Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex
Document 52002DC0186
Communication from the Commission setting out a Community Action Plan to integrate environmental protection requirements into the Common Fisheries Policy
Meddelelse fra Kommissionen om en EF-handlingsplan for integration af miljøbeskyttelseskrav i den fælles fiskeripolitik
Meddelelse fra Kommissionen om en EF-handlingsplan for integration af miljøbeskyttelseskrav i den fælles fiskeripolitik
/* KOM/2002/0186 endelig udg. */
Meddelelse fra Kommissionen om en EF-handlingsplan for integration af miljøbeskyttelseskrav i den fælles fiskeripolitik /* KOM/2002/0186 endelig udg. */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om en EF-handlingsplan for integration af miljøbeskyttelseskrav i den fælles fiskeripolitik INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Retningslinjer 4. Prioriterede foranstaltninger 5. Supplerende foranstaltninger 6. Overvågning og evaluering 7. Høringer 8. Mål og tidsplaner (arbejdsprogram) 9. Revision BILAG 1. Indledning Efter traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i EF-politikkerne. Dette dokument er udarbejdet i anledning af opfordringen til Kommissionen fra Rådet (fiskeriministrene) i forbindelse med dets konklusioner af 25. april 2001 om integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik til at fremlægge konkrete forslag om miljøintegration som led i reformen af den fælles fiskeripolitik. På grundlag af en analyse af den aktuelle situation og den internationale debat om ansvarligt fiskeri [1] har Kommissionen allerede forelagt sine ideer om miljøintegration i en række dokumenter [2]. Formålet med dette dokument er at omsætte disse ideer til en handlingsplan, der omfatter målsætning og principper, midler, mål og tidsplaner for den fælles fiskeripolitik med henblik på at løse miljøproblemerne effektivt. Ved opstillingen af denne handlingsplan har Kommissionen taget hensyn til Rådets og Europa-Parlamentets konklusioner og også til udtalelsen fra Den Rådgivende Komité for Forvaltning af Fiskeriet og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri om de ovennævnte dokumenter. [1] Som illustreret af drøftelserne, der mundede ud i adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri. [2] KOM(1999)363 (Fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse i havmiljøet ), KOM(2001)143 (Omrids af en strategi til integration af miljøbeskyttelseshensyn i den fælles fiskeripolitik), KOM(2001)162 (biodiversitetshandlingsplan). 2. Formål Formålet med denne handlingsplan er at integrere miljøbeskyttelseskrav i den fælles landbrugspolitik ved at fastlægge retningslinjer, forvaltningsforanstaltninger og et arbejdsprogram med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. 3. Retningslinjer Miljøintegrationen i den fælles fiskeripolitik er baseret på følgende principper: - den fælles fiskeripolitik medvirker til at opfylde miljømålene i EF-traktatens artikel 174, uden at dette berører dens økonomiske og sociale mål - den fælles fiskeripolitik er baseret på principperne om forsigtighed, forebyggelse, indgreb over for miljøskader ved kilden og om, at forureneren betaler - den fælles fiskeripolitik tager sigte på gradvis at gennemføre en økosystembaseret strategi i det omfang, den videnskabelige viden gør det muligt - EF efterlever disse principper i samme grad i sine egne beslutninger om fiskeriforvaltningen og på internationalt plan. 4. Prioriterede foranstaltninger Forvaltningstiltag inden for den fælles fiskeripolitik for at integrere miljøbeskyttelseskrav bør først og fremmest fokusere på: - at nedsætte fiskeritrykket på fiskepladserne til et bæredygtigt niveau som led i flerårige forvaltningsplaner; denne nedsættelse bør så vidt muligt og på grundlag af udtalelser fra videnskabeligt hold tage sigte på fiskeriaktiviteter, der både er til skade for fiskebestandenes bæredygtighed og ikke-kommercielle arters og habitaters tilfredsstillende bevaringsstatus - at forbedre fangstmetoderne for at reducere genudsætninger, utilsigtede bifangster og indvirkningen på habitaterne. I de kommende måneder udarbejder Kommissionen en handlingsplan for genudsætninger og de relevante forslag for beskyttelse af hajer, havpattedyr og havfugle mod skadelige virkninger af fiskeri - at afskaffe offentlig støtte til modernisering eller fornyelse af fiskerflåden, når man ser bort fra støtