Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003PC0217

Forslag til Rådets forordning om anden ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsættelse for år 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

/* KOM/2003/0217 endelig udg. */

52003PC0217

Forslag til Rådets forordning om anden ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsættelse for år 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger /* KOM/2003/0217 endelig udg. */


Forslag til RÅDETS FORORDNING om anden ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsættelse for år 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 fastsætter fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger for 2003. Det er nødvendigt at foretage ændringer af forordningen som følge af beslutninger, der for nylig er truffet i forbindelse med internationale aftaler:

(1) Hvad angår EF's loddefiskeri i grønlandske farvande, er der fastsat fiskerimuligheder herfor i den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side [1]. EF tildeles 70 % af Grønlands andel af lodde-TAC'en, som fastsættes i juni, og alle medlemsstaterne har adgang hertil. Fiskeriet starter i slutningen af juli, men ændringen af TAC- og kvoteforordningen, herunder den nye TAC, træder under normale omstændigheder først i kraft til efteråret. For at sommerfiskeriet kan starte tidligere, end det har været tilfældet i de senere år, bør Kommissionen have bemyndigelse til at træffe afgørelse herom.

[1] EFT L 209 af 2.8.2001, s. 2.

(2) Der er indgået en aftale mellem EF og Norge om overførsel af 40 000 tons tobis fra EF-farvande i Nordsøen til Norge og om overførsel af 2 500 tons nordsøkuller og 1 500 tons nordsørødspætte fra Norge til EF.

(3) Ifølge det godkendte referat af konklusionerne fra fiskerikonsultationerne mellem EF og Norge, der blev undertegnet i Bruxelles den 20. december 2002, kan EF fange 40 000 tons af sin sperlingkvote i område IV (norske farvande) som tobis. Denne fleksible ordning skal fastsættes ved lovgivning.

(4) EF og Norge har indgået en aftale, som sikrer EF adgang til at fange 48 493 tons atlantisk-skandinavisk sild i norske farvande nord for 62° N og giver Norge adgang til at fange 417 835 tons atlantisk-skandinavisk sild i EF-farvande nord for 62° N. Det norske fiskeri i EF-farvande nord for 62° N vil kun få meget begrænsede konsekvenser i praksis, da der ikke er mange sild i området. Antallet af tilgængelige licenser for EF og Norge er øget til henholdsvis 75 og 18.

(5) EF og Færøerne har indgået en aftale, der giver EF adgang til at fange 6 022 tons atlantisk-skandinavisk sild i færøske farvande nord for 62° N og Færøerne adgang til at fange 6 022 tons atlantisk-skandinavisk sild i EF-farvande nord for 62° N. Antallet af licenser er uforandret.

(6) EF og Norge har indgået en aftale om tildeling af deres hidtil ikke-tildelte og uopbrugte fælles andel af NEAFC-kvoten for makrel i internationale farvande. Denne aftale giver EF yderligere 7 520 tons makrel.

(7) EF's holdning med hensyn til blåhvilling har indtil nu været at følge de videnskabelige eksperters anbefalinger og fastsætte kvoter, der er i overensstemmelse hermed og med den andel, vi er tildelt ved forhandlinger med andre kyststater. De andre parter har draget fordel af EF's ensidige begrænsning af sit fiskeri ved at øge deres eget fiskeri og derved begrænset EF's andel af landingerne. EF's andel af de samlede landinger er gået ned fra omkring 50 % i midten af 1990'erne til under 30 % i de senere år. Selvom det ikke er alle kyststater, der har fastsat deres samlede kvoter for 2003, viser de hidtil indkomne oplysninger, at der ikke er tale om en nedgang i forhold til 2002.

EF's begrænsning af sit fiskeri har ikke medført, at de samlede fangster er nået ned på det niveau, ICES har anbefalet. Tværtimod har de samlede fangster på internationalt plan i de senere år været rekordstore. For at nå op på den andel af blåhvillingfangsterne, EF havde før den generelle forøgelse, og for at lægge pres på de andre kyststater bør der derfor oprettes en tillægskvote for EF-fartøjer for 2003 i internationale farvande. Med en tillægskvote på omkring 250 000 tons vil EF's andel komme tættere på det niveau, vi opererede med i 1990'erne.

Dette vil naturligvis øge presset på bestanden, men det kan på grund af den videnskabelige usikkerhed ikke vurderes præcist, hvor stort dette pres vil blive. Tiden er imidlertid inde til at tage initiativer, der viser de andre parter, at EF ønsker at sikre en rationel og bæredygtig forvaltning af fiskeriet efter denne bestand. Hvis det ikke lykkes at sikre en sådan forvaltning, er der stor risiko for, at bestanden nedfiskes. Det vil derfor være formålstjenligt at betale prisen ved en øget biologisk risiko over en kort periode for derigennem at sende et tydeligt politisk signal til de andre parter.

(8) I januar 2003 ændrede NAFO 2003-TAC'en for dybvandsrejer i NAFO-afsnit 3L ved en brevafstemning. TAC'en blev øget fra 6 000 tons til 13 000 tons i overensstemmelse med eksperternes anbefalinger for 2003, som først forelå i november 2002, dvs. efter det årlige møde i NAFO i 2002. EF's NAFO-kvote er derfor på 145 tons for 2003 (67 tons i 2002).

