52003AE0748

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Slutrapport om eEurope 2002"

(KOM(2003) 66 endelig)

(2003/C 220/08)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 11. februar 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Christoforos Koryfidis til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 5. juni 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 400. plenarforsamling den 18. og 19. juni 2003, mødet den 18. juni, med 75 stemmer for og 1 hverken for eller imod følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. I december 1999 indledte Kommissionen med sin meddelelse "eEuropa - et informationssamfund for alle" indsatsen for opbygning af det digitale Europa i det 21. århundrede.

1.2. "Baggrunden for initiativet var 'en stigende erkendelse af, at anvendelsen af digitale teknologier er blevet en nøglefaktor for vækst og beskæftigelse' og den åbenlyse erkendelse af, at en 'ny økonomi' eller 'eøkonomi' er ved at opstå på internettet, og at anvendelsen af personlige computere og internettet er mindre udbredt i Europa, selv om Europa er førende inden for visse digitale teknologier, f.eks. inden for mobilkommunikation og digitalt tv".

1.3. Derfor foreslog Kommissionen efter en omfattende høring af de andre EU-institutioner handlingsplanen eEurope 2002, som udgjorde en del af Lissabon-strategien - og fik den godkendt af Det Europæiske Råd på samlingen i Feira i juni 2000.

1.4. Handlingsplanen opstillede 11 indsatsområder med i alt 64 mål, der skulle nås inden udgangen af 2002.

1.5. Ved hjælp af benchmarking har man løbende fulgt fremskridtene med at nå målene for eEurope ud fra 23 sektoriale indikatorer, og Kommissionen har gjort rede for foreløbige målinger af disse indikatorer i meddelelserne "Virkning og indsatsområder" fra marts 2001 og "Benchmarkingrapport om eEurope" fra februar 2002.

1.6. Nærværende slutrapport for eEurope 2002 gennemgår de resultater, der er nået under eEurope, og udpeger de resterende hindringer for, at informationssamfundets kan udvikle sig fuldt ud i Europa.

1.7. Opmærksomheden henledes på, at opfølgningen til eEurope 2002, den nye handlingsplan eEurope 2005, i øjeblikket er under udarbejdelse.

2. Slutrapporten

2.1. Ifølge Kommissionens rapport "har eEurope, hvad angår realiseringen af de mål, der blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde i Feira, været en stor succes. De fleste af de 64 mål er nået.Succesen skyldes bidrag fra en lang række aktører i de europæiske institutioner, medlemsstaterne, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter."

2.2. eEurope's succes ligger (igen ifølge Kommissionens rapport) grundlæggende i, at den "har skabt et solidt grundlag" for at nå den centrale målsætningen om "en konkurrencedygtig videnbaseret økonomi".

2.2.1. Opmærksomheden henledes således på, at opfyldelsen af dette centrale mål tager tid og kræver modernisering af den relevante praksis, omlægning af den økonomiske adfærd samt ændringer af organisatorisk art med henblik på fornuftig udnyttelse af de nye teknologier.

2.3. Med hensyn til opfyldelsen af de enkelte målsætninger for eEurope fremsætter EØSU følgende korte bemærkninger:

2.3.1. 1. overordnede målsætning: Hurtigere og billigere internet - resultater

- Ekstraomkostningerne ved internetadgang for en pc-ejer er blevet små.

- Géant er blevet det hurtigste forskningsnet i verden med den bredeste geografiske dækning (32 lande).

- Regelsættet for elektronisk kommunikation er næsten på plads.

2.3.2. 2. overordnede målsætning: investering i mennesker og kvalifikationer - resultater

- Over 90 % af skolerne og 90 % af virksomhederne er i dag på nettet.

- Over halvdelen af lærerne i EU har fulgt kurser i brugen af computere, og fire ud af ti i brugen af internettet.

- Andelen af arbejdsstyrken, der har fulgt computerkurser, steg fra 23 % til 29 % mellem 2000 og 2001, men stigningen fortsatte ikke i 2002.

- Esdis har udarbejdet en henstilling vedrørende et europæisk PC-kørekort (ECDL), som skal fungere som en paneuropæisk godkendelsesordning for grundlæggende færdigheder inden for informationsteknologier.

- Der er indgået en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om telearbejde.

- Offentlige internetadgangspunkter benyttes af ca. 8 % af indbyggerne i EU.

