52003PC0796

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Baggrund og formål

1.1. Politisk baggrund

1. I løbet af det sidste tiår er man både på nationalt plan og på EU-plan i stigende grad blevet opmærksom på, at kvalifikationer og kompetencer i såvel akademisk som erhvervsmæssig henseende bør være mere gennemsigtige. Manglende gennemsigtighed er tit blevet anset for at være en hindring for mobiliteten, både i uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig sammenhæng, og en hindring for at udvikle fleksible arbejdsmarkeder i Europa. Det er vigtigt, at kvalifikationer og kompetencer gøres mere gennemsigtige for at øge og effektivisere mobiliteten mellem lande og regioner, mellem sektorer og virksomheder og mellem læring og arbejde set i et livslangt læringsperspektiv.

Det er især siden Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000, at dette emne er slået så tydeligt igennem på dagsordenen. I formandskabets konklusioner nævnes øget gennemsigtighed i kvalifikationerne som et af tre elementer i en læringsstrategi, der tager sigte på at forbedre sammenhængen mellem det, de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer tilbyder, og de nye behov til beskæftigelsesniveau og jobkvalitet og til livslang læring, som viser sig i det vidensbaserede samfund [1]. Navnlig blev det i konklusionerne anbefalet, at man udarbejdede en fælles europæisk formular for curricula vitæ og indførte et informationssystem for uddannelsesmuligheder, der omfatter hele Europa, hvilket siden er sket [2].

[1] Formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24.3.2000, punkt 25.

[2] Ibid. punkt 26 og 29. Ploteus-portalen omtales nedenfor i punkt 1.2, og det europæiske cv er et af de dokumenter, der skal indgå i den dokumentsamling, der stilles forslag om at indføre i denne beslutning.

To år efter godkendte Det Europæiske Råd i Barcelona det arbejdsprogram, der skulle følge op på målsætningsrapporten, og satte det mål, at europæisk almen uddannelse og erhvervsuddannelse skulle blive en reference for kvalitet på verdensplan senest i 2010. Til dette formål opfordrede Det Europæiske Råd til yderligere tiltag såsom indførelse af instrumenter, der skal sikre gennemsigtighed i eksamens- og afgangsbeviser, og fremhævede i den forbindelse det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), tillæg til eksamensbeviser fra en videregående uddannelsesinstitution og erhvervskvalifika tionsbeviser (hhv. Diploma Supplement og Certificate Supplement) og det europæiske cv [3].

[3] Formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.-16.3.2002, punkt 44.

2. Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" af 21. november 2001 behandlede disse spørgsmål under overskriften "Værdsættelse af læring" og understregede, hvordan forskellige midler, der tjener til at øge gennemsigtigheden i kvalifikationer, hjælper folk med at få anerkendt deres færdigheder, uanset om de har erhvervet dem i eller uden for de formelle uddannelsessystemer [4].

[4] KOM(2001) 678 endelig.

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere [5] argumenterer for at fremme og udbrede brugen af dokumenter, som øger gennemsigtigheden i kvalifikationer, med henblik på at skabe et fælles europæisk kvalifikationsområde, og en række foranstaltninger med sigte herpå er inkluderet i aktionsplanen for mobilitet, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000 [6].

[5] EFT L 215 af 9.8.2001, s. 30.

[6] Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. december 2000, om en aktionsplan for mobilitet (2000/C 371/03), EFT C 371 af 23.12.2000, s. 4.

Kommissionens meddelelse om en aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet [7] opfordrede til, at der senest i 2003 indføres og udvikles instrumenter til støtte for gennemsigtigheden af og muligheden for at overføre kvalifikationer og derved muliggøre mobilitet inden for og mellem sektorerne, og til at der oprettes et websted med alle oplysninger om mobilitet som en del af et bredere europæisk netværk, som skal forsyne borgerne med omfattende lettilgængelige oplysninger om de vigtigste aspekter vedrørende job, mobilitet, uddannelsesmuligheder og gennemsigtighed i kvalifikationerne i Europa. Rådets resolution af 3. juni 2002 om kvalifikationer og mobilitet [8] og Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring [9] opfordrede til øget samarbejde, bl.a. om at skabe en ramme for gennemsigtighed og anerkendelse på grundlag af eksisterende instrumenter.

[7] KOM(2002) 72 endelig af 13.2.2002.

[8] EFT C 162 af 6.7.2002, s. 1.

[9] EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.

3. I løbet af de sidste to år er der blevet iværksat en indsats for at øge samarbejdet om erhvervsuddannelse. Inspireret af Bologna-processen inden for højere uddannelse bygger indsatsen på to politiske dokumenter, nemlig Københavnserklæringen af 30. november 2002 [10] og Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse [11]. Københavnserklæringen opfordrede udtrykkeligt til at "øge gennemsigtigheden inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og -netværk, herunder integrering af eksisterende instrumenter såsom det europæiske cv, tillæggene til eksamens- og kvalifikationsbeviser, den fælles europæiske referenceramme for sprog og Europass i en enkelt ramme".

[10] Erklæring af de europæiske ministre for erhvervsuddannelse og Kommissionen, der holdt møde den 29. og 30.11.2002, om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Jf. http://europa.eu.int/comm/education/ copenhagen/index_en.html.

[11] EFT C 13 af 18.1.2003, s. 2.

4. Dette forslag til beslutning introducerer den samlede ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, som efterlyses i ovennævnte rådsresolution, og det fastlægger desuden bestemmelser for gennemførelses- og støtteforanstaltninger. Rationalisering og koordinering er de styrende principper for de dokumenter, der skal bidrage til gennemsigtigheden, og for gennemførelsesorganerne og de dermed forbundne netværk.

I henhold til beslutningsforslaget yder Fællesskabet kun finansiel støtte i udviklingsfasen (2005-2006). Det er Kommissionens hensigt, at støtten de følgende år skal komme fra den fremtidige generation af programmer på uddannelsesområdet, der er under forberedelse.

1.2. Gennemsigtigheden i kvalifikationer og kompetencer

1. Gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer er noget andet end formel anerkendelse af kvalifikationer. Større gennemsigtighed tilstræbes af hensyn til anerkendelse i en bredere, social betydning: for at forbedre forståelsen og værdsættelsen af både kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet. Gennemsigtighed indebærer ikke retlig anerkendelse, selv om retlig anerkendelse forudsætter en tilfredsstillende grad af gennemsigtighed.

2. En række EU-initiativer har i de seneste år haft som erklæret mål at skabe større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer.

* De videregående uddannelsesinstitutioner har vist sig at være et område, hvor der med stort udbytte kan gennemføres initiativer til forbedring af kvalifikationernes gennemsigtighed og sammenlignelighed. Det Europæiske Meritoverførselssystem (ECTS) blev taget i brug på EU-plan for 15 år siden som en forsøgsordning under det første Erasmus-program. Det bruges nu af mere end tusinde videregående uddannelsesinstitutioner, også andre uddannelsesinstitutioner end universiteter, i og uden for EU [12]. I 1999 indledte undervisningsministrene "Bologna-processen" for gennem frivillige reformer baseret på fælles principper og vedtagne målsætninger at tilstræbe en mere udbredt overensstemmelse mellem de forskellige strukturer i de videregående uddannelsessystemer [13]. I de 31 deltagende lande er der blevet oprettet NARIC-kontorer (National Academic Recognition Information Centres) [14].

[12] Jf. http://europa.eu.int/comm/education/ programmes/socrates/ects_da.html og

[13] Jf http://europa.eu.int/comm/education/ policies/educ/bologna/bologna_en.html.

[14] Jf. http:// www.enic-naric.net.

* Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO har i tæt samarbejde med ECTS oprettet et dokument, som skal forbedre gennemsigtigheden af videregående uddannelser: Diploma Supplement (et forklarende tillæg til eksamensbeviser). Alle stater, som har undertegnet den fælles konvention om gensidig anerkendelse af højere uddannelse i den europæiske region har pligt til at bruge dette dokument [15]. Dets anvendelse, som bl.a. anbefaledes i Bologna-erklæringen fra 1999 og i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 10. juli 2001 om mobilitet [16], vinder indpas i videregående uddannelsesinstitutioner over hele Europa og også uden for Europa [17], og i mange lande er det omfattet af lovgivning. Den europæiske ministerkonference om virkeliggørelsen af det europæiske område for videregående uddannelse, som blev afholdt i Berlin i september 2003, opstillede det mål, at enhver studerende, som tager en afsluttende eksamen, fra 2005 automatisk og omkostningsfrit vil modtage et tillæg til eksamensbeviset udstedt på et udbredt europæisk sprog [18]. Kommissionen har indført et "Diploma Supplement-label" for højere uddannelsesinstitutioner, som bevis på, at den pågældende institution opfylder betingelserne for udstedelse af tillægget til eksamensbevis.

[15] Vedtaget i Lissabon den 11.4.1997 (UNESCO, European Treaty Series No. 165). Allerede i 1996 opfordrede Rådet i sine konklusioner af 6. maj 1996 om synergi mellem akademisk og erhvervsmæssig anerkendelse af eksamensbeviser i Fællesskabet til, at der oprettedes et sådant dokument på EU-plan, EFT C 195 af 6.7.1996. s. 6.

[16] Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere, EFT L 215 af 9.8.2001 s. 30.

[17] Jf http://europa.eu.int/comm/education/ policies/rec_qual/recognition/diploma_en.html.

[18] Kommuniké fra konferencen: Jf. http://www.bologna-berlin2003.de/en/ communique_minister/index.htm.

* Siden 2000 har dokumentet Europass-uddannelse, som foreligger i et standardiseret format, kunnet bruges til at dokumentere uddannelsesophold i et andet land, forudsat at en række fælles betingelser er opfyldt, nemlig at en del at uddannelsen har haft karakter af praktik. Det blev oprettet i henhold til en særlig rådsbeslutning og anvendes i EØS-landene [19]. Der blev udstedt cirka 50 000 eksemplarer af dokumentet Europass-uddannelse til borgere i de 18 lande i løbet af de tre første år efter dokumentets indførelse.

[19] Rådets beslutning 1999/51/EF af 21. december 1998 om fremme af ophold i andre europæiske lande som led i vekseluddannelse, herunder lærlingeuddannelse, EFT L 17 af 22.1.1999 s. 45.

* Rådets resolution af 3. december 1992 [20] understregede behovet for at fremme gensidig forståelse for og tillid til de forskellige uddannelsessystemer i medlemsstaterne og til kvalifikationerne som sådan, mens Rådets resolution af 15. juli 1996 [21] især drejede sig om at gøre erhvervsuddannelsescertifikater lettere at læse. Med oprettelsen i 1998 af det europæiske forum for større gennemsigtighed i erhvervskvalifikationer på initiativ af Kommissionen og Cedefop i fællesskab er der blevet taget konkrete skridt i denne retning. Forummet er sammensat af medlemmer udpeget af medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og Kommissionen. Det har bidraget til at gøre debatten om gennemsigtighed mere konkret og synlig, og arbejdet har bl.a. resulteret i en række praktiske anbefalinger, som er blevet inkorporeret i retsakter med et bredere anvendelsesområde. Det bør især nævnes, at det var dette forum, der oprindeligt foreslog at indføre tillægget til erhvervskvalifikationsbevis, det europæiske cv og de nationale referencepunkter for vurdering af erhvervskvalifikationer, som beskrives i det følgende.

[20] EFT C 49 af 19.2.1993, s. 1.

[21] EFT C 224 af 1.8.1996, s. 7.

* Alle medlemsstaterne er på grundlag af en vedtagen model i gang med at udfærdige tillæg til erhvervskvalifikationsbeviser, som forklarer, hvilke kompetencer en bestemt erhvervsuddannelse giver, og redegør for dens placering i det uddannelsessystem, den tilhører [22]. Udstedelse af tillæg til eksamensbeviser for erhvervsuddannelser anbefales i Rådets og Europa-Parlamentets henstilling om mobilitet fra 2001.

[22] Jf. http://www.cedefop.eu.int/transparency/ certsupp.asp.

* Den europæiske formular for curricula vitæ findes siden marts 2002 i elektronisk format på internet såvel som i papirudgave [23]. Som navnet antyder er det et personligt dokument, som skal udfyldes af indehaveren. Det Europæiske Råd i Lissabon 2000 [24] opfordrede i konklusionerne specifikt til, at et sådant cv blev udviklet, og det blev nærmere defineret i en henstilling fra Kommissionen [25]. Mellem marts 2002 og september 2003 blev der downloadet mere end 500 000 cv'er fra Cedefops websted.

[23] Jf. http://www.cedefop.eu.int/transparency/ cv.asp or http://europa.eu.int/ eures.

[24] Konklusionernes punkt 26. Jf. http://ue.eu.int/da/Info/eurocouncil/ index.htm.

[25] Kommissionens henstilling af 11. marts 2002 om en fælles europæisk formular for curricula vitæ (cv'er) (K(2002) 516), EFT L 79 af 22.3.2002, s. 66.

* Alle medlemsstater har oprettet eller er i gang med at oprette nationale referencepunkter for vurdering af erhvervskvalifikationer, som skal være det første kontaktpunkt i alle spørgsmål angående kvalifikationer [26]. Oprettelse af nationale referencepunkter anbefales i Rådets og Europa-Parlamentets henstilling om mobilitet fra 2001.

[26] Jf. http://www.cedefop.gr/transparency/ refpoint.asp.

* Informations- og vejledningstjenester gør et stort arbejde på uddannelsesområdet, navnlig hvad angår formidling af oplysninger til borgere og aktører om andre landes uddannelses- og kvalifikationssystemer. Euroguidance-netværket er en sådan tjeneste, som opererer i hele Europa. Euroguidance blev oprettet som led i Petra-programmet og finansieres nu under Leonardo da Vinci-programmet [27]. Euroguidance-netværket har bl.a. ansvaret for indholdet på Ploteus-portalen, som siden marts 2003 har givet borgerne mulighed for at søge efter oplysninger om uddannelsesmuligheder i Europa og få vejledning om andre landes almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer [28]. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon 2000 indeholdt en opfordring til at udvikle en europæisk informationstjeneste om uddannelsesmuligheder. Ploteus, der er en sammenkobling af nationale tjenester i Europa, og som desuden leverer data om uddannelsesmuligheder til den europæiske portal for jobmobilitet [29], er det første skridt i denne retning.

[27] Jf. http:// www.euroguidance.org.uk.

[28] Jf. http://www.ploteus.net.

[29] Jf. http:// europa.eu.int/eures.

3. For så vidt angår sprogundervisning har Europarådet udviklet den fælles europæiske referenceramme for sprog og den europæiske sprogmappe. Det første tiltag har til formål at opstille klare standarder for, hvilket niveau der skal nås på forskellige stadier af undervisningen, og for evaluering af resultaterne, så de kan sammenlignes på internationalt plan. Det bruges i stigende grad i forbindelse med reform af nationale undervisningsplaner og af internationale konsortier ved sammenligning af sprogkvalifikationsbeviser. Den europæiske sprogmappe er et dokument, hvori borgerne på grundlag af standarderne i den fælles europæiske referenceramme kan registrere deres sprogfærdigheder og sproglige uddannelse. I Europarådets medlemsstater er man i færd med at udvikle særlige sprogmapper, hvori indehavernes alder og særlige nationale forhold tages i betragtning og under hensyn til det vedtagne sæt fælles principper og retningslinjer [30].

[30] Jf. http:// www.culture2.coe.int/ portfolio.

4. Som led i den sociale dialog indgik arbejdsmarkedets parter på europæisk plan i februar 2002 aftale om en helhedsplan for foranstaltninger til livslang udvikling af kompetencer og kvalifikationer [31], hvori anerkendelse og attestering af kompetencer og kvalifikationer fremhæves som et af fire prioriterede områder, hvor der skal gennemføres foranstaltninger ud fra et princip om fælles ansvar. I denne forbindelse understregede arbejdsmarkedets parter nødvendigheden af at sikre større gennemsigtighed og bedre muligheder for overførsel med henblik på at fremme den geografiske og erhvervsmæssige mobilitet og gøre arbejdsmarkedet mere effektivt, og de forpligtede sig til en mere indgående dialog og til at deltage i debatten om disse spørgsmål.

[31] ETUC, UNICE/UEAPME, CEEP, "Framework of actions for the lifelong development of competencies and qualifications", 14. marts 2002. Dokumentet findes på organisationernes websteder: http://www.etuc.org, http:// www.unice.org, http://www.ueapme.org, http:// www.ceep.org.

5. Ud over de førnævnte europæiske instrumenter og initiativer, der er blevet udviklet og aftalt på europæisk plan, omend deres gennemførelse afhænger af medlemsstaternes frivillige indsats, er der blevet udviklet et stort antal instrumenter til fremme af gennemsigtigheden på nationalt og lokalt plan og ude i virksomhederne. Blandt disse kan nævnes færdighedspas, som EMU-passet udviklet af Den Europæiske Metalunion for at fremme mobiliteten blandt faglærte arbejdere i metalindustrien [32], evalueringsinstrumenter samt en lang række erhvervsprofiler, kvalifikationsrammer og webbaserede informationstjenester.

[32] Jf. http:// www.emu-pass.com.

Der blev også udviklet sådanne instrumenter som led i pilotprojekter under Leonardo da Vinci-programmet. Et af disse projekter blev til det europæiske pc-kørekort, et velkendt europaomspændende færdighedsbevis, som dokumenterer indehaverens pc-kendskab [33]. Et andet projekt førte til oprettelsen af Estia-webstedet, som indeholdt oplysninger om uddannelses- og kvalifikationssystemer i mange europæiske lande, og som blev lagt til grund for de relevante afsnit i Ploteus-portalen [34]. Et projekt, der blev finansieret under første fase af Leonardo da Vinci-programmet, kan delvis ses som en forløber for det eksisterende dokument "Europass-uddannelse", mens to andre projekter fra anden fase indebar en målrettet indsat for at fremme dette instrument [35].

[33] Jf. http://leonardo.cec.eu.int/ pdb, no. 1480 (1995-1999). Jf. http://www.ecdl.com.

[34] Jf. http:// leonardo.cec.eu.int/pdb, Nos. 3651, 36041, 76330 (1995-1999). Jf. http:// www.estia.educ.goteborg.se.

[35] Jf. http://leonardo.cec.eu.int/ pdb: No. 65627 (1995-1999) (cf. http:// www.europass-formation.org); "Europathway and Europass", nr. 115700 og "Pro-Europass", nr. 126609 (2000-2006) (jf. http://www.amiedu.net/ europass).

1.3. Formål

1.3.1. Den ekstra nytteværdi af en samlet ramme for al almen uddannelse og erhvervsuddannelse

1. Som nævnt ovenfor råder borgerne allerede over en række instrumenter for både den almene uddannelse og erhvervsuddannelsens vedkommende, nemlig den fælles europæiske cv-formular, tillægget til eksamensbevis og dokumentet Europass-uddannelse. Tillæggene til erhvervskvalifikationsbeviser og den europæiske sprogmappe udarbejdes af de nationale myndigheder ud fra de modeller, der er vedtaget på europæisk plan. Desuden findes der vejlednings- og informationstjenester, som er parate til at hjælpe borgerne. Det er dog muligt at opnå en endnu bedre udnyttelse af ovennævnte instrumenter ved hjælp af rationaliserings- og forenklingsinitiativer. Sådanne bør følges op på EU-plan af lovgivningsinitiativer, som tager sigte på at koordinere og strømline de forskellige instrumenter.

2. Ovennævnte dokumenter opfylder forskellige formål og er blevet til via forskellige arrangementer, så det er ikke overraskende, at de normalt administreres særskilt, og at informationerne om dem til borgerne ikke er koordinerede. Borgere, der kender til dokumentet Europass-uddannelse, har måske aldrig hørt om det europæiske cv eller tillægget til erhvervskvalifikationsbevis. Dette gælder både ansøgere, som måske ikke fuldt ud kan udnytte de instrumenter, de rent faktisk har til rådighed, og dem, der behandler ansøgningerne, f.eks. arbejdsgivere, som måske ikke rigtig er i stand til at vurdere betydningen af disse instrumenter som understøttende dokumentation og forklarende materiale.

Dokumenterne er ganske vist særskilte, og hver især specielle på deres område, men de tjener alle det samme formål, nemlig at hjælpe borgerne med at formidle oplysninger om deres kvalifikationer og kompetencer. Ved at samordne disse dokumenter kan man således opnå, at de bliver lettere tilgængelige, mere synlige og får større virkning. I nogle lande er der blevet gjort en indsats for at koordinere informationsindsatsen [36].

[36] Se f.eks. det østrigske initiativ "Chance Europa": http:// www.chance-europa.at.

Ved at integrere de eksisterende instrumenter i en koordineret ramme, som promoveres og følges op af et enkelt kontor i de enkelte lande, og som støttes af passende informationssystemer på nationalt og europæisk plan, ville dokumenterne blive lettere tilgængelige, de ville blive knyttet tættere sammen, og flere ville få kendskab til dem. Da der er tale om kommunikationsredskaber, betyder dette, at de ville få større virkning og blive mere brugbare: en samordnet dokumentportefølje har en større kommunikativ effekt end en samling løse dokumenter.

3. Samme betragtninger gælder for de bestående net, som har til formål at hjælpe borgere i spørgsmål vedrørende gennemsigtighed. Først og fremmest er der for hvert af de ovennævnte dokumenter et særskilt kontor eller net på nationalt plan. De nationale referencepunkter og Euroguidance-netværket er yderligere to net, som formidler oplysninger til borgere og aktører. NARIC- og ENIC-netværkenes ansvarsområder ligger også meget tæt op ad hinanden. I ganske få lande udføres nogle af disse aktiviteter af samme organisation, men normen er fragmentering snarere end koordinering [37]. Resultatet er, at borgerne kan have svært ved at få fuldt udbytte af de mange værdifulde informationer, der formidles af de forskellige netværk og tjenester.

[37] F.eks. er det kun i Finland, Italien og Luxembourg, at den samme organisation fungerer både som nationalt kontaktpunkt for Europass-uddannelse og som nationalt kontaktpunkt for vurdering af erhvervskvalifikationer.

4. Der er behov for at koordinere og rationalisere de eksisterende instrumenter og netværk, og dette kræver en indsats på EU-plan. Faktisk er de berørte dokumenter allerede blevet fremstillet, koordineret eller vedtaget på EU-plan (og i et endnu større forum for så vidt angår tillægget til eksamensbevis og den europæiske sprogmappe), og de pågældende netværk og tjenester opererer over hele Europa. Den europæiske dimension er et ubestrideligt, iboende element i såvel dokumenter som netværk. Den samlede ramme kan derfor kun realiseres på EU-plan.

5. Rationalisering af instrumenter og netværk og koordinering af aktiviteter, især i kraft af en retsakt vedtaget på EU-plan, vil også gavne udviklingen af flere instrumenter. De parter, der er interesseret i at udarbejde sådanne instrumenter - nationale myndigheder, internationale organisationer, arbejdsmarkedets parters organisationer og civilsamfundsorganisationer- vil dermed kunne råde over en allerede eksisterende sammenhængende referenceramme. Denne vil være dem en hjælp til at vurdere deres egne behov og udtænke pasende forslag i en større sammenhæng og dermed bidrage til udvikling af homogene instrumenter.

6. Kort sagt vil inkorporeringen af de forskellige dokumenter i en samlet ramme og strømliningen af de dermed forbundne gennemførelses- og støttenetværk betyde, at der skabes et mere effektivt kommunikationsinstrument - mere sammenhængende, lettere at få adgang til, mere synligt og anerkendt i videre kredse - og en solid referenceramme til gavn for den fremtidige udvikling af instrumenter.

1.3.2. Generelle, specifikke og operationelle mål

De generelle, langsigtede mål fremgår af traktatens artikel 149 og 150. Større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer vil lette:

- De studerendes mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder. Dette er et af Fællesskabets mål i indsatsen for at bidrage til udviklingen af et højt uddannelsesniveau (artikel 149).

- De unges mobilitet samt den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet. Disse mål er angivet blandt Fællesskabets mål i indsatsen for at iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik (artikel 150).

Af hensyn til virkeliggørelsen af disse langsigtede mål forventes den foreslåede indsats at frembringe følgende konkrete resultater:

- Kendskabet og adgangen til de eksisterende gennemsigtighedsinstrumenter skal forbedres ved en indsats, der på den ene side retter sig mod især elever, studerende, lærere, erhvervslærere og personale, der behandler optagelsesansøgninger på læreanstalterne, og som på den anden side tager sigte på at samle instrumenterne i en enkelt samordnet ramme og rationalisere de tilknyttede netværk.

- De eksisterende gennemsigtighedsinstrumenters kommunikative effekt skal styrkes ved anvendelse af et fælles godt indarbejdet logo.

- Der skal skabes muligheder for udvikling af andre gennem sigtighedsinstrumenter.

- Formidlingen af oplysninger om spørgsmål vedrørende gennemsigtighed og mobilitet - muligheder, betingelser, anerkendelse - skal forbedres ved at knytte vejledningstjenesterne tæt til det koordinerende arbejde, der foregår i gennemsigtighedsnetværket.

På det mere operationelle plan bør følgende mål forfølges:

- Der skal skabes en passende gennemførelsesmekanisme, så Europass-porteføljen og de tilhørende dokumenter bliver tilgængelige og kendskabet dertil udbredes.

- Uddannelsesinstitutioner og tilrettelæggere af mobilitetsprojekter bør alt efter situationen udfylde eller udstede Europass-dokumenter og indføre dem i Europass-rammen.

- Borgerne bør anvende Europass-porteføljen og de tilhørende dokumenter, når de søger arbejde eller om optagelse på en uddannelse.

Hvorvidt disse mål er blevet nået, kan vurderes ved en analyse af kvantitative og kvalitative informationer, der fås gennem forvaltningen eller gennem specifikke undersøgelser. En tabel, der sammenstiller mål og indikatorer samt giver en oversigt over de vigtigste aktiviteter, der skal gennemføres, findes i finansieringsoversigten, som er vedlagt dette beslutningsforslag.

1.4. Høring og forudgående evaluering

En foreløbig skitse til den fælles ramme blev forelagt for og godkendt af generaldirektørerne for erhvervsuddannelse på deres møde den 10.-11. marts 2003 i Thessaloniki. Udkastet til beslutning blev positivt modtaget på mødet den 20. oktober i Benevento.

Det Rådgivende Udvalg for Faglig Uddannelse modtog med tilfredshed et mere struktureret udkast til dette beslutningsforslag den 5. juni 2003 [38]. Medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Faglig Uddannelse fik desuden udkastet til forslag forelagt til udtalelse gennem den skriftlige procedure i oktober 2003. Bemærk ningerne var positive og konstruktive.

[38] Det Rådgivende Udvalg for Faglig Uddannelse er et rådgivende trepartsorgan sammensat af repræsentanter for arbejdstagerorganisationer, arbejdsgiverorganisationer og regeringer. Jf. Rådets afgørelse af 2. april 1963 om opstilling af almindelige principper for gennemførelse af en fælles politik for faglig uddannelse (1963/266/EØF), EFT 63 af 20.4.1963, s. 1338, og vedtægt for det rådgivende udvalg for faglig uddannelse (63/688/EØF), EFT P 190 af 30.12.1963, s. 3090.

Bemærkningerne fra generaldirektørerne for erhvervsfaglig uddannelse og Det Rådgivende Udvalg for Faglig Uddannelse er blevet taget i betragtning derved, at de nationale Europass-kontorers koordinerende rolle er blevet fremhævet.

Der er ved udarbejdelsen af dette udkast til forslag også blevet taget hensyn til de bidrag og bemærkninger, der er kommet fra den arbejdsgruppe, der blev nedsat for at følge op på Københavnserklæringen angående gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer [39] og fra repræsentanterne for de eksisterende kontaktpunkter for Europass-uddannelse.

[39] Arbejdsgruppen omfatter repræsentanter for medlemsstaterne og kandidatlandene samt repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på europæisk plan.

Også de relevante tjenestegrene i Europarådet er fremkommet med positive og konstruktive bemærkninger.

Der blev i sommeren 2003 gennemført en intern forudgående evaluering. Den havde deltagelse af tjenestegrene fra Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur, som på EU-plan er ansvarlig for alle de dokumenter og netværk, der er omfattet af dette beslutningsforslag. I forbindelse med evalueringen fastlagdes de generelle, specifikke og operationelle mål, der er anført i punktet ovenfor. I finansieringsoversigten, som er vedlagt forslaget, finder man et skema, hvori målene kan ses sammen med de dertil knyttede indikatorer. Forhåndsevalueringen gjorde det også muligt at foretage en grundig vurdering af de forventede omkostninger.

1.5. Hjemmel og retsaktens type

1. Forslaget til beslutning har hjemmel i traktatens artikel 149 og 150.

2. Retsakten bør være en beslutning fra Europa-Parlamentet og Rådet, som ophæver Rådets beslutning 1999/51/EF, hvorved det eksisterende dokument "Europass-uddannelse" indførtes.

2. Indhold

2.1. Beslutningsforslagets formål og anvendelsesområde

Med henblik på virkeliggørelsen af ovennævnte mål fastlægger dette forslag, hvorved der indføres en fælles ramme, kaldet "Europass", for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, de nødvendige gennemførelses- og støtteforanstaltninger og giver et overslag over de forventede omkostninger i forbindelse med de to første års gennemførelse.

Koordinering og rationalisering er nøglebegreberne: Europass er en samordnet dokumentportefølje. Alle de dertil knyttede aktiviteter - gennemførelse, pr-virksomhed, støtte - er strømlinede og koordinerede.

2.2. Europass-rammen for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer

Hovedtanken er at samle dokumenter, som tager sigte på at skabe større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, under en hat i form af en dokumentportefølje, som får navnet Europass.

Mærkenavnet "Europass" overtages fra det eksisterende dokument Europass-uddannelse, som ændres i henhold til dette beslutningsforslag og omdøbes til "MobiliPass".

Navnet Europass indholder ingen landespecifikke konnotationer, og referencen til "pas" vækker associationer i retning af den overordnede idé med porteføljen og alle dens dokumenter, nemlig at sætte borgerne i stand til flytte fra en situation til en anden, også når dette ikke indebærer nogen geografisk mobilitet.

Det vigtigste dokument i Europass-porteføljen er det europæiske cv, som de andre Europass-dokumenter vil blive koblet sammen med. Beslutningsforslaget inddrager umiddelbart en række eksisterende dokumenter i Europass-porteføljen, men det fremgår klart, at der ikke er tale om en udtømmende liste over Europass-dokumenter. Andre dokumenter vil i fremtiden kunne anses som en del af Europass, forudsat at de i lighed med de øvrige dokumenter har til formål at skabe større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, og de opfylder de operationelle betingelser for at kunne optages i porteføljen. Det bliver Kommissionen og de relevante nationale myndigheder, som får ansvaret for at kontrollere, om disse betingelser er opfyldt.

Det er frivilligt for borgerne, om de vil benytte et enkelt Europass-dokument eller hele Europass-porteføljen. Det er et tilbud ikke en tvang.

2.3. De eksisterende dokumenter, som optages umiddelbart i Europass-rammen

Beslutningsforslaget fastlægger de første fem dokumenter, som skal indgå i Europass-porteføljen. De pågældende dokumenter eksisterer allerede, til dels med undtagelse af MobiliPass, som indføres til erstatning for det bestående dokument "Europass-uddannelse" (mange af elementerne i dette dokument bevares). De andre dokumenter kræver ikke nogen egentlige ændringer, bortset fra at de skal forsynes med Europass-logoet og overføres til elektronisk format.

Kommissionen og de relevante nationale myndigheder eller internationale organisationer vil i fællesskab få ansvaret for at sikre, at alle Europass-dokumenter forsynes med et fælles Europass-logo, og at de kommer til at fremstå i et ensartet grafisk design. Beslutningen indeholder et særskilt bilag for hvert dokument med en nærmere beskrivelse, og for det europæiske cv, MobiliPass og tillægget til erhvervskvalifikationsbevis er beskrivelsen suppleret med en model til brug ved affattelsen af dokumentet. Beslutningsforslaget indeholder dog ingen detaljerede specifikationer for layout og de dermed forbundne grafiske løsninger ud fra et ønske om at lade muligheden for at foretage eventuelle tilpasninger og forbedringer stå åben.

De eksisterende dokumenter, der således indføres i Europass-rammen med dette beslutningsforslag, er alle dokumenter, som er blevet oprettet på europæisk plan, enten af EU-institutioner eller af internationale organisationer såsom Europarådet og UNESCO, eller som er blevet aftalt af medlemsstater som led i en politisk proces på EU-plan. Som forklaret i de følgende punkter dækker dokumenterne kvalifikationer og kompetencer set i et livslangt læringsperspektiv med fokus på personlige kompetencer generelt (cv), sprogkundskaber (den europæiske sprogmappe), udlands ophold i uddannelsesøjemed (MobiliPass) og erhvervsfaglige kvalifikationer (tillægget til erhvervskvalifikationsbevis) eller videregående uddannelse (tillægget til eksamensbevis). Andre dokumenter kan komme til i fremtiden, navnlig hvis der bliver behov for at fokusere nærmere på specifikke sektorer eller færdigheder.

2.3.1. Det Europæiske cv: det centrale element i porteføljen

Det Europæiske cv er en let forbedret udgave af det fælleseuropæiske cv-format, der blev opstillet på foranledning af en henstilling fra Kommissionen i marts 2002. Forbedringerne er alene af sproglig karakter. Alle andre elementer forbliver uændrede.

Som alle cv'er er det et personligt dokument, der udfyldes af den berørte person.

2.3.2. MobiliPass: synliggørelse af uddannelseserfaringer fra udlandet

Efter fem år (Rådets beslutning 1999/51/EF trådte i kraft den 1.1.2000) afløses Europass-uddannelse af MobiliPass, som skal tjene til dokumentation for udenlandske uddannelseserfaringer, dvs. ophold i udlandet i uddannelsesøjemed, som opfylder bestemte kvalitetskriterier. Disse kriterier indeholder ikke - som under Europass-uddannelse - et krav om, at uddannelseserfaringen skal være led i en "vekseluddannelse".

Som for Europass-uddannelse er der ingen begrænsninger med hensyn til deltagerens alder, erhvervsstatus eller uddannelsesniveau.

MobiliPass er således dokumentet, hvor man registrerer alle udlandsophold i uddannelsesøjemed, som opfylder visse kvalitetskriterier. Alle borgere, som deltager i mobilitetsprojekter som led i EU's programmer på uddannelsesområdet, bør automatisk få udstedt et MobiliPass. For en sikkerheds skyld bør det dog slås fast, at anvendelsesområdet for MobiliPass ikke indskrænker sig til fællesskabs programmerne.

Dokumentets opbygning er baseret på den nuværende Europass-uddannelse med visse forbedringer. Det giver navnlig mulighed for en mere detaljeret beskrivelse af mobilitetserfaringen og bruger samme kompetencebaserede tilgang som det europæiske cv.

Som dokumentet Europass-uddannelse er det et personligt dokument, som i standardiseret form beskriver indehaverens konkrete udenlandske uddannelseserfaring. Det udfyldes ikke af indehaveren selv, men af henholdsvis den udsendende organisation og værtsorganisationen.

Denne reform af begrebet Europass-uddannelse, som udvides og bliver til et mere generelt katalog over europæiske mobilitetsprojekter i uddannelsesøjemed, tager hensyn til konklusionerne af midtvejsevalueringen og stemmer overens med de holdninger, som interesserede parter ofte har givet udtryk for, og som blev bekræftet af en ekstern evaluering fra august 2003. Europass-uddannelse var et forsøgsprojekt, som efter at have været i brug nogle år med begrænset anvendelsesområde nu udvikles til et mere omfattende instrument.

2.3.3. Tillægget til eksamensbevis: større gennemsigtighed i videregående uddannelser

Tillægget til eksamensbevis vedrører videregående uddannelser. Dokumentet er udarbejdet i samarbejde med Europarådet og UNESCO i den hensigt at informere om indholdet af eksaminer fra videregående uddannelsesinstitutioner. Det er et personligt dokument, som bl.a. indeholder specifikke informationer om indehaverens uddannelsesforløb. Det udfyldes af uddannelsesinstitutionen, som udsteder det til indehaveren sammen med det eksamensbevis, det funger som tillæg til. At introducere dette dokument i Europass-porteføljen kræver ingen reelle ændringer ud over at tilføje Europass-logoet. Udstedelsesprocedurerne er også uændrede.

2.3.4. Tillægget til erhvervskvalifikationsbevis: større gennemsigtighed i erhvervs uddannelser

Tillægget til erhvervskvalifikationsbevis vedrører erhvervsuddannelser. Dette forslag ændrer ikke det fælles format, som medlemsstaterne for nylig vedtog uformelt, og som nu anvendes af de nationale myndigheder, når de udarbejder de faktiske tillæg til de enkelte erhvervskvalifikationsbeviser.

Dette dokument adskiller sig fra de øvrige derved, at det ikke refererer specifikt til indehaveren. Et tillæg til erhvervskvalifikationsbeviser redegør for de erhvervsfaglige kvalifikationer, der er omfattet af det kvalifikationsbevis, det er udstedt som tillæg til, og er ens for alle, der har den pågældende kvalifikation.

2.3.5. Den europæiske sprogmappe: oversigt over sprogkundskaber

Den europæiske sprogmappe anvender i tilpasset udgave den model, der blev aftalt i Europarådet, og som er baseret på den fælles europæiske referenceramme for sprog. Det er et dokument, hvor borgerne kan registrere de sproglige og kulturelle færdigheder, der har tilegnet sig. Det indeholder først og fremmest et sprogpas, hvor indehaveren kan give oplysninger om sine sprogfærdigheder. Landene kan tilpasse den fælles model, f.eks. for at afstemme bedre efter bestemte målgruppers behov.

2.4. Gennemførelsesforanstaltninger

Den væsentligste faktor for så vidt angår gennemførelsen er, at der i hvert land skal udpeges et kontor, et såkaldt nationalt Europass-kontor, som skal have til opgave at koordinere alle de aktiviteter, der har med gennemførelsen at gøre.

Det bemærkes, at Kommissionen ikke foreslår, at der oprettes et nyt kontor. Beslutningsforslaget tager sigte på at forbedre effektiviteten gennem rationalisering: Gennemsigtighedsdokumenterne samles i en enkelt ramme, som koordineres af et enkelt kontor. Medlemsstaterne beslutter hver især, om de vil oprette deres nationale Europass-kontor ved at udvide et af de eksisterende relevante kontor eller ved at slå flere sådanne kontorer sammen eller ved at lade dem erstatte af Europass-kontoret. Fællesskabets finansielle støtte til aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af dette forslag til beslutning ydes i form af et enkelt årligt tilskud, som tildeles det nationale Europass-kontor, der udfylder rollen som gennemførelsesorgan i henhold til artikel 54, stk. 2, litra c), i finansforordningen [40].

[40] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 248 af 16.9.2002 s. 1.

Europass-kontorernes aktiviteter kommer til at omfatte de opgaver, der i øjeblikket varetages på det nationale plan af en række kontorer såsom de nationale kontaktpunkter for Europass-uddannelse og de nationale referencepunkter for vurdering af erhvervskvalifikationer. De kan grupperes i følgende kategorier:

- Forvaltning af gennemsigtighedsdokumenterne. De eksisterende gennemsigtigheds dokumenter, der er direkte berørt af dette forslag til beslutning, forvaltes af en række forskellige kontorer i hvert land efter procedurer, der er mere eller mindre tilpassede de nationale forhold. Det afhænger af dokumenternes karakter og af, hvordan de blev indført. Nogle opgaver kan i sagens natur ikke varetages af Europass-kontorerne. F.eks. er det en integrerende del af tillæggene til eksamensbevis, at de udstedes af de videregående uddannelsesinstitutioner. For andre dokumenters vedkommende vil det i det store og hele være et nationalt anliggende, om det nationale Europass-kontor skal varetage forvaltningen selv eller tage sig af at koordinere andre organer.

Det er vigtigt at notere sig, at Europass er en åben ramme, som i fremtiden formodentlig vil komme til at inkludere andre gennemsigtighedsdokumenter end dem, der er nævnt i dette forslag til beslutning. Det er helt usandsynligt, at de nationale Europass-kontorer kommer til at forvalte dem alle, men Europass-kontorerne skal fungere som koordinerende organ i forvaltningen af alle dokumenter, der er anerkendt som Europass-dokumenter.

Europass-kontorerne skal desuden sørge for, at alle Europass-dokumenter også foreligger i papirudgave - ikke bare som udskrift af de elektroniske dokumenter, men som selvstændigt fremstillede papirdokumenter. Det er der flere grunde til. For det første er det ikke alle borgere, der har adgang til eller er bekendt med internettet eller informationsteknologi i det hele taget. For det andet kan papirudgaverne bruges til pr-formål. For det tredje kan overrækkelsen af fysiske dokumenter, f.eks. i forbindelse med en eksamenshøjtidelighed, være en motivationsfremmende faktor - et aspekt Europass-kontaktpunkterne ofte har gjort opmærksom på.

- Oprettelse og forvaltning af informationssystemet. For at sikre at Europass-dokumenterne er kædet sammen som elektroniske filer, bør denne opgave varetages direkte af de nationale Europass-kontorer. Kontorerne skal drage omsorg for, at det informationssystem, der understøtter Europass-porteføljen på nationalt plan, er fuldt ud kompatibelt med de systemer, der anvendes i de øvrige lande, at alle Europass-dokumenter kan udfyldes i elektronisk form, og at alle indehavere har adgang til dem i denne form, bl.a. via den europæiske portal for jobmobilitet. (Jf. punkt 2.5 nedenfor om informationssystemet).

- Udbredelse af oplysninger om Europass-porteføljen og dokumenterne i den. Europass-porteføljen og dokumenterne i den er kommunikationsværktøjer, og de kan kun være effektive, hvis kendskabet til dem er alment udbredt. Det er derfor vigtigt, at der gøres en samordnet informationsindsats på alle planer. Det bliver en af de nationale Europass-kontorers store opgaver at koordinere indsatsen på nationalt plan og dernæst at koordinere den nationale indsats med den indsats, der gøres på europæisk plan.

