52005DC0124

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 6.4.2005

KOM(2005) 124 endelig

2005/0034 (CNS)

2005/0035 (CNS)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om et rammeprogram om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder for perioden 2007-2013

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om et særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme for perioden 2007-2013 Det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet for perioden 2007-2013 Det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder {SEK(2005) 436}

(forelagt af Kommissionen)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om et rammeprogram om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder for perioden 2007-2013

Denne meddelelse om et rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed er en del af en sammenhængende pakke med forslag, der skal sikre området med frihed, sikkerhed og retfærdighed den nødvendige støtte inden for rammerne af de finansielle overslag for 2007. De tre hovedmål - frihed, sikkerhed og retfærdighed - skal udvikles sideløbende og i samme udstrækning som led i en afbalanceret strategi baseret på principperne om demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og friheder og retsstatsprincippet. For hvert af disse mål indføres der et rammeprogram, som sikrer den nødvendige sammenhæng mellem initiativerne på hvert politikområde og en klar forbindelse mellem de politiske mål og de disponible midler. Endvidere medfører denne struktur en betydelig forenkling og rationalisering af den eksisterende finansielle støtte på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvilket sikrer en større fleksibilitet ved fastsættelsen af prioriteringer og en større gennemsigtighed.

Indledning

Kommissionen har i sine meddelelser om dens strategiske retningslinjer for fastlæggelsen af de finansielle overslag for 2007-2013[1] allerede understreget, at den har som mål at støtte udviklingen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed med passende finansielle midler, der skal indgå under et nyt udgiftsområde med titlen "Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed". Det er i lyset heraf og i overensstemmelse med de mål, Det Europæiske Råd har fastsat, at Kommissionen fremsætter forslag om et rammeprogram om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder.

Friheden kan kun sikres, når det sker inden for rammerne af den personlige sikkerhed, som loven giver. Navnlig kan borgernes frihed og rettigheder kun sikres, hvis de i tilstrækkelig grad beskyttes mod kriminelle handlinger, som ikke kun truer enkeltpersoners frihed og rettigheder, men også det demokratiske samfund og retsstaten.

Selv om medlemsstaterne tager deres del af ansvaret for at sikre frihed og sikkerhed for alle i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, skal EU-institutionerne også bidrage til at takle de sikkerhedsrisici, borgerne udsættes for i dagligdagen. At beskytte borgernes liv og ejendom er en helt central opgave, som giver myndighederne og politikkerne deres legitimitet, og borgerne forventer, at trusler mod deres sundhed og sikkerhed også imødegås på EU-plan. Endvidere giver friheden i et EU uden indre grænser EU et særligt ansvar.

Terrorisme og andre former for kriminalitet er en potentiel trussel for hver eneste EU-borger. Terrorhandlinger berører hele EU og ikke kun det land, hvor de finder sted, da de udgør et angreb mod de værdier, EU er baseret på. Selv om organiseret kriminalitet og terrorisme længe har været betragtet som centrale trusler mod EU's sikkerhed (f.eks. i den europæiske sikkerhedsstrategi af 12. december 2003), har EU også et ansvar for at forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af kriminalitet generelt. Artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union giver klart EU mandat til at give borgerne et højt sikkerhedsniveau ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel og forbrydelser mod børn, ulovlig narkohandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig gennem et tættere samarbejde mellem politistyrkerne, toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder.

Da det har vist sig, at der er et stort behov for mange foranstaltninger på dette politikområde, har det sat gang i en proces, hvori EU's rolle til stadighed vokser. De foranstaltninger, der blev gennemført inden for rammerne af den såkaldte Wien-handlingsplan[2], og de retningslinjer, der blev afstukket på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999, har været en succes. Under etableringen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed plejede EU at fokusere på lovgivningsforanstaltninger, hvortil der kun blev bevilget finansiel støtte af temmelig beskedent omfang, men EU's indsats på dette område bør nu gå ind i en fase, hvor det operationelle aspekt er vigtigere. Navnlig i forbindelse med trusler om terror er spørgsmålet om sikkerhed blevet mere presserende, og det kræver en mere operationel og overordnet strategi.

På grundlag af Haag-programmet, som Det Europæiske Råd vedtog i november 2004, og med henblik på traktaten om en forfatning for Europa vil det være nødvendigt yderligere at styrke og udvide indsatsen for at forebygge og bekæmpe terrorisme og andre former for kriminalitet på EU-plan. Dette skal omfatte en styrkelse og strømlining af medlemsstaternes bestræbelser og mere vægt på en sund anvendelse af retlige og politiske foranstaltninger. Merværdien på EU-plan af foranstaltninger på dette område opnås navnlig ved, at EU fungerer som katalysator, idet EU-finansieret samarbejde skaber bevidsthed om de fælles udfordringer og trusler og andre fælles emner og værdier blandt medlemsstaterne, og det gør det lettere at finde frem til fælles strategier på områder, der traditionelt i høj grad henhører under den nationale suverænitet. Endvidere kan den finansielle støtte sikre en ligelig deling af ansvaret mellem medlemsstaterne og dermed styrke solidariteten mellem dem og generelt give fordele i form af det øgede udbytte af en indsats på EU-plan.

Forslaget til rammeprogram OM SIKKERHED OG BESKYTTELSE AF FRIHEDSRETTIGHEDER

Programmets mål og struktur

For at kunne tage ovennævnte udfordringer op foreslås der et rammeprogram for sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder. Hovedformålet med rammeprogrammet er at sikre et effektivt, operationelt samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, herunder konsekvenserne heraf, organiseret og almindelig kriminalitet, at støtte efterretningsvirksomheden på europæisk plan og styrke forebyggelsen af kriminalitet og terrorisme for at fremme sikre samfund baseret på retsstatsprincipperne.

På grundlag af Haag-programmet og en yderligere analyse af de fremtidige behov på sikkerhedsområdet konkluderer Kommissionen at følgende specifikke mål navnlig skal forfølges under gennemførelsen af rammeprogrammet:

- For det første skal den finansielle støtte fortsat fremme og udvikle koordineringen, samarbejdet og den gensidige forståelse mellem retshåndhævende myndigheder, andre nationale myndigheder og relaterede EU-organer. Inden for rammerne af disse kerneaktiviteter vil der blive lagt særlig vægt på at forbedre situationen med hensyn til den til rådighed stående mængde oplysninger og efterretninger og udvekslingen og forvaltningen af sådanne oplysninger til brug for retshåndhævelse og suppleret af hensigtsmæssige, sunde og gennemsigtige foranstaltninger vedrørende databeskyttelse. Det vil gøre retshåndhævelsen bedre og mere effektiv på tværs af medlemsstaterne. Et andet vigtigt element er evalueringen af de eksisterende og fremtidige politiske og retlige foranstaltninger på EU-plan, herunder deres anvendelse og effektivitet.

- For det andet bør der lægges større vægt på at fremme og udvikle partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og strategier om forebyggelse af kriminalitet, statistik og kriminologi og desuden på beskyttelse af ofre for og vidner til kriminalitet. I den forbindelse vil de væsentligste krav være en konstruktiv dialog mellem de berørte i den offentlige og den private sektor (f.eks. retshåndhævende myndigheder, forvaltninger, erhvervslivet og organisationer for ofre for kriminalitet), et sundt statistisk grundlag og en bedre forståelse af fænomenet kriminalitet. For at finde en overordnet, hensigtsmæssig og afbalanceret reaktion på forskellige former for kriminalitet bør forebyggelse af kriminalitet i det lange løb blive et generelt hensyn, dvs. et integreret element, som inddrages i udformningen og gennemførelsen af andre politikker, i alle medlemsstater.

- For det tredje er der i stigende grad behov for en koordineret strategi på tværs af medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, beredskab og krise- og konsekvensstyring i forbindelse med mulige og faktiske terrortrusler. Med hensyn til beredskab har programmet navnlig til formål at fremme, støtte og evaluere udvekslingen af knowhow, viden og standarder for beskyttelse af kritisk infrastruktur, navnlig gennem risiko- og behovsvurderinger og udvikling af fælles sikkerhedsstandarder. Med hensyn til krise- og konsekvensstyring har programmet til formål at udvikle, gennemføre og fremme effektive og integrerede ordninger for krisestyring på EU-plan, der skal sikre en øjeblikkelig og effektiv udveksling af oplysninger og samarbejde mellem myndigheder med ansvar for retshåndhævelse, sikkerhed og civilbeskyttelse.

Disse mål har forskellig hjemmel i traktaterne. Retshåndhævelse, politisamarbejde og forebyggelse af kriminalitet er generelt omfattet af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (artikel 29-42). Beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorangreb skal betragtes som en særlig del, der supplerer generelle civilbeskyttelsesforanstaltninger, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (artikel 3 u). Som følge af disse grundlæggende forskellige retsforskrifter er det nødvendigt at lade rammeprogrammet bestå af to forskellige retsinstrumenter.

Det første retsinstrument vil dække forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og har hjemmel i artikel 30 og artikel 34, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union. I det program fokuseres der på tre tematiske områder, nemlig retshåndhævelse, forebyggelse af kriminalitet og kriminologi og desuden beskyttelse af vidner og ofre. Det andet retsinstrument vedrører forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorangreb og har hjemmel i artikel 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab[3].

Kommissionen har for nylig fremlagt detaljerede strategier og forslag på mange af disse områder. Der kan her navnlig henvises til de fire meddelelser fra Kommissionen om terrorisme af 20. oktober 2004[4], meddelelserne om informationsudveksling og samarbejde vedrørende terrorhandlinger○[5], om udvidelse af politi- og toldsamarbejdet i Den Europæiske Union[6] og om en forbedring af de retshåndhævende myndigheders adgang til oplysninger[7]. Kommissionen har desuden søgt råd hos eksperter og medlemsstaterne på forskellige ekspertmøder vedrørende tilknyttede emner, og det vil den fortsat gøre.

Europæisk merværdi

Rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder vil give en merværdi til den eksisterende nationale indsats på dette område, fordi det vil fungere som katalysator, idet EU-finansieret samarbejde vil skabe øget opmærksomhed om de problemer og værdier, medlemsstaterne har til fælles, og derved gøre det lettere at finde fælles strategier, bl.a. på retsområdet. Det skal ske ved at gennemføre de politiske målsætninger, der er opnået enighed om på EU-plan, og fremme anvendelsen heraf i nationale politikker, at støtte gennemførelsen af fællesskabsretten og sikre en ensartet anvendelse i hele EU, at fremme samarbejde og koordinering og at udvikle partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor.

Der vil blive anvendt et sæt fælles evalueringskriterier for alle programdele for at vurdere merværdien på EU-plan i forhold til den type virkning, der tilstræbes for at skabe sikre samfund under rammeprogrammet. Der kan f.eks. være tale om følgende kriterier:

- Kun at støtte aktiviteter, der er behov for på EU-plan for at støtte EU's målsætninger, EU-retten og EU's gennemførelsesordninger.

- At støtte aktiviteter, der supplerer aktiviteter på nationalt plan.

- At styrke de nationale udvekslinger på EU-plan og dermed skabe synergi og stordriftsfordele.

- Aktivt at involvere medlemsstaternes repræsentanter og andre berørte i gennemførelsen af programmet for dermed at skabe størst mulig komplementaritet med eksisterende aktiviteter.

Komplementaritet med andre instrumenter og politiske foranstaltninger

For at kunne drage nytte af synergivirkninger vil rammeprogrammet supplere det arbejde, der udføres af de forskellige EU-organer på dette område. EU's politienhed, Europol, kommer til at spille en stadig større rolle i forbindelse med både forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminalitet, herunder terrorisme. Politienhedens økonomiske ressourcer kan i nær fremtid måske tages fra fællesskabsbudgettet. Der vil være behov for tværnationale og nationale projekter under programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet for at styrke og supplere Europols aktiviteter i stedet for at overlappe dem i overensstemmelse med de årlige arbejdsprogrammer for rammeprogrammets to instrumenter og de generelle kriterier for at opnå støtte og sikre en merværdi på EU-plan. Det siger sig selv, at Kommissionens indsats inden for rammeprogrammet fuldt ud vil respektere Europols ansvarsområder. Der vil blive anvendt tilsvarende principper på uddannelsesforanstaltninger inden for rammerne af programmerne for så vidt angår Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) aktiviteter, som det er planlagt at finansiere over fællesskabsbudgettet.

Der vil desuden blive sikret fuldstændig komplementaritet med andre fællesskabsprogrammer. Det fremtidige syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling vil gøre det muligt at yde bred støtte til sikkerhedsforskning, bl.a. på tematiske områder såsom retshåndhævelse, forebyggelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og beskyttelse af privatlivet og kritisk informationsinfrastruktur. I forbindelse med forskningsprojekter vedrørende sikkerhed under det syvende rammeprogram for forskning og udvikling vil der blive fokuseret på teknologi (fra grundforskning til forskning forud for konkurrencestadiet), men også "blød" forskning vil være omfattet (f.eks. vedrørende socioøkonomiske forhold). I modsætning hertil vil der i forbindelse med rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder blive fokuseret på finansiering af særlige målrettede undersøgelser vedrørende emner såsom politisk støtte og anvendelse, gennemførelse eller tilpasning af teknologi til det formål. I bestemte sager kræves der på kort sigt konkrete løsninger på særlige behov for at gennemføre et specifikt og konkret politisk projekt. Via rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder vil der derfor blive finansieret et begrænset antal aktiviteter, der direkte tager sigte på at få iværksat konkrete politiske projekter, bl.a. forskning. Der vil i samarbejde med medlemsstaterne blive udarbejdet statistisk materiale ved brug af Fællesskabets statistiske program, når det er nødvendigt.

