): Sundhed | 8 317 | Fødevarer, landbrug og bioteknologi | 2 455 | Informations- og kommunikationsteknologi | 12 670 | Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi | 4 832 | Energi | 2 931 | Miljø (herunder klimaændringer) | 2 535 | Transport (herunder luftfartsteknik) | 5 940 | Samfundsvidenskaber og humaniora | 792 | Sikkerhed og rummet | 3 960 | I ALT* | 44 432[52] [53] | * Herunder et bidrag til Den Europæiske Investeringsbank som beskrevet i bilag III. Renteindtægterne fra dette bidrag lægges oven i tilskuddet til Den Europæiske Investeringsbank. Temaet "Samfundsvidenskaber og humaniora" bidrager ikke til dette beløb. BILAG III Fælles teknologiinitiativer og finansieringsfacilitet for risikodeling Fælles teknologiinitiativer I det følgende beskrives et foreløbigt sæt fælles teknologiinitiativer baseret på kriterierne i bilag I. Disse fælles teknologiinitiativer vedrører mange forskellige problemstillinger. De dertil hørende strukturer må derfor udformes individuelt, så der kan tages højde for de særlige karakteristika ved det pågældende forskningsområde. Der skal i hvert enkelt tilfælde findes en specifik struktur til at forestå implementeringen af den vedtagne forskningsdagsorden for det fælles teknologiinitiativ, samle de nødvendige offentlige og private investeringer og koordinere indsatsen på EU-plan. Kommissionen yder et tilskud til implementeringen af forskningsdagsordenen på grundlag af særskilte forslag (f.eks. med henvisning til traktatens artikel 171). Der kan på grundlag af de i bilag I anførte kriterier udvælges yderligere fælles teknologiinitiativer, som kan forelægges undervejs i syvende rammeprograms gennemførelsesperiode. - Initiativ vedrørende innovative lægemidler Det fælles teknologiinitiativ vedrørende innovative lægemidler har til formål at forbedre den europæiske farmaceutiske sektors konkurrenceevne gennem en samordnet tilgang til afhjælpning af de forskningsmæssige flaskehalse i lægemiddeludviklingsprocessen, afkortning af udviklingstiden for lægemidler og den tid, der medgår til klinisk afprøvning af nye lægemidler. Det vil give hurtigere adgang til lægemidler med mere specifikke anvendelsesformål og hurtigere udbytte af forskningsinvesteringer og dermed tilskynde til øgede private investeringer i yderligere forskning. Prækompetitiv forskning, således som den er defineret i den strategiske forskningsdagsorden for innovative lægemidler, skal omfatte udvikling af værktøjer og metoder til mere præcis forudsigelse af lægemidlers egnethed, sikkerhed og virkninger samt intelligente infrastrukturer til integrering af data og forvaltning af viden gennem tættere samarbejde mellem industrien, akademiske kredse og kliniske centre i alle nødvendige faser. Forskningen skal desuden tage sigte på uddannelsesmæssige mangler for at sikre, at Europa har de nødvendige kompetencer til at kunne omsætte forskningsresultater til fordele for patienterne. Der skal etableres et tæt samarbejde mellem EU og industrien og andre relevante parter som f.eks. regulerings- og kontrolorganer, patientorganisationer, forskere, klinikere m.fl., og der skal mobiliseres såvel offentlige som private finansielle midler. Den strategiske forskningsdagsorden implementeres via initiativet vedrørende innovative lægemidler (IMI), og der oprettes en egnet offentlig-privat partnerskabsstruktur specielt til dette formål. - Nanoelektronikteknologier 2020 Nanoelektronikken er af stor strategisk betydning for europæisk konkurrenceevne, fordi dens produkter er væsentlige forudsætninger for innovation i andre sektorer (multimedier, telekommunikation, transport, sundhed, miljø, industriel forarbejdning m.m.). Det kræver dog, at F&U og innovationsindsatsen struktureres bedre, optimeres og integreres i en større proces, der involverer alle de aktører, der er nødvendige for at opnå effektive resultater på dette felt. Initiativet vedrører forskning med henblik på at dække behovene for siliciumbaseret teknologi på fire teknologiområder: (i) miniaturisering af logik- og hukommelseselementer for at opnå større ydeevne og lavere omkostninger, (ii) udvikling af merværdifunktioner, herunder aflæsnings-, aktiverings- og pakningsfunktioner, og integrering af disse funktioner i logikelementer og hukommelser i komplekse systemer på chip eller pakkebaserede løsninger, (iii) udstyr og materialer og (iv) automatisk design og projektering. - Indlejrede computersystemer Indlejrede computersystemer, dvs. den usynlige elektronik og software, der forlener produkter og processer med intelligens, er af strategisk betydning for konkurrenceevnen i vigtige europæiske industrisektorer som f.eks. bilindustrien, flyindustrien, forbrugerelektronik, telekommunikation, sundhedssystemer og fremstillingssektoren. Den stadigt tættere indbyrdes sammenhæng mellem disse former for udstyr skaber desuden potentiale for helt nye markeder og samfundsnyttige anvendelsesformål, hvor det er vigtigt for Europa at sikre sig en stærk position. Det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer skal samle forskningsindsatsen og gøre den mere fokuseret ved at fungere som løftestang for private og offentlige investeringer, der således deles om den høje risiko, men samtidige fastholder de høje ambitioner. Initiativet tager sigte på design, projektering, udvikling og udnyttelse af generelt anvendelige, interoperable og omkostningseffektive, men samtidig kraftige og sikre elektroniske systemer og softwaresystemer. Forskningen skal munde ud i nogle referencedesign, der kan danne grundlag for standardarkitekturløsninger til et givet antal applikationer, specialbrugerudviklet software, som giver mulighed for sømløs sammenkobling og interoperabilitet, integrerede design-softwareværktøjer og metoder til hurtig udvikling og fremstilling af prototyper samt nye modeller for interaktion mellem computere og den virkelige verden. - Initiativet vedrørende brint- og brændselsceller Brint- og brændselsceller er en energiteknologi, der kan medføre et paradigmeskift i produktionen og brugen af energi i Europa, fordi den rummer et enormt udviklingspotentiale i retning af en langsigtet, uafhængig og bæredygtig energiforsyning og kan give Europa et afgørende konkurrencemæssigt forspring. Omstillingen til en brintenergibaseret økonomi forudsætter omfattende forskning og store investeringer i oprettelse af nye industrier, nye forsyningskædestrukturer, ny infrastruktur og menneskelige ressourcer. Det fælles teknologiinitiativ skal definere og gennemføre et målrettet europæisk program for industriforskning og teknologisk udvikling og demonstration med henblik på en solid brint- og brændselscelleteknologi, der er så veludviklet, at den er klar til det kommercielle marked. Hovedemnerne på forskningsdagsordenen for dette fælles teknologiinitiativ vil være udvikling af brændselsceller til brug i alle relevante sektorer og sammenhænge, bæredygtig brintforsyning, herunder fremstilling, distribution, lagring og levering, integreret demonstration i stor målestok af moden og avanceret teknologi i en konkret operationel kontekst samt forberedende aktiviteter med sigte på markedsperspektiverne. Initiativet implementeres på grundlag af en fornuftig EU-teknologikøreplan og en forretningsplan, der løbende tilpasses og udvikles og rummer detaljerede strategier for omstillingen, langsigtede mål og pejlemærker for implementeringen. - Luftfartsteknik og lufttransport Europa er nødt til at være på forkant med udviklingen på vigtige teknologiområder, hvis det fremover vil have en bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig luftfartsteknik- og lufttransportindustri. Der er tale om FTU-intensive industrier, og den europæiske luftfartsteknik- og lufttransportindustris nuværende konkurrencedygtighed på verdensmarkederne er opbygget ved hjælp af ganske omfattende private forskningsinvesteringer (typisk 13-15 % af omsætningen) over adskillige tiår. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for sektoren, vil ny udvikling og opdagelser i mange tilfælde afhænge af et effektivt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Visse elementer i ACARE's strategiske forskningsdagsorden forudsætter en sådan effekt og kontinuitet i indsatsen, som kun kan opnås ved et fælles teknologiinitiativ med fokus på et sammenhængende og målrettet program for forskning i avanceret og integreret teknologi og validering og demonstration i stor skala. Inden for luftfartsteknik og lufttransport skal der forskes i forskellige emner som f.eks. miljøvenlige og omkostningseffektive luftfartøjer ("grønne fly") og lufttrafikstyring i forbindelse med politikken for oprettelse af det fælles europæiske luftrum og SESAME-initiativet. - Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) Europa har brug for selvstændig kapacitet baseret på en europæisk standard for global overvågning. Det vil være en betydelig hjælp for Europa og dets industrier på dette felt, hvor konkurrenterne arbejder ihærdigt med at udvikle standarder for globale overvågningssystemer. GMES skal leve op til det politiske mandat, der er beskrevet i Rådets resolution om GMES[54] efter topmødet i Göteborg i juni 2001, handlingsplanen for GMES fra februar 2004[55] og denne handlingsplans integrering i "vækstinitiativet" og "quick-start"-programmet. GMES' fremtid afhænger af ganske betydelige