- Information og vejledning. Borgerne vil få brug for information, vejledning og støtte for at få adgang til de forskellige dokumenter i Europass-porteføljen og for at kunne bruge dem rigtigt. En stor del af disse støttefunktioner vil ikke blive varetaget af det nationale Europass-kontor, da borgerne vil henvende sig til lokale hjælpecentre eller internetbaserede tjenester. Det synes derfor hensigtsmæssigt, at de nationale Europass-kontorer arbejder tæt sammen med Euroguidance-netværket, som har lang erfaring med at informere og vejlede borgerne om uddannelse, erhvervsuddannelse og kvalifikationer set i et europæisk perspektiv. På sigt, dvs. efter udviklingsfasen (2005-2006), skal de nationale Europass-kontorer overtage ansvaret for disse opgaver og for driften af den internetbaserede Ploteus-portal, som især er en hjælp til borgere, som søger oplysninger om uddannelsesmuligheder og om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i andre lande i Europa. Der bliver også adgang til Europass-informationer via den europæiske portal for jobmobilitet, og samarbejde med relevante tjenester såsom NARIC-netværket og "Dialog med Borgerne" er også af stor betydning.

- Netværkssamarbejde på europæisk plan. De nationale Europass-kontorer skal indgå i et netværkssamarbejde, som koordineres af Kommissionen. Europass-porteføljen er i bund og grund tværnational som begreb og værktøj betragtet, og det er derfor af afgørende betydning, at der er sikret koordinering på såvel europæisk som på nationalt plan. De enkelte landes Europass-kontorer skal være det naturlige kontaktpunkt for Kommissionen og for Europass-kontorerne i de andre lande, især for så vidt angår Europass-porteføljen, men også hvad angår generelle spørgsmål om kvalifikationer og kompetencer.

En konkret opgave, som netværket af nationale Europass-kontorer vil skulle varetage, er at forsyne Kommissionen med udtalelser om, hvilke dokumenter Europass-porteføljen i fremtiden skal suppleres med.

2.5. Europass-rammens informationssystem

Europass-rammen og de dermed forbundne støttetjenester skal være understøttet at et pålideligt informationssystem, som gør det muligt at etablere links mellem de udfyldte dokumenter på en koordineret måde og give indehaveren adgang til dem via internettet.

På samme måde som i en almindelig ansøgningsmappe i papirform er det europæiske cv det centrale element i det elektroniske Europass. En portefølje for en given borger skabes ved at etablere links fra forskellige punkter i cv'et til den pågældende borgers andre Europass-dokumenter.

Informationssystemet, der understøtter Europass, skal forvaltes delvis på europæisk plan delvis på nationalt plan. Der bør navnlig være en Europass-internetportal, som er gensidigt forbundet med den europæiske portal for jobmobilitet, hvorigennem der er adgang til informationstjenester, som for de flestes vedkommende forvaltes på nationalt plan (eftersom Europass-dokumenterne udstedes på nationalt plan). Beslutningsforslaget præciserer dog ikke, hvilken del af systemet der skal forvaltes på hvilket plan, da der kan ske ændringer på dette punkt i tidens løb. Organisatoriske aftaler mellem Kommissionen og medlemsstaterne bør kunne tilpasses, så man hele tiden vælger den mest hensigtsmæssige løsning, som den til enhver tid disponible teknologi giver mulighed for.

Forslaget foreskriver således de grundlæggende træk ved informationssystemet, men undgår at give anvisninger, for så vidt angår de teknologiske løsninger, for ikke at binde Kommissionen og medlemsstaterne til løsninger, som måske snart er forældede.

Det grundlæggende princip er, at alle dele, der forvaltes på nationalt plan, uhindret skal kunne arbejde sammen. Det drejer sig ikke kun om muligheden for at kunne konsultere dokumenter. En borger kan i princippet blive tildelt Europass-dokumenter i forskellige lande, og der skal være mulighed for at koble dokumenterne til borgerens cv fra det pågældende land.

Alle Europass-dokumenter, både dem som borgerne selv udfylder såsom det europæiske cv, og dem, som udstedes af myndighederne, skal være tilgængelige på det relevante sted i informationssystemet. Borgerne skal dog kun have ret til at hente deres egne personlige Europass-dokumenter i informationssystemet. Det er en selvfølge, at alle relevante EU-bestemmelser og nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred skal overholdes.

Det er vigtigt, at Europass-informationssystemet er åbent for den fremtidige udvikling. Hermed tænkes ikke alene på, at der vil skulle optages nye gennemsigtighedsdokumenter i Europass-rammen. Det bliver især nødvendigt at tage højde for udviklingen i informationssystemerne på det europæiske arbejdsmarked, f.eks. den europæiske portal for jobmobilitet [41].

[41] Jf. http://europa.eu.int/ eures.

2.6. Finansielle virkninger: tidsramme og finansiel ramme

Eftersom Europass er tænkt som et varigt tilbud til borgerne, har retsgrundlaget ubegrænset varighed. Derfor fastlægges der ingen finansiel ramme, og de årlige tildelinger godkendes blot af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Finansieringsoversigten indeholder et overslag over de forventede omkostninger i de to første år efter indførelsen af Europass-rammen (2005-2006).

I 2007 skulle en ny generation af programmer inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse træde i kraft under de nye finansielle overslag. På baggrund af de rationaliseringsbestræbelser, der kommer til at karakterisere de nye programmer lige så meget som nærværende beslutningsforslag, er det Kommissionens hensigt, at den foreslåede Europass-ramme ligesom andre fællesskabsaktioner på samme område skal indgå som en integrerende del af de nye programmer i form af en horisontal foranstaltning. Efter 2006 vil den finansielle støtte derfor skulle findes i den samlede budgetramme for den nye generation af programmer. Omkostningerne burde ikke blive væsentligt højere end anslået for de to første år.

3. Konklusion

På baggrund af ovenstående foreslår Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet at vedtage dette forslag til beslutning om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, kaldet "Europass". Forslaget indeholder bestemmelser om gennemførelses- og støtteforanstaltninger og et overslag over fællesskabsstøtten for perioden 2005-2006.

2003/0307 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149 og 150,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [42],

[42] EUT C

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [43],

[43] EUT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [44],

[44] EUT C

efter proceduren i traktatens artikel 251 [45], og

[45] EUT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer vil gavne mobiliteten i Europa i et livslangt uddannelsesmæssigt øjemed og dermed bidrage til at hæve kvaliteten i almene uddannelser og erhvervsuddannelser, samtidig med at det vil fremme mobiliteten i erhvervsmæssig sammenhæng, både mellem lande og sektorer.

(2) Aktionsplanen for mobilitet, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. og 8. december 2000, og Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere [46] anbefalede at udbrede brugen af dokumenter, som øger gennemsigtigheden i kvalifikationer, med henblik på at skabe et fælles europæisk kvalifikationsområde. Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet [47] opfordrede til, at der indføres og udvikles instrumenter til støtte for gennemsigtigheden af og muligheden for at overføre kvalifikationer og derved muliggøre mobilitet inden for og mellem sektorerne. Også Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 opfordrede til yderligere tiltag med henblik på at indføre instrumenter, der skal skabe større gennemsigtighed i eksamens- og afgangsbeviser. Rådets resolution af 3. juni 2002 om kvalifikationer og mobilitet [48] og Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring [49] opfordrede til øget samarbejde med henblik på bl.a. at skabe en ramme for gennemsigtighed og anerkendelse på grundlag af eksisterende instrumenter.

[46] EFT L 215 af 9.8.2001, s. 30.

[47] KOM(2002) 72 endelig.

[48] EFT C 162 af 6.7.2002, s. 1.

[49] EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1.

(3) Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse [50] opfordrede til at øge gennemsigtigheden inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og -netværk, herunder integrering af eksisterende instrumenter i en enkelt ramme. Denne ramme skal bestå i en dokumentportefølje med et fælles mærkenavn og et fælles logo, hvori der kan optages andre dokumenter i overensstemmelse med porteføljens formål, som understøttes af passende informationssystemer, og som på såvel europæisk som på nationalt plan er sikret offentlig opmærksomhed i kraft af vedvarende informationstiltag.

[50] EUT C 13 af 18.1.2003, s. 2.

(4) Der er i løbet af de senere år blevet udviklet en række instrumenter på både fællesskabsplan og internationalt plan, som skal hjælpe borgerne med at forklare, hvilke kvalifikationer og kompetencer de er i besiddelse af, når de søger arbejde eller optagelse på en uddannelse. Instrumenterne omfatter den fælles europæiske formular for curricula vitæ (cv'er) ifølge Kommissionens henstilling 2002/236/EF af 11. marts 2002 [51], tillægget til eksamensbevis ifølge konventionen om gensidig anerkendelse af højere uddannelse i den europæiske region, vedtaget i Lissabon den 11. april 1997, Europass-uddannelsen indført ved Rådets beslutning 1999/51/EF af 21. december 1998 om fremme af ophold i andre europæiske lande som led i vekseluddannelse, herunder lærlingeuddannelse [52], tillægget til erhvervskvalifikations bevis og den europæiske sprogmappe udviklet af Europarådet.

[51] 0 EFT L 79 af 22.3.2002, s. 66.

[52] EFT L 17 af 22.1.1999 s. 45.

(5) Informationsformidling og vejledning af høj kvalitet er vigtige faktorer, når man tilstræber større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer. De eksisterende tjenester og netværk spiller allerede en værdifuld rolle, men de kan blive endnu mere værdifulde ved at indgå i et tættere samarbejde og derved bidrage til at styrke de fordele, som en indsats på fællesskabsplan indebærer.

(6) Det er derfor nødvendigt at sikre, at de foranstaltninger, der iværksættes som led i denne beslutning, hænger sammen med og kompletterer andre relevante politikker, instrumenter og foranstaltninger. Dette involverer på fællesskabsplan Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 [53], Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90 [54], det europæiske arbejdsformidlingsnet (Eures), oprettet ved Kommissionens beslutning 2003/8/EF [55]. På internationalt plan involverer dette ENIC-netværket (European Network of National Information Centres on Academic Recognition) oprettet af Europarådet og Unesco.

[53] EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1655/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 41).

[54] EFT L 131 af 23.5.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1648/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 22).

[55] EUT L 5 af 10.1.2003, s.16.

(7) Dokumentet Europass-uddannelse, som fastsat ved beslutning 1999/51/EF, bør derfor udskiftes med et lignende dokument med et større anvendelsesområde, hvor man registrerer alle udlandsophold i uddannelsesøjemed, uanset niveau og mål, når blot opholdet har fundet sted i Europa og opfylder bestemte kvalitetskriterier.

(8) Europass-ordningen bør gennemføres af nationale kontorer i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [56].

[56] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(9) Tiltrædende lande, tredjelande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og de kandidatlande, der står over for optagelse i Den Europæiske Union, bør have mulighed for at deltage i Europass-ordningen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de instrumenter, der regulerer forholdet mellem Det Europæiske Fællesskab og de pågældende lande.

(10) Arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle i forhold til denne beslutning og bør inddrages i dens gennemførelse. Det Rådgivende Udvalg for Faglig Uddannelse, som er sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og de nationale myndigheder i medlemsstaterne, bør informeres regelmæssigt om gennemførelsen af beslutningen.

(11) Målene for den foreslåede foranstaltning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går beslutningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de disse mål.

(12) Rådets beslutning 1999/51/EF bør ophæves -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Med denne beslutning tilvejebringes en fællesskabsramme, der skal sikre større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, ved oprettelse af en personlig, samordnet portefølje af dokumenter, kaldet "Europass", som borgerne kan anvende på frivillig basis, når de har behov for at forklare og præsentere deres kvalifikationer og kompetencer i Europa.

Anvendelsen af Europass eller af nogen af Europass-dokumenterne indebærer ingen forpligtelser eller rettigheder ud over dem, der er fastlagt i denne beslutning.

Artikel 2

Europass-dokumenter

Følgende anses for at være Europass-dokumenter:

a) det europæiske curriculum vitæ (herefter det europæiske cv), jf. artikel 3

b) de dokumenter, der er omhandlet i artikel 4-7

c) alle andre dokumenter, der er anerkendt som Europass-dokumenter af Kommissionen efter høring af de nationale Europass-kontorer, jf. artikel 9.

Europass-dokumenterne skal være forsynet med Europass-logoet.

Artikel 3

Europæisk curriculum vitæ

Det europæiske cv skal give borgerne mulighed for at præsentere alle deres kvalifikationer og kompetencer på en klar og sammenhængende måde.

Det europæiske cv er fastlagt i bilag I.

Artikel 4

MobiliPass

"MobiliPass" indeholder dokumentation for perioder, som indehaveren har tilbragt i udlandet i uddannelsesøjemed.

MobiliPass er fastlagt i bilag II.

Artikel 5

Tillæg til eksamensbevis

Tillægget til eksamensbevis indeholder oplysninger om indehaverens uddannelse fra en videregående uddannelsesinstitution i den pågældendes eget land.

Tillægget til eksamensbevis er fastlagt i bilag III.

Artikel 6

Europæisk sprogmappe

Den europæiske sprogmappe tjener til dokumentation for indehaverens sprogkundskaber.

Den europæiske sprogmappe er fastlagt i bilag IV.

Artikel 7

Tillæg til erhvervskvalifikationsbevis

Tillægget til erhvervskvalifikationsbevis beskriver indehaverens kompetencer og kvalifika tioner som godtgjort i et bevis for gennemført erhvervsfaglig uddannelse.

Tillægget til erhvervskvalifikationsbevis er fastlagt i bilag V.

Artikel 8

Europass på internettet

Med henblik på gennemførelsen af denne beslutning samarbejder Kommissionen og de relevante nationale myndigheder om at oprette og administrere et internetbaseret informationssystem for Europass, hvori der indgår elementer, som skal administreres på europæisk plan, og elementer, som skal administreres på nationalt plan.

Informationssystemet, der skal understøtte Europass-rammen, er fastlagt i bilag VI.

Artikel 9

Nationalt Europass-kontor

1. Hver medlemsstat udpeger et nationalt Europass-kontor, som på nationalt plan har ansvaret for at koordinere alle aktiviteterne omhandlet i denne beslutning, og som erstatter eventuelle andre organer, som varetager tilsvarende funktioner.

Der nedsættes et europæisk netværk af nationale Europass-kontorer. Kommissionen koordinerer netværkets virksomhed.

2. De nationale Europass-kontorer skal:

a) i samarbejde med de relevante nationale organer, koordinere løsningen af opgaver i forbindelse med tilrådighedsstillelse eller udstedelse af Europass-dokumenter, eller eventuelt selv varetage udførelsen af de pågældende opgaver

b) oprette og administrere det nationale informationssystem, jf. artikel 8

c) fremme brugen af Europass, også gennem internetbaserede tjenester

d) sørge for, i samarbejde med de relevante organer, at borgerne får behørig oplysning og vejledning om Europass og Europass-dokumenterne

e) informere og vejlede borgerne om, hvilke uddannelsesmuligheder der findes i Europa, hvordan de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer er opbygget, og andre spørgsmål om udlandsophold i uddannelsesøjemed, og navnlig sørge for at koordinere denne indsats med de relevante fællesskabstjenester

f) varetage forvaltningen på nationalt plan af Fællesskabets finansielle støtte til alle de aktiviteter, der er forbundet med denne beslutning

g) deltage i det europæiske netværk koordineret af Kommissionen.

3. Det nationale Europass-kontor fungerer som et gennemførelsesorgan på nationalt plan i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

Artikel 10

Kommissionens og medlemsstaternes opgaver

Kommissionen og medlemsstaterne:

a) sørger for passende pr- og informationstiltag på europæisk og nationalt plan, som støtter og om nødvendigt integrerer de nationale Europass-kontorers initiativer

b) sørger for, at der på behørigt niveau etableres et passende samarbejde med de relevante tjenester, især Eures-tjenesten og andre relevante fællesskabstjenester

c) tager skridt til at fremme ligestilling, navnlig ved bevidsthedsfremmende foranstaltninger rettet mod alle relevante aktører

d) sikrer, at arbejdsmarkedets parter er involveret i gennemførelsen af denne beslutning

e) sikrer, at de relevante fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred overholdes fuldt ud ved afviklingen af alle de aktiviteter, der er forbundet med gennemførelsen af denne beslutning.

Artikel 11

Kommissionens opgaver

1. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne den overordnede sammenhæng mellem foranstaltningerne, som gennemføres i medfør af denne beslutning, og andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -tiltag, navnlig inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, beskæftigelse samt forskning og teknologisk udvikling.

2. Kommissionen sørger for ekspertbistand fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) til gennemførelse af beslutningen i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 337/75.

På samme betingelser og på samme områder sikrer Kommissionen, at aktiviteterne koordineres med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90.

3. Kommissionen underretter regelmæssigt Det Rådgivende Udvalg for Faglig Uddannelse om gennemførelsen af denne beslutning.

Artikel 12

Deltagende lande

Følgende lande kan deltage i aktiviteterne, der er omhandlet i denne beslutning: de tiltrædende lande og de lande, bortset fra medlemsstaterne, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i overensstemmelse med bestemmelserne i EØS-aftalen.

De kandidatlande, der står over for optagelse i Den Europæiske Union, kan også deltage i aktiviteterne, der er omhandlet i denne beslutning, i overensstemmelse med bestemmelserne i de respektive Europaaftaler.

Artikel 13

Evaluering

Hvert fjerde år efter denne beslutnings ikrafttrædelse forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om beslutningens gennemførelse på grundlag af en evaluering foretaget af et uafhængigt organ.

Artikel 14

Finansielle bestemmelser

De årlige tildelinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

De udgifter, der følger af denne beslutning, er fastlagt i bilag VII.

Artikel 15

Ophævelse

Beslutning 1999/51/EF ophæves.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Denne beslutning træder i kraft den 1. januar 2005.

Artikel 17

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I Det europæiske curriculum vitae (cv)

1. Beskrivelse

1.1. Det europæiske cv bygger på den fælles europæiske formular for curricula vitæ (cv), der blev vedtaget ved Kommissionens henstilling 2002/236/EF af 11. marts 2002 (K(2002) 516).

Derved får den enkelte borger en model til den systematiske, kronologiske og individuelle præsentation af sine kvalifikationer og kompetencer. Der findes anvisninger til de forskellige felter, og der er også udarbejdet et sæt retningslinjer og eksempler, der skal hjælpe borgerne med at udfylde deres cv.

1.2. Det europæiske cv omfatter flere rubrikker til præsentation af:

- oplysninger om personlige forhold, sprogkundskaber, arbejdserfaring samt resultater i forbindelse med almen uddannelse og erhvervsuddannelse

- yderligere kompetencer, som den enkelte har, herunder tekniske, organisatoriske, kunstneriske og sociale færdigheder

- yderligere oplysninger, der kan tilføjes til cv'et i form af et eller flere bilag.

1.3. Det europæiske cv er et personligt dokument, der indeholder den enkelte borgers egne oplysninger.

1.4. Modellen er ret detaljeret, men det er op til den enkelte borger at vælge, hvilke felter der skal udfyldes. Borgere, som udfylder den elektroniske form, hvad enten den er downloaded eller online, skal kunne fjerne de felter, som vedkommende har valgt ikke at udfylde. En person, der f.eks. ikke anfører sit køn eller, som ikke har nogle konkrete tekniske færdigheder, skal kunne fjerne disse felter, således at de ikke fremstår som blanke felter på skærmen eller i den trykte udgave.

1.5. Det europæiske cv er hjørnestenen i rammen, dvs. en Europass-portefølje tilhørende en given borger vil omfatte det europæiske cv, som er udfyldt af borgeren selv, og et eller flere af de andre Europass-dokumenter, alt efter denne borgers specifikke uddannelses- og arbejds situation. Det europæiske cv's elektroniske form bør give mulighed for at oprette links fra dets afsnit til de relevante Europass-dokumenter, f.eks. fra afsnittet om uddannelse og erhvervs uddannelse til tillæg til eksamens- eller erhvervskvalifikationsbeviser.

1.6. I overensstemmelse med artikel 11, litra e), i den beslutning, som dette bilag er knyttet til, bør der træffes de rette forholdsregler af de kompetente myndigheder i forbindelse med forvaltningen af det europæiske cv, især i dets elektroniske form, med henblik på at sikre, at de relevante EU-bestemmelser og den nationale lovgivning vedrørende behandlingen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred, fuldt ud overholdes.

2. Ensartet struktur for det europæiske cv

Modellen for det europæiske cv's struktur og tekst er gengivet i den indrammede kasse. Formatet af papirudgaven og den elektroniske udgave, såvel som ændringer i struktur og tekst, skal aftales mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder.

Teksten i kursiv skal forstås som en hjælp til udfyldelse af dokumentet.

(Europass logo)

Europæisk curriculum vitæ

Personlige oplysninger Den enkelte borger kan vælge, hvilke felter der skal udfyldes

Navn (efternavn, fornavn(e)) Adresse (gade, nummer, postnummer, by, land) Telefon Fax E-mail Nationalitet Fødselsdag (dag, måned, år): Køn

Erhvervsmæssig profil

Erhvervserfaring

- Dato (fra - til) (anfør som særskilte punkter hvert enkelt relevant ansættelsesforhold, begyndende med det seneste) - Arbejdsgiverens navn og adresse - Virksomhedens art eller branche - Stilling - Væsentligste arbejds- og ansvarsområder

Almen uddannelse og erhvervsuddannelse

- Dato (fra - til) (anfør som særskilte punkter hvert enkelt relevant afsluttet studieforløb, begyndende med det seneste) - Navnet på og arten af institutionen, der stod for uddannelsen eller erhvervsuddannelsen - Hovedfag/erhvervsmæssige færdigheder - Titel eller kvalifikation - Niveau i det nationale klassifikationssystem (hvis det findes)

Personlige færdigheder og kompetencer

Erhvervet i tidens løb, men ikke nødvendigvis omfattet af formelle kvalifikations- og eksamensbeviser

Modersmål (anfør hvilket)

Andre sprog (anfør hvilke) Forståelse Læsefærdighed (anfør niveau, jf. instruktionerne Forståelse (anfør niveau, jf. instruktionerne) Talefærdighed Samtale (anfør niveau, jf. instruktionerne) Fremlæggelse (anfør niveau, jf. instruktionerne) Skrivefærdighed (anfør niveau, jf. instruktionerne)

Sociale færdigheder og kompetencer At omgås og arbejde med andre mennesker i stillinger, hvor kommunikation er væsentlig og situationer, hvor teamarbejde er afgørende (f.eks. kultur og sport), i multikulturelle miljøer osv. Beskriv disse kompetencer og anfør, hvor de blev erhvervet

Organisatoriske færdigheder og kompetencer Koordinering og administration af mennesker, projekter og budgetter, på arbejdspladsen, i forbindelse med volontørarbejde (f.eks. kultur og sport), hjemme osv. Beskriv disse kompetencer og anfør, hvor de blev erhvervet

IT-færdigheder og -kompetencer Tekstbehandling og andre applikationer, søgning på databaser, kendskab til internet, avancerede færdigheder (programmering osv.) Beskriv disse kompetencer og anfør, hvor de blev erhvervet

Tekniske færdigheder og kompetencer I forbindelse med særligt udstyr, apparatur, osv. med undtagelse af pc'er Beskriv disse kompetencer og anfør, hvor de blev erhvervet

Kunstneriske færdigheder og kompetencer Musikalske, skriftlige, designmæssige færdigheder osv. Beskriv disse kompetencer og anfør, hvor de blev erhvervet

Andre færdigheder og kompetencer Kompetencer, der ikke er anført ovenfor Beskriv disse kompetencer og anfør, hvor de blev erhvervet

Kørekort Anfør, hvorvidt du har kørekort, og i så fald, til hvilken type køretøj

Yderligere oplysninger Anfør her enhver anden form for oplysning, der kunne være relevant, f.eks. kontaktpersoner, referencer osv.

Bilag Anfør alle vedlagte bilag

BILAG II MobiliPass-ordningen

1. Beskrivelse

1.1. MobiliPass, som defineret i afsnit 1.2, skal registrere et ophold i et andet europæisk land ved hjælp af en fælles europæisk formular.

Det er et personligt dokument, hvori indehaverens særlige uddannelsesforløb i et andet europæisk land registreres.

Det gør det nemmere for indehaveren at formidle, hvad den pågældende har opnået gennem denne erfaring, især i forbindelse med kompetencer.

1.2. Et europæisk uddannelsesforløb er en periode, som en person - uanset alder, uddannelsesniveau og erhvervsmæssige status - tilbringer i et andet land i uddannelsesøjemed, og som:

- enten finder sted som led i et EU-program inden for almen uddannelse og erhvervs uddannelse,

- eller opfylder samtlige følgende kvalitetskriterier:

- Perioden i et andet land finder sted som led i et uddannelsesforløb, der foregår i den pågældende persons oprindelsesland.

- Den organisation, der er ansvarlig for uddannelsesinitiativet i oprindelseslandet (den udsendende organisation), indgår sammen med værtsorganisationen en skriftlig aftale om indholdet, målsætningerne og varigheden af opholdet i et andet europæisk land og forelægger dette for det nationale Europass-kontor (eller et organ udpeget til at forvalte MobiliPass) i oprindelseslandet og sikrer passende sproglige forberedelse for den pågældende person samt udpeger en vejleder i værtslandet, der har til opgave at bistå, informere, vejlede og føre tilsyn med denne person.

- De involverede lande skal være medlemsstater i EU eller være et EØS/EFTA-land.

1.3. MobiliPass udfyldes af den udsendende organisation og værtsorganisationen i mobilitets projektet på et sprog, som de og den berørte person er blevet enige om.

Borgere, der får tildelt et MobiliPass, kan bede om en oversættelse til et andet sprog, som de kan vælge blandt de sprog, som gælder for den udsendende organisation og værtsorgani sationen, eller de kan vælge et tredje alment udbredt sprog. I tilfælde af et tredje sprog har den udsendende organisation ansvaret for oversættelsen.

1.4. MobiliPass indeholder personlige oplysninger (jf. punkt 2 nedenfor). Navnet på den person, der får tildelt MobiliPass, er den eneste obligatoriske personlig oplysning. Organisationer, der udfylder MobiliPass, kan kun udfylde de andre felter vedrørende personlige oplysninger, hvis den pågældende person godkender dette.

Feltet "kvalifikationer" er heller ikke obligatorisk ud fra den betragtning, at ikke alle uddannelses- eller erhvervsuddannelsesinitiativer fører til formelle kvalifikationer.

Foranstaltninger med henblik på at udfylde MobiliPass i elektronisk udgave - hvad enten den er downloaded eller online - skal give mulighed for at fjerne ikke-udfyldte felter, således at der ikke optræder blanke felter på skærmen eller i den trykte udgave.

1.5. Det påhviler det nationale Europass-kontor at sørge for at:

- MobiliPass-dokumenter kun udstedes med henblik på at registrere uddannelses ophold i andre europæiske lande

- alle MobiliPass-dokumenter udfyldes i elektronisk form

- alle MobiliPass udstedes desuden til deres indehavere i papirform; de udleveres i et chartek, der er udarbejdet specielt hertil i samarbejde med Kommissionen.

1.6. I overensstemmelse med artikel 11, litra e), i den beslutning, som dette bilag er knyttet til, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med forvaltningen af MobiliPass, især i dets elektroniske form, træffe forholdsregler med henblik på at sikre, at de relevante EU-bestemmelser og den nationale lovgivning vedrørende behandlingen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred, fuldt ud overholdes.

2. Ensartet struktur for MobiliPass

Strukturen og teksten i MobiliPass er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Formatet i forbindelse med papirudgaven og den elektroniske udgave, såvel som ændringer i struktur og tekst, skal aftales mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder.

Hvert punkt i teksten er nummereret for at gøre det lettere at genfinde i en flersproget ordliste. Teksten i kursiv skal forstås som en hjælp i forbindelse med dokumentets udfyldelse. Felter mærket med stjerne (*) er ikke obligatoriske oplysninger.