Med hensyn til bistand i nødsituationer har Kommissionen fremsat forslag om en solidaritetsfond og et instrument for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer[8] for derved at gøre det muligt at fastlægge en fælles strategi for sådanne situationer. Begge instrumenters anvendelsesområde dækker øjeblikkelig reaktion (f.eks. for at sætte ressourcer ind på at bekæmpe en katastrofe), finansiel bistand for at klare nødsituationer i kølvandet på en krise og i begrænset omfang et generelt beredskab. Disse nye instrumenter vil sikre fællesskabsmidler i forbindelse med alvorlige nødsituationer generelt , men en specifik del af rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder vil specielt vedrøre forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrortrusler.

For effektivt at bekæmpe terrorisme er der behov for sikkerhedsregler og viden, der går langt videre end de generelle sikkerheds- og civilbeskyttelsesbegreber. Det er f.eks. nødvendigt at vurdere spørgsmålet om infrastrukturers sårbarhed over for terrorangreb i lyset af særlige sikkerhedsbetingelser og -standarder, som det er nødvendigt at udvikle ud over de generelle sikkerhedsstandarder. I lyset heraf fokuseres der i programmet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme på trussels- og risikovurderinger, analyser af, hvad der er behov for ud over de generelle sikkerhedsordninger for effektivt at beskytte kritisk infrastruktur mod terrorangreb, og udvikling af særlige beredskabsplaner[9]. Programmet vil i begrænset omfang gøre det muligt at støtte nyskabende foranstaltninger, som det vil være muligt at overføre til EU-plan eller til andre medlemsstater. Det vil således først og fremmest være medlemsstaternes ansvar at opgradere sikkerheden i forbindelse med deres infrastruktur i henhold til de behov, der er indkredset, og om nødvendigt med støtte fra strukturfondene eller visse sektorprogrammer (f.eks. på transport-, energi-, folkesundheds- eller miljøområdet). Det undgås, at de særlige mål i programmet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme overlapper sådanne generelle ordninger.

Rammeprogrammet og de to tilknyttede instrumenter sigter snarere mod at forbedre den interne sikkerhed. I overensstemmelse med den foreslåede struktur for de finansielle rammer vil den eksterne dimension ikke være omfattet af rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder. Der vil blive taget behørigt hensyn til samarbejdet med tredjelande under udgiftsområde 4 i de foreslåede finansielle rammer gennem gennemførelse af de instrumenter vedrørende bistand til tredjelande, som Kommissionen fremsatte forslag om i september 2004. Der vil via de to foreslåede instrumenter blive skabt forbindelse mellem ekstern og intern sikkerhed, f.eks. gennem tredjelandes og internationale organisationers mulighed for at deltage i projekter.

Rationalisering og forenkling

Styrkelse af de eksisterende instrumenter

I evalueringerne af de foranstaltninger, EU har støttet i årenes løb på disse områder, anerkendes behovet for at fortsætte dem fuldt ud, idet de anvendes til at tackle en række specifikke og reelle problemer og medvirker til at løse dem på en positiv måde, og samtidig supplerer de den nationale indsats på de samme områder. I evalueringerne er der imidlertid også blevet indkredset adskillige svagheder, som det er nødvendigt at tage fat på, således at der via EU's indsats kan opnås endnu bedre resultater. Den nuværende situation med en lang række ret små budgetposter og ad hoc-finansiering af begrænset varighed og uden overordnet sammenhæng forhindrer, at EU's aktiviteter bliver tilstrækkelig effektive til at nå målsætningerne og sikre den bedste udnyttelse af de eksisterende menneskelige og finansielle ressourcer. Disse programmer, der gennemføres fuldstændig særskilt, skaber ikke reel synergi og kan endda skabe unødvendige overlapninger. For at få det bedst mulige resultat er der behov for at revurdere hvert programs målsætninger, forskellige interventionsformer og omfang.

Rammeprogrammet bygger på erfaringerne fra eksisterende foranstaltninger på disse områder, navnlig erfaringerne fra det eksisterende rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS)[10] og de forudgående programmer. Selv om den tilbundsgående evaluering af AGIS-programmet endnu ikke er afsluttet, kan det konstateres, at programmet har været meget nyttigt, og at det i væsentlig grad har været med til at forbedre den gensidige forståelse mellem nationale myndigheder og institutioner. De nye finansielle overslag, Haag-programmet og traktaten om en forfatning for Europa har ikke desto mindre medført en strategisk omlægning af de relevante finansielle programmer. I lyset heraf vil programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet erstatte AGIS-programmet fra 2007.

For så vidt angår delen om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring vil de forberedende foranstaltninger blive truffet i nærmeste fremtid inden for rammerne af et pilotprojekt vedrørende bekæmpelse af terrorisme. Pilotprojektet forventes at starte i 2005 og har bl.a. til formål at forbedre kommunikationen mellem nationale myndigheder om forebyggelse, beredskab og reaktion i forbindelse med terrorangreb, navnlig angreb, der har virkning på tværs af grænserne, kapacitetsopbygningen og de offentlige myndigheders teknologiske udstyr og at fremme en dialog om sikkerhed mellem den offentlige og den private sektor. De forberedende foranstaltninger vil i vid udstrækning blive iværksat i medfør af det fremtidige program om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme.

Fælles forvaltningsordninger

Formålet med et rammeprogram på dette område er at forenkle og rationalisere rammerne for så vidt angår både det finansielle, det retlige og det forvaltningsmæssige aspekt, at strømline budgetstrukturen, at øge sammenhængen og ensartetheden mellem programmerne og at undgå overlapninger. De to særprogrammer får samme gennemførelsesmekanismer, idet de vil blive forvaltet af Kommissionen (principielt direkte centraliseret forvaltning), der bistås af et komitologiudvalg; de forskellige typer foranstaltninger (Kommissionens projekter, tværnationale og nationale projekter) og interventioner vil blive afpasset efter hinanden, og det samme gælder for kriterierne for, at projekterne er støtteberettiget.

Selv om de to særprogrammer vil blive forvaltet centralt, er det ikke udelukket, at der senere vil blive indført en indirekte central forvaltning[11]. Andre gennemførelsesmekanismer såsom fælles forvaltning er blevet grundigt undersøgt, men de var ikke omkostningseffektive i lyset af de relativt små beløb, der er involveret. Den harmonisering og forenkling af procedurerne, der opnås ved at samle de forskellige dele i et enkelt organ, vil også sikre en rationalisering. En rationalisering af overvågnings- og evalueringsprocedurerne vil f.eks. gøre det muligt at opnå bedre resultater og lette overførslen af god praksis.

Når det har været hensigtsmæssigt, er der også blevet udviklet fælles gennemførelsesmekanismer med de to andre rammeprogrammer vedrørende et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (grundlæggende rettigheder og retfærdighed og solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme). De tre rammeprogrammer udgør tilsammen en sammenhængende "pakke" af foranstaltninger.

Sammenlignet med den nuværende situation som beskrevet ovenfor udgør det nye rammeprogram som helhed et væsentligt skridt fremad for så vidt angår forenkling, anvendelsesområde og fleksibilitet. Det giver f.eks. følgende fordele:

- Rammeprogrammet vil omfatte alle aktiviteter vedrørende retshåndhævelse og forebyggelse af kriminalitet i vid forstand, herunder politiarbejde, efterretning, kriminalpræventive foranstaltninger, bevidstgørelseskampagner, beskyttelse af vidner og ofre, beredskab og konsekvensstyring (retsudøvende aktiviteter vedrørende civile og strafferetlige sager og grundlæggende rettigheder vil følgelig blive samlet under rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed).

- Det giver mulighed for at koncentrere ressourcerne og mindske antallet af budgetposter og vil desuden øge gennemsigtigheden og skabe mulighed for bedre at vurdere merværdien af de trufne foranstaltninger.

- Betingelserne og retningslinjerne for finansiering på dette område vil blive fuldt afpasset efter hinanden, hvilket vil øge omkostningseffektiviteten, gennemsigtigheden og brugervenligheden og lette prioriteringen og evalueringen.

- Der vil blive mulighed for at støtte nyskabende projekter i medlemsstaterne, der eventuelt kan overføres til EU-plan og dermed give en løftestangseffekt. Medlemsstaterne vil også få mulighed for at foretage en vis prioritering blandt de nationale projekter.

- Betingelserne og retningslinjerne for finansiering af kommissionsprojekter og for samfinansiering vil blive præciseret og forenklet (f.eks. vil der være behov for færre partnere i forbindelse med tværnationale projekter).

- Komitologibestemmelserne vil blive forenklet og tilpasset andre fællesskabsprogrammer.

- Bestemmelserne om overvågning og beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser vil blive styrket og præciseret.

- Navnlig rammerne for konsekvensstyring og beredskab i forbindelse med terrortrusler vil i væsentlig grad blive styrket.

Rammeprogrammet er også udformet med henblik på traktaten om en forfatning for Europa. Forfatningen vil fjerne alle retlige "gnidninger" som følge af de nuværende traktaters "søjlestruktur" og tydeliggøre og styrke retsgrundlaget for foranstaltninger inden for forebyggelse af kriminalitet (artikel III-272), samarbejde om retshåndhævelse (artikel III-275) og civilbeskyttelse (artikel III-284), således at det bliver muligt at skabe yderligere synergivirkning, herunder med de relevante organer. Efter forfatningens ikrafttrædelse vil der ikke være behov for væsentlige ændringer af de to retsinstrumenter under rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder.

FINANSIELLE MIDLER

Det samlede beløb, der er planlagt til rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, er på 735 mio. EUR for perioden 2007-2013 (i løbende priser). Inden for denne finansieringsramme er der afsat 597,6 mio. EUR til programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og 137,4 mio. EUR til programmet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme.

Herudover er det planlagt at afsætte 553,4 mio. EUR til Europol for perioden 2007-2013, mens beløbet til CEPOL i samme tidsrum er på 64,4 mio. EUR.

Beløbene er vurderet på grundlag af de indkredsede behov, jf. ovenfor. Der skal tages hensyn til eventuelle erfaringer fra eksisterende foranstaltninger og programmer vedrørende sikkerhedsspørgsmål. Da en stor del af de aktiviteter, der skal støttes økonomisk, vedrører relativt nye områder på EU-plan, er det nødvendigt at gå forsigtigt til værks. For så vidt angår navnlig nationale projekter vil der via programmerne i begyndelsen blive ydet en temmelig beskeden indledende støtte. For at give de kompetente nationale organer tilstrækkelig tid til at forberede fremlæggelsen af nyskabende nationale projekter foreslås det først at stille en stor del af de finansielle midler til rådighed i anden halvdel af det tidsrum. Efter en midtvejsrevision, der er planlagt i 2010, kan andelen af nyskabende projekter i medlemsstaterne øges væsentligt. Sammenlignet med de tilknyttede foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af strukturfondene, er de skønnede beløb under alle omstændigheder relativ små. Det vil derfor kun i begrænset omfang være muligt at yde støtte til kapacitetsopbygning. Når der er behov for storstilet kapacitetsopbygning eller infrastruktur, kan det overvejes at anvende de "generelle" midler, der er beregnet til områder som samhørighed, regionaludvikling og forskning og teknologisk udvikling.

5. KONKLUSIONER

De nye finansielle overslag, Haag-programmet for øget frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU og den kommende ratificering af traktaten om en forfatning for Europa vil føre til en omstrukturering af de nuværende retlige og finansielle rammer på området intern sikkerhed.

Det foreslåede rammeprogram vil strømline, forenkle og rationalisere den finansielle støtte på sikkerhedsområdet. Det sætter EU i stand til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for effektivt at beskytte EU-borgernes rettigheder og friheder mod terrorisme og andre former for kriminalitet. Rammeprogrammet består af to på hinanden tilpassede og supplerende retsinstrumenter, der skaber sunde retlige og finansielle rammer og den nødvendige fleksibilitet for at klare de nye udfordringer, der venter. Sammen med rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme vil det danne et hensigtsmæssigt grundlag for at bevare og udbygge EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

BILAG

Et rammeprogram om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder for perioden 2007-2013

Komplementaritet med agenturer og andre instrumenter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed

Der er inden for rammerne af de finansielle overslag planlagt adskillige supplerende instrumenter, der skal bidrage til at nå de politiske mål for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

- Rammeprogrammerne vil erstatte de mange forskellige budgetposter, Kommissionen på nuværende tidspunkt forvalter på dette område.

- Fællesskabsfinansiering af agenturer og fællesskabsorganer og/eller EU-organer.

- Udvikling og forvaltning af relaterede storstilede informationssystemer.

Følgende agenturer eller organer, der er knyttet til det område, rammeprogrammet dækker, er omfattet af de nye finansielle overslag:

- Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) , der forventes at blive omdannet til et EU-organ i overensstemmelse med det forslag til Rådets afgørelse, som Kommissionen fremsatte den 1. oktober 2004 (KOM(2004) 623 endelig). Det Europæiske Politiakademi finansieres på nuværende tidspunkt af medlemsstaterne.

- Ved forfatningens ikrafttrædelse vil Kommissionen tage skridt til at omdanne Den Europæiske Politienhed, Europol , der på nuværende tidspunkt finansieres af medlemsstaterne, til et EU-organ, der finansieres over fællesskabsbudgettet.

På grundlag af ovenstående er de budgetmæssige midler til ovennævnte fællesskabsretlige organer ikke medtaget i rammeprogrammerne.

De skal dog medtages som en del af bevillingerne til politikken på området frihed, sikkerhed og retfærdighed under udgiftsområde 3 i Fællesskabets fremtidige finansielle rammer.

