52003IR0104

Regionsudvalgets udtalelse om "Håndtering og konsekvenser af naturkatastrofer: hvilke opgaver skal løses ved hjælp af den europæiske strukturpolitik?"

(2003/C 256/12)

REGIONSUDVALGET HAR -

under henvisning til præsidiets beslutning af 19. november 2002 om i henhold til EF-traktatens artikel 265, stk. 5, at afgive udtalelse om "Håndtering og konsekvenser af naturkatastrofer: hvilke opgaver skal løses ved hjælp af den europæiske strukturpolitik?" og henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Territorial Samhørighed (det primært ansvarlige underudvalg) og Underudvalget for Bæredygtig Udvikling,

under henvisning til supplerende udtalelse fra Udvalget for Bæredygtig Udvikling, ordfører: Isodoro Gottardo (I-PPE), assessor for regionen Friuli Venezia Giulia, (DI CdR 12/2003),

under henvisning til sin udtalelse af 14. januar 1999 om "Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv" (EFFU) (CdR 266/98 fin)(1),

under henvisning til sin udtalelse af 14. november 2001 om "Anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed" (CdR 74/2001 fin)(2),

under henvisning til sin udtalelse af 15. februar 2001 om "Den europæiske regionalpolitiks struktur og målsætninger i sammenhæng med EU-udvidelsen og globaliseringen: Åbning af debatten" (CdR 157/2000 fin)(3),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999(4) om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene;

under henvisning til Kommissionens anden rapport om økonomisk og social samhørighed af 31. januar 2001 (KOM(2001) 24 endelig) og Regionsudvalgets udtalelse herom (CdR 74/2001 fin)(5),

under henvisning til Kommissionens første situationsrapport om økonomisk og social samhørighed - Konklusioner og næste skridt (KOM(2002) 46 endelig) og Regionsudvalgets udtalelse herom (CdR 101/2002 fin)(6),

under henvisning til sin udtalelse (CdR 388/2002 fin) af 9. april 2003 om "Territorial samhørighed", ordfører: Ramón Luis Valcárcel Siso, ministerpræsident for regionen Murcia (E-PPE),

under henvisning til den åbne delaftale om beskyttelse, forebyggelse og tilrettelæggelse af nødhjælp i forbindelse med større risici (EUROPA-programmet, der forvaltes af Europarådet) med særlig henvisning til bevarelse af kulturarven i jordskælvsområder,

under henvisning til Rådets beslutning af 23. oktober 2001(7) om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002(8) om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,

under henvisning til dokumenter fra GD Miljø, der indgår i Kommissionens høring om "bevidstgørelse af befolkningen og forbedring af sikkerheden i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer", og som danner optakt til vedtagelsen af en meddelelse herom,

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 104/2003 rev.), som blev vedtaget af Underudvalget for Territorial Samhørighed den 30. april 2003 med Maria Rita Lorenzetti (I-PSE), Præsident for regionen Umbrien, og Stanislaw Tillich (D-PPE), Minister for forbundsanliggender og europæiske anliggender og leder af statskancelliet i delstaten Sachsen, som ordførere, og

ud fra følgende betragtninger,

1) I traktaten om Den Europæiske Union udtrykkes der i præamblen eksplicit ønske om at styrke solidariteten mellem EU-landenes befolkninger og at fremme deres økonomiske og sociale fremskridt.

2) Naturkatastrofer og de menneskeskabte ulykker har ofte særligt alvorlige konsekvenser i form af såvel materielle skader som personskader, og de sker ofte i områder af EU, der ud over at være tætbefolkede, er kendetegnet ved at have bycentre af stor kulturel og økonomisk betydning.

3) Det moderne europæiske industrisamfund anvender produktions- og transportprocesser med høj uheldsrisiko, specielt i tilfælde af naturkatastrofer.

4) I visse regioner er risikoen for, at der sker en naturkatastrofe højere end i andre regioner, og derfor er den indbyrdes solidaritet mellem regionerne særlig vigtig.