(Europass logo)

MobiliPass

(1) Dette MobiliPass tildeles

(2) indehaverens fornavn og efternavn

(3) af:

(4) den organisation, der er ansvarlig for uddannelsesinitiativet i oprindelseslandet

(5) den (dato dd/mm/åååå)

(6) Underskrift/stempel (underskrives og stemples af den organisation, der udsteder dokumentet)

(7) Indehaverens personlige oplysninger

(8) Efternavn

(9) Fornavn/ andre navne

(10) Underskrift

(11) *Adresse (gade, nummer, postnummer, by, land)

(12) * Kontakt (f.eks. e-mail, telefon)

(13) * Fødselsdato (dd/mm/åååå)

(14) * Nationalitet

(15) * Plads til billede

(16) Uddannelsesophold i et andet europæisk land

(17) Det uddannelses- eller erhvervsuddannelsesinitiativ, der blev fulgt under opholdet i et andet europæisk land

(18) * Kvalifikation (eksamensbevis, titel eller andet bevis, som uddannelsesinitiativet eventuelt fører til)

(19) Uddannelsesopholdets varighed

(20) Fra (dd/mm/åååå) til (dd/mm/åååå)

(21) Oplysninger om værtsinstitutionen

(22) Vejlederens navn og funktion

(23) Uddannelsesopholdets indhold

(24) Dette afsnit indeholder relevante oplysninger om uddannelses- eller erhvervsuddan nelsesperioden eller den arbejdserfaring, der er opnået under opholdet samt even tuelle færdigheder, kompetencer og evalueringsmetode

(25) Beskrivelsen bør fokusere på, hvordan opholdet i et andet europæisk land har forbedret:

(26) indehaverens kendskab til tekniske færdigheder og kompetencer, især inden for emnet for den pågældendes uddannelses- eller erhvervsuddannelsesinitiativ

(27) indehaverens sproglige færdigheder

(28) indehaverens sociale færdigheder og kompetencer

(29) indehaverens organisatoriske færdigheder og kompetencer

(30) indehaverens andre færdigheder og kompetencer

(31) Værtsinstitutionens og indehaverens underskrift

BILAG III Tillæg til eksamensbevis

1. Beskrivelse

1.1. Tillægget til eksamensbevis er et dokument, der knytter sig til et eksamensbevis fra en videregående uddannelsesinstitution, og som skal gøre det lettere for tredjemand - især i et andet land - at forstå, hvad dette eksamensbevis betyder med hensyn til den viden og de færdigheder, som indehaveren heraf har erhvervet.

Med henblik herpå indeholder tillægget en beskrivelse af art, niveau, kontekst, indhold og status af den uddannelse, der blev fulgt og afsluttet af indehaveren af det oprindelige eksamensbevis, hvortil tillægget er knyttet. Det er således et personligt dokument, der omhandler en bestemt person, nemlig indehaveren.

1.2. Tillægget erstatter ikke det oprindelige eksamensbevis og giver ingen ret til formel anerkendelse af det oprindelige eksamensbevis af akademiske myndigheder i andre lande. Til gengæld letter det vurderingen af det oprindelige eksamensbevis, og på den måde medvirker det til, at de kompetente myndigheder eller det personale, der behandler ansøgninger, lettere kan anerkende dette.

1.3. Tillægget er udarbejdet af de kompetente nationale myndigheder i overensstem melse med den model, som er blevet udviklet af en arbejdsgruppe under Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO, der har afprøvet og tilpasset den. Modellen til tillægget findes på Den Europæiske Unions 11 officielle sprog. Den er et fleksibelt og ikke obligatorisk værktøj, der er udarbejdet af praktiske hensyn, og som kan tilpasses lokale behov.

1.4. Tillægget til eksamensbevis omfatter 8 hovedafsnit: en beskrivelse af indehaveren af uddannelsen (1), selve uddannelsen (2), oplysninger om uddannelsens niveau (3), indholdet heraf og de opnåede resultater (4), uddannelsens funktion (5), yderligere oplysninger (6), en bekræftelse af tillæggets ægthed (7) og oplysninger om det nationale videregående uddannelsessystem (8). Der skal anføres oplysninger i alle 8 hovedsafsnit. Ved manglende oplysninger anføres en begrundelse herfor. Videregående uddannelsesinstitutioner skal for tillægget anvende de samme procedurer med hensyn til bekræftelse af ægtheden som for selve eksamensbeviset.

1.5. I overensstemmelse med artikel 11, litra e), i den beslutning, som dette bilag er knyttet til, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med forvaltningen af tillægget til eksamensbevis, især i dets elektroniske form, træffe forholdsregler med henblik på at sikre, at de relevante EU-bestemmelser og den nationale lovgivning vedrørende behandlingen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred, fuldt ud overholdes.

2. Ensartet struktur for tillægget til eksamensbevis

En fælles og ikke-bindende model for strukturen og teksten i tillægget til eksamensbevis er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Formatet både i papirudgaven og i den elektroniske udgave skal aftales med de kompetente nationale myndigheder.

(Europass logo)

Tillæg til eksamensbevis

1. Oplysninger om indehaveren af eksamensbeviset

1.1 / 1.2 Efternavn / fornavn:

1.3 Fødselsdato: -sted og-land:

1.4 Studienummer eller -kode:

2. Oplysninger om uddannelsen

2.1 Eksamenens/uddannelsens benævnelse (fulde benævnelse, forkortelse):

Titel (fulde titel, forkortelse):

2.2 Uddannelsens hovedområde(r):

2.3 Navn på den institution, der udsteder eksamensbeviset:

2.4 Navn på den institution, der administrerer uddannelsen:

2.5 Undervisnings-og eksamenssprog:

3. Oplysninger om uddannelsens niveau

3.1 Uddannelsens niveau:

3.2 Uddannelsens officielle varighed:

3.3 Adgangsbetingelse(r):

4. Oplysninger om indhold og de opnåede resultater

4.1 Studiets tilrettelæggelse:

4.2 Studiets krav:

4.3 Nærmere oplysninger om studiet:

4.4 Karaktersystem, vejledende oplysninger om karakterfordeling

4.5 Overordnet klassifikation:

5. Oplysninger om uddannelsens anvendelsesområder

5.1 Adgang til fortsatte studier:

5.2 Erhvervsmæssig status:

6. Yderligere oplysninger

6.1 Yderligere oplysninger:

6.2 Kilder til yderligere oplysninger:

7. Bekræftelse af tillæggets ægthed

Dette tillæg til eksamensbevis vedrører følgende originale dokumenter:

Befuldmægtiget person

Stempel

8. Oplysninger om det nationale videregående uddannelsessystem:

8.1 Forskellige former for institutioner og institutionel kontrol

8.2 Forskellige former for studier og grader

8.3 Godkendelse og anerkendelse af studier og grader

8.4 Tilrettelæggelse af studier

8.4.1 Integreret "langt" studieforløb (et trin): (Kandidateksamen, Magister Artium, Staatsprüfung)

8.4.2 Studieforløb med første/anden eksamen (totrinssystem): (bakkalauereus/Bachelor - Magister /Master)

8.5 Specialiserede kandidatstudier

8.6 Doktorgrad

8.8 Karaktersystem

8.9 Adgang til højere uddannelse

8.10 Nationale kilder til oplysning

BILAG IV Den europæiske sprogmappe

1. Beskrivelse

1.1. Den europæiske sprogmappe, der er udviklet af Europarådet, er et dokument, hvor sprogstuderende kan registrere deres sproglige uddannelse og kulturelle erfaringer og kompetencer.

1.2. Sprogmappen har to funktioner, en pædagogisk og en rapporterende.

For så vidt angår førstnævnte, har den til formål at øge motivationen for sprogstuderende med hensyn til at forbedre deres evne til at kommunikere på forskellige sprog og tilskynde dem til at fortsætte med videreuddannelse og opnå tværkulturelle erfaringer. Den har til formål at hjælpe studerende med at overveje deres uddannelsesmål, planlægge deres uddannelse og lære gennem selvstudium.

For så vidt angår den rapporterende funktion, er det hensigten med sprogmappen at dokumentere indehaverens sproglige kunnen på en omfattende, oplysende, åben og pålidelig måde. Det vil hjælpe studerende til at få et overblik over det kompetenceniveau, som de har i et eller flere sprog, og gør det muligt for dem at kommunikere dette til andre på en detaljeret og internationalt sammenlignelig måde. Alle former for kompetencer bliver evalueret, uanset om de er opnået som led i en formel uddannelse eller udenfor.

1.3. Sprogmappen indeholder:

- Et sprogpas, som indehaveren regelmæssigt ajourfører. Indehaveren beskriver sine sproglige færdigheder efter fælles europæiske kriterier.

- I en detaljeret sprogbiografi beskrives indehaverens erfaring inden for hvert enkelt sprog.

- En sagsmappe gør det muligt at gemme eksempler på personligt arbejde til illustration af sprogkompetencer.

Den europæiske sprogmappe er den studerendes ejendom.

1.4. Man er blevet enige om et fælles sæt principper og retningslinjer for alle Sprogmapper. Forskellige modeller er under udvikling i de lande, der er medlem af Europa rådet, under hensyntagen til de studerendes alder og den nationale kontekst. Alle modeller skal opfylde vedtagne principper og skal godkendes af et europæisk valideringsudvalg for at kunne anvende Europarådets logo. Nedenfor findes en model til sprogpas, der er den del af sprogmappen, der skal udfærdiges i henhold til en fastlagt struktur.

1.5. I overensstemmelse med artikel 11, litra e), i den beslutning, som dette bilag er knyttet til, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med forvaltningen af den europæiske sprogmappe, især i dens elektroniske form, træffe forholdsregler med henblik på at sikre, at de relevante EU-bestemmelser og den nationale lovgivning vedrørende behandlingen af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred, fuldt ud overholdes.

2. Ensartet struktur for sprogpasset i den europæiske sprogmappe

En fælles og ikke-bindende model for strukturen og teksten i sprogpasset i den europæiske sprogmappe er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Formatet både i papirudgaven og i den elektroniske udgave skal aftales med de kompetente nationale myndigheder.

(Europass logo)

Sprogpas

Oversigt over sprogkundskaber

Modersmål: [anføres]

>TABELPOSITION>

(Skal gentages så mange gange som nødvendigt) Sammenfatning af sproguddannelser og tværkulturelle erfaringer

Sproguddannelse og -anvendelse i et land/en region, hvor dette sprog ikke tales

>TABELPOSITION>

(Skal gentages så mange gange som nødvendigt) Ophold i en region, hvor sproget tales

>TABELPOSITION>

Kvalifikations- og eksamensbeviser

Sprogligt niveau:

Titel:

Udstedt af:

År:

(Skal gentages så mange gange som nødvendigt)

BILAG V Tillæg til erhvervskvalifikationsbevis

1. Beskrivelse

1.1. Tillægget til erhvervskvalifikationsbevis er et dokument, der knytter sig til et erhvervsmæssigt kvalifikationsbevis, og som skal gøre det lettere for tredjemand - især i et andet land - at forstå, hvad dette kvalifikationsbevis betyder med hensyn til den viden og de færdigheder, som indehaveren heraf har erhvervet.

I den forbindelse indeholder tillægget oplysninger om:

- de erhvervede færdigheder og kompetencer

- stillinger, som erhvervskvalifikationsbeviset giver adgang til

- udstedende og godkendende organer

- erhvervskvalifikationsbevisets niveau

- de forskellige måder, hvorpå beviset kan erhverves

- optagelsesbetingelser og adgangsmuligheder til videreuddannelse.

Det er ikke et personligt dokument: alle indehavere af det samme erhvervskvalifikationsbevis har det samme tillæg til deres bevis.

1.2. Tillægget erstatter ikke det oprindelige erhvervskvalifikationsbevis og giver ingen ret til formel anerkendelse af det oprindelige erhvervskvalifikationsbevis af andre landes myndigheder. Til gengæld letter det vurderingen af det oprindelige erhvervskvalifikationsbevis, og på den måde medvirker det til, at de kompetente myndigheder lettere kan anerkende dette.

1.3. Tillæg til erhvervskvalifikationsbevis udstedes af de kompetente myndigheder på nationalt plan til borgere, der er indehavere af det dertil svarende erhvervskvalifikationsbevis, i henhold til procedurer, der er aftalt på nationalt plan.

Afsnit 2 indeholder den ensartede struktur for tillægget til erhvervskvalifikationsbevis.

2. Ensartet struktur for tillægget til erhvervskvalifikationsbevis

Den fælles model for strukturen og teksten i tillægget til erhvervskvalifikationsbevis er gengivet nedenfor i den indrammede kasse. Formatet i forbindelse med papirudgaven og den elektro niske udgave, såvel som ændringer i struktur og tekst, skal aftales mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder.

(Europass logo)

Tillæg til erhvervskvalifikationsbevis

1. Bevisets titel (på originalsproget)

2. Oversættelse af titlen på beviset (denne oversættelse er ikke juridisk bindende).

3. Oversigt over færdigheder og kompetencer

4. Eventuelle stillinger, som indehaveren af erhvervskvalifikationsbeviset har adgang til

5. Officielt grundlag for erhvervskvalifikationsbeviset

- Navn og status for det organ, der udsteder beviset

- Navn og status for den nationale/regionale/sektorielle myndighed, der godkender/aner kender erhvervskvalifikationsbeviset

- Erhvervskvalifikationsbevisets niveau (nationalt eller internationalt)

- Karaktersystem / beståelseskrav

- Adgang til næste niveau i uddannelsen/erhvervsuddannelsen

- Internationale aftaler

- Retligt grundlag for erhvervskvalifikationsbeviset

6. De officielt anerkendte måder, hvorpå beviset kan erhverves

- Beskrivelse af den erhvervede erhvervsmæssige uddannelse

- Skole- eller uddannelsescenter

- Arbejdsplads

- Godkendt tidligere uddannelse

- Procentdel af det samlede uddannelsesforløb (%)

- Varighed (timer/uger/måneder/år)

- Samlet varighed af den uddannelse/erhvervsuddannelse, der fører til dette bevis

- Krav til optagelse og adgang

- Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger (herunder en beskrivelse af det nationale erhvervskvalifikations system) findes på: www.

BILAG VI Informationssystemer

Kommissionen og medlemsstaterne skal samarbejde for at sikre, at den enkelte borger kan udfylde og på et senere tidspunkt gennem internettet hente, redigere eller fjerne sit europæiske cv og andre Europass-dokumenter, der ikke obligatorisk udstedes af bemyndigede organer.

Alle Europass-dokumenter, der udstedes af bemyndigede organer, skal udfyldes elektronisk og gøres tilgængelige for deres indehavere - og kun for disse - over hele Europa. Selv om valget af det rette teknologiske redskab skal ske i samarbejde med Kommissionen og de relevante nationale myndigheder, under hensyntagen til den seneste udvikling og de gældende nationale systemer, skal de nedennævnte punkter overholdes.