BEGRUNDELSE

BAGGRUND

Udarbejdelsen af de finansielle overslag for 2007-2013 har lige fra begyndelsen været styret af en række politiske overvejelser for at sikre et passende forhold mellem de politiske mål og de beløb, der bevilges til at nå dem. I den forbindelse betragtes etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som et af de punkter, EU prioriterer højst i de kommende år, og dette skal støttes gennem en væsentlig forøgelse af de finansielle midler. Kommissionen understregede desuden i sin meddelelse "Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013"[12] og "Finansielle overslag 2007-2013"[13] vigtigheden af at bane vej for en betydelig forenkling, når de retlige instrumenter skal revideres i forbindelse med de næste finansielle overslag. Ved at strukturere forslagene omkring tre generelle og politisk styrede programmer ("Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme", "Grundlæggende rettigheder og retfærdighed" og "Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder") afstikker Kommissionen klare rammer for udviklingen i Fællesskabets indsats i forbindelse med de tre mål: retfærdighed, frihed og sikkerhed.

Begrundelse for foranstaltningen

Analyse af problemet

Inden for EU's mål om at bevare og udbygge EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er EU forpligtet til at sikre borgerne et højt sikkerhedsniveau ved at udvikle foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. Da det har vist sig, at der er et stort behov for mange foranstaltninger på dette politikområde, har det ført til en situation, hvor EU's rolle til stadighed vokser. Ud over de forskellige foranstaltninger på området retshåndhævelse er der behov for at styrke indsatsen vedrørende beredskab og konsekvensstyring.

Det Europæiske Råd udtalte i sin erklæring mod terrorisme den 25. marts 2004, at der var behov for en yderligere indsats for at forbedre EU's og medlemsstaternes kapacitet til at tage fat på problemerne i forbindelse med konsekvenserne af terrorangreb og afbøde følgerne af angreb på civilbefolkningen. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af juni 2004 vedrørende bekæmpelse af terrorisme Rådet og Kommissionen til "at vurdere medlemsstaternes kapacitet til både at forebygge og klare følgerne af en hvilken som helst type terrorangreb, til at identificere bedste praksis og til at foreslå de nødvendige foranstaltninger. Det nuværende samarbejde om civilbeskyttelse bør øges, så det afspejler medlemsstaternes vilje til at handle solidarisk i tilfælde af terrorangreb i en hvilken som helst medlemsstat eller i tilfælde af angreb på EU-borgere, der bor i andre lande." Denne indsats sker inden for rammerne af EU's civilbeskyttelsesordning, hvori der specifikt fokuseres på civilbeskyttelsesaspekterne og tages fat på de umiddelbare konsekvenser af alvorlige nødsituationer uanset deres art.

Som reaktion herpå vedtog Kommissionen den 20. oktober 2004 tre meddelelser med titlerne "Terrorangreb - forebyggelse, beredskab og reaktion", "Beredskab og konsekvensstyring i bekæmpelsen af terrorisme" og "Beskyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme".

Rådet henviste til disse meddelelser i sine konklusioner vedrørende forebyggelse, beredskab og reaktion i forbindelse med terrorangreb, der blev vedtaget den 2. december 2004, herunder EU's solidaritetsprogram om konsekvenserne af terrortrusler og -angreb. EU's solidaritetsprogram erstatter det foregående program vedrørende CBRN (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrusler).

Rådet konkluderede, at Kommissionen inden for de eksisterende strukturer skal etablere en integreret EU-krisestyringsordning i forbindelse med kriser med grænseoverskridende virkninger inden for EU. "ARGUS"-systemet bliver den logistiske grænseflade, der skal sikre en hurtig informationsstrøm mellem alle eksisterende systemer for hurtig varsling for at skabe størst mulig sikkerhed, herunder et net af retshåndhævende myndigheder. Der vil blive oprettet et krisecenter i Kommissionen, der skal koordinere indsatsen og evaluere de praktiske handlingsmuligheder samt træffe beslutning om hensigtsmæssige reaktioner under en krise. Der vil som en del af udformningen af et EU-program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP) blive etableret et informations- og varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN), der også vil blive forbundet med ARGUS. Rådet understregede, at der var brug for en integreret, sikkerhedsorienteret fremgangsmåde. For så vidt angår kritisk infrastruktur henviste Rådet navnlig til risiko- og trusselsvurderinger og sporing og identifikation af terrortrusler. Der er generelt behov for en mere overordnet, integreret og operationel strategi i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, hvilket indebærer en fornyet prioritering for så vidt angår finansiel støtte.

Under punkt 2.4 i Haag-programmet fastsættes det tydeligt, at "….. Det Europæiske Råd [anmoder] Rådet og Kommissionen om inden for deres eksisterende strukturer og med fuld respekt for de nationale beføjelser at oprette integrerede og koordinerede EU-krisestyringsordninger i forbindelse med kriser med grænseoverskridende virkninger inden for EU, som skal være implementeret senest den 1. juli 2006."

Vejen frem

For så vidt angår de finansielle forhold har Kommissionen som reaktion på disse behov og krav udformet et overordnet generelt program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, bl.a. et instrument vedrørende forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme, der skal sikre en ordentlig gennemførelse af specifikke ordninger som nævnt ovenfor og en effektiv beskyttelse af udsat infrastruktur mod terrortrusler. Som supplement til sidstnævnte instrument indeholder det generelle program et instrument vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Begge særprogrammers struktur vil så vidt muligt blive afpasset efter hinanden.

I særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme vil fokus blive lagt på forebyggelse og mindskelse af risiko for terrorangreb og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det omfatter også foranstaltninger vedrørende konsekvensstyring, for så vidt som disse ikke er omfattet af instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer og støtter EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der vil via programmet blive bevilget midler til projekter på EU-plan, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen, til samfinansiering af tværnationale projekter og til projekter i medlemsstaterne (nationale projekter), til yderligere fremme af innovationer for at overføre de opnåede erfaringer til tværnationale projekter og/eller EU-projekter. Denne type nationale projekter vil nødvendigvis sætte skub i udviklingen af moderne teknologi og metoder vedrørende forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme. Det er vigtigt, da civilsamfundet er nødt til at være på forkant med terroristernes udvikling af stadig mere sofistikerede metoder.

Programmets mål

a) Definition af generelle, specifikke og operationelle mål

Det overordnede mål for det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder er at garantere borgernes rettigheder og friheder i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og at beskytte dem mod kriminelle handlinger, der kan true både individuelle rettigheder, demokratiet og retsstaten. Særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme skal være med til at beskytte borgerne, deres friheder og samfundet mod terrorangreb og tilknyttede begivenheder og bevare EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at stimulere, fremme og udvikle foranstaltninger på områderne beredskab og konsekvensstyring.

For så vidt angår terrorangreb vil særprogrammet sigte mod at:

- stimulere, fremme og støtte risiko- og trusselsvurderinger vedrørende kritisk infrastruktur, herunder vurderinger på stedet, for at indkredse mulige terrormål og vurdere, om der eventuelt er behov for at forbedre deres sikkerhed

- fremme og støtte udviklingen af fælles sikkerhedsstandarder og udveksling af knowhow og viden om beskyttelse af kritisk infrastruktur

- fremme og støtte koordineringen af og samarbejdet om beskyttelse af kritisk infrastruktur på EU-plan.

For så vidt angår konsekvensstyring vil særprogrammet sigte mod at:

- stimulere, fremme og støtte udvekslingen af knowhow, viden og teknologi i forbindelse med de eventuelle følger af et terrorangreb

- stimulere, fremme og støtte udviklingen af relevante metoder og beredskabsplaner

- sikre realtidsinput af særlig ekspertise vedrørende terrorisme inden for rammerne af systemerne for den overordnede krisestyring, hurtig alarmering og civilbeskyttelse.

b) Komplementaritet/sammenhæng med andre instrumenter

Ved udarbejdelsen af særprogrammet vil der blive lagt særlig vægt på at sikre sammenhængen, komplementariteten og synergien med andre programmer, via hvilke foranstaltninger på relaterede politiske områder finansieres, og hvor støtten har hjemmel i forskellige traktater.

For det første supplerer særprogrammet et andet instrument under det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, nemlig særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, hvori der fokuseres på retshåndhævelse og forebyggelse af kriminalitet i betydningen i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. For det andet sikres der komplementaritet med det tilsvarende generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for så vidt angår bistand til ofrene, strafferetligt samarbejde og illegal indvandring.

For det tredje supplerer programmet andre fællesskabsprogrammer såsom det nye instrument for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer, rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling, EU's nye solidaritetsfond[14] og strukturfondene[15]. Via disse nye instrumenter vil der blive ydet fællesskabsstøtte til at klare større nødsituationer generelt, herunder øjeblikkelig reaktion (f.eks. ved at sætte ressourcer ind til bekæmpelse af en katastrofe), finansiel bistand til brug i nødsituationer i kølvandet på en krise og i begrænset omfang til beredskab og hurtig reaktion. Ud over denne generelle ordning omfatter delen om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring under det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder særlige foranstaltninger i forbindelse med terrortrusler.

For effektivt at bekæmpe terrorisme er der behov for specifikke sikkerhedsregler og viden, der går langt videre end de generelle sikkerheds- og civilbeskyttelsesbegreber. Det er f.eks. nødvendigt at vurdere spørgsmålet om infrastrukturers sårbarhed over for terrorangreb i lyset af særlige sikkerhedsbetingelser og -standarder, som det er nødvendigt at udvikle ud over de generelle sikkerhedsstandarder. I lyset heraf fokuseres der i særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme på trussels- og risikovurderinger, analyser af, hvad der er behov for ud over de generelle sikkerhedsordninger for effektivt at beskytte kritisk infrastruktur mod terrorangreb, og udvikling af særlige beredskabsplaner[16]. Det er således først og fremmest medlemsstaternes ansvar at opgradere sikkerheden i forbindelse med deres infrastruktur i forhold til behov, der er indkredset, og om nødvendigt med støtte fra strukturfondene eller visse sektorprogrammer (f.eks. på transport-, energi-, folkesundheds- eller miljøområdet). Under alle omstændigheder overlapper de særlige mål for instrumentet vedrørende beskyttelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme ikke målene for disse andre fællesskabsstøtteordninger.

EVALUERING

Kommissionens arbejdsdokument med den forudgående evaluering og den foreløbige konsekvensanalyse af særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme viser, hvor hensigtsmæssig den politiske strategi, der er valgt, er til at nå de ønskede mål.

Retsgrundlag og valg af instrument

Retsgrundlag

Da der ikke findes en specifik bestemmelse herom, udgør artikel 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab et passende retsgrundlag for ikke blot civilbeskyttelse, men også tilknyttede foranstaltninger vedrørende forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring.

Under de nuværende traktater er proceduren for vedtagelse af retsinstrumenter på dette område væsentlig forskellig fra proceduren i forbindelse med samarbejdet mellem politi og retshåndhævende myndigheder (sidstnævnte område er omfattet af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union). Det er derfor ikke muligt at samle alle relevante mål i det generelle program i ét enkelt retsinstrument. Der foreslås derfor to instrumenter, nemlig et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Union[17] og et andet særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme med hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Foranstaltninger fastsat i programmet

Der er planlagt følgende forskellige typer foranstaltninger:

- Projekter med en europæisk dimension, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen, bl.a. koordineringsordninger og netværker og analyser, herunder undersøgelser og aktiviteter, der tager sigte på at finde frem til løsninger, der er specielt relateret til konkrete politiske projekter.

- Tværnationale projekter, der iværksættes og forvaltes af mindst to medlemsstater (eller en medlemsstat og et ansøgerland) på de vilkår, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.

- Nationale projekter i medlemsstaterne på de vilkår, der er fastsat nedenfor, og de vilkår, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.

Nationale projekter vil kun være støtteberettigede, når de har form af startforanstaltninger eller supplerende foranstaltninger (forberedende eller supplerende tværnationale projekter/EU-projekter), hvis de giver mulighed for, at resultaterne kan overføres på EU-plan, eller de på anden måde i væsentlig grad bidrager til udviklingen af EU's politik på området forebyggelse og/eller bekæmpelse af kriminalitet.

Subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet

Forslaget overholder subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og den tilknyttede protokol. For så vidt angår subsidiaritetsprincippet forsøger man ikke via det foreslåede program at trænge ind på områder, der er omfattet af nationale programmer, som de nationale myndigheder i hver medlemsstat har udviklet, men at fokusere på områder, hvor der kan forventes en merværdi på EU-plan. I lyset heraf kan de fleste af de aktiviteter, hvortil der ydes støtte via programmet, betragtes som et supplement til de nationale programmer og et forsøg på at skabe størst mulig synergi med foranstaltninger, der gennemføres af to eller flere medlemsstater (kan også omfatte ansøgerlande).

For så vidt angår proportionalitetsprincippet er forslaget udformet således, at der sikres størst mulig forenkling ikke kun for så vidt angår foranstaltningernes form - definitionerne af foranstaltninger i retsakten er gjort så generelle som mulig - men også for så vidt angår de administrative og finansielle krav til deres gennemførelse. Kommissionen har bestræbt sig på at finde den rette balance mellem fleksibilitet og brugervenlighed på den ene side og klarhed omkring formål og hensigtsmæssige finansielle og retssikkerhedsmæssige garantier på den anden.

I medfør af retningslinjerne i protokollen vedrørende anvendelsen af begge principper er det klart, at de områder, som programmet er rettet mod, har en række tværnationale aspekter, og at alle foranstaltninger på EU-plan derfor vil have klare fordele sammenlignet med foranstaltninger på medlemsstatsplan.

Valg af instrument

Denne del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder vil blive forvaltet direkte af Kommissionen, og der vil blive gennemført to hovedtyper foranstaltninger, nemlig indkaldelse af forslag til finansiering af projekter, der fremlægges inden for rammerne af de fastsatte mål, og foranstaltninger, som Kommissionen direkte udvikler med henblik på at nå de nævnte mål, men også for at overvåge og vurdere resultaterne og om nødvendigt foreslå tilpasninger og ændringer.