5) De alvorlige skader, der anrettes ved naturkatastrofer, medfører ofte en betydelig forværring af den økonomiske og sociale situation og efterfølgende en langsommere udvikling.

6) Erfaringsmæssigt sker de naturkatastrofer, der skyldes klimatiske forhold, med stadig større hyppighed og kraft, og de forårsager omfattende skader på personer og deres ejendele samt på miljøet.

7) Udgifterne til forebyggende foranstaltninger, der sigter mod at begrænse skaderne ved naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er generelt mindre end udgifterne til det efterfølgende genopbygningsarbejde.

8) Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002, der opretter Den Europæiske Unions Solidaritetsfond som et nødhjælpsredskab i tilfælde af naturkatastrofer, fastsætter at: "Fællesskabstiltaget foregriber ikke tredjeparts ansvar, hvor en tredjepart i henhold til princippet om, at forureneren skal betale, først og fremmest er erstatningspligtig for de forvoldte skader eller forebyggende tiltag på medlemsstats- eller fællesskabsplan".

9) Det er yderst vanskeligt at skelne mellem alvorlige skader forårsaget af naturkatastrofer og andre hændelser, der anretter alvorlige skader på miljøet -

på sin 50. plenarforsamling den 2. og 3. juli 2003 (mødet den 3. juli) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Regionsudvalgets synspunkter

Regionsudvalget

1.1. finder det afgørende nødvendigt at behandle foranstaltningerne vedrørende forebyggelse, forvaltning af de aktuelle katastrofer og bistand separat, samt at vurdere EU-fondenes rolle i den forbindelse;

1.2. definerer i nærværende udtalelse katastrofer, alvorlige skader på ting, personer og miljøet forårsaget af naturkatastrofer eller af menneskeskabte ulykker. I nærværende udtalelse ses der bort fra ulykker, der skyldes forsætlige handlinger;

1.3. ser med interesse på de videnskabelige aktiviteter, der udføres af EU's Fælles Forskningscenter med henblik på forebyggelse af naturkatastrofer;

1.4. hilser oprettelsen af Solidaritetsfonden velkommen, men bemærker imidlertid, at der ikke er tilstrækkelig koordinering mellem førnævnte fond og strukturfondene, hvilket medfører et synergitab;

1.5. bemærker og beklager især det faktum, at den fremgangsmåde, Kommissionen hidtil oftest har fulgt i forvaltningen af Solidaritetsfonden, kun har gjort det muligt at foretage en midlertidig genopbygning af infrastrukturerne, men ikke at iværksætte foranstaltninger til en endelig genopbygning;

1.6. hilser i det store og hele Rådets beslutning om indførelse af en "fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet" velkommen;(9)

1.7. understreger imidlertid, at regionerne og kommunerne i deres egenskab af kompetente territoriale myndigheder i forbindelse med decentral koordinering skal spille en central rolle i beskyttelsen mod naturkatastrofer og i forvaltningen heraf;

1.8. ser positivt på de mange bilaterale aftaler om hjælp, som gør det muligt for redningshold og frivillige hjælpere på begge sider af grænsen at lære hinanden at kende, at overvinde de sproglige barrierer og derigennem fremme den europæiske integrationsproces. Også EU's Interreg-initiativ yder på forskellig vis et værdifuldt bidrag i den retning;

1.9. ser positivt på, at strukturfondene fremmer foranstaltninger til forebyggelse af katastrofer og til forvaltning af konsekvenser af naturkatastrofer, men kritiserer den manglende mulighed for at foretage en omfordeling af ressourcerne fondene imellem; samfinansiering udgør desuden ofte en hindring for de nødvendige overførsler pga. forskellige finansieringskilder;

1.10. noterer sig med bekymring, at det i indeværende støtteperiode kun er mål 1- og 2-områder, der kan modtage EU-hjælp til forvaltning af naturkatastrofer via strukturfondene;

1.11. bemærker desuden, at truede områder pga. strukturfondenes nuværende funktionsmåde er tvunget til at frigøre betragtelige finansielle ressourcer - som alternativt kunne være brugt til investeringer i egen økonomisk udvikling - og anvende dem til katastrofeberedskab. En sådan skævhed svækker selve målsætningen om territorial samhørighed og en retfærdig og afbalanceret udvikling;

1.12. understreger, at borgerne og virksomhederne også skal yde et afgørende bidrag til det forebyggende arbejde og til nødhjælpsarbejdet, og at det følgelig er nødvendigt at iværksætte en løbende bevidstgørelseskampagne.