På EF-niveau er det de tidligere år blevet besluttet ikke at anvende denne kvote af bevarelseshensyn, og fordi det ikke blev betragtet som et bæredygtigt fiskeri. Til trods for en tildeling på 67 tons til EF, blev det derfor besluttet at fastsætte denne mængde til 0. På baggrund af de videnskabelige eksperters positive udmeldinger for dette fiskeri og den øgede EF-kvote foreslår Kommissionen at åbne et direkte fiskeri for denne bestand for EF-fiskere.

Det henstilles, at Rådet vedtager dette forslag hurtigst muligt, således at fiskerne kan planlægge deres aktiviteter for indeværende fangstår.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om anden ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsættelse for år 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik [2], særlig artikel 20, stk. 1 og 4,

[2] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

under henvisning til forslag fra Kommissionen [3], og

[3] EUT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 fastsætter fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger for 2003. Det er nødvendigt at foretage ændringer af forordningen som følge af beslutninger, der for nylig er truffet i forbindelse med internationale aftaler.

(2) Hvad angår EF's loddefiskeri i grønlandske farvande, er der fastsat fiskerimuligheder herfor i den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side [4]. EF tildeles 70 % af Grønlands andel af lodde-TAC'en, som fastsættes i juni, og alle medlemsstaterne har adgang hertil. For at sommerfiskeriet kan starte tidligere, end det har været tilfældet i de senere år, bør Kommissionen have bemyndigelse til at træffe afgørelse herom.

[4] EFT L 209 af 2.8.2001, s. 2.

(3) Der er indgået en aftale mellem EF og Norge om overførsel af 40 000 tons tobis fra EF-farvande i Nordsøen til Norge og om overførsel af 2 500 tons nordsøkuller og 1 500 tons nordsørødspætte fra Norge til EF. EF får desuden adgang til at fange 48 493 tons atlantisk-skandinavisk sild i norske farvande nord for 62° N, og Norge får adgang til at fange 417 835 tons atlantisk-skandinavisk sild i EF-farvande nord for 62° N. Desuden tildeles EF 7 520 tons makrel fra den fælles NEAFC-kvote for makrel i internationale farvande.

(4) Ifølge det godkendte referat af konklusionerne fra fiskerikonsultationerne mellem EF og Norge af 20. december 2002 kan EF fange 40 000 tons sperling som tobis i område IV (norske farvande).

(5) EF og Færøerne har aftalt, at parterne vil få adgang til at fange 6 022 tons atlantisk-skandinavisk sild i den anden parts farvande nord for 62° N.

(6) Så længe der ikke foreligger en langsigtet forvaltningsaftale for blåhvillingbestanden med de berørte kyststater, bør EF fastsætte en kvote på 250 000 tons, som alle medlemsstater har adgang til i ICES-afsnit I, II, V, VI, VII, XII og XIV (internationale farvande).

(7) Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) vedtog i januar 2003 en TAC på 13 000 tons for dybhavsrejer i NAFO-afsnit 3L og har fastsat en kvote for EF.

(8) Forordning (EF) nr. 2341/2002 bør ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2341/2002 foretages følgende ændringer:

(1) I artikel 3 indsættes som stk. 4:

"4. Kommissionen fastsætter fiskerimulighederne for lodde i område V og XIV (grønlandske farvande) for alle medlemsstater til 70 % af Grønlands andel af lodde-TAC'en, når denne TAC er fastsat.

(2) Bilag I B ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

(3) Bilag I C ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

(4) Bilag I D ændres i overensstemmelse med bilag III til nærværende forordning.

(5) Bilag I E ændres i overensstemmelse med bilag IV til nærværende forordning.

(6) Bilag VI ændres i overensstemmelse med bilag V til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

I bilag IB til forordning (EF) nr. 2341/2002 affattes oplysningerne om tobis i område "IIa, Skagerrak, Kattegat, Nordsøen", kuller i område "IIa (EF-farvande), Nordsøen", rødspætte i område "IIa (EF-farvande), Nordsøen" og om sperling i område "IV (norske farvande)" således:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG II

I bilag IC til forordning (EF) nr. 2341/2002 affattes oplysningerne om sild i område "I, II (EF-farvande, internationale farvande)" og blåhvilling i område "I, II (det NEAFC-regulerede område)" således:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG III

I bilag ID til forordning (EF) nr. 2341/2002 affattes oplysningerne om blåhvilling i område "V, VI, VII, XII og XIV(1)" og makrel i område "IIa (EF-farvande), Skagerrak, Kattegat, IIIb, c og d (EF-farvande) og Nordsøen" og i område "IIa (ikke-EF-farvande), Vb (EF-farvande), VI, VII, VIIIa, b, d, e, XII og XIV" således:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG IV

I bilag IE til forordning (EF) nr. 2341/2002 affattes oplysningerne om dybhavsrejer i område "NAFO 3L" således:

>TABELPOSITION>

BILAG V

I bilag VI affattes del I og del II således:

DEL I

Kvantitative begrænsninger af licenser og

fiskeritilladelser for EF-fartøjer, der udøver fiskeri i

tredjelandsfarvande

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

DEL II

Kvantitative begrænsninger af licenser og fiskeritilladelser for

tredjelandsfartøjer, der udøver fiskeri i EF-farvande

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Top