Forenkling og rationalisering

Den foreslåede strategi vil bidrage til den centrale målsætning vedrørende forenkling af instrumenterne, både hvad angår de juridiske og forvaltningsmæssige aspekter, og vedrørende strømligning af budgetstrukturen. Den vil også øge sammenhængen og ensartetheden mellem instrumenterne og sørge for, at der ikke forekommer overlapning mellem dem. Selv om der vil være behov for yderligere menneskelige ressourcer for at klare fremtidige udvidelser, vil der blive opnået en bedre fordeling af de menneskelige ressourcer ved at lade mindre budgetposter (som er ressourcekrævende) bortfalde og integrere eksisterende programmer i et enkelt, sammenhængende og strømlinet program. Dette vil skabe et passende forhold mellem udgifter og tilknyttede administrative omkostninger.

Den foreslåede rationalisering vil også være til gavn for slutbrugerne, da den øger instrumenternes synlighed, klarhed og sammenhæng. Det vil blive lettere for støtteansøgere at ansøge om midler takket være den standardiserede fremgangsmåde og de harmoniserede gennemførelsesbestemmelser.

Kommissionen kan beslutte at overdrage en del af budgetgennemførelsen i forbindelse med programmet til et gennemførelsesorgan, jf. artikel 54, stk. 2, litra a), i finansforordningen. Kommissionen kan oprette denne type organer i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser og gennemførelsesbestemmelserne herfor samt Rådets forordning nr. 58/2003 om vedtægterne for de gennemførelsesorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med fællesskabsprogrammer. Inden Kommissionen træffer sin beslutning, foretager den en costbenefitanalyse, der indkredser de opgaver, det kan begrundes at udlicitere, koordinerings- og kontroludgifterne, virkningerne for de menneskelige ressourcer, mulige besparelser, effektivitet og fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af de udliciterede opgaver, forenkling af de anvendte procedurer, hvor tæt de udliciterede aktiviteter er på slutbrugerne, Fællesskabets synlighed og behovet for at bevare en passende knowhow i Kommissionen.

BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER

Det samlede beløb, der er planlagt til det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder er på 735 mio. EUR for perioden 2007-2013 (i løbende priser). Inden for denne finansieringsramme skal 137,4 mio. EUR gå til særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme.

Konklusion

Det nye, foreslåede instrument er i tråd med den linje, Kommissionen lagde for så vidt angår de politiske og finansielle udfordringer fra 2007 og fremover. Hensigten er at supplere, forenkle og rationalisere de eksisterende instrumenter og sikre den nødvendige fleksibilitet for at nå nye mål og sikre en tilpasning uden problemer til de nye retlige rammer, når forfatningstraktaten træder i kraft.

2005/0034 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om et særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme for perioden 2007-2013 Det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308, og under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[18],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[19],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[20],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[21], og

ud fra følgende betragtninger:

1. Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme udgør væsentlige aspekter af målsætningen om at bevare og udbygge EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som omhandlet i artikel 2, fjerde led, i traktaten om Den Europæiske Union.

2. Fællesskabet skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre terrorister i at angribe demokratiske værdier, retsstaten, det åbne samfund og vore borgeres og samfunds frihed og så vidt muligt begrænse følgerne af eventuelle angreb.

3. I Haag-programmet, som blev udformet på Det Europæiske Råds møde i november 2004[22], opfordres der til at oprette integrerede og koordinerede EU-krisestyringsordninger i forbindelse med kriser med grænseoverskridende virkninger inden for EU.

4. I EU's ændrede handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme som vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004[23] blev forebyggelse og konsekvensstyring i forbindelse med terrorangreb og beskyttelse af kritiske infrastrukturer indkredset som et af nøgleområderne.

5. Den 2. december 2004 vedtog Rådet EU's ændrede solidaritetsprogram om følgerne af terrortrusler og -angreb[24], hvori betydningen af risiko- og trusselsvurderinger, beskyttelse af kritisk infrastruktur, mekanismer til sporing og identifikation af terrortrusler samt styrkelse af politisk og operationelt beredskab og kapacitet i forbindelse med konsekvensstyring blev understreget.

6. Fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet[25], der blev etableret ved Rådets beslutning (EF, Euratom) 2001/792 af 23. oktober 2001, indeholder bestemmelser vedrørende en øjeblikkelig indsats i tilfælde af alle større ulykker, men er ikke udformet specielt med henblik på forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorangreb.

7. Af hensyn til effektiviteten, omkostningseffektiviteten og gennemsigtigheden bør den særlige indsats for så vidt angår forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme strømlines og finansieres via et enkelt program.

8. Af hensyn til retssikkerheden og sammenhængen samt komplementariteten med andre finansielle programmer bør begreberne "forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger", "krise- og konsekvensstyring" og "kritisk infrastruktur" defineres.

9. Kommissionens indsats er sammen med tværnationale projekter, når dette er hensigtsmæssigt, vigtig for at sikre et integreret og koordineret EU-tiltag. Det er desuden nyttigt og hensigtsmæssigt at støtte projekter i medlemsstaterne i det omfang, de kan give nyttige erfaringer og viden med henblik på yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan, navnlig tilsyn og risiko- og trusselsvurderinger.

10. Det er endvidere hensigtsmæssigt at sikre, at tredjelande og internationale organisationer kan deltage i tværnationale projekter.

11. Det er nødvendigt at sikre komplementaritet med andre fællesskabsprogrammer og EU-programmer såsom EU's solidaritetsfund og instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer, fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling samt strukturfondene.

12. Målene for dette program kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af initiativets omfang og konsekvenser bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

13. Udgifterne i forbindelse med programmet bør være forenelige med loftet under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag. Det er nødvendigt på forhånd at sikre fleksibilitet i forbindelse med udformningen af programmet for at gøre det muligt eventuelt at foretage tilpasninger i forbindelse med de planlagte foranstaltninger og derved imødekomme udviklingen i behovene i perioden 2007-2013. Afgørelsen bør derfor kun indeholde en generisk definition af de planlagte foranstaltninger og deres respektive administrative og finansielle ordninger.

14. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[26] og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[27] bør der træffes passende foranstaltninger for at forhindre uregelmæssigheder og svig og tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, forkert udbetalt eller ukorrekt anvendt.

15. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[28] og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[29], som sikrer Fællesskabets finansielle interesser, finder anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelhed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for deres gennemførelse og forvaltning og det krævede forhold mellem ressourcer og den administrative byrde, der er forbundet med deres anvendelse.

16. I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[30], bør de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages efter høringsproceduren som omhandlet i førstnævnte afgørelses artikel 3. Dette er hensigtsmæssigt, da programmet ikke har væsentlig indflydelse på EU's budget.

17. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab indeholder ikke andre beføjelser til at vedtage denne afgørelse end de i henholdsvis artikel 308 og 203 fastsatte -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

I medfør af denne afgørelse oprettes der for perioden 1. januar 2007-31. december 2013 et særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme (i det følgende benævnt "programmet") som en del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Denne afgørelse finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved

a) "forebyggelse og beredskab": foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge og/eller mindske risikoen for terrorangreb og/eller konsekvenserne heraf, navnlig ved hjælp af risiko- og trusselsvurderinger, tilsyn og udvikling af fælles standarder for teknologi og metoder

b) "konsekvensstyring": de foranstaltninger, der begrænser konsekvenserne på mellemlang sigt af terrorangreb, og som er nødvendige for at bevare EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

c) "kritisk infrastruktur": de fysiske ressourcer, tjenester, kommunikationsfaciliteter, netværker og/eller systemer, hvis afbrydelse eller ødelæggelse i alvorlig grad vil påvirke borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske velfærd eller forhindre, at EU eller medlemsstaternes regeringer fungerer effektivt.

Artikel 3

Programmets generelle mål

1. Dette program skal være med til at beskytte borgerne, deres friheder og samfundet mod terrorangreb og tilknyttede begivenheder og sikre, at EU forbliver et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

2. Programmets generelle mål er at bidrage til udviklingen af andre EU-politikker og fællesskabspolitikker, f.eks. det politimæssige og strafferetlige samarbejde, miljøbeskyttelse, folkesundhed, transport, forskning og teknologisk udvikling samt økonomisk og social samhørighed.

Artikel 4

Specifikke mål

1. Inden for rammerne af de generelle mål skal programmet stimulere, fremme og sikre udviklingen af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger og konsekvensstyring, medmindre disse områder er omfattet af andre retsinstrumenter.

2. For så vidt angår forebyggelse og beredskab i forbindelse med terrorangreb tager programmet sigte på at:

a) stimulere, fremme og støtte risiko- og trusselsvurderinger vedrørende kritisk infrastruktur, herunder vurderinger på stedet, for at indkredse mulige terrormål og vurdere, om der eventuelt er behov for at forbedre deres sikkerhed

b) fremme og støtte udviklingen af fælles sikkerhedsstandarder og udveksling af knowhow og viden om beskyttelse af kritisk infrastruktur

c) fremme og støtte koordineringen af og samarbejdet om beskyttelse af kritisk infrastruktur på EU-plan.

3. For så vidt angår konsekvensstyring i tilfælde af terrorangreb tager programmet sigte på at:

a) stimulere, fremme og støtte udvekslingen af knowhow, viden og teknologi i forbindelse med de eventuelle følger af et terrorangreb

b) stimulere, fremme og støtte udviklingen af relevante metoder og beredskabsplaner

c) sikre realtidsinput af særlig ekspertise vedrørende terrorisme inden for rammerne af systemerne for den overordnede krisestyring, hurtig alarmering og civilbeskyttelse.

Artikel 5

Tilskudsberettigede foranstaltninger

1. Med henblik på at forfølge de generelle og specifikke mål, der er fastsat i artikel 3 og 4, ydes der via programmet finansiel støtte til følgende typer foranstaltninger:

a) Projekter med en europæisk dimension, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen.

b) Tværnationale projekter, der skal have deltagelse af partnere fra mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og et ansøgerland.

c) Nationale projekter i medlemsstaterne, der

- forbereder tværnationale projekter og/eller Fællesskabets foranstaltninger ("startforanstaltninger")

- supplerer tværnationale projekter og/eller Fællesskabets foranstaltninger ("supplerende foranstaltninger")

- bidrager til udviklingen af innovative metoder og/eller teknologier, der kan overføres til foranstaltninger på fællesskabsplan, eller udvikler sådanne metoder eller teknologier med henblik på overførsel af disse til andre medlemsstater og/eller ansøgerlande

- på anden måde i væsentlig grad bidrager til at beskytte EU og EU-borgerne mod terrorangreb.

2. Der kan navnlig ydes finansiel støtte til

a) foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde og koordinering (styrkelse af netværkssamarbejde, gensidig tillid og forståelse, udvikling af beredskabsplaner, udveksling og formidling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis)

b) analyser, overvågning, evaluering, revision og kontrol

c) udvikling og overførsel af teknologi og metoder, navnlig vedrørende informationsdeling og interoperabilitet

d) uddannelse, udveksling af personale og eksperter

e) bevidstgørelsesaktiviteter og informationsformidling.

Artikel 6

Adgang til programmet

1. Organer og organisationer, der er juridiske personer og oprettet i medlemsstaterne, kan indsende ansøgninger vedrørende projekter.

2. Medlemsstaterne kan indsende forslag til nationale projekter som defineret i artikel 5, stk. 1, litra c), til Kommissionen. Kommissionen fastsætter hvert år datoen for fremsendelse af forslag og træffer beslutning om disse forslag i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4.

3. For så vidt angår tværnationale projekter kan tredjelande og internationale organisationer deltage som partnere, men de kan ikke fremlægge projekter.

Artikel 7

Indsatstyper

1. Fællesskabets finansielle støtte kan antage følgende juridiske former:

a) Tilskud

b) Kontrakter om offentlige indkøb.

2. Fællesskabet vil desuden yde tilskud efter indkaldelse af forslag undtagen i hastende og behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis modtageren er af en sådan beskaffenhed, at der ikke er anden mulighed i forbindelse med en bestemt foranstaltning; tilskuddet ydes i form af driftstilskud og støtte til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats vil blive fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.

3. Der forventes udgifter til ledsageforanstaltninger i form af kontrakter om offentlige indkøb, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler. Dermed dækkes bl.a. udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.

Artikel 8

Gennemførelsesforanstaltninger

18. Kommissionen yder fællesskabsstøtten i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (i det følgende benævnt "finansforordningen").

19. For at gennemføre programmet skal Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål, der er fastsat i artikel 3, vedtage et årligt arbejdsprogram, der skal omfatte dens specifikke mål, tematiske prioritering, en beskrivelse af de ledsageforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.

20. Det årlige arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 9, stk. 2.

21. Ved evaluerings- og tildelingsprocedurerne i forbindelse med tilskud til foranstaltninger skal der bl.a. tages hensyn til følgende kriterier:

a) Projektets overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål i artikel 3 og foranstaltninger, der træffes på forskellige områder som specificeret i artikel 4 og 5.

b) Det foreslåede projekts kvalitet med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater.

c) Størrelsen af den fællesskabsfinansiering, der anmodes om, og dens relevans i forhold til de forventede resultater.

d) Virkningerne af de forventede resultater for de generelle mål i artikel 3 og de foranstaltninger, der træffes på forskellige områder som specificeret i artikel 4 og 5.

Artikel 9

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget") bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 10

Komplementaritet

1. Det vil blive tilstræbt at skabe synergi, sammenhæng og komplementaritet med andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter, bl.a. programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet[31] og programmet om strafferet[32], samt rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling og EU's solidaritetsfond og instrument for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer.

2. Dette program kan dele ressourcer med andre fællesskabsinstrumenter og EU-instrumenter, navnlig programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i begge programmer og andre fællesskabsinstrumenter og EU-instrumenter.

3. Projekter, der finansieres under denne afgørelse, vil ikke modtage finansiel støtte til samme formål fra andre fællesskabsinstrumenter og EU-instrumenter. Programmets støttemodtagere oplyser Kommissionen om støtte, der modtages fra fællesskabsbudgettet og andre kilder, samt om aktuelle finansieringsansøgninger.

Artikel 11

Budgetressourcer

Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i dette program, opføres som årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 12

Overvågning

1. For alle aktiviteter, der finansieres via programmet, indsender støttemodtageren tekniske og finansielle rapporter om projektets forløb. Der forelægges endvidere en endelig rapport inden tre måneder efter, at projektet er afsluttet. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold.

2. Uden at dette berører den kontrol, Revisionsretten foretager i forbindelse med de kompetente nationale revisionsinstitutioner eller -myndigheder i henhold til artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og enhver kontrol, der gennemføres i henhold til traktatens artikel 279, litra c), kan tjenestemænd eller andre ansatte i Kommissionen foretage kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver af de aktiviteter, der finansieres via programmet.

3. Kontrakter og aftaler, der følger af gennemførelsen af programmet, skal navnlig indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant), om nødvendigt på stedet, og om Revisionsrettens revision.

4. I fem år efter den sidste betaling til en foranstaltning holder modtageren af fællesskabsstøtte al dokumentation vedrørende udgifterne til projektet til rådighed for Kommissionen.

5. På grundlag af rapporter og stikprøver som omhandlet i stk. 1 og 2 tilpasser Kommissionen om nødvendigt omfanget af eller tildelingsbetingelserne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne.

6. Kommissionen træffer alle andre fornødne foranstaltninger for at kontrollere, at de finansierede projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne afgørelse og finansforordningen.

Artikel 13

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af projekter, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.

2. I forbindelse med fællesskabsforanstaltninger, der finansieres inden for rammerne af programmet, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser, der er fastsat på grundlag af programmet, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og som skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskaberne, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3. Kommissionen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle støtte til en foranstaltning eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af et projekt kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen slette resten af støttebeløbet og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt.

5. Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente i henhold til betingelserne i finansforordningen.

Artikel 14

Evaluering

1. Programmet vil løbende blive overvåget med henblik på at følge gennemførelsen af de planlagte aktiviteter.

2. Kommissionen sikrer en løbende, uafhængig og ekstern evaluering af programmet.

3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

a) inden 31. marts 2010 en midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet

b) inden 31. december 2010 en meddelelse om fortsættelsen af programmet

c) inden 31. marts 2015 en efterfølgende evalueringsrapport.

Artikel 15

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse har virkning fra tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra 1. januar 2007.

BEGRUNDELSE

BAGGRUND

Udarbejdelsen af de finansielle overslag for 2007-2013 har lige fra begyndelsen været styret af en række politiske overvejelser for at sikre et passende forhold mellem de politiske mål og de beløb, der bevilges for at nå dem. I den forbindelse betragtes etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som et af de punkter, EU prioriterer højst i de kommende år, og dette skal støttes gennem en væsentlig forøgelse af de finansielle midler. Kommissionen understregede desuden i sin meddelelse "Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013"[33] og "Finansielle overslag 2007-2013"[34] vigtigheden af at bane vej for en betydelig forenkling, når de retlige instrumenter skal revideres i forbindelse med de næste finansielle overslag. Ved at strukturere forslagene omkring tre generelle og politisk styrede programmer ("Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme", "Grundlæggende rettigheder og retfærdighed" og "Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder") afstikker Kommissionen klare rammer for udviklingen i Fællesskabets indsats i forbindelse med de tre mål: retfærdighed, frihed og sikkerhed.

Begrundelse for foranstaltningen

Analyse af problemet

Inden for EU's mål om at bevare og udbygge EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, er EU forpligtet til at sikre borgerne et højt sikkerhedsniveau ved at udvikle foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, navnlig gennem samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder politiet. Da det har vist sig, at der er et stort behov for mange foranstaltninger på dette politikområde, har det ført til en situation, hvor EU's rolle til stadighed vokser. Med udgangspunkt i den såkaldte Wien-handlingsplan[35] og baseret hovedsagelig på de retningslinjer, der blev afstukket på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999, har EU hovedsagelig truffet foranstaltninger på det retlige område, men også gennem programmer vedrørende finansiel støtte. Yderligere præciseringer af EU's rolle vil være indeholdt i traktaten om en forfatning for Europa og Haag—programmet, som Det Europæiske Råd vedtog i november 2004. I lyset af navnlig terrortruslerne har sikkerhedsspørgsmål fået fornyet betydning, og der er behov for en mere integreret og operationel fremgangsmåde. Samtidig skal EU's strategi for forebyggelse og bekæmpelse af andre former for kriminalitet end terrorisme gå ind i en mere operationel fase, selv om udformningen af nye retsforskrifter på dette område fortsat er vigtig.

Vejen frem

Det foreslåede svar på disse udfordringer er et samlet generelt program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, der kombinerer finansieringen under det eksisterende AGIS-program med supplerende elementer og prioriterede områder. Disse omfatter en bedre udveksling af oplysninger med den nødvendige it-støtte, indeksering af databaser og disses interoperabilitet, sikre kommunikationsteknologier og –metoder, nøglebegreber såsom retshåndhævelse ved brug af efterretning, partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og nyskabende fremgangsmåder til forebyggelse af kriminalitet. I forbindelse med terrorisme er det nødvendigt at knytte indsatsen sammen med civilbeskyttelsesordninger for at sikre beredskabet og mulighederne for hurtig reaktion i forbindelse med de særlige risici og trusler, der følger af terrorisme. Begge særprogrammers struktur vil så vidt muligt blive afstemt efter hinanden.

For så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet har samfinansiering af tværnationale projekter under AGIS-programmet (vedrørende emner såsom uddannelse, udvekslingsordninger, undersøgelser, konferencer, seminarer og andre foranstaltninger, der fremmer samarbejdet) og støtte i form af driftstilskud vist sig at være nyttig og vil fortsætte i medfør af dette forslag. Samtidig vil mulighederne for finansiering af projekter på EU-plan, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen, blive tydeliggjort i forslaget til Rådets afgørelse. Det vil endvidere være muligt at samfinansiere bilaterale og nationale projekter for yderligere at stimulere nyskabelser med henblik på overførsel af de opnåede erfaringer til tværnationalt plan og/eller EU-plan og samtidig lette ansøgningsproceduren for sådanne projekter. Det er hensigten, at denne type supplerende finansiering yderligere skal udvikle teknologien og rækken af til rådighed stående metoder med henblik på retshåndhævelse og forebyggelse af kriminalitet. Det er vigtigt, da offentlige organer og civilsamfundet er nødt til at holde trit med terroristernes udvikling af stadig mere sofistikerede metoder, navnlig når der er tale om organiseret kriminalitet, der går på tværs af grænserne.

Programmets mål

a) Definition af generelle, specifikke og operationelle mål

Det overordnede mål for det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder er at garantere borgernes rettigheder og friheder i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og at beskytte dem mod kriminelle handlinger, der kan true individuelle rettigheder, demokratiet og retsstaten.

Særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet tager navnlig sigte på at give borgerne et højt sikkerhedsniveau ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, forbrydelser mod børn, ulovlig narkohandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig.

Inden for rammerne af disse generelle målsætninger kan der indkredses tre større emner:

- at fremme og udvikle koordineringen, samarbejdet og den gensidige forståelse mellem retshåndhævende myndigheder, andre nationale myndigheder og relaterede EU-organer

- at stimulere, fremme og udvikle generelle metoder og værktøjer, der er nødvendige for strategisk at forebygge og bekæmpe kriminalitet, f.eks. partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, bedste praksis inden for forebyggelse af kriminalitet, sammenlignelige statistikker og anvendt kriminologi

- at fremme og udvikle bedste praksis for beskyttelse af ofre for og vidner til kriminalitet.

b) Komplementaritet/sammenhæng med andre instrumenter

Ved udarbejdelsen af programmet vil der blive lagt særlig vægt på at sikre sammenhængen, komplementariteten og synergien med andre programmer, via hvilke foranstaltninger på nærtliggende politiske områder finansieres, og hvor støtten har hjemmel i forskellige traktater.

For det første suppleres programmet af et andet instrument under det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, nemlig særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme, der går videre end til retshåndhævelse og forebyggelse af kriminalitet i den betydning, der er anvendt i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union ved at sikre den nødvendige forbindelse til beredskabet og konsekvensstyringen, herunder beskyttelse af udsat infrastruktur.

For det andet skal der sikres komplementaritet med det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, navnlig efter følgende retningslinjer:

- Selv om vægten i vedlagte forslag lægges på retshåndhævelse i form af samarbejde mellem politi og andre retshåndhævende myndigheder end domstolene, fokuseres der på domstolene i den strafferetlige del af programmet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed.

- For så vidt angår bistand til ofrene fokuseres der i særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet på ofrenes beskyttelse mod kriminelle trusler, mens ovennævnte instrumenter under det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed behandler bistand generelt til ofrene på domstolsplan, socialt og/eller administrativt plan.

- For så vidt angår illegal indvandring vedrører Fonden for De Ydre Grænser inden for rammerne af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme udveksling af særlige efterretningsoplysninger, mens særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet tager fat på problemet med udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende instanser.

For det tredje supplerer programmet andre fællesskabsprogrammer såsom rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling, EU's solidaritetsfond, instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer og strukturfondene.

EVALUERING

Kommissionens arbejdsdokument med den forudgående evaluering og den foreløbige konsekvensanalyse af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder viser, hvor hensigtsmæssig den valgte politiske strategi er til at nå de ønskede mål.

Den første årsrapport vedrørende gennemførelsen af AGIS-programmet viser klart, at potentielle støttemodtagere udviser stor interesse herfor. Kommissionen har modtaget flere forslag, end det har været muligt at finansiere med det til rådighed stående budget.

De fleste projekter under AGIS-programmet vedrører enten samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder (48,2 % af de samfinansierede projekter) eller forebyggelse af kriminalitet og/eller bekæmpelse af særlige former for kriminalitet (37,5 % af det samlede antal samfinansierede projekter). I rapporten anføres det desuden, at konferencer og seminarer udgør langt den vigtigste type foranstaltning med næsten halvdelen (46,4 %) af det samlede antal samfinansierede projekter. Den næstvigtigste type er forskning, undersøgelser og etablering af netværker (26,8 %). Uddannelses- og udvekslingsaktiviteter, der som følge af deres art er sværere at gennemføre end ovennævnte foranstaltninger, udgør en femtedel (20,5 %) af det samlede antal samfinansierede projekter.

Det erkendes i rapporten, at til trods herfor opfyldte en stor andel af de indkomne ansøgninger ikke kravene i indkaldelsen af forslag, fordi ansøgerne havde haft problemer med at bruge ansøgningsskemaerne og andre elektroniske skemaer eller med at opfylde de relevante kriterier.

Det kan konkluderes, at der er behov for at forenkle proceduren, navnlig for så vidt angår projekter, der involverer nyskabende metoder for så vidt angår enten forvaltning, metoder eller teknologi. Det kan ofte være svært at finde partnere i andre medlemsstater i tide, når et projekt stadig er i den tidlige og nyskabende fase. Derfor bør der også åbnes mulighed for bilaterale og nationale projekter for derved at stimulere nyskabende typer projekter.

En anden konklusion er, at for foranstaltninger på EU-plan, såsom uddannelse og udvekslingsordninger eller koordineringordninger og netværk, er der ofte brug for politiske retningslinjer fra Kommissionen og/eller om nødvendigt de herfor ansvarlige EU-organer. Der er derfor behov for en styrkelse og tydeliggørelse af rammerne for projekter, der iværksættes og/eller forvaltes af Kommissionen.

Retsgrundlag og valg af instrument

Retsgrundlag

I artikel 30 i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes anvendelsesområdet for den fælles indsats på området politisamarbejde og samarbejde med andre kompetente myndigheder i forbindelse med forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger, herunder de nationale myndigheders samarbejde med Europol (artikel 30, stk. 2). Dette retsgrundlag dækker alle mål i særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Selv om samarbejdet mellem domstolene ikke indgår som et særligt mål for programmet, bør artikel 31 i traktaten om Den Europæiske Union også medtages her, eftersom den finansielle støtte eventuelt vil skulle dække bestemte tilknyttede foranstaltninger vedrørende samarbejde, f.eks. mellem politi og domstole.

For så vidt angår retsinstrumentet og den relevante procedure fastsættes der i artikel 34, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union bestemmelser om Rådets afgørelser vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet. Det foreslåede retsgrundlag er således korrekt for så vidt angår formålet med særprogrammet.

Under de nuværende traktater er proceduren for vedtagelse af retsinstrumenter på området samarbejde mellem politi og retshåndhævende myndigheder væsentlig forskellig fra proceduren i forbindelse med civilbeskyttelse. Det er derfor ikke muligt at kombinere alle relevante mål i det generelle program i ét enkelt retsinstrument. Der foreslås derfor to instrumenter, nemlig et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Union og et andet særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme med hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.[36]

Foranstaltninger fastsat i programmet

Der er planlagt følgende forskellige typer foranstaltninger:

- Projekter med en europæisk dimension, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen, bl.a. koordineringordninger og netværker og analyser, herunder undersøgelser og aktiviteter, der tager sigte på at finde frem til løsninger, der er specielt relateret til konkrete politiske projekter.

- Tværnationale projekter, der iværksættes og forvaltes af mindst to medlemsstater (eller en medlemsstat og et ansøgerland) på de vilkår, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.

- Nationale projekter i medlemsstaterne på de vilkår, der er fastsat nedenfor, og de vilkår, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.

- Driftstilskud til ikke-statslige organisationer, der uden fortjeneste for øje forfølger mål med en europæisk europæisk dimension på de vilkår, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.

Nationale projekter vil kun være støtteberettigede, når de har form af startforanstaltninger eller supplerende foranstaltninger (forberedende eller supplerende tværnationale projekter EU-projekter), hvis de giver mulighed for, at resultaterne kan overføres på EU-plan, eller de på anden måde i væsentlig grad bidrager til udviklingen af EU's politik på området forebyggelse og/eller bekæmpelse af kriminalitet.

Subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet

Forslaget overholder subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og den tilknyttede protokol. For så vidt angår subsidiaritetsprincippet forsøger man ikke via det foreslåede program at trænge ind på områder, der er omfattet af nationale programmer, som de nationale myndigheder i hver medlemsstat har udviklet, men at fokusere på områder, hvor der kan forventes en merværdi på EU-plan. I lyset heraf kan de fleste af de aktiviteter, hvortil der ydes støtte via programmet, betragtes som et supplement til de nationale programmer og et forsøg på at skabe størst mulig synergi med foranstaltninger, der gennemføres af to eller flere medlemsstater (kan også omfatte ansøgerlande).

For så vidt angår proportionalitetsprincippet er forslaget udformet således, at der sikres størst mulig forenkling ikke kun for så vidt angår foranstaltningernes form - definitionerne af foranstaltninger i retsakten er gjort så generelle som mulig - men også for så vidt angår de administrative og finansielle krav til deres gennemførelse. Kommissionen har bestræbt sig på at finde den rette balance mellem fleksibilitet og brugervenlighed på den ene side og klarhed omkring formål og hensigtsmæssige finansielle og retssikkerhedsmæssige garantier på den anden.

I medfør af retningslinjerne i protokollen vedrørende anvendelsen af begge principper er det klart, at de områder, som programmet er rettet mod, har en række tværnationale aspekter, og at alle foranstaltninger på EU-plan derfor vil have klare fordele sammenlignet med foranstaltninger på medlemsstatsplan.

Forenkling og rationalisering

Den foreslåede strategi vil bidrage til den centrale målsætning vedrørende forenkling af instrumenterne, både hvad angår de juridiske og forvaltningsmæssige aspekter, og vedrørende strømlining af budgetstrukturen. Den vil også øge sammenhængen og ensartetheden mellem instrumenterne og sørge for, at der ikke forekommer overlapning mellem dem. Selv om der vil være behov for yderligere menneskelige ressourcer for at klare fremtidige udvidelser, vil der blive opnået en bedre fordeling af de menneskelige ressourcer ved at lade mindre budgetposter (som er ressourcekrævende) bortfalde og integrere eksisterende programmer i et enkelt, sammenhængende og strømlinet program. Dette vil skabe et passende forhold mellem udgifter og tilknyttede administrative omkostninger.

Den foreslåede rationalisering vil også være til gavn for slutbrugerne, da den øger instrumenternes synlighed, klarhed og sammenhæng. Det vil blive lettere for støtteansøgere at ansøge om midler takket være den standardiserede fremgangsmåde og de harmoniserede gennemførelsesbestemmelser.

Kommissionen kan beslutte at overdrage en del af budgetgennemførelsen i forbindelse med programmet til et gennemførelsesorgan, jf. artikel 54, stk. 2, litra a), i finansforordningen. Kommissionen kan oprette denne type organer i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser og gennemførelsesbestemmelserne herfor samt Rådets forordning nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med fællesskabsprogrammer. Inden Kommissionen træffer sin beslutning, foretager den en cost-benefitanalyse, der indkredser de opgaver, det kan begrundes at udlicitere, koordinerings- og kontroludgifterne, virkningerne for de menneskelige ressourcer, mulige besparelser, effektivitet og fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af de udliciterede opgaver, forenkling af de anvendte procedurer, hvor tæt de udliciterede aktiviteter er på slutbrugerne, Fællesskabets synlighed og behovet for at bevare en passende knowhow i Kommissionen.

Det nye, foreslåede instrument er i tråd med den linje, Kommissionen lagde for så vidt angår de politiske og finansielle udfordringer fra 2007 og fremover. Hensigten er at supplere, forenkle og rationalisere de eksisterende instrumenter og sikre den nødvendige fleksibilitet for at nå nye mål og uden problemer sikre en tilpasning til de nye retlige rammer, når forfatningstraktaten træder i kraft.

Budgetmæssige virkninger

Det samlede beløb, der er planlagt til det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, er på 735 mio. EUR for perioden 2007-2013 (i løbende priser). Inden for denne beløbsramme er der afsat 597,6 mio. EUR til programmet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

2005/0035 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet for perioden 2007-2013 Det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30 og 31 samt artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen[37],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[38], og

ud fra følgende betragtninger:

22. EU's mål om at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal som fastsat i artikel 2, fjerde afsnit, og artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union nås ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet.

23. For at beskytte vore borgeres frihed og sikkerhed mod kriminelle aktiviteter skal EU træffe de nødvendige foranstaltninger for effektivt at forebygge, påvise, undersøge og retsforfølge alle former for kriminalitet, navnlig i sager med et grænseoverskridende element.

24. På grundlag af konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999[39] har Det Europæiske Råd i Haag-programmet af november 2004[40], erklæringerne vedrørende terrorisme af september 2001 og marts 2004[41] og EU's narkotikastrategi endnu engang bekræftet, at udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed udgør en prioriteret opgave, navnlig beskyttelsen af borgerne mod forskellige kriminelle aktiviteter gennem forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet[42].

25. Det rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS), der blev indført ved Rådets afgørelse 2002/630/RIA af 22. juli 2002[43], har i væsentlig grad bidraget til at styrke samarbejdet mellem politiet og andre retshåndhævende myndigheder og domstolene i medlemsstaterne og til at forbedre den gensidige forståelse og den gensidige tillid i deres politi, domstole, retssystem og administrative system.

26. Det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for at finansiere foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge og bekæmpe kriminalitet, og revidere retningslinjerne af hensyn til effektiviteten, omkostningseffektiviteten og gennemsigtigheden.

27. Kommissionens foranstaltninger og tværnationale projekter er fortsat vigtige for at opnå et tættere og bedre samarbejde og en tættere og bedre koordinering mellem medlemsstaterne. Det er desuden nyttigt og hensigtsmæssigt at støtte projekter i medlemsstaterne i den udstrækning, de kan give nyttige erfaringer og knowhow, der kan anvendes i forbindelse med fremtidige projekter på EU-plan.

28. Da kriminalitet går på tværs af grænserne, er det hensigtsmæssigt at lade tredjelande og internationale organisationer deltage i tværnationale projekter.

29. Der skal sikres komplementaritet med hensyn til andre EU-programmer og fællesskabsprogrammer, f.eks. rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling, EU's solidaritetsfond, instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer og strukturfondene.

30. Målene for de foranstaltninger, der skal iværksættes, navnlig forebyggelse og bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af initiativets omfang og konsekvenser bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

31. I overensstemmelse med artikel 41, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at finansiere driftsudgifterne over afsnit VI i EU's budget.

32. Udgifterne i forbindelse med programmet bør være forenelige med loftet på udgiftsområde 3 i de finansielle overslag. Det er nødvendigt på forhånd at sikre fleksibilitet i forbindelse med udformningen af programmet for at gøre det muligt eventuelt at foretage tilpasninger i forbindelse med de planlagte foranstaltninger og derved at imødekomme udviklingen i behovene i perioden 2007-2013. Afgørelsen bør derfor kun indeholde en generisk definition af de planlagte foranstaltninger og deres respektive administrative og finansielle ordninger.

33. De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne afgørelse, bør med bistand fra et rådgivende udvalg vedtages i henhold til de procedurer, der er fastsat i afgørelsen. Dette er hensigtsmæssigt, da programmet ikke har væsentlig indflydelse på EU's budget.

34. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[44] og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[45] bør der træffes passende foranstaltninger for at forhindre uregelmæssigheder og svig, og tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, forkert udbetalt eller ukorrekt anvendt.

35. Rådets forordning (EF, Euratom), nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[46] og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[47], som sikrer Fællesskabets finansielle interesser, finder anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelhed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for programmernes gennemførelse og forvaltning og det krævede forhold mellem ressourcer og den administrative byrde, der er forbundet med deres anvendelse.

36. Det er hensigtsmæssigt fra 1. januar 2007 at erstatte rammeprogrammet om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS)[48] med dette program og med et nyt strafferetligt program[49] -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

I medfør af denne afgørelse oprettes der for perioden 1. januar 2007-31. december 2013 et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet (i det følgende benævnt "programmet") som en del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder for at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Artikel 2

Programmets generelle mål

37. Dette program skal bidrage til at skabe et højt tryghedsniveau for borgerne ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel og forbrydelser mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig.

38. Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs målsætninger og beføjelser, bidrager programmets målsætninger til udviklingen af Fællesskabets politikker.

Artikel 3

Emner og særlige mål

39. Programmet omfatter tre emner:

a) retshåndhævelse

b) forebyggelse af kriminalitet og kriminologi

c) beskyttelse af vidner og ofre.

40. Inden for rammerne af de generelle mål bidrager programmet til at nå følgende specifikke mål:

a) at fremme og udvikle koordineringen, samarbejdet og den gensidige forståelse mellem retshåndhævende myndigheder, andre nationale myndigheder og relaterede EU-organer

b) at stimulere, fremme og udvikle generelle metoder og værktøjer, der er nødvendige for strategisk at forebygge og bekæmpe kriminalitet, f.eks. partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, bedste praksis inden for forebyggelse af kriminalitet, sammenlignelige statistikker og anvendt kriminologi

c) at fremme og udvikle bedste praksis for beskyttelse af ofre for og vidner til kriminalitet.

41. Programmet vedrører ikke retssamarbejde. Det kan dog omfatte foranstaltninger, der sigter mod samarbejde mellem retsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder.

Artikel 4

Tilskudsberettigede foranstaltninger

42. Med henblik på at forfølge de generelle og særlige mål, der er fastsat i artikel 2 og 3, ydes der via programmet finansiel støtte til følgende typer foranstaltninger:

a) Projekter med en europæisk dimension, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen

b) Tværnationale projekter, der skal have deltagelse af partnere fra mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og et ansøgerland

c) Nationale projekter i medlemsstaterne, der

- forbereder tværnationale projekter og/eller EU's foranstaltninger ("startforanstaltninger")

- supplerer tværnationale projekter og/eller EU's foranstaltninger ("supplerende foranstaltninger")

- bidrager til udviklingen af innovative metoder og/eller teknologier, der kan overføres til foranstaltninger på EU-plan, eller udvikler sådanne metoder eller teknologier med henblik på overførsel af disse til andre medlemsstater og/eller ansøgerlande

- på anden vis i væsentlig grad bidrager til udviklingen af EU's strategi for forebyggelse og/eller bekæmpelse af kriminalitet.

d) Driftstilskud til ikke-statslige organisationer, der uden fortjeneste for øje forfølger målene i dette program på europæisk plan.

43. Der kan navnlig ydes finansiel støtte til

44. foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde og koordinering (styrkelse af netværkssamarbejde, gensidig tillid og forståelse, udveksling og formidling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis)

45. analyse, overvågning og evaluering

46. udvikling og overførsel af teknologi og metoder

47. uddannelse, udveksling af personale og eksperter

48. bevidstgørelsesaktiviteter og informationsformidling.

Artikel 5

Adgang til programmet

49. Programmet er rettet mod retshåndhævende myndigheder, andre offentlige og/eller private organer, personer og institutioner, herunder lokale, regionale og nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, universiteter, statistiske kontorer, medierne, ikke-statslige organisationer, partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og relevante internationale organer.

50. Organer og organisationer, der er juridiske personer og oprettet i medlemsstaterne, kan indsende ansøgninger vedrørende projekter og driftstilskud.

51. Medlemsstaterne kan indsende forslag til nationale projekter som defineret i artikel 4, stk. 1, litra c), til Kommissionen. Den fastsætter hvert år datoen for fremsendelse af forslag og træffer beslutning om disse forslag i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4.

52. For så vidt angår tværnationale projekter kan tredjelande og internationale organisationer deltage som partnere, men de kan ikke fremlægge projekter.

Artikel 6

Indsatstyper

53. Fællesskabets finansielle støtte kan antage følgende juridiske former:

a) Tilskud

b) Kontrakter om offentlige indkøb.

54. EU vil desuden yde tilskud efter indkaldelse af forslag undtagen i hastende og behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis modtageren er af en sådan beskaffenhed, at der ikke er anden mulighed i forbindelse med en bestemt foranstaltning; tilskuddet ydes i form af driftstilskud og støtte til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats vil blive fastsat i de årlige arbejdsprogrammer.

55. Der forventes udgifter til ledsageforanstaltninger i form af kontrakter om offentlige indkøb, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med EU-midler. Dermed dækkes bl.a. udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.

Artikel 7

Gennemførelsesforanstaltninger

56. Kommissionen yder fællesskabsstøtte i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (i det følgende benævnt "finansforordningen").

57. For at gennemføre programmet skal Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål, der er fastsat i artikel 2, vedtage et årligt arbejdsprogram, der skal omfatte dens særlige mål, tematiske prioritering, en beskrivelse af de ledsageforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.

58. Det årlige arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 9.

59. Ved evaluerings- og tildelingsprocedurerne i forbindelse med tilskud til foranstaltninger skal der bl.a. tages hensyn til følgende kriterier:

a) Projektets overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål i artikel 2 og foranstaltninger, der træffes på forskellige områder som specificeret i artikel 3 og 4.

b) Det foreslåede projekts kvalitet med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater.

c) Størrelsen af den fællesskabsfinansiering, der anmodes om, og dens relevans i forhold til de forventede resultater.

d) Virkningerne af de forventede resultater for de generelle mål i artikel 2 og de foranstaltninger, der træffes på forskellige områder som specificeret i artikel 3 og 4.

60. Ansøgninger vedrørende driftstilskud, jf. artikel 4, stk. 1, litra d), vurderes bl.a. i lyset af følgende:

a) i hvor høj grad ansøgningen opfylder programmets mål

b) de planlagte aktiviteters kvalitet

c) aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne

d) aktiviteternes geografiske rækkevidde

e) costbenefitforholdet i den foreslåede aktivitet.

Artikel 8

Udvalg

61. Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget") bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionens repræsentant som formand.

62. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 9

Rådgivningsprocedure

63. Når der henvises til denne artikel, forelægger Kommissionens repræsentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, og i givet fald ved afstemning.

64. Udtalelsen optages i mødeprotokollen; desuden har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

65. Kommissionen tager i videst mulig udstrækning hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til udtalelsen.

Artikel 10

Komplementaritet

66. Det vil blive tilstræbt at skabe synergi, sammenhæng og komplementaritet med andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter, bl.a. programmet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring[50], programmet om strafferet[51], samt rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling,[52] og EU's solidaritetsfond og instrumentet for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer[53].

67. Dette program kan dele ressourcer med andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter, navnlig programmet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme, for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i begge programmer og de øvrige EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter.

68. Projekter, der finansieres under denne afgørelse, vil ikke modtage finansiel støtte til samme formål fra andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter. Programmets støttemodtagere oplyser Kommissionen om støtte, der modtages fra Den Europæiske Unions almindelige budget og andre kilder, samt om aktuelle finansieringsansøgninger.

Artikel 11

Budgetressourcer

Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i dette program, opføres som årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de disponible bevillinger for hvert regnskabsår inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 12

Overvågning

69. For alle aktiviteter, der finansieres via programmet, indsender støttemodtageren tekniske og finansielle rapporter om projektets forløb. Der forelægges endvidere en endelig rapport inden tre måneder efter, at projektet er afsluttet. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold.

70. Uden at dette berører den kontrol, Revisionsretten foretager i forbindelse med de kompetente nationale revisionsinstitutioner eller -myndigheder i henhold til artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og enhver kontrol, der gennemføres i henhold til traktatens artikel 279, litra c), kan tjenestemænd eller andre ansatte i Kommissionen foretage kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver af de aktiviteter, som finansieres via programmet.

71. Kontrakter og aftaler, der følger af gennemførelsen af programmet, skal navnlig indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant), om nødvendigt på stedet, og om Revisionsrettens revision.

72. I fem år efter den sidste betaling til et projekt holder støttemodtageren al dokumentation vedrørende udgifterne til projektet til rådighed for Kommissionen.

73. På grundlag af rapporter og stikprøver som omhandlet i stk. 1 og 2 tilpasser Kommissionen om nødvendigt omfanget af eller tildelingsbetingelserne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne.

74. Kommissionen træffer alle andre fornødne foranstaltninger for at kontrollere, at de finansierede projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne afgørelse og finansforordningen.

Artikel 13

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

75. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af projekter, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.

76. I forbindelse med EU-foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af programmet, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser, der er fastsat på grundlag af programmet, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og som skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af EU, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

77. Kommissionen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle støtte til en foranstaltning eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

78. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af et projekt kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen slette resten af støttebeløbet og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt.

79. Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente i henhold til betingelserne i finansforordningen.

Artikel 14

Evaluering

80. Programmet vil løbende blive overvåget for at følge gennemførelsen af de planlagte projekter.

81. Kommissionen sikrer en løbende, uafhængig og ekstern evaluering af programmet.

82. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

a) inden 31. marts 2010 en midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet

b) inden 31. december 2010 en meddelelse om fortsættelsen af programmet

c) inden 31. marts 2015 en efterfølgende evalueringsrapport.

Artikel 15

Overgangsbestemmelser

83. Denne afgørelse erstatter fra 1. januar 2007 de tilsvarende bestemmelser i afgørelse 2002/630/RIA om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS)[54].

84. Foranstaltninger, der iværksættes inden 31. december 2006 i medfør af afgørelse 2002/630/RIA, er, indtil de er fuldført, omfattet af førnævnte afgørelse.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse har virkning fra tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra 1. januar 2007.

FINANCIAL STATEMENT

LEGISLATIVE FINANCIAL STATEMENT

1. NAME OF THE PROPOSAL :

Programme “Security and Safeguarding Liberties“

Proposal for a Council Decision creating the programme “Prevention of and Fight against Crime” for the period 2007-2013

Proposal for a Council Decision creating the programme “Prevention, Preparednessand Consequence Management of Terrorism” for the period 2007-2013

2. ABM / ABB FRAMEWORK

1805 – Law enforcement cooperation and fight of and against general and organised crime

3. BUDGET LINES

3.1. Budget lines (operational lines and related technical and administrative assistance lines (ex- B.A lines)) including headings :

Financial Perspectives 2007-2013 : Heading 3.

3.2. Duration of the action and of the financial impact:

2007-2013

3.3. Budgetary characteristics ( add rows if necessary ) :

Budget line | Type of expenditure | New | EFTA contribution | Contributions from applicant countries | Heading in financial perspective |

Prevention of and fight against crime | Non-comp | Diff | No | NO | No | No 3 |

Prevention, Preparedness and Consequence Management of Terrorism | Non-comp | Diff | Yes | NO | No | No 3 |

4. SUMMARY OF RESOURCES

4.1. Financial Resources

4.1.1. Summary of commitment appropriations (CA) and payment appropriations (PA)

EUR million (to 3 decimal places)

…………………… | f |

TOTAL CA including co-financing | a+c+d+e+f |

4.1.2. Compatibility with Financial Programming

X Proposal is compatible with next financial programming 2007-2013

( Proposal will entail reprogramming of the relevant heading in the financial perspective.

( Proposal may require application of the provisions of the Interinstitutional Agreement[55] (i.e. flexibility instrument or revision of the financial perspective).

4.1.3. Financial impact on Revenue

X Proposal has no financial implications on revenue

( Proposal has financial impact – the effect on revenue is as follows:

NB: All details and observations relating to the method of calculating the effect on revenue should be shown in a separate annex.

EUR million (to one decimal place)

Prior to action [Year n-1] | Situation following action |

Total number of human resources | 37,5 | 40 | 44 | 47,5 | 51 | 54 | 55 |

5. CHARACTERISTICS AND OBJECTIVES

Need to be met in the short or long term

As regards the prevention of and the fight against crime , the support aiming to achieve the general and specific objectives will be aimed at three main areas:

a) law enforcement : to promote and develop coordination and cooperation between national authorities, in particular between law enforcement agencies;

b) crime prevention and criminology : to stimulate, promote and develop strategies, dialogue and partnership in respect of crime prevention, statistics and criminology;

c) protection of witnesses and victims : to promote and develop the means of protecting witnesses and victims of crime.

The scale of resources has been assessed in light of the needs, and giving the evolving nature of these, a mid-term review clause is included to enable progress in meeting the objectives and priorities to be reassessed.

As regards Prevention, Preparedness and Consequence Management of Terrorism, financial support will be targeted at a number of crucial areas, in particular, at:

- the establishment of a secure, rapid alert system which ensures a link between communication networks warning of threats to public safety and security, be they related to law enforcement agencies or other bodies;

- the identification and protection of critical infrastructure, i.e. infrastructure vulnerable to terrorist threats, consisting of all those facilities, networks and services which, if disrupted or destroyed, would have a serious impact on the health, safety, security and/or the economic well-being of EU citizens and/or on the effective functioning of government;

- the undertaking of audits, monitoring and evaluation activities to identify existing weaknesses, establish best practice in Member States and recommend legislative or other action where deficiencies are found with the aim of increasing the overall preparedness of the EU in the face of terrorism;

The impacts likely to result from the above actions are described within the extended impact assessment.

Value-added of Community involvement and coherence of the proposal with other financial instruments and possible synergy

The added value of the instruments is to provide the basis for efficient cooperation between law enforcement and other relevant authorities, with the aim of all Member States being able to put in place minimum levels of measures (both legislative and operational) to protect against crime and the threat of terrorist attack. This would mean that there is no “weak point” within the EU and within its critical infrastructure which could be exploited by organised crime (‘safe haven’) or terrorist, while also providing a level playing field for law enforcement authorities and for the private sector.As such, it is an integral part of creating an area of justice, freedom and security.As regards improving the quantity and quality of law enforcement relevant information available to national authorities, the EU intervention to supplement national action will allow to overcome existing systemic resistances within and between the different bodies involved. This additional support to the necessary improvements to existing communication channels and infrastructures at European level adds value by increasing capacity – indeed, individual action at national level would not be capable of achieving the same results.In relation to previous activities in this area, the current proposal will offer a comprehensive framework and contribute to the creation of systematic procedures for cooperation on law enforcement and countering the threat of terrorism as well as for cooperation between public authorities and the private sector. Where actions or initiatives are envisaged at EU level, these will be based on effective sharing of experience and best practice, so increasing efficiency and contributing to an overall reduction in the ‘unit costs’ of combating crime and responding to both the threat and consequences of terrorist attack. In addition, there will be a leverage effect, in the sense that contributions will also be made by grant beneficiaries, both because this is a requirement of EU funding and because of the effects of successful pilot projects and the development of best practice in encouraging national governments to provide more funding and support.

With regard to Prevention, Preparedness and Consequence Management of Terrorism, cooperation will have spin-off effects in terms of better targeted research on security against attack, leading to new innovative technology developments, harmonised and more efficient minimum industry security standards, more efficient resource planning and allocation, increased civil protection capacity, the development of emergency contingency plans and so on. Cooperation plus the centralised coordination of operations, while fully respecting national competences, provides the means for achieving greater efficiency and operational capability in respect of preparedness and of establishing a more rapid and effective system for consequence management throughout the EU.

Complementarity with other JLS programmes:

The Security programme and the two main strands which it comprises have the common goal, along with the two other JLS framework programmes, of establishing an area of freedom, security and justice in the EU where basic human rights are fully respected. Each of the three JLS programmes is designed to address particular aspects which are a critical part of the creation of such an area in the EU, given the integration of national economies and the goal of ensuring free movement of people as well as goods, services and capital between countries. As such, they tackle issues affecting freedom, security and justice which arise from the creation of economic and monetary union and the abolition of internal borders and which can only be effectively addressed at EU level. These issues are to do with cooperation, harmonisation, coordination of activities, the exchange and sharing of critical information and best practices and techniques, and establishing solidarity mechanisms for sharing the costs involved in pursuing common and agreed objectives in an equitable way.

They are reflected in the objectives set out in the Hague Programme adopted by the European Council in November 2004, which include: guaranteeing fundamental human rights throughout the EU, establishing minimum procedural safeguards and common access to justice, extending the mutual recognition of judicial decisions, fighting organised cross-border crime and the threat of terrorism, ensuring protection in accordance with international treaties to those in need, and regulating migration flows and controlling the external borders of the EU.

Each of the JLS framework programmes is aimed at pursuing these objectives in a complementary way without duplicating activities.

The activities under the Security programme, therefore, are designed to contribute to making the EU a safer place to live, where people can enjoy their basic freedoms without fear of crime or the threat of terrorist attack. As such, they are complementary to the activities undertaken under both the Solidarity and Justice programmes which have parallel aims. More specifically, the fight against organised, cross-border crime and against trafficking of people and drugs is complementary to the efforts made under the Solidarity programme to prevent illegal entry into the EU through the establishment of effective external border controls. The same applies to the measures taken to combat the threat of terrorism, including in particular exchange of information between relevant national, and EU-level, authorities, which both contribute to and are supported by the activities undertaken to control illegal entry.

The prevention of and fight against crime, by reinforcing law enforcement cooperation as well as to support the protection of witnesses and victims of crime, is also complementary to the actions supported under the Fundamental Rights and Justice programme to fight violence and to ensure the protection of fundamental rights (in particular as regards data protection) as well as to facilitate access to justice.

Complementarity with other instruments:

The support for the protection of victims and witnesses of crime funded under this programme is complementary to the support available under the Initiative on Fundamental Rights and Justice (particularly the instruments on criminal justice and on fight against violence) ) which provides general assistance to victims of trafficking and violent crime.

As regards the training of police officers an instrument already exists: the European College of Police (CEPOL), that could also provide the basis for such action on exchange of staff between police services.If CEPOL becomes a body financed by the EU budget, the dividing line between this and the new instrument will need to be reassessed.

In relation to improved information exchange, a close coordination will be ensure to create synergies between the existing projects in different areas (SIS, VISION, EURODAC) as well as forthcoming initiatives (VIS, SIS II). Also, the implementation of existing legislation in related areas will be closely monitored, to reap the benefits in terms of overcoming systemic resistances.

Complementarity with the objectives and tasks of Europol will be kept under review to avoid any overlap between proposals under this programme and Europol’s role.

On civil protection in general, the new Solidarity Instrument and the Response and Preparation Instrument for major emergencies will provide financial means both for immediate crisis management measures and for general preparation to crises. Apart from accidents and natural disasters, this will also include disasters caused by terrorist acts. Complementarity will be ensured on two levels: first, the instrument “Prevention, Preparedness and Consequence Management of Terrorism” will focus on integrating aspects of security and law enforcement into the rapid alert and crisis management system; second, on critical infrastructure and preparedness, it will focus on assessing and identifying the specific needs from a security point of view, while the Response and Preparation Instrument for major emergencies will focus on general civil protection (i.e. mainly relief to affected persons and if need be the environment).

Objectives, expected results and related indicators of the proposal in the context of the ABM framework

A key objective of the “Security” framework programme is to simplify and rationalise instruments both in legal and management terms, to streamline the budget structure, to increase coherence and consistency between programmes and avoid duplication of instruments.

The proposed simplification and rationalisation will benefit the end users as it increases the visibility, clarity and coherence of the instruments. Potential beneficiaries will find it easier to apply for funding in the different areas as a result of a more standardised approach and implementing provisions.

Delivery through alternative delivery mechanisms (externalisation, or shared management) has been examined in detail but was considered not appropriate at this stage.