2. Regionsudvalgets henstillinger

Forebyggelse af katastrofer

Regionsudvalget

2.1. anmoder om, at der foretages en risikovurdering, der overholder EU-reglerne, og som omfatter alle risikotyper og kombinationer af risici for de forskellige områder. Især skal der foretages en vurdering af de risici, der er forbundet med jordskælv, vulkansk aktivitet, oversvømmelser, voldsomme regnskyl, jord- eller mudderskred, skovbrande, industrianlæg og miner samt ulykker til lands eller vands under tilladt transport af farlige stoffer. Det skal ske i samarbejde med kommunerne, regionerne og de ansvarlige myndigheder på nationalt plan, og resultaterne skal stilles til rådighed for medlemsstaterne. Det tilkommer Kommissionen at foreslå harmoniserede procedurer, der kan sikre, at resultaterne er sammenlignelige. Risikovurderingen skal tage højde for faktorer som faregrad (sandsynligheden for at der indtræder en katastrofe af en vis intensitet; det fastslås ved en undersøgelse af området og gennemførelse af en risikoanalyse), sårbarhed (et systems modtagelighed for skader; det er nødvendigt at foretage en sårbarhedsanalyse for at vurdere den potentielle fare for bygninger, infrastrukturer, industrianlæg og bykvarterer, navnlig historiske bykerner, i en eventuel nødsituation) og udsathed (antallet af genstande, bygninger, infrastrukturer, virksomheder og personer, der kan rammes af katastrofen);

2.2. anmoder om, at de områder, der indgår i risikovurderingen, inddeles i risikoklasser på EU-plan, således at det er muligt at fastlægge målrettede og graduerede foranstaltninger til forebyggelse af katastrofer;

2.3. anmoder om, at risikovurderingen følges op af følgende foranstaltninger:

- oprettelse af et netværk af instrumenter, der har forbindelse med de nationale civilbeskyttelsesnetværker, til oplysning om risici,

- udvidelse af den videnskabelige vurdering til alle områder, hvor der forventes at være en risiko,

- indførelse af en koordineringsprocedure mellem alle kompetente organer,

- udvikling af partnerskaber mellem regioner med samme katastroferisici med henblik på at udveksle viden om håndtering af nødsituationer, som på lang sigt kan være af interesse for et meget stort antal borgere;

2.4. anmoder om, at risikovurderingen bliver bindende i forbindelse med fysisk forvaltning. Efter risikoanalysen skal der udarbejdes en liste over foranstaltninger, der sigter mod at mindske risikoen. De sårbare grænseoverskridende områder fordrer en koordinering af den fysiske forvaltning mellem de berørte lande, og disse lande skal have ansvaret for koordineringen;

2.5. mener, at det er vigtigt at styrke og fremme samarbejde generelt mellem områder med samme risikoprofil (f.eks. jordskælvsområder) og især mellem naboområder med risici, der er geografisk forbundne (som f.eks. floders vandstand ved højvande og i tilfælde af hydrogeologisk ødelæggelse). Det gælder også det grænseoverskridende samarbejde om risikoanalyser og forbyggende arbejde;

2.6. opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at foretage en sikkerhedsvurdering af offentlige bygninger, kulturgoder, industrianlæg og andre konstruktioner af en vis størrelse. I den sammenhæng kunne en kodificeret procedure for sikkerhedsvurderinger være nyttig. Anvendelsen af EU-midler skal i princippet underkastes en sådan præventiv vurdering;

2.7. anmoder om, at der indføres fælles varslings- og kommunikationssystemer, især til vejrudsigter, overvågning af seismisk og vulkansk aktivitet og til nødkommunikation. Eftersom regionerne og medlemsstaterne muligvis ikke er i stand til at forvalte visse systemer alene, er det nødvendigt at fremme et struktureret samarbejde mellem de nationale og europæiske myndigheder, der gør det muligt at foretage en standardiseret udveksling af data og i tilfælde af naturkatastrofer så vidt muligt at foretage en effektiv varsling og reagere hurtigt. Det anbefales i den sammenhæng at nedsætte et agentur med beføjelser på EU-plan;

2.8. anmoder om, at der i hvert risikoområde eller -region oprettes regionale civilbeskyttelsescentre, som skal have til opgave at indsamle og bearbejde de data, der kommer fra overvågningsnetværkerne, samt at forestå uddannelse, forskning og undersøgelser samt beredskabsaktiviteter. Ansvaret påhviler regionerne. Regionsudvalget anbefaler i forbindelse med undersøgelses- og forskningsinitiativer at sørge for indsamling af fotografisk og anden dokumentation af tilsvarende tilfælde, der i de forgangne år og århundreder har berørt områderne, og at fremme aktioner, der tager sigte på at forbedre kontakten og forbindelserne mellem de europæiske universiteter og de specialiserede institutter;

2.9. anmoder om en større sammenhæng mellem den indsats, der gøres inden for det civile og det militære beredskab;

2.10. opfordrer Kommissionen til at verificere, at medlemsstaternes kommunikationsudstyr og -midler er kompatible i tilfælde af katastrofer, og til at fremlægge forslag om harmonisering på dette område;

2.11. opfordrer til i højere grad at fremme den fremmedsproglige kompetence hos de ansvarlige på alle niveauer;

2.12. anmoder om, at man inden for rammerne af de innovative aktioner i højere grad fremmer udvekslingen af god praksis og etableringen af netværk mellem personer med ansvar for civilbeskyttelse;

2.13. opfordrer til udveksling af god praksis og en passende ansvarsdeling på civilbeskyttelsesområdet mellem det lokale, regionale og nationale plan, samt til indhentelse af viden fra de europæiske universiteter og forskningsinstitutter, der er specialiseret i dette emne.

I tilfælde af naturkatastrofer

Regionsudvalget

2.14. opfordrer til at sænke Solidaritetsfondens interventionstærskel for skader til 1 mia. EUR og genindføre Kommissionens oprindelige forslag. Endvidere bør de midler, der udbetales af fonden, være underlagt additionalitetsprincippet. Beslutningsprocessen og udbetalingsprocedurerne skal fremskyndes, således at midlerne kan udbetales umiddelbart efter, at katastrofen er sket, og dernæst effektivt anvendes til at afbøde katastrofen;

2.15. opfordrer til, at regionerne i passende omfang inddrages aktivt i foranstaltningerne i "fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet"(10).

Genopbygning

Regionsudvalget

2.16. opfordrer til i en begrænset periode at udvise større fleksibilitet i licitationen af offentlige anlægsarbejder for at undgå risikoen for forsinkelser og omkostningerne ved et EU-udbud. Kun på den måde er det muligt at fremskynde genopbygningsarbejdet;

2.17. hilser EIB's lånefacilitet velkommen. Denne giver mulighed for lån på de gunstigste vilkår, og udvalget opfordrer i den forbindelse til større fleksibilitet;

2.18. opfordrer til, at man i forbindelse med genopbygningen altid tager hensyn til risikoanalysen for ikke at gentage fortidens fejl. Foranstaltningerne bør tage udgangspunkt i princippet om bæredygtighed, og følgelig bør der kun gennemføres midlertidige arbejder, der teknisk set er tvingende nødvendige;

2.19. mener, at kulturarven, både for så vidt angår monumenter af stor arkitektonisk værdi, og bygninger af mindre bygningshistorisk værdi, fortjener en særlig indfaldsvinkel. Helt generelt gælder det - om end i højere grad for de bygningshistorisk mindre betydningsfulde bygninger - at genopbygningsprojekterne bør tage sigte på at tilpasse, eller til nød at forbedre den strukturelle sikkerhed, miljøforureningsbekæmpelsen, udnyttelsen af de alternative energikilder og overholdelsen af de nuværende levestandarder. Reparations- og genopbygningsarbejder bør ske under overholdelse af de beskadigede bygningers historiske, arkitektoniske og typemæssige karakteristika med henblik på at bevare den særligt værdifulde del af den eksisterende bygningsarv.

Finansiering

Regionsudvalget

2.20. opfordrer til større fleksibilitet i anvendelsen af strukturfondsmidlerne til ovennævnte foranstaltninger. Dette gælder også muligheden for omrokering af midler mellem strukturfondene;

2.21. foreslår at tillade i større omfang at anvende midlerne fra Solidaritetsfonden til genopbygning;

2.22. mener, at overholdelse af kravet om risikoanalyse er en betingelse for kunne modtage finansieringshjælp til genopbygning. Genopbygningsforanstaltningerne bør tage hensyn til de naturgivne betingelser (f.eks. genopretning af naturlige oversvømmelsesområder) og bør sigte mod at forhindre eller afbøde gentagelse af skader, der skyldes naturkatastrofer eller teknologiske ulykker. Det er muligt, at det i den forbindelse er nødvendigt også at gribe ind på det forsikringsmæssige område og åbne mulighed for at udbetale skadeserstatning, uden at der nødvendigvis stilles krav om at genetablere de oprindelige forhold, nemlig i tilfælde, hvor en genopretning ikke mindsker den oprindelige risiko;

2.23. mener, at det er nødvendigt, at regionerne i højere grad inddrages i valget af, hvilke redskaber der skal anvendes;

2.24. finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen i forbindelse med den kommende foreløbige vurdering af strukturfondene i sine retningslinjer for strukturfondsinterventionerne for perioden 2004-2006 klart opprioriterer de tiltag, der sigter mod at forebygge risici;

2.25. opfordrer afslutningsvis til, at der inden for rammerne af den nye strukturfondsforordning for perioden efter 2007 etableres et EU-initiativ på civilbeskyttelsesområdet til forebyggelse og bekæmpelse af katastrofer, i betragtning af at EU-solidaritetsfonden opfordrer til "forebyggende tiltag på medlemsstats- og fællesskabsplan", og i betragtning af, at katastroferne kan ramme geografiske områder, der er rige eller fattige, uafhængigt af, om de tilhører et særligt strukturpolitisk målområde eller ej. Endvidere anmoder Regionsudvalget om, at denne støtte ledsages af større fleksibilitet i anvendelsen af reglerne om statsstøtte til genopbygning af afhængige økonomier i de berørte områder.

Et sådant initiativ ville muliggøre en bedre koordinering af EU's indsats på området og ville samle de eksisterende interventionsredskaber (nationale programmer, innovative aktioner, rammeprogram for forskning og civilbeskyttelse) på en mere klar og sammenhængende måde og desuden bidrage til at opfylde Solidaritetsfondens mål om hurtig hjælp.

Det nye EU-initiativ bør være uafhængigt af strukturfondsmålsætningerne og have en finansiel bevilling svarende til EU's Interreg-initiativ. I overensstemmelse med princippet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede, skulle et sådant initiativ fremme samarbejdstiltag mellem regionerne.

Bruxelles, den 3. juli 2003.

Albert Bore

Formand

for Regionsudvalget

(1) EFT C 93 af 6.4.1999, s. 36.

(2) EFT C 107 af 3.5.2002, s. 27.

(3) EFT C 148 af 18.5.2001, s. 25.

(4) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 7.

(5) EFT C 107 af 3.5.2002, s. 27.

(6) EUT C 66 af 9.3.2003, s. 11.

(7) EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.

(8) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(9) Beslutning nr. 2001/792/EF.

(10) Rådets afgørelse 2001/792/EF.