52003AE0751

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens meddelelse om indførelse af det europæiske sygesikringskort"

(KOM(2003) 73 endelig)

(2003/C 220/11)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 17. februar 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Gérard Dantin til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 28. maj 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 400. plenarforsamling af 18. og 19. juni 2003, mødet den 18. juni, følgende udtalelse med 79 stemmer for, 1 imod og 3 hverken for eller imod.

1. Resumé

1.1. EØSU bifalder indførelsen af det europæiske sygesikringskort. Dette initiativ indebærer lettelser og udgør et væsentligt bidrag til den fri bevægelighed og er herved med til at styrke unionsborgerskabet.

1.2. Målet bør på sigt være, at der kun skal være et enkelt kort med en national og en europæisk funktion. For at undgå, at kortet pludselig løber ud, bør det automatisk fornyes af det udstedende organ under rettighedsperioden. Hvis dette ikke er tilfældet, bør kortet have en gyldighedsperiode, der svarer til det nationale kort, mens dette eksisterer.

1.3. Den grafiske udformning af kortet skal "europæiseres", således at kortet i stil med EF-passet og euroen kan symbolisere unionsborgerskabet og styrke tilhørsforholdet til EU.

1.4. Det vil være nødvendigt at sikre beskyttelsen af persondata i fase 2, og i endnu højere grad i fase 3.

2. Indledning

2.1. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab vedtog den 14. juni 1971 forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Forordningen regulerer koordineringen af de lovpligtige sygesikringsordninger(1).

2.2. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 59. plenarforsamling i januar 1967 en udtalelse(2) om denne forordning med en række kommentarer til den da foreliggende tekst.

2.3. Siden denne forordning og forordning EØF nr. 574/72 om dens gennemførelse trådte i kraft, er der foretaget flere ændringer for at tilpasse bestemmelserne til udviklingen i den nationale lovgivning, de bilaterale aftaler, som medlemsstaterne har indgået i tidens løb, og de udvidelser af Fællesskabet, der har fundet sted siden 1971.

2.4. I 1992 erkendte Det Europæiske Råd på sit møde i Edinburgh(3), at der var behov for en generel revision af lovgivningen for at forenkle koordineringsreglerne og fremlagde i den forbindelse en "Handlingsplan for arbejdskraftens frie bevægelighed"(4).

2.5. EØSU støttede i sin udtalelse af 28. maj 1998(5) revisionen af forordning EØF nr. 1408/71, som skulle forenkle og forbedre koordineringen af medlemsstaternes socialsikringsordninger.

2.6. Det fremgår bl.a. af forordning EØF nr. 1408/71, som den foreligger i sin nuværende form efter samtlige ændringer og forenklinger, at alle borgere, der opholder sig midlertidigt i en anden stat end den, hvori de har deres rettigheder, har ret til den "umiddelbart fornødne" eller "fornødne" behandling på samme vilkår, som statens egne borgere.

2.7. På nuværende tidspunkt udsteder den sociale sikringsordning i oprindelsesmedlemsstaten på individuel anmodning forskellige blanketter (E 111, E 128, E 110, E 119) - afhængigt af, om den pågældende er på rejse, udstationeret i erhvervsøjemed, studerende, fragtfører eller arbejdssøgende -, der giver adgang til behandling og refusion.

2.8. På topmødet i marts 2002 vedtog Det Europæiske Råd i Barcelona den handlingsplan, der skal fjerne hindringerne for geografisk mobilitet inden 2005, og besluttede at indføre et europæisk sygesikringskort. Det "skal erstatte alle de papirblanketter, der for øjeblikket kræves i forbindelse med behandling i en anden medlemsstat". Det vil således "forenkle procedurerne, men ikke indebære nogen ændring af de eksisterende rettigheder og pligter".

2.9. Det Europæiske Råd anmodede i den forbindelse Kommissionen om at fremlægge et teknisk forslag med henblik på gennemførelsen af den politiske beslutning, der blev truffet på topmødet i Barcelona.

Det er emnet for Kommissionens meddelelse. Meddelelsen har endvidere til formål at fremme det fremtidige arbejde i CASSTM (Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring), der bl.a. skal tage stilling til grundlaget for beslutningstagningen.

3. Resumé af Kommissionens meddelelse

3.1. Meddelelsen er resultatet af en første omfattende høring i CASSTM efter Det Europæiske Råd i Barcelona og høringen af medlemsstaterne.

3.1.1. Efter at have gjort status og konstateret, at situationen er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, har Kommissionen opstillet en liste over de EU-politikker, der bidrager til gennemførelsen af det europæiske sygesikringskort, nemlig handlingsplanen for Europa 2005, Netc@rds-projektetog det sjette rammeprogram for forskning og udvikling.

3.1.2. Kortet skal i henhold til meddelelsen have visse fællestræk, uanset den udstedende medlemsstat, hvis det skal kunne anerkendes og anvendes i alle medlemsstaterne. Disse fællestræk vedrører oplysningerne på kortet, herunder oplysninger om model, gyldighedsperiode, funktion (hvad angår den sikrede), behandler og socialsikringskontor.

3.1.3. Det europæiske kort bør således i første omgang med synlig angivelse omfatte de oplysninger, der er nødvendige for tilkendelse af og refusion af udgifter til sundhedsbehandling til en borger i en anden medlemsstat end den, hvori vedkommende er sygesikret.

3.1.4. Det Europæiske Råd i Barcelona har ønsket at sende et stærkt signal til fordel for mobilitet for EU-borgere. Derfor foreslår Kommissionen et scenario, der bygger på tre aspekter:

- frit valg af medium for det europæiske kort,

- fleksible indførelsesbetingelser,

- tidsplan i tre faser: en retlig og teknisk forberedelsesfase, en lanceringsfase fra 2004 i to etaper: udskiftning udelukkende af blanket E 111 og derefter udskiftning af de øvrige blanketter til brug i forbindelse med et midlertidigt ophold og en tredje fase med overgang på sigt til et elektronisk medium.

4. Generelle bemærkninger

4.1. Indførelsen af et europæisk sygesikringskort er et ambitiøst projekt til fordel for et egentligt borgernes Europa. Kortet dækker et nødvendigt behov. For at kortet kan anerkendes fuldt ud, bør gennemførelsen af kortet dog foregå så praktisk og effektivt som muligt og være grundigt forberedt. Den retlige og tekniske forberedelsesfase er derfor af afgørende betydning.

4.2. EØSU bifalder og støtter dette initiativ. Det glæder sig især over initiativet, fordi det til dels er knyttet til de problemer, som EØSU rejser i sin initiativudtalelse "Plejeydelser", for så vidt angår patienters frie bevægelighed (patientstrømmenes omfang og struktur, kriterier for mobiliteten, den grænseoverskridende patientkategoris sociale sammensætning, finansielle konsekvenser af patienternes mobilitet, konsekvenser af udvidelsen osv.)(6).

4.2.1. Initiativet giver borgerne lettere mulighed for at nyde godt af koordineringen af de lovpligtige sygesikringsordninger, der har fundet sted i over tredive år i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71. Initiativet giver desuden patienter, som lægger ud hos lægen, mulighed for hurtigere at få refunderet deres udgifter af deres egen sygesikring, samtidig med at de organer, der finansierer behandlingssystemet i opholdslandet, får en garanti for, at patienten er sygesikret i sit oprindelsesland, og at de derfor vil få refunderet deres udgifter.

4.3. For at undgå enhver fejlagtig fortolkning og for at skabe større klarhed bør Kommissionen i forbindelse med forordning (EØF) nr. 1408/71 dog gøre udtrykkelig opmærksom på følgende:

- nok foretages der en harmonisering af rettighederne til "medicinsk fornødne behandlinger" for alle kategorier af sikrede, men "aftalt behandling" omfattes fortsat ikke;

- E 111 og andre blanketter gælder for sikringshaverne og deres ydelsesberettigede pårørende, mens kortet udelukkende er personligt.

5. Særlige bemærkninger

5.1. Kortmodel

5.1.1. I meddelelsen foreslås to alternativer: enten integreres mediet i et eksisterende nationalt kort, eller også udstedes der et nyt kort. Efter EØSU's opfattelse bør det i den nuværende situation være op til medlemsstaterne at træffe dette valg. Som det understreges i meddelelsen skal det europæiske kort dog i første omgang indeholde synlig angivelse af oplysningerne, hvilket gør det mere komplekst at integrere mediet i et nationalt kort (uanset om det er et magnetkort eller et chipkort), selv om de to sider af kortet i mange tilfælde allerede anvendes.

5.1.2. I betragtning af de fastslåede forskelle mellem medlemsstaterne synes det europæiske sygesikringskort i den nuværende situation generelt at være en nemmere og mere hensigtsmæssig løsning på det problem, som der blev taget fat på med beslutningen fra topmødet i Barcelona.

5.1.3. Det skal dog understreges, at der her er tale om en midlertidig situation. Målet bør på sigt være at indføre et kort, der udfylder en funktion både på nationalt og europæisk plan, og som automatisk udstedes for en periode svarende til rettighedsperioden.

5.1.4. EØSU støtter Kommissionens forslag vedrørende oplysningerne på kortet. EØSU understreger dog nødvendigheden af at "europæisere" den grafiske udformning af kortet. Det vil være hensigtsmæssigt som et minimum at udstyre kortet med et europæisk logo, således at kortet lettere kan anerkendes i medlemsstaterne og i stil med EF-passet og euroen kan symbolisere unionsborgerskabet samt øge tilhørsforholdet til EU.

5.2. Gyldighedsperiode

5.2.1. En af de væsentligste svagheder ved de blanketter, som anvendes på nuværende tidspunkt, herunder blanket E 111, er knyttet til den begrænsede gyldighedsperiode, der afhænger af udstedelsesdatoen.

5.2.2. Den begrænsede gyldighedsperiode giver ikke borgere, som kun flytter sjældent i EU, særlige problemer. Det forholder sig anderledes med borgere, som ofte, regelmæssigt eller i længere tid opholder sig i en anden medlemsstat.

5.2.3. Eftersom der ikke tages højde for, hvordan kortet systematisk kan forlænges, og der ikke gives et varsel før blankettens udløbsdato, vil den potentielle patient ofte befinde sig i en situation, hvor blanketten er udløbet.

5.2.4. For at undgå dette bør det europæiske sygesikringskort under alle omstændigheder have samme gyldighedsperiode som det nationale kort. Dette betyder i praksis, at begge kort kan forlænges samtidigt, hvorved man undgår, at kortene løber ud. Man kunne også forestille sig, at det udstedende organ på anmodning af den sikrede automatisk forlænger kortet, når dette udløber.

5.3. Den sikrede og de andre aktører

5.3.1. I meddelelsen foreslås to bestemmelser, som kræver en ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 og gennemførelsesforordning (EØF) nr. 574/72, med henblik på en forenkling af procedurerne i forbindelse med det europæiske korts indførelse. Det drejer sig om at:

- harmonisere rettighederne til "medicinsk fornødne behandlinger" for alle kategorier af sikrede. Denne harmonisering er en af betingelserne for kortets indførelse. Efter EØSU's opfattelse bør denne ændring træde i kraft så hurtigt som muligt, eftersom de forskelle, der i dag berettiger en skelnen mellem "medicinsk fornødne behandlinger" og "umiddelbart fornødne behandlinger" ud fra et praktisk og etisk synspunkt ikke kan fortolkes rimeligt af de praktiserende;

- fjerne forpligtelsen til at henvende sig til et socialsikringskontor på opholdsstedet, inden man benytter en behandler.

5.3.2. Indtil videre støtter EØSU generelt denne forenkling. EØSU vil foretage en nærmere vurdering af dette punkt, når det afgiver sin udtalelse om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72.

5.3.3. Det fremgår ikke tydeligt, hvilke former for afhængighed og procedurer, der skal regulere forholdet mellem de forskellige aktører. Hvilket samspil skal der være mellem patienten (kortet) og sundhedssektoren, så længe kortet ikke er elektronisk? Hvilke forbindelser er der mellem den praktiserende og de udbetalende organer? osv.

Der er ingen tvivl om, at en fornuftig løsning på disse problemer vil fremme det europæiske sygesikringskorts funktion og anerkendelsen heraf og bidrage til, at kortet bliver en succes.

5.4. Tidsplan

5.4.1. Den fremlagte tidsplan er realistisk, men ambitiøs for fase 1 og 2. De fastsatte frister kan, afhængigt af den aktuelle situation i medlemsstaterne, forekomme korte. Muligheden for at nyde godt af en overgangsperiode på 18 måneder under den anden fase, hvilket gør det muligt samtidig at anvende blanketter og kort, giver dog en vis fleksibilitet. Eftersom tidsplanen kun går til 2008, vil det være hensigtsmæssigt at angive, hvordan og på hvilke betingelser tiltrædelseslandene kan deltage i denne proces, samt hvilke frister, der skal gælde for disse lande.

5.4.2. Fase 3 vedrører overgangen til et elektronisk medium. I henhold til meddelelsen kunne man i det europæiske kort integrere funktioner i forbindelse med den enkeltes helbredstilstand. EØSU bemærker i den forbindelse, at Barcelona-mandatet ikke består i at indføre et "helbredskort", men et "europæisk sygesikringskort". Det virker derfor som om, at man er for tidligt ude med forslaget, både hvad angår form og indhold.

5.5. Databeskyttelse

5.5.1. Hvad enten der er tale om det kort, som indføres i fase 2, eller det elektroniske kort, indeholder de begge en række persondata. Det er nødvendigt at beskytte adgangen til disse data, så de i det mindste ikke kan sammenkøres med andre registre.

Bruxelles, den 18. juni 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT L 149 af 5.7.1971.

(2) EFT C 64 af 5.4.1967.

(3) Det Europæiske Råd i Edinburgh, 11.-12. december 1992. Formandskabets konklusioner (SN 456/92).

(4) KOM(97) 586 endelig.

(5) EFT C 235 af 27.7.1998, s. 82.

(6) Udtalelse under udarbejdelse om "Plejeydelser" SOC/140.