langsigtede investeringer fra både brugere og leverandører af infrastruktur (såvel offentlige som private). Det forudsætter, at GMES kan fastholde et klart og konsekvent image, som let kan identificeres af brugere, offentlige myndigheder og industrien. Det vil – uafhængigt af GMES' specifikke applikationer – kræve et sæt accepterede standarder, valideringsmekanismer og politikker, og ansvaret for disse bør ligge ét enkelt sted. Der kan til dette formål f.eks. etableres en GMES-styringsstruktur i form af et fælles teknologiinitiativ, som kunne samle alle relevante aktører og deres ressourcer, især brugerorganisationer på både nationalt og europæisk plan. Et fælles GMES-teknologiinitiativ skal sikre en tæt samordning af GMES-relaterede aktiviteter, herunder følgende funktioner: - konsolidering af brugerkrav for hvert af GMES' applikationsområder - tilsyn med og støtte til udviklingen af operationelle GMES-tjenester med dertil hørende kapacitet og infrastruktur - validering af sådanne tjenester, hvor det måtte være relevant - udvikling af mekanismer til sikring af adgang til data på lang sigt (“datakøb”). Et fælles GMES-teknologiinitiativ ville også være et effektivt middel til at fremme aktiv deltagelse fra den private sektors side, eftersom det ville fungere som koordinerings- og finansieringsstruktur for industrien (herunder smv'er) og andre potentielle kontrahenter, der måtte ønske at bidrage til implementeringen af GMES gennem de relevante konkurrencebaserede processer. GMES vil gøre Europa førende på området for styring og udnyttelse af større infrastruktur, herunder strategisk kapacitet i rummet. Det kan også danne grundlag for såvel offentlige som private enheders effektive udnyttelse af begrænsede naturressourcer. Dermed vil det bidrage til at forbedre produktiviteten i mange sektorer, som har behov for sammenhængende og opdateret information om disponible aktiver. Finansieringsfacilitet for risikodeling I henhold til bilag II yder Det Europæiske Fællesskab et tilskud (samordnings- og støtteaktion) til Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Dette tilskud skal bidrage til opfyldelsen af EF-målsætningen om at fremme den private sektors investeringer i forskning ved øge bankens kapacitet i relation til risikostyring og således give mulighed for (i) mere omfattende EIB-långivning op til et vist risikoniveau og (ii) finansiering af mere risikobehæftede europæiske FTU-aktioner, end det ville have været muligt uden en sådan EF-støtte. EIB yder lån med midler hidrørende fra internationale kapitalmarkeder i overensstemmelse med bankens normale regler, regulativer og procedurer. Den anvender EF-tilskuddet tillige med sine egne midler til henlæggelser og kapitaltilførsler i banken selv til dækning af en del af de risici, der er forbundet med bankens udlån til større europæiske FTU-aktioner. EIB vil på grundlag af sin finansielle evaluering vurdere niveauet for finansielle risici og fastlægge størrelsen af henlæggelserne eller kapitaltilførslerne. Risikovurderingen og gradueringen og de deraf følgende beslutninger om henlæggelser og kapitaltilførsler følger bankens standardprocedurer, som er godkendt og overvåget af aktionærerne og ikke ændres på grund af EF-tilskuddet. Det indebærer ingen forpligtelser eller ansvar for Det Europæiske Fællesskab. Tilskuddet udbetales som et årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i arbejdsprogrammerne under hensyn til den beretning og de overslag, EIB forelægger for Det Europæiske Fællesskab. Det vil af den aftale vedrørende tilskuddet, der skal indgås med EIB, fremgå, på hvilke vilkår og betingelser EF-midlerne kan anvendes til henlæggelser og kapitaltilførsler. Det omfatter bl.a. følgende vilkår og betingelser: - Temaer og aktiviteter, der kan komme i betragtning: Det Europæiske Fællesskab kan for at opretholde balancen mellem de særprogrammer, der bidrager til finansieringsfaciliteten, og deres temaer og aktiviteter i henhold til aftalen tilpasse de ovennævnte vilkår og betingelser for ethvert tema eller enhver aktivitet, uden at det får indvirkning på en eventuel ændring i henhold til artikel 7, stk. 2. - Større europæiske FTU-aktioner, der kan komme i betragtning: Medmindre andet bestemmes, er "fælles teknologiinitiativer" og større samarbejdsprojekter, der finansieres af Det Europæiske Fællesskab under de temaer og aktiviteter i det foreliggende særprogram, der bidrager til ovennævnte finansieringsfacilitet, automatisk berettigede til at blive omfattet af finansieringsfaciliteten. Andre større europæiske samarbejdsprojekter som f.eks. EUREKA-projekter kan også komme i betragtning. I overensstemmelse med