1. Principper med hensyn til udformning

Det åbne system. Europass-informationssystemet skal udvikles under hensyntagen til muligheden for fremtidige udviklinger især med henvisning til optagelsen af yderligere dokumenter i Europass-porteføljen og inddragelsen af informationstjenester med hensyn til job- og uddannelsesmuligheder.

Interoperabilitet. De dele af Europass-informationssystemet, der forvaltes på nationalt plan i de forskellige lande, skal være fuldt ud interoperable med hinanden og med den del, der forvaltes på europæisk plan.

2. Dokumentforvaltning og -adgang

2.1. Alle Europass-dokumenter, der udstedes af bemyndigede organer, skal udfyldes elektronisk i henhold til de procedurer, der er aftalt mellem de udstedende organer og det nationale Europass-kontor, og i overensstemmelse med de procedurer, der er aftalt på europæisk plan.

2.2. Det europæiske cv og ethvert andet Europass-dokument, der ikke skal udstedes af et bemyndiget organ, skal også være elektronisk tilgængeligt.

2.3. Borgerne skal have ret til:

- at udfylde og på et senere tidspunkt via internettet hente og redigere deres europæiske cv og andre Europass-dokumenter, som ikke obligatorisk udstedes af bemyndigede organer

- at oprette, ajourføre og fjerne links mellem deres europæiske cv og deres andre Europass-dokumenter

- at fjerne eller få fjernet et hvilket som helst af deres Europass-dokumenter fra Europass-informationssystemet

- knytte ethvert andet støttedokument til deres Europass-dokumenter

- at printe alle eller dele af deres Europass-dokumenter og dets eventuelle bilag.

2.4. Adgang til dokumenter, der indeholder personlige oplysninger, skal kun være tilladt for den berørte person.

BILAG VII Finansielt bilag

1. Beløbet er beregnet til at samfinansiere gennemførelsen på nationalt plan og dække nogle af de omkostninger, der opstår på fællesskabsplan i forbindelse med koordinering, pr-virksomhed og udarbejdelse af dokumenter.

2. Fællesskabsstøtten til nationale gennemførelsesaktiviteter skal ydes gennem årlige drifts tilskud til de nationale Europass-kontorer.

De nationale Europass-kontorer skal oprettes som juridiske personer og vil ikke modtage andre driftstilskud over EU-budgettet.

2.1. Tilskud skal tildeles efter godkendelse af et arbejdsprogram i forbindelse med de aktiviteter, der er opført i artikel 9 i denne beslutning, og baseres på særlige betingelser.

2.2. Samfinansieringsgraden må ikke overstige 50% af de samlede driftsomkostninger.

2.3. Kommissionen kan ved gennemførelsen af beslutningen benytte eksperter og organer, der yder teknisk bistand, som kan finansieres inden for beslutningens samlede finansierings ramme. Kommissionen kan endvidere arrangere seminarer, kollokvier eller andre møder for eksperter, som kan fremme gennemførelsen af beslutningen, samt udøve relevant oplysnings-, publikations- og formidlingsvirksomhed.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområder: Uddannelse og kultur

Aktiviteter: Erhvervsuddannelse

Titel: En fælles ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)

1. BUDGETPOST

15030101 og 15010405 - Europass.

2. SAMLEDE TAL

2.1. Samlet rammebevilling (del B): 2 mio. EUR som årlig forpligtelsesbevilling

2.2. Gennemførelsesperiode:

Eftersom Europass er tænkt som et varigt tilbud til borgerne, har retsgrundlaget ubegrænset varighed. Derfor fastlægges der ingen finansiel ramme, og de årlige tildelinger godkendes blot af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Ved dette forslag til beslutning etableres der en fælles ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, der træder i kraft den 1. januar 2005. Finansieringen af udgifterne i forbindelse med denne beslutning er sikret:

- gennem selve beslutningen for 2005 og 2006, hvilket svarer til udviklingsfasen i forbindelse med rammen

- gennem de kommende års beslutninger for de fremtidige programmer inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, som er under udarbejdelse.

Derfor dækker denne finansieringsoversigt kun de omkostninger, der påløber i 2005 og 2006. Omkostningerne for årene efter 2006 vil ikke være væsentligt højere end for 2005 og 2006 og vil være indeholdt i de finansieringsoversigter, der vedlægges forslagene til de fremtidige programmer inden for almen uddannelse og erhvervs uddannelse.

2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

(a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)

mio. EUR (tre decimaler)

>TABELPOSITION>

(b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger(jf. punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering

[...] Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag.

[...] Omprogrammering kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug.

2.5. Virkninger for budgettets indtægtsside [57]:

[57] Yderligere oplysninger, se særskilt forklarende note.

X Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

ELLER

[...] Forslaget har følgende finansielle virkning på indtægtssiden:

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

EF-traktatens artikel 149 og 150 udgør retsgrundlaget.

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1. Behov for EU-foranstaltninger [58]

[58] Yderligere oplysninger, se særskilt forklarende note.

5.1.1. Mål

* Den foreslåede indsats betyder en rationalisering af de eksisterende instrumenter og netværk, der har til formål at sikre større gennemsigtighed inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, således at disse instrumenter og netværk bliver mere effektive.

God kommunikation om kvalifikationer og kompetencer er afgørende, når en person søger et job eller søger om optagelse på en uddannelse. I de seneste år er der blevet udviklet en række instrumenter på forskellige niveauer, der har til formål at sørge for større åbenhed om kvalifikationer og kompetencer, således at borgerne bedre kan formidle dem. De er særligt nyttige, når ansøger og arbejdsgiver ikke kommer fra det samme land, men i vor tid, der er præget af hurtige ændringer, kan udvekslingen parterne imellem være vanskelig, selv når der ikke er tale om tværnational mobilitet.

Instrumenterne omfatter dokumenter, der integrerer kvalifikationer (tillæg til eksamens- og erhvervskvalifikationsbeviser) eller registrerer særlig erfaring (f.eks. Europass-uddannelsen) eller kompetencer (f.eks. den europæiske sprogmappe) såvel som netværk, der skal oplyse og vejlede borgerne (f.eks. Euroguidance og de nationale referencepunkter).

De eksisterende dokumenter og netværk findes normalt hver for sig og er ikke koor dinerede. Det kan være forvirrende både for ansøgere og for de personer, der be handler ansøgningerne. Det vil effektivisere disse instrumenter, hvis de samles i én dokumentsamling, der koordineres i hvert enkelt land af ét organ, og hvis de støttes af egnede informationssystemer på nationalt og europæisk plan.

Da de forskellige instrumenter allerede er europæiske - og dette er et iboende, ubestrideligt træk - kan den fælles ramme kun være europæisk.

Hovedformålet går derfor ud på at øge bevidstheden om, adgangen til og effektivi teten af de gældende instrumenter for at sikre en større gennemsigtighed i forbindelse med kvalifikationer og kompetencer ved at samle disse i én fælles koordineret ram me med et godt indarbejdet logo, samtidig med at de dermed forbundne netværk rationaliseres.

* Det vil medvirke til den overordnede målsætning om forbedring af kvaliteten af almen uddannelse og erhvervsuddannelse gennem en øget mobilitet for personer under uddannelse samt gøre det nemmere for disse at komme ind på eller genind træde på arbejdsmarkedet.

Målsætningen med den foreslåede indsats og de dermed forbundne indikatorer kan sammenfattes på følgende måde:

Generelle målsætninger // Indikatorer

At bidrage til udviklingen af kvalitetspræget uddan nelse, især ved at tilskynde de studerende til mobi litet og medvirke - gennem en større gennem sigtighed - til den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder.

At bidrage til at gennemføre en erhvervsuddan nelsespolitik, især ved at tilskynde personer under uddannelse til mobilitet og ved at gøre det lettere at komme ind på og genindtræde på arbejdsmarkedet gennem en bedre formidling af uddannelses resultater. // Kvantitative/kvalitative data (gennem særlige un dersøgelser) om den opfattelse, som borgerne, tilrettelæggerne og arbejdsgiverne har om den rolle, som Europass-rammen spiller i forhold til geogra fisk eller tværfaglig mobilitet og til overgangen fra uddannelse til arbejde.

Specifikke målsætninger // Indikatorer

Øget kendskab og adgang til de eksisterende instrumenter, der sikrer større gennemsigtighed blandt borgerne - dvs. personer under uddannelse, undervisere og erhvervslærere, arbejdsgivere og personale, der behandler ansøgninger, ved at samle instru menterne i fælles koordinerede rammer og ratio nalisere de dertil knyttede netværk.

Større virkning af formidlingen i forbindelse med de eksisterende instrumenter, der sikrer større gennemsigtighed, gennem anvendelsen af ét fælles og godt indarbejdet logo.

Mulighed for udvikling af yderligere instrumenter, der sikrer større gennemsigtighed.

Tilstrækkelige oplysninger om emner vedrørende mobilitet - muligheder, betingelser, anerkendelse - ved at knytte vejledende tjenester tæt til den koor dinerede drift af rammen for større gennem sigtighed. // Kvantitative/kvalitative data (gennem særlige undersøgelser) om de pågældende befolknings gruppers bevidsthed herom.

Oplysninger fra management: antallet af de frigivne dokumenter, der skal sikre større gennemsigtighed, antallet af rammer i informationssystemet.

Kvantitative/kvalitative data (gennem særlige undersøgelser) om den opfattelse, som borgerne, tilrettelæggerne og arbejdsgiverne har om den rolle, som Europass-rammen og Europass-dokumenterne spiller i ansøgninger, der bliver efterkommet.

Kvantitative/kvalitative data (gennem særlige undersøgelser) om den rolle, som Europass-rammen spiller i udviklingen af nye instrumenter.

Kvantitative/kvalitative data (gennem særlige undersøgelser) om anvendelsen af vejledende tjenester og informationstjenester.

Operationelle målsætninger // Indikatorer

Gennemførelsesmekanismen skal være etableret og i brug. Europass-rammen og dens dokumenter skal være tilgængelig og markedsført. // - antallet af dokumenter, der er uddelt/udfyldt/ downloadet (managementoplysninger og undersøgelser).

Udbydere af uddannelser og tilrettelæggere af uddannelsesophold, som alt efter omstændighederne udfærdiger og/eller tildeler Europass-dokumenter, skal anvende Europass-rammen og indføre dokumenterne i rammen. // - anvendelse, målt f.eks. på basis af antallet af mobilitetsregistreringer i forhold til mængden af uddannelsesophold (managementoplysninger og undersøgelser).

- kendskabet hertil hos tilrettelæggere og institutioner (undersøgelser).

Europass-rammen anvendes af borgerne, når de udfærdiger ansøgninger. // - andelen af ansøgere, der anvender den (undersøgelser).

- andelen af borgere, der kender til den (undersøgelser).

Kendskab til Europass-rammen og dens dokumenter hos arbejdsgivere og personale, der behandler ansøgninger. // - bevidsthed, synlighed og påskønnelse blandt arbejdsgivere (undersøgelser).

5.1.2. Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

Forslaget til beslutning er en følge af Københavnserklæringen af 30. november 2002 [59] og Rådets resolution af 19.december 2002 om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse [60], der udtrykkeligt opfordrede til at "øge gen nemsigtigheden inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og -netværk, herunder integrering af eksisterende instru menter såsom det europæiske cv, tillæg til eksamens- og erhvervskvalifikations beviser, den fælles europæiske referenceramme for sprog og Europass i en enkelt ramme".

[59] Erklæring af de europæiske ministre for erhvervsuddannelse og Europa-Kommissionen, der holdt møde den 29. og 30. november 2002, om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervs uddannelse. Jf. http://europa.eu.int/comm/education/ copenhagen/index_en.html.

[60] EFT C 13 af 18.1.2003 s. 2.

Disse dokumenter, der satte gang i den politiske proces i retning af øget samarbejde inden for erhvervsuddannelse, og som er kendt under betegnelsen "Københavns processen", var i sig selv resultatet af en lang proces med debat og høringer, der var blevet formaliseret under det belgiske formandskab på mødet mellem General direktørerne for erhvervsuddannelse, der blev afholdt den 2. oktober 2001, og som byggede på den debat, der havde fundet sted ved en lignende lejlighed i Vaxjö tidligere på året (den 21.-24. april) under det svenske formandskab.

Debatten fokuserede især på emner om erhvervsuddannelseskvalifikationer, men var kendetegnet af en helhedsstrategi baseret på tanken om livslang uddannelse. Processen inddrog fra starten repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, der senere blev medunderskrivere af Københavnserklæringen.

En første statusopgørelse fandt sted på konferencen om styrket samarbejde inden for erhvervsuddannelse, der blev afholdt af Kommissionen den 10.-11. juni 2002, hvor en række talere udtrykte sig positivt med hensyn til at integrere eller koordinere netværk, instrumenter og dokumenter med henblik på at sikre større gennemsigtighed i kvalifikationer.

I forbindelse med "Københavnsprocessen", hvorved ovennævnte erklæring og reso lution omsættes i praksis, blev der nedsat en teknisk arbejdsgruppe om større gen nemsigtighed med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne, kandidatlande ne og arbejdsmarkedets parter. I juni 2003 forelagde den en rapport for Kommis sionen, hvori den gjorde sig til talsmand for en fælles ramme, der skulle samle de eksisterende instrumenter omkring et europæisk cv, men udtænkt således, at der kunne tilføjes andre instrumenter. I rapporten blev behovet for at oprette et passende internetbaseret informationssystem understreget, samtidig med at mulig hederne for at introducere en ramme i henhold til disse retningslinjer blev undersøgt.

I første halvdel af 2003 udførte eksterne konsulenter en midtvejsevaluering af initia tivet Europass-uddannelse. Den endelige rapport, der blev udarbejdet i august 2003 fastslog, at Europass-uddannelsen var et potentielt godt instrument, men at det ikke kunne udnyttes fuldt ud, hovedsageligt som følge af problemer med formatet (nemlig manglen på et elektronisk format) og det med vilje begrænsede omfang (vekseluddannelse), men også som følge af en generel mangel på koordinering med andre instrumenter og initiativer, der skal sikre større gennemsigtighed. Som følge af det tunge format og den omstændighed, at det var isoleret i forhold til andre initiativer, var det især vanskeligt for Europass-uddannelsen at blive almindelig kendt og let genkendelig, hvilket udgør nøglen til succes for et instrument, der skal sikre større gennemsigtighed.

I evalueringen blev det konkluderet, at selvom Europass-uddannelsesdokumentet i sig selv kunne drage fordel af forbedringer af formatet og dets organisatoriske rammer, var det kun muligt at opnå rigtige fremskridt ved at reformere hele systemet vedrørende dokumenter til sikring af større gennemsigtighed og integrere eller i det mindste koordinere dem på en bedre måde. Tilrettelæggere, brugere og især arbejdsgivere har måske hørt om de mange forskellige eksisterende instrumenter, men manglen på koordinering gør dem måske mere til en kilde til forvirring end til hjælp. Derfor omfattede de anbefalede politiske tiltag både en forbedring af Europass-uddannelsesdoku mentet som fælles instrument og af situationen for alle de fællesskabsdokumenter til sikring af større gennemsigtighed, hvor en forbedret koordinering var blevet anbefalet.

Der er megen erfaring at hente fra tidligere initiativer, f.eks. forvaltningen af initiativet Europass-uddannelse, netværkene Euroguidance og NARIC, såvel som den erfaring, der er opnået i forbindelse med det europæiske cv og tillæggene til eksamens- og erhvervskvalifikationsbeviser. Der kan drages følgende generelle konklu sioner:

- Det er en udbredt opfattelse hos de berørte parter, at bedre koordinering af de forskellige instrumenter vil gøre disse mere anvendelige

- Instrumenter og tjenester til sikring af større gennemsigtighed kan ikke udarbejdes og overlades til sig selv. De når kun ud til borgerne ved aktiv støtte. Denne form for støtte kan antage flere former: koordineret og samfinansieret gennemførelse, herunder pr-fremstød (som det var tilfældet med Europass-uddannelsen), national lovgivning (f.eks. tillæg til eksamensbeviser), et stærkt netværk (Ploteus og Euroguidance).

Det følgende vedrører især effektiviteten af management:

- Når der gives EU-støtte til nationale aktiviteter, bør man være opmærksom på den arbejdsmæssige byrde, som eventuelt små tilskud kræver. Rationaliseringen bør også vedrøre de administrative rammer.

5.1.3. Foranstaltninger, der træffes på grundlag af den efterfølgende evaluering

Ikke noget relevant eksempel. Den foreløbige evaluering af initiativer i forbindelse med den foreslåede indsats blev indarbejdet i forhåndsevalueringen (jf. forrige afsnit).

5.2. Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten

1. Beskrivelse af den foreslåede indsats. Ved forslaget til beslutning etableres en samlet ramme for større gennemsigtighed, den indeholder de dertil knyttede gennemførelsesbestemmelser og sikrer en ensretning af de eksisterende instrumenter og netværk. Indholdet kan skitseres som følgende:

- Der etableres en samlet ramme for større gennemsigtighed under navnet "Euro pass" som en portefølje af dokumenter med samme logo. Dette omfatter for øjeblikket det europæiske cv - som er porteføljens hjørnesten - tillægget til eksamensbeviset, MobiliPass (en udvidet udgave af Europass-uddannelsen), den europæiske sprogmappe, tillægget til erhvervskvalifikationsbevis. Rammen er åben for fremtidig optagelse af nye dokumenter.

- Der er planlagt et koordineret Europass-informationssystem.

- Der er truffet forholdsregler for oprettelsen:

- af et fælles organ i hvert land, der skal have ans varet for aktiviteterne i forbindelse med beslutningens gennemførelse på nationalt plan

- behovet for pr, information og vejledning understreges.

Væsentlige ændringer vil især vedrøre Europass-uddannelsen. Under hensyntagen til konklusionerne i evalueringsundersøgelsen og de udtalelser, som en række aktører har fremsat, foreslås det at fjerne den betingelse, at opholdet i et andet europæisk land skal være et led i en vekseluddannelse. Det betyder, at man udvider foranstaltningen til at omfatte alle uddannelsesperioder i et andet land - derfor foreslås betegnelsen "MobiliPass". Strukturen vil også blive ændret for at kunne give plads til en mere detaljeret beskrivelse af mobilitetserfaringen.

For de øvrige eksisterende dokumenter, såsom tillæggene til eksamens- og erhvervskvalifikationsbeviser, vil den eneste egentlige ændring være, at dokumenterne skal forsynes med Europass-logoet, og at det vil være nødvendigt med en vis form for udveksling af oplysninger med det organ, der koordinerer Europass-rammen. De vil blive udstedt af de samme organer, der på nuværende tidspunkt udsteder dem i henhold til de fastsatte procedurer.

2. Beregning af støtten. Finansieringsoversigten henviser kun til den EU-støtte, der skal ydes under udviklingsfasen (2005-2006), da støtte til de efterfølgende år skal ydes inden for rammerne af de fremtidige programmer om almen uddannelse og erhvervsuddannelse, der på nuværende tidspunkt er ved at blive vedtaget. De årlige omkostninger bør ikke ændre sig væsentligt for de efterfølgende år: på den ene side kan der være øgede omkostninger som følge af en øget aktivitetsvolumen, på den anden side vil lancering og udvikling i de første to år kræve en større indsats, der ikke vil være nødvendig efter 2006.

Den foreslåede indsats bør forvaltes som følge af en indirekte centraliseret tilgang, der støtter driften af de nationale kontorer i henhold til artikel 54 i finansforord ningen. De nationale kontorer vil være ansvarlige for alle aktiviteter, herunder især:

- aktiviteter i forbindelse med pr-fremstød og lancering. Disse omkostninger vil være forholdsvis højere de to første år. Europass-rammen for større gennem sigtighed og de dokumenter, der er omfattet heraf, er kommunika tionsværktøjer, og det er afgørende at sørge for tilstrækkelig støtte med henblik på effektive pr-aktiviteter. Der bør i hvert land i denne første toårige periode finde mindst én større konference sted i forbindelse med lanceringen samt en oplysningskampagne af en vis varighed. I store lande vil der sandsynligvis blive arrangeret flere foranstaltninger. Der bør finde én større konference sted i forbindelse med lanceringen i hvert land i denne fase. De gennemsnitlige omkostninger ved en sådan konference skønnes til EUR 60 000. Andre aktiviteter vil omfatte mindre arrangementer, udarbejdelse og distribution af brochurer, plakater, kort, videoer og andre reklameaktiviteter via forskellige medier. På det nationale kontor i et middelstort land vil denne aktivitet formodentlig kræve mindst én fuldtidsansat person i denne første fase. De gennemsnitlige omkostninger for pr-aktiviteter (inklusive konferencen i forbindelse med lanceringen) skønnes til ca. EUR 120 000 for to år, hvoraf ca. halvdelen er personaleudgifter.

- Udvikling og forvaltning af informationssystemerne og -portalerne på nationalt plan. De nationale Europass-kontorer vil især skulle sikre sig, at alle institutioner, der udsteder Europass-dokumenter, er i stand til at udfylde disse i en elektronisk udgave. Omkostningerne ved informationssystemet skønnes gennemsnitligt for den toårige periode til EUR 100 000, hvoraf ca. to tredjedele er personaleudgifter og resten er tekniske omkostninger, herunder internetudgifter.

- Distribution af Europass-dokumenter, hjælp til brugere og almindelig koordi nerings- og netværksaktiviteter. Det nationale kontor vil forvalte MobiliPass-ordningen (der erstatter den nuværende Europass-uddannelse), sørge for støtte til brugere af det europæiske cv og tillægget til erhvervskvalifikationsbevis og skal koordinere alle aktiviteter i forbindelse med andre Europass-dokumenter, der tildeles af videregående uddannelsesinstitutioner (tillæg til eksamensbevis), eller som er tilgængelige i andre former (europæisk sprogmappe). Omkost ningerne ved disse aktiviteter vil variere betydeligt alt efter landets størrelse, men generelt anslås det til ca. EUR 40 000 (personaleudgifter) på årlig basis, dvs. EUR 80 000 for en toårig periode.

De årlige driftsomkostninger for det nationale Europass-kontor vurderes til ca. EUR 150 000 eller EUR 300 000 for to år. Ved en samfinansiering på 50% betyder dette, at støtte til driften af de nationale kontorer i gennemsnit vil koste EUR 75 000 pr. land pr. år. For to år og 25 lande betyder dette, at den samlede støtte til gennem førelsen af den foreslåede indsats på nationalt plan vil være på EUR 3 750 mio.

Som allerede omtalt er én af de opgaver, som de nationale kontorer skal udføre, forvaltningen af MobiliPass-ordningen, der er en videreudvikling af det nuværende initiativ Europass-uddannelse. Det er muligt at skønne, hvor meget det vil koste at forvalte denne aktivitet alene uden at medregne de andre opgaver, der er knyttet til Europass-rammen. For det eksisterende initiativ Europass-uddannelse vil støtten til den nationale gennemførelse i de 15 medlemsstater betyde omkostninger på lidt over EUR 1,2 mio. Det vil sige, at for 25 medlemsstater for to år vil det koste ca. EUR 4 mio. at yde støtte bare til den eksisterende Europass-uddannelse.

Imidlertid er omfanget af MobiliPass-ordningen meget bredere end for den eksi sterende Europass-uddannelse, og dens målgruppe er flere gange større. Som et eksempel herpå er det årlige antal Erasmus-studerende (mere end 100 000) fire gange så stort som det årlige antal ophold i et andet europæisk land, der er blevet registreret under den eksisterende Europass-uddannelse. Det samlede antal brugere af Mobili Pass-ordningen skønnes til ca. 150 000 om året sammenlignet med de 25 000 årlige modtagere af Europass-uddannelsen. De opgaver, som det nationale Europass-kontor skal udføre i forbindelse med koordinering og rådgivning til den udsendende organisation, vil øges i takt hermed, da de ikke kun skal tage sig af en begrænset del af uddan nelsesinstitutionerne, men også af alle videregående uddannelses institutioner, der deltager i en Erasmus-ordning eller en anden form for mobilitetsordning.

Sammenligningen viser tydeligt, at den foreslåede rationalisering vil medføre en øget effektivitet: støtte til Europass-rammen vil koste lige så meget som at støtte det nuværende Europass-uddannelsesinitiativ.

Omkostningerne på europæisk plan er knyttet til driften af netværket (seks møder på to år), til udarbejdelse af dokumenter i papirform (ca. 300 000 eksemplarer) og til fremstillingen af en video (omkostninger baseret på erfaring med Europass-uddan nelsesinitiativet: fremstillingen af en video om både mobilitet og Europass-uddan nelsen beløb sig til ca. EUR 75 000).

5.3. Gennemførelsesmetoder

Den foreslåede indsats vil blive gennemført ved aktiviteter på europæisk plan (netværks koordination, europæisk informationssystem og internetsted, pr-begivenheder og arrange menter) og især på nationalt plan gennem de nationale kontorer, der er udnævnt af de nationale myndigheder.

Gennemførelsen på nationalt plan vil blive støttet gennem driftstilskud til de nationale kontorer.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)

6.1.1. Finansieringsstøtte

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

>TABELPOSITION>

*3 netværksmøder x 1 deltager x 25 medlemsstater x 650 = 48 750.

6.2. Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele program perioden) [61]

[61] Yderligere oplysninger, se særskilt forklarende note.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

>TABELPOSITION>

* Omkostninger ved et møde: 25 X 650 = EUR 16 250.

** Udarbejdelse af dokumenter: 300 000 eksemplarer X EUR 0.300 (gennemsnitlig enheds omkostning, under hensyntagen til omkostninger ved udviklingen af grafik, prototyper osv.).

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONS UDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

7.3. Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen

>TABELPOSITION>

* Omkostninger pr. enhed

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

1 Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.

>TABELPOSITION>

Behovet for personale- og administrative ressourcer dækkes inden for bevillingen til det Generaldirektorat, der forvalter foranstaltningen, inden for rammerne af den årlige bevillingsprocedure.

8. OPFØLGNING OG EVALUERING

8.1. Resultatopfølgningssystem

Der vil blive indsamlet oplysninger med henblik på opfølgning fra management oplysninger og gennem undersøgelser udført på nationalt plan. I tabellen over mål i punkt 5.1.1. er der ud for hvert mål anført, hvilken form for oplysninger der skal indsamles, for at resultaterne kan vurderes.

8.2. Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?

Det er planlagt, at Kommissionen ca. hver fjerde år efter ikrafttrædelsen af beslutningen udarbejder en evalueringsrapport med udgangspunkt i en ekstern evaluering.

Eftersom det er planlagt, at gennemførelsen af den foreslåede indsats efter 2006 skal fortsætte inden for rammerne af den fremtidige generation af programmer, som vil træde i kraft i 2007, skal den første evalueringsrapport udarbejdes og støtten skal ydes inden for samme rammer.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

I henhold til beslutning og kontrakter om at yde støtte, der indgås mellem Kommis sionen og støttemodtagerne, skal Kommissionen og Revisionsretten foretage kontrol på stedet hos modtagerne af et fællesskabstilskud, og de er i den forbindelse bemyndiget til at forlange dokumentation for enhver udgift, der er afholdt under en sådan kontrakt, aftale eller retshandel i løbet af de første fem år efter udløbet af kontraktperioden.

Støttemodtagerne har pligt til at forelægge rapporter og regnskaber. Indholdet heraf vil blive gennemgået, og udgifternes støtteberettigelse vil blive undersøgt i lyset af formålet med fællesskabsfinansieringen og under hensyntagen til de kontraktlige forpligtelser og principperne om forsigtig og sund økonomisk forvaltning.

I bilaget til finansieringsaftalerne findes en række oplysninger af administrativ og økonomisk art med henblik på at specificere, hvilke udgifter der er støtteberettigede under aftalerne. I påkommende tilfælde begrænses Fællesskabets dækning til om kostningselementer, som er reelle, som kan identificeres, og som kan kontrolleres i støttemodtagerens regnskaber. Formålet hermed er at gøre det lettere at kontrollere og revidere projekter, som modtager finansiel støtte (og at evaluere dem i forbindelse med udvælgelsen).