- Den europæiske beskæftigelsesstrategi er blevet underlagt en forpligtelse til at opfylde målsætningen om "et informationssamfund for alle", herunder også de politikker, der skal fremme digital integration af f.eks. handicappede.

2.3.3. 3. overordnede målsætning: stimulering af brugen af internet - resultater

- Lovrammen for udvikling af e-handel er næsten på plads. Samtidig er der søsat ikke lovgivningsmæssige initiativer til fremme af e-handel, f.eks. initiativet "e-tillid" og webstedet ecommerce.

- Programmet Go Digital har allerede gjort en betydeligt indsats for små og mellemstore virksomheders nettilslutning gennem bistand i form af undervisning og direkte økonomiske tilskud til internetopkobling og internetanvendelse.

- Offentlige online-tjenester er allerede til dels en realitet (med store forskelle fra land til land).

- Alle medlemsstater har vedtaget detaljerede planer for anvendelsen af informationsteknologi i sundhedsvæsenet, og en store del (78 %) af EU's praktiserende læger har en internetforbindelse.

2.3.4. Samordning og fremme af handlingsplanen eEurope er først og fremmest foregået via Kommissionens særlige websted: http://europa.eu.int/ information_society/ index_da.htm

3. Generelle bemærkninger

3.1. I sin udtalelse om handlingsplanen gjorde EØSU bl.a. opmærksom på følgende:

1. bemærkning: "ØSU hilser eEurope-initiativet velkommen. Det anser det for EU's mest betydningsfulde og ambitiøse forsøg på hurtigst muligt at gøre borgerne fortrolige med de nye vilkår, som skabes af den digitale tidsalder og den såkaldt 'nye økonomi', og at tilpasse virksomhederne og de offentlige institutioner til disse vilkår. Det opfatter den som et udgangspunkt, et startskud til ovennævnte tilvænning og tilpasning - som et initiativ, der understøtter procedurer, som allerede er under udvikling (men i et langsomt tempo) såvel på markedet som i samfundet."

2. bemærkning: "ØSU præciserer, at enhver indsats til fremme af brugen af Internettet, etablering af informationssamfundet og opfyldelse af EU's nye strategiske mål skal fokusere på mennesket og menneskets behov - på EU-borgerne og det europæiske samfund. Indførelsen af informationssamfundet, der er forstadiet til vidensamfundet, får reelt indhold fra det øjeblik, den tjener ovenstående målsætning."

3. bemærkning: "ØSU fornemmer og forstår, at udviklingen af den pågældende handlingsplan er forbundet med mange og store problemer. Det er især klar over, at det bliver svært at indhente det efterslæb, som er opstået, fordi Europa ikke har reageret på de teknologiske udfordringer i tide."

4. bemærkning: "For ØSU at se er risikoen mangeartet og stor for udelukkelse af personer, grupper af personer eller hele regioner fra den samlede indsats, eftersom adgangen til almene tjenester i ikke-elektronisk form i praksis vil forsvinde i takt med, at tjenesterne udbydes elektronisk. ØSU er derfor enig med dem, der mener, at ikke alene det globale program, men også de konkrete foranstaltninger skal tage højde for denne risiko."

5. bemærkning: "Efter ØSU's mening bliver det organisatoriske aspekt centralt for den endelige vurdering af gennemførelsen af handlingsprogrammet. Netop på dette område er ØSU generelt enig i Kommissionens approach. Det er principielt enig i målsætningerne og i den måde, de kobles til kravene fra Det Europæiske Råds ekstraordinære samling i Lissabon, fastsættelsen af aktioner og udpegelsen af institutioner/organer, der får ansvaret for deres gennemførelse, samt i fristerne for gennemførelsen."

3.2. Af ovenstående og andre bemærkninger fremsat af EØSU og på baggrund af slutrapporten og andre Kommissionsdokumenter vedrørende eEurope 2002 kan drages følgende konklusioner:

3.2.1. Handlingsplanen eEurope 2002 har på trods af de iboende vanskeligheder i vidt omfang opfyldt målsætningerne.

3.2.2. Denne konstatering betyder dog ikke, at Europa allerede har fuldført satsningen på en ny digital tidsalder. Men det betyder, at fundamentet er lagt for at høste de potentielle fordele, der ikke kun er af økonomisk art.