den i henhold til traktatens artikel 167 vedtagne forordning vil de nærmere bestemmelser om procedurerne ligeledes fremgå af tilskudsaftalen, der desuden sikrer Det Europæiske Fællesskab mulighed for under visse omstændigheder at nedlægge veto mod, at tilskuddet anvendes til dækning af lån til et projekt, der er indstillet af EIB. - Regler for, hvor stor en del af den finansielle risiko, der skal dækkes af EF-tilskuddet, og hvor stor den finansielle risiko skal være, før EIB kan anvende EF-tilskuddet. - De nærmere vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tilsyn med EIB's udlånstransaktioner i relation til tilskuddet. BILAG IV Samordning af andre forskningsprogrammer end EU-programmer Nedenfor er beskrevet en række initiativer vedrørende fælles implementering af nationale forskningsprogrammer, hvorom der træffes en særskilt afgørelse på grundlag af traktatens artikel 169. Der kan undervejs under gennemførelsen af syvende rammeprogram blive tale om yderligere initiativer. I forbindelse med hver enkelt afgørelse etableres der en særlig implementeringsstruktur tillige med den organisatoriske struktur og de styrende organer, der er nødvendige for aktionens gennemførelse. Det Europæiske Fællesskab yder i overensstemmelse med bilag III finansiel støtte til initiativerne og deltager aktivt i gennemførelsen med de for aktionen mest hensigtsmæssige midler. - Artikel 169-initiativ vedrørende østersøforskning Initiativet går ud på at lancere og implementere et fælles F&U-program, hvori flere nationale forskningsprogrammer indgår, på området for havforskning og bæredygtighed i Østersøen. Initiativet skal i tråd med en række internationale, europæiske og regionale konventioner om Østersøen bidrage til etablering af en platform for sammenfatning og videreformidling af forskningsresultater på området og tilvejebringe den nødvendige F&U til at støtte en bæredygtig udvikling i Østersøen. - Artikel 169-initiativ vedrørende "Længst muligt i eget hjem" Et fælles F&U-program med sigtet "Længst muligt i eget hjem" skal forsøge at samle nationale forskningsaktiviteter for at afdække, hvordan ikt kan forbedre livskvaliteten for ældre og bidrage til, at de kan klare sig længere i eget hjem og egne omgivelser. Det omfatter f.eks. hjælp til at udføre daglige gøremål og etablere sociale kontakter, overvågning af deres helbredstilstand og aktivitetsniveau og større tryghed og sikkerhed for de ældre. Der fokuseres på integrering af udstyr, systemer og tjenester i omkostningseffektive, driftssikre og tillidvækkende løsninger. Initiativet sigter mod et europæisk samarbejde i meget stor målestok med den fornødne kritiske masse og langsigtet engagement. - Artikel 169-initiativ vedrørende metrologi Formålet er at lancere og implementere et sammenhængende fælles F&U-program for metrologi, hvori skal indgå en række nationale programmer. Det skal sætte Europa i stand til at imødekomme de voksende behov for avanceret metrologi som et værktøj for innovation og videnskabelig forskning og forskningspolitik. Initiativet skal navnlig understøtte målsætningerne for de nationale målesystemer i Europa via nettet af nationale måletekniske institutter. FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE: Forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Samarbejde" (2007-2013) 2. ABM-/ABB-RAMME FORSKNING. 3. BUDGETPOSTER 3.1. Budgetposter (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand), herunder: 02 04 01 Rumfart; 02 04 02 Forberedende aktion i forbindelse med fremme af Europas sikkerhedsforskning; 08 02 01 Genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste; 08 05 01 Fødevarekvalitet og -sikkerhed; 09 04 01 Informationssamfundets teknologier; 08 03 01 Nanoteknologi, intelligente materialer, nye produktionsprocesser og nyt udstyr; 08 06 01 01 Bæredygtige energisystemer; 06 06 02 01 Bæredygtige energisystemer; 08 06 01 03 Globale miljøændringer og økosystemer; 08 04 01 Luftfart; 08 06 01 02 Bæredygtig overflade- og søtransport; 06 06 01 Luftfart og rumfart; 06 06 02 02 Bæredygtig overflade- og søtransport; 08 07 01 Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund; 08 08 01 01 – 06 06 03 – 09 04 02 – 11 05 01 - Underbyggelse af politikker og foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi. (Den endelige kontoplan for syvende rammeprogram vil blive udarbejdet rettidigt). 3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: 2007-2013, forudsat at de nye finansielle overslag godkendes. 3.3. Budgetoplysninger: Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag | 02, 06, 08, 09 og 11 | Ikke-oblig. | Opdelte[56]/ | JA | JA | JA | Nr. [1a] | XX.01 | Ikke-oblig. | Ikke-opdelte[57] | JA | NEJ | NEJ | Nr. [ 1a…] | XX.01.05 | Ikke-oblig. | Ikke-opdelte | JA | JA | JA | Nr. [ 1a…] | 4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE 4.1. Finansielle ressourcer 4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)[58] i mio. EUR (tre decimaler) Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5 d | 11,633 | 11,866 | 12,103 | 12,345 | 12,592 | 12,844 | 13,101 | 86,483 | Andre administrative udgifter end udgifter til personaleressour-cer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6 e | 0,807 | 0,824 | 0,840 | 0,857 | 0,874 | 0,891 | 0,909 | 6,002 | Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a+c+d+e | 5.674,377 | 7.183,791 | 8.677,340 | 10.316,316 | 11.981,867 | 13.605,871 | 15.378,756 | 72.818,319 | BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b+c+d+e | 2.701,204 | 4.800,186 | 6.845,974 | 8.748,741 | 10.356,602 | 11.983,321 | 27.382,292 | 72.818,319 | Samfinansiering Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller andre organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering fra flere organer): i mio. EUR (tre decimaler) Samfinansierende organ | År n | n + 1 | n + 2 | n + 3 | n + 4 | n + 5 og ff. | I alt | …………………… | f | FB I ALT, inkl. samfinansiering | 4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering ( Forslaget er foreneligt med den kommende finansielle programmering (Kommissionens meddelelse fra februar 2004 om de finansielle overslag 2007-2013, KOM(2004) 101). ( Forslaget vil kræve omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag. ( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[64] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag). 4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden ( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne ( Forslaget har finansielle virkninger – virkningerne på indtægtssiden er som følger: Nogle associerede stater kan bidrage til finansieringen af rammeprogrammerne. I henhold til finansforordningens artikel 161 kan Det Fælles Forskningscenter modtage indtægter fra forskellige aktiviteter, der udøves på et konkurrencemæssigt grundlag, og andre ydelser for tredjemand. I henhold til finansforordningens artikel 18 kan visse indtægter anvendes til at finansiere bestemte former for udgifter. i mio. EUR (en decimal) Forud for aktionen [År n-1] | Efter aktionens iværksættelse | Personaleressourcer i alt[65] | 1.848 | 1.848 | 1.848 | 1.848 | 1.848 | 1.848 | 1.848 | 5. SÆRTRÆK OG MÅL 5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt Særprogrammet "Samarbejde" imødekommer behovet for at styrke konkurrenceevnen og fremme EU's politikker ved at opnå en førende position på centrale videnskabelige og teknologiske områder. Dette behov vil blive imødekommet ved at støtte forskningssamarbejde af topkvalitet mellem universiteter, erhvervsliv, forskningscentre og myndigheder i Den Europæiske Union og resten af verden. 5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi Merværdien af den støtte, der ydes via dette særprogram, ligger i, at der samles ressourcer, discipliner og videnskabelig kunnen, hvorved der sikres en kritisk masse, læring og synergier, som ikke kunne opnås på nationalt plan. Den forbedrede integrering af EU's F&U vil blive opnået via forbedret koordinering af de nationale politikker, udbredelse af resultaterne i hele EU, oprettelse af fælleseuropæiske forskningshold og -net og imødegåelse af fælleseuropæiske politiske udfordringer. 5.3. Mål, forventede resultater med dertil knyttede indikatorer for forslaget set i forbindelse med ABM-rammen Det fælles sigte er at bidrage til en bæredygtig udvikling i sammenhæng med en indsats til fremme af forskning af topkvalitet. Målet er at støtte tværnationalt samarbejde inden for en række temaer, som modsvarer vigtige områder for videnmæssige og teknologiske fremskridt, hvor forskningen skal støttes og styrkes med henblik på at imødegå EU's sociale, økonomiske, miljømæssige og erhvervsmæssige udfordringer. Der er fastlagt følgende ni temaer for EU's indsats: 26. sundhed 27. fødevarer, landbrug og bioteknologi 28. informations- og kommunikationsteknologi 29. nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi 30. energi 31. miljø (inklusive klimaændringer) 32. transport (inklusive luftfartsteknik) 33. samfundsvidenskaber og humaniora 34. sikkerhed og rummet. De mere detaljerede mål inden for hvert af disse temaer fremgår af bilag I til forslaget til retsakt. Der vil blive udarbejdet resultatindikatorer på tre niveauer: - Kvantitative og kvalitative indikatorer, som skal vise udviklingen i eller retningen for det videnskabelige og tekniske fremskridt, såsom nye standarder og værktøjer, videnskabelige teknikker, patentansøgninger, licensaftaler, nye produkter, processer og tjenester. - Forvaltningsindikatorer, som skal overvåge resultaterne internt og støtte topchefernes beslutningstagning. Disse kan omfatte budgetgennemførelse, tidspunkter for indgåelse af kontrakter og betalingstidspunkter. - Virkningsindikatorer, som skal vurdere forskningens overordnede effektivitet set i forhold til målene på højt plan. Disse kan omfatte en vurdering på det samlede rammeprograms niveau (f.eks. virkninger for virkeliggørelsen af Lissabon-, Göteborg- og Barcelona-målene og andre mål) og en vurdering på særprogrammernes niveau (f.eks. bidrag til EU's V&T og økonomiske resultater). 5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende) Angiv nedenfor, hvilken eller hvilke metoder der er valgt til gennemførelse af aktionen. ( Central forvaltning ( Direkte af Kommissionen ( Indirekte ved delegation til: ( Forvaltningsorganer ( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen ( Nationale organer/organer med forpligtelse til offentlig tjeneste ٱ Fælles eller decentral forvaltning ٱ med medlemsstaterne ٱ med tredjelande ٱ Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere) Relevante bemærkninger: Kommissionen foreslår en central forvaltning af dette program, både direkte af Kommissionen og indirekte ved delegation til et forvaltningsorgan eller til strukturer, som oprettes til at gennemføre forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater (traktatens artikel 169) eller af fællesforetagender eller andre strukturer (traktatens artikel 171). For foranstaltninger, der henhører under artikel 169 og artikel 171, vil forvaltningsstrukturerne blive fastsat individuelt på grundlag af den enkelte foranstaltnings særtræk. Disse foranstaltninger vil omfatte forvaltning uden for Kommissionens tjenestegrene. For andre dele af programmet, hvor der er en tydelig forbindelse mellem den detaljerede opfølgning af de konkrete finansierede projekter og udviklingen af V&T-politikken, vil det blive overdraget til et forvaltningsorgan at administrere indkaldelser og evalueringer og udføre sådanne arbejdsopgaver som modtagelse og administrativ forvaltning af indgivne forslag, indbydelse af og betaling til (af Kommissionen valgte) evalueringseksperter, ydelse af logistisk støtte til evaluering af forslag og yderligere eventuelle opgaver såsom efterprøvning af finansiel levedygtighed og udarbejdelse af statistikker. Den fortsatte mulighed for at indgå underleverandøraftaler om særlige opgaver med private virksomheder (f.eks. om udvikling og drift af samt støtte til it-værktøjer) vil ikke blive afskaffet. Evalueringen af, indgåelsen af kontrakt om og forvaltningen af projekterne vil som hovedregel blive sikret af Kommissionens tjenestegrene med henblik på at bevare den tætte forbindelse mellem disse aktiviteter og politikformuleringen. På nogle af programmets områder kan også disse opgaver dog overdrages til et forvaltningsorgan. 6. OVERVÅGNING OG EVALUERING Overvågnings- og evalueringsaspekterne er beskrevet i finansieringsoversigten vedrørende forslaget til syvende rammeprogram, KOM(2005) 119 endelig. 7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Der bør også træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[66], Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1605/2002[67], Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[68], Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[69] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[70]. 8. RESSOURCER 8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler) 8.2.2. Opgavebeskrivelse Gennemførelse af rammeprogrammet. 8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede) (Hvis der er tale om mere end en kilde, angives antal stillinger fra hver kilde) ( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmer, og som skal erstattes eller forlænges ( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for 2006 ( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure ( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for forvaltningstjenesten (intern omfordeling) ( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/BFB-proceduren for det pågældende år. 8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 05 – udgifter til administrativ forvaltning) i mio. EUR (tre decimaler) 8.2.6 Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[77] i mio. EUR (tre decimaler) | XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer | 0,010 | 0,010 | 0,011 | 0,011 | 0,011 | 0,023 | 0,076 | XX 01 02 11 03 – Udvalg[78] | 0,478 | 0,487 | 0,497 | 0,507 | 0,517 | 1,065 | 3,550 | XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer | XX 01 02 11 05 - Informationssystemer | 2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) | Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,807 | 0,824 | 0,840 | 0,857 | 0,874 | 1,801 | 6,002 | - Beregning - Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet Disse tal er anslået på grundlag af GD RTD's anmodninger vedrørende 2006 forhøjet med 2 % i årlig forudset inflation ("Fiche 1 REV"). Behovene for personaleressourcer og administrative ressourcer vil blive dækket via tildelingen til det administrerende GD som led i den årlige tildelingsprocedure. Ved tildelingen af stillinger bør der tages hensyn til en eventuel omfordeling af stillinger mellem tjenestegrene på grundlag af de nye finansielle overslag. [1] KOM(2005) 119. [2] KOM(2005) 118. [3] SEK(2005) 430. [4] KOM(2005) 387. [5] Som omhandlet i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Report on European Technology Platforms and Joint Technology Initiatives: Fostering Public-Private R&D Partnerships to Boost Europe’s Industrial Competitiveness , SEK(2005) 800 af 10. juni 2005. [6] Frontier Research: the European Challenge. Rapport fra Ekspertgruppen på Højt Plan, Europa-Kommissionen, maj 2005. [7] Towards New Research Infrastructures for Europe: the ESFRI “List of Opportunities”, marts 2005, www.cordis.lu/esfri/ [8] EUT C […] af […], s. […]. [9] EUT C […] af […], s. […]. [10] EUT C […] af […], s. […]. [11] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. [12] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. [13] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. [14] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. [15] K(2005) 576 endelig [16] Der kan ydes tilskud til forskning i behandling af kønskirtelkræft. [17] I visse tilfælde kan der være begrænsninger vedrørende forskning under temaet "Sikkerhed" i overensstemmelse med reglerne om deltagelse og formidling. [18] Jf. reglerne om deltagelse og formidling. Der kan gælde særlige regler for temaet "Sikkerhed". [19] Der vil om nødvendigt kunne ydes støtte til andre nye vigtige initiativer vedrørende samordning af nationale forskningsprogrammer. [20] Der kan ydes støtte til andre europæiske teknologiplatformes strategiske forskningsdagsordener, hvis de er af væsentlig betydning for virksomheder i sundhedssektoren. [21] Risikofaktorer, biologiske mekanismer, årsager, klinisk manifestation, konsekvenser og behandling af sygdomme og lidelser er forskellige for mænd og kvinder. Derfor skal alle aktiviteter, der støttes inden for dette tema, afspejle muligheden for sådanne forskelle i deres forskningsprotokoller, metoder og analyser af resultater. [22] Der skal især ydes støtte til specifikke kliniske undersøgelser til påvisning af den korrekte anvendelse af præparater, for hvilke patentet er udløbet, og som i dag anvendes til behandling af børn for andre end de på etiketten anførte indikationer. [23] Lægemidler og biolægemidler. [24] F.eks. i form af et tilskud til den europæiske økonomiske firmagruppe, der er ansvarlig for EDCTP. [25] Det Europæiske Fællesskab er medlem af HFSP-organisationen (HFSPO) og har ydet finansiel støtte til HFSP under tidligere rammeprogrammer. [26] Rammekonvention om tobakskontrol – 2004/513/EF [27] Internationale sundhedsregulativer 2005 – Den 58. Verdenssundhedsforsamlings resolution nr. 58.3 af 23. maj 2005. [28] Udtrykket "bioøkonomi" dækker alle erhvervsgrene og økonomiske sektorer, der fremstiller, forvalter og på anden måde udnytter biologiske ressourcer (og dertil knyttede tjeneste-, forsynings- eller forbrugerindustrier), f.eks. landbrug, fødevarer, fiskeri, skovbrug osv. [29] Fødevarer omfatter også fisk og skaldyr m.m. [30] Yderligere forskning i tilknytning til bæredygtig forvaltning og bevaring af naturressourcerne behandles under temaet "Miljø (herunder klimaændringer)". Forskning i andre værktøjer og teknologier til støtte for bæredygtig produktion og forvaltning behandles under de relevante temaer. [31] Aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde omkring IMS er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og USA, Japan, Australien, Canada, Korea og EFTA-landene Norge og Schweiz. [32] Kommissionens meddelelse Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009 – KOM(2005) 243. [33] Aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde omkring IMS er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og USA, Japan, Australien, Canada, Korea og EFTA-landene Norge og Schweiz. [34] KOM(2002) 279. [35] Jf. grønbogen Energy Efficiency or 'Doing More for Less' – KOM(2005) 265 af 22. juni 2005. [36] Baseret på erfaringerne fra CONCERTO- og CIVITAS-initiativerne, der fik støtte under sjette rammeprogram. [37] Supplerende forskning vedrørende fremstilling og anvendelse af biologiske ressourcer behandles under temaet "Fødevarer, landbrug og bioteknologi". [38] Herunder finansiel støtte til GEO-sekretariatet. [39] F.eks. kan nævnes Killarney-anbefalingerne til prioriterede forskningsemner med henblik på 2010-målet (Malahide-konferencen i 2004), EU's handlingsplan vedrørende klimaændring og udviklingssamarbejde (2004), forskningsemner udvalgt af UNCCD's Komité for Videnskab og Teknologi samt EU-strategier og globale strategier for sikker anvendelse af kemikalier og pesticider m.m. [40] Den europæiske transportpolitik frem til 2010 -De svære valg – KOM(2001) 370. [41] Modernisering af europæisk lufttrafikstyringsinfrastruktur i forbindelse med indførelsen af et fælles europæisk luftrum. [42] Det er hensigten at oprette et fællesforetagende til at forestå samordningen af ATM-aktiviteter. [43] Med henblik på målet om at genskabe den opdeling af transportformerne, man opererede med i 1998, skal aktiviteter med sigte på én transportform fokusere på henholdsvis bane og skib. [44] Baseret på erfaringerne fra CIVITAS-initiativet. [45] Forskningsaktiviteterne skal styres af den europæiske GNSS-tilsynsmyndighed. [46] Med henblik på bedre beredskab og mere effektiv indsats i tilfælde af bevidst udslip af biologiske og/eller kemiske agenser. [47] Oprettet under den treårige forberedende aktion vedrørende sikkerhedsforskning (PASR 2004-2006). [48] Europæisk rumpolitik – foreløbige elementer – KOM(2005) 208. [49] I henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation –KOM(2004) 85. [50] Rapport fra ekspertpanelet vedrørende rumfart og sikkerhed (marts 2005). [51] F.eks. Kyoto-protokollen, FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, FN's konvention om biologisk mangfoldighed, konklusionerne fra verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling og konklusionerne fra G8-topmødet i 2005. [52] Inklusive beløb til fælles teknologiinitiativer (jf. bilag III) og samordning af andre programmer end EU-programmer (jf. bilag IV), hvorom der træffes afgørelse på grundlag af særskilte forslag (f.eks. med henvisning til traktatens artikel 171). [53] Inklusive et beløb til finansiering af tredjelandeorganisationers deltagelse i temaerne, herunder "åbningsaktioner" og "specifikke samarbejdsaktioner". [54] Rådets resolution 2001/C 350/02 (13.11.2001). [55] Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): Opbygning af en GMES-kapacitet frem til 2008 - (handlingsplan 2004-2008) – KOM(2004) 65 final (3.2.2004). [56] Opdelte bevillinger. [57] Ikke-opdelte bevillinger, i det følgende benævnt IOB. [58] Disse tal vedrører udgifterne for EF's samlede rammeprogram (se KOM(2005) 119 endelig). [59] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx. [60] Betalingsbevillingerne vedrører 2013 og de efterfølgende år. [61] Udgifter inden for artikel xx 01 05 i afsnit xx. [62] Betalingsbevillingerne vedrører 2013 og de efterfølgende år. [63] Andre udgifter inden for kapitel xx 01 end artikel xx 01 05. [64] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [65] Tallene i tabellen angår kun det personale, der finansieres via stillingsfortegnelsen for alle indirekte aktioner under GD RTD, INFSO, TREN, ENTR og FISH. Disse tal omfatter derfor ikke stillingerne på stillingsfortegnelsen for driftsbudgettet og stillingerne på FFC's stillingsfortegnelse (se dokument KOM(2005) 439 endelig og KOM(2005) 445 endelig). [66] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. [67] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. [68] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. [69] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. [70] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. [71] Som beskrevet under punkt 5.3. [72] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [73] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [74] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet. [75] Tallene i tabellen angår kun det personale, der finansieres via stillingsfortegnelsen for alle indirekte aktioner under GD RTD, INFSO, TREN, ENTR og FISH. Disse tal omfatter derfor ikke stillingerne på stillingsfortegnelsen for driftsbudgettet og stillingerne på FFC's stillingsfortegnelse (se dokument KOM(2005) 439 endelig og KOM(2005) 445 endelig). [76] Disse tal vedrører udgifterne for EF's samlede rammeprogram (se KOM(2005) 119 endelig). [77] Disse tal vedrører udgifterne for EF's samlede rammeprogram (se KOM(2005) 119 endelig). [78] Det Europæiske Rådgivende Forskningsudvalg.