The results envisaged could not be expected to be achieved at lower cost for several reasons:

- The level of intervention could not be lowered without running the risk of reducing the programme's impact to such a low level that the EU added value would be lost. The specific aims are set to be both achievable, given the resources proposed and in line with the expectations of the beneficiaries. The present proposal has carefully estimated the cost of reaching its objectives.

- The range of measures envisaged under this Programme will address those issues which cannot be handled by individual Member State from within their own financial and/or technical resources, and which require intervention at EU, bilateral or multilateral level, in order to optimise their effectiveness at least cost.

- The harmonisation and the simplification of the procedures will also contribute to avoiding duplication and focusing actions more effectively on EU added-value.

- The rationalisation of the monitoring and evaluation procedures will enable better outcomes to achieved and will make it more possible for multiplier effects to be generated.

- With regard to volume crime, the Programme is based on the premise that certain co-operation activities need to be taken at EU level in order to support prevention activities in the Member States more effectively, to avoid duplication of effort and to use resources more efficiently.

- A number of measures, for example in relation to crime statistics and crime proofing, are horizontal in nature and will support the development of effective policy and legislative responses to crime in all its manifestations.

Method of Implementation

Show below the method(s) chosen for the implementation of the action.

X Centralised Management

X Directly by the Commissionٱ Indirectly by delegation to:

ٱ Executive Agencies

ٱ Bodies set up by the Communities as referred to in art. 185 of the Financial Regulation

ٱ National public-sector bodies/bodies with public-service mission

ٱ Shared or decentralised management

ٱ With Member states

ٱ With Third countries

ٱ Joint management with international organisations (please specify)

Relevant comments:

In order to achieve the full objectives of the action programme under the provisions of the current Treaties, it has been decided to split the action programme into 2 legal instruments relating to 2 different legal bases as stated in Mr. Vitorino’s Communication to the Commission (SEC(2004) 1195, 28.9.2004), the actions proposed are provided through the current Treaties. The legal bases required to establish the programmes have been limited in number as far as the current Treaties allow, while within and across the new programmes common delivery, management and implementation mechanisms are set in place.

In order to achieve the general and specific and operational objectives, each programme within the “”Security and Safeguarding Liberties” envisage a range of actions, such as:

a) Projects initiated and managed by the Commission with a European dimension;

b) Transnational projects, which must involve partners in at least two Member States, or at least one Member State and an applicant country;

c) National projects within Member States, which

- prepare transnational projects and/or Commission actions (“starter measures”),

- complement transnational projects and/or Commission actions (“complementary measures”)

- contribute to developing innovative methods and/or technologies with a potential for transferability to actions on Union level, or develop such methods or technologies with a view to transferring them to other Member States and/or applicant countries, or

- contribute otherwise considerably to developing the Union policy on preventing and/or combating crime;

Operating grants for non-governmental organisations pursuing on a non-profit basis objectives of this programme on a European dimension.

In particular, support may be provided for :

- actions on operational cooperation and coordination (strengthening networking, mutual confidence and understanding, exchange and dissemination of information, experience and best practices)

- analytical, monitoring and evaluation activities,

- development and transfer of technology and methodology,

- training, exchange of staff and experts, and

- awareness and dissemination activities.

Methods of implementation :

The above mentioned type of actions may be financed either by :

- A service contract following a call for tenders ;

- A subsidy following a call for proposals.

The Commission will implement the above actions in accordance with the annual work programme to be adopted. The Commission will implement this Action programme and may have recourse to technical and/or administrative assistance to the mutual benefit of the Commission and of the beneficiaries, for example to finance outside expertise on a specific subject.

The Commission may decide to entrust part of the budget implementation to an executive agency, as referred to in Article 54, para. 2(a) of the Financial Regulation. This agencies shall be designated by the Commission in conformity with the provisions of the Financial Regulation and more specifically with the principles of economy, effectiveness and efficiency. Before proceeding to implement the delegation, the Commission shall ensure, by mean of a prior assessment that the creation of agencies is in compliance with sound financial management.

MONITORING AND EVALUATION

Monitoring system

A comprehensive monitoring system will be set-up in order to regularly follow up the implementation of the activities carried out under each strand. This system should allow for the collection of information relating to the financial implementation and to the physical outputs of the programme, across the types of action and the target groups included in the programme. The information will be collected at project level - indeed, for any action financed by the programme, the beneficiary shall submit technical and financial reports on the progress of the work, as well as a final report after the completion of the action. The precise configuration of the monitoring system, as well as the type of indicators to be set-up will be the object of further study in the process leading to the implementation of the programme. Indeed, a study on delivery mechanisms and related cost-effectiveness aspects is foreseen to take place during 2005.

According to legal requirements and Commission’s evaluation policy, the programme will be evaluated at mid-term to assess its continuing relevance and draw useful lessons for the remainder of its implementation. A review of the programme may take place then, if considered necessary. A final evaluation will take place at the end of the programming period to assess the results of the programme and advise on its follow-up. These reports will be prepared under the responsibility of the Commission, and shall be submitted to the European Parliament and the Council.

Evaluation

Ex-ante evaluation

Cfr. Extended Impact Assessment.

Measures taken following an intermediate/ex-post evaluation (lessons learned from similar experiences in the past)

Cfr. Extended Impact Assessment

Terms and frequency of future evaluation

As regards the prevention of and the fight against crime and the Prevention, Preparedness and Consequence Management of Terrorism the timetable set in the proposal is as follows :

- no later than 31 March 2010, the Commission shall submit to the European Parliament and the Council an interim evaluation report on the results obtained and the qualitative and quantitative aspects of the implementation of this programme;

- no later than 31 December 2010, the Commission shall submit to the European Parliament and the Council a Communication on the continuation of this programme;

- no later than 31 March 2015, the Commission shall submit to the European Parliament and the Council an ex post evaluation report.

ANTI-FRAUD MEASURES

The Commission shall ensure that, when actions financed under the present programme are implemented, the financial interests of the Community are protected by the application of preventive measures against fraud, corruption and any other illegal activities, by effective checks and by the recovery of the amounts unduly paid and, if irregularities are detected, by effective, proportional and dissuasive penalties, in accordance with Council Regulations (EC, Euratom) No 2988/95 and (Euratom, EC) No 2185/96, and with Regulation (EC) No 1073/1999 of the European Parliament and of the Council.

For the Community actions financed under this programme, the notion of irregularity referred to in Article 1, paragraph 2 of Regulation (EC, Euratom) No 2988/95 shall mean any infringement of a provision of Community law or any breach of a contractual obligation resulting from an act or omission by an economic operator, which has, or would have, the effect of prejudicing the general budget of the Communities or budgets managed by them, by an unjustifiable item of expenditure.

Contracts and agreements shall provide in particular for supervision and financial control by the Commission (or any representative authorized by it) and audits by the Court of Auditors, if necessary on-the-spot.

DETAILS OF RESOURCES

Objectives of the proposal in terms of their financial cost (Prix 2004)

Commitment appropriations in EUR million (to 3 decimal places)

Other staff financed by art. XX 01 04/05 |

TOTAL | 37,5 | 40 | 44 | 47,5 | 51 | 54 | 55 |

Description of tasks deriving from the action

Task N° | Title | Description | Number |

MANAGEMENT |

1 | Management | 2 |

POLICY DEFINITION AND PROGRAMMING |

2 | Policy Making | Definition of strategy, legal base,… | 3 |

3 | Programme definition | Establishment of annual work programme (i.e. financing decision) and interservice consultation | 0,5 |

4 | Interface with relevant EC programmes & actions | interservice coordination in order to ensure complementarity-synergy with other policies | 1 |

5 | Interface with other Institutions and Member States | Interface Council,EP ensuring the appropriate reporting, information, questions, briefing requests | 0,5 |

6 | Information and Communication | 1. Information and publicity activities 2. EUROPA Web site | 0,5 |

7 | Committee interface - chair & secretariat | 1 |

8 | Budgeting | APS,PDB,AAR,BIP,RAL - Preparation - Follow-up - Reporting | 0,5 |

PROGRAMME : RECEPTION, SELECTION AND AWARD OF PROJECTS, FINANCIAL AND LEGAL COMMITMENTS |

9 | Preparation Calls for proposals | 1,5 |

10 | Reception and evaluation proposals/mult-annual and annual programmes | (also involves staff involved in 12,13,14 and 15) | 8 |

11 | Award decisions | 0,5 |

12 | Financial Commitment | Preparation, maintenance and closure of all financial commitments + subconsequent amendments | 2 |

13 | Legal Commitment | Preparation, Signature, Closure of all juridical commitments + subconsequent amendments | 4 |

PROGRAMME : MONITORING OF PROJECTS |

14 | Payments - Initiation | Preparation and Processing of all Prefinancing, Intermediate and Final Payments (including verification supporting docs) | 4 |

15 | Project Monitoring | Receipt and assessment of reports , requests for information, project visits | 4 |

PROCUREMENT, CONTROL AND AUDIT |

16 | Ex- ante verification of transactions, setting up of control standards | Setting up appropriate control standards | 2 |

17 | Financial Audit | Ex-post Audit of expenditure / implementation | 2 |

18 | Internal audit | Verification of compliance with ICS | 1 |

19 | Procurement procedures | Drafting, procedures and autorisation of procurement procedures for projects and technical assistance (evaluation, studies,…) , including JPC, Helpdesk procurement procedures | 2 |

20 | Reporting | Report of Authorinsing Officer, RAA, relations with Court of Auditors… | 1 |

SUPPORT SERVICES |

21 | Filing and Archiving | Database, digital and hardcopy filing | 1 |

22 | Programme Evaluation | Ex ante - Mid term - Final evaluation | 2 |

23 | IT Support | Specific development of IT Tools related to monitoring and implementation | 2 |

OVERHEAD |

24 | Administration (Overhead) | CIS, Translations,HRM,Logistics,… | 9 |

TOTAL | 55 |

Sources of human resources (statutory)

(When more than one source is stated, please indicate the number of posts originating from each of the sources)

( Posts currently allocated to the management of the programme to be replaced or extended

( Posts pre-allocated within the APS/PDB exercise for year n

( Posts to be requested in the next APS/PDB procedure

( Posts to be redeployed using existing resources within the managing service (internal redeployment)

( Posts required for year n although not foreseen in the APS/PDB exercise of the year in question

Other Administrative expenditure included in reference amount (XX 01 04/05 – Expenditure on administrative management)

EUR million (to 3 decimal places)

Missions | 20*1000 + 10*3000 | 50.000 |

Meetings & Conferences | 5*30000 | 150.000 |

Compulsory meetings | 2*15000 | 30.000 |

Non-compulsory meetings | 1*40000 | 40.000 |

Studies & consultations | 2*150000 | 300.000 |

Information systems | 1*100000 | 100.000 |

[1] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013 (KOM(2004) 101 endelig/2 af 10.2.2004).Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Finansielle overslag 2007-2013 (KOM(2004) 487 endelig af 14.7.2004).

[2] EFT C 19 af 23.1.1997, s. 1.

[3] Visse fællesskabsforanstaltninger, såsom Rådets beslutning om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (EFT L 297 af 15.11.2001) har hjemmel i denne artikel.

[4] Meddelelsen om terrorangreb - forebyggelse, beredskab og reaktion (KOM(2004) 698), om finansiering af terrorisme (KOM(2004) 700), om beredskab og konsekvensstyring i bekæmpelsen af terrorisme (KOM(2004) 701) og om beskyttelse af kritisk infrastruktur (KOM(2004) 702).

[5] KOM (2004) 221.

[6] KOM(2004) 376.

[7] KOM(2004) 429.

[8] KOM(2004) 487 endelig af 14.7.2004, s. 24.

[9] Se meddelelsen om beskyttelse af kritisk infrastruktur, KOM(2004) 702.

[10] Rådets afgørelse af 22.7.2002, EFT L 203 af 1.8.2002, s. 5.

[11] Hvis det bliver tilfældet for flere programmer om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, bør gennemførelsesopgaverne i forbindelse med disse programmer samles i et enkelt gennemførelsesorgan.

[12] KOM(2004) 101 endelig af 10.2.2004.

[13] KOM(2004) 487 endelig, 14.7.2004.

[14] Kommissionens forslag til en EU-solidaritetsfond (KOM(2005) ……) og til et instrument for hurtig reaktion og beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer (KOM(2005) ….).

[15] Se også fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, hvori der fokuseres på bistand i tilfælde af alvorlige nødsituationer, navnlig i forbindelse med ulykker (Rådets beslutning af 23.10.2001 - EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7).

[16] Se meddelelse om beskyttelse af kritisk infrastruktur, KOM(2004) 702.

[17] KOM(2005) …

[18] EFT C ...

[19] EFT C ...

[20] EFT C ...

[21] EFT C ...

[22] EFT C …… (se rådsdokument 14292/04).

[23] EFT C ... (se rådsdokument 10679/2/04 REV 2 + ADD 1).

[24] EFT C ...... (se rådsdokument 15480/04, 15232/04 REV 2).

[25] EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.

[26] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

[27] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[28] EFT C 248 af 16.9.2002, s. 1.

[29] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

[30] EFT C 184 af 17.7.1999, s. 23.

[31] EFT

[32] EFT

[33] KOM(2004) 101 endelig af 10.02.2004.

[34] KOM(2004) 487 endelig, 14.07.2004

[35] EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1.

[36] KOM …..

[37] EFT C ...

[38] EFT C ...

[39] EFT C

[40] EFT C ...

[41] EFT C ...

[42] EFT C ...

[43] EFT L 203 af 1.8.2002, s. 5.

[44] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

[45] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[46] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[47] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

[48] EFT L 203 af 1.8.2002, s. 5.

[49] ….

[50] …

[51] …

[52] …

[53] …

[54] EFT L 203 af 1.8.2002, s. 5.

[55] See points 19 and 24 of the Interinstitutional agreement.

[56] Additional columns should be added if necessary i.e. if the duration of the action exceeds 6 years