3.2.2.1. Mulighederne for at få gavn af den digitale tidsalder afhænger af de valg, der træffes, og de aktioner, der igangsættes fra nu af i bestræbelserne på at opfylde Unionens strategiske mål i løbet af indeværende årti.

3.2.2.2. EØSU henviser i den forbindelse til en tidligere udtalelse, hvori det kraftigt pointerede, at der må skabes gunstige vilkår for udvikling af eLearning på alle uddannelsesniveauer.

3.2.3. På grundlag af dataene i slutrapporten kan resultaterne hvad angår 1. målsætning (billigere, hurtigere og sikkert internet) siges at være tilfredsstillende. Husstandenes mangedoblede internettilslutning, den nye lovramme og faldet i prisen på internetopkobling er helt sikkert en positiv udvikling. Der er dog ikke desto mindre et klart behov for at gøre internetadgangen via bredbåndsnet endnu billigere.

3.2.3.1. Alle borgeres ligeværdige deltagelse i informationssamfundet forudsætter i høj grad avancerede netværk af høj kvalitet med stor kapacitet og ydeevne, som er udviklet og omkostningsbestemt efter en rationel kalkule. Netværkene skal give let, sikker og vedvarende adgang til den globale iværksætter- og vidensøkonomi til en rimelig penge og uden kunstige barrierer. Det haster således med foranstaltninger, der kan fremme adgangsmulighederne for borgere, grupper af borgere og EU-regioner, der slås med et betydeligt efterslæb.

3.2.4. Man skal være meget omhyggelig med at fremme forudsætningerne for opfyldelsen af 2. målsætning (investering i mennesker og kvalifikationer). Alle data viser, at det haster med flere undervisningstiltag og intensiverede bestræbelser rettet mod den del af arbejdsstyrken, der i dag befinder sig i den produktive alder.

3.2.4.1. Det alvorlige efterslæb, som findes i arbejdsstyrkens efteruddannelse i informationsteknologi (29 % i 2002) har allerede skabt betydelige vanskeligheder for opfyldelsen af det strategiske mål inden udgangen af indeværende årti.

3.2.4.2. En fordobling af den del af arbejdsstyrken, der modtager efteruddannelse i informationsteknologi, kan givetvis tilføre opfyldelsen af 2. målsætning ny dynamik. En væsentlig faktor for fremme af en sådan politik er uden tvivl arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet. Samtidig påhviler der samtlige forvaltningsniveauer et grundlæggende ansvar for at give livslang læring en fyldestgørende form. Livslang læring er en institution, der i stadig højere grad forbindes med Unionens kernemålsætninger, ikke mindst målsætningen om bæredygtig udvikling.

3.2.5. Stimulering af brugen af internettet (3. målsætning) er også en forudsætning for at tydeliggøre den digitale tidsalders nye fordele. Selv om der er store forskelle mellem de enkelte lande og generelt mellem nord og syd, synes man at kunne konkludere, at opfyldelsen af 3. målsætning ikke er tilfredsstillende.

3.2.5.1. EØSU forstår godt problemerne og tidsfaktorens betydning i forbindelse med fremme af disse forandringer. Det insisterer dog samtidig på, at bestræbelserne må intensiveres, medlemsstaterne må støttes og presses i den rigtige retning, især dem der halter bagefter, så udviklingstempoet sættes op i områder med problemer, og forudsætningerne kan skabes for opfyldelsen af det strategiske Lissabon-mål inden 2010.

3.2.6. Selv om den åbne koordinationsmetode for udvikling er forbundet med visse problemer, insisterer EØSU på, at hele indsatsen kræver en løbende, integreret, detaljeret og objektiv benchmarking.

3.2.6.1. Sidstnævnte bemærkning fremsættes ikke med henblik på at så tvivl om Kommissionens indsats på området. Denne indsats er tværtimod prisværdig. Bemærkningen fremsættes for at vise behovet for, at der skabes et mere befordrende og operationelt miljø for udvikling af den åbne koordinationsmetode.

3.2.6.2. EØSU anser det for en væsentlig mangel, at rapporten ikke oplyser, hvad eEurope 2002 har kostet (ikke engang tilnærmelsesvis). EØSU insisterer på, at den foreslåede benchmarking - bl.a. med henblik på udbredelse af god praksis - skal omfatte både de disponible bevillinger, gjort op efter medlemsstat og indsatsområde, og hvordan fællesskabsmidlerne er blevet forvaltet.

Bruxelles, den 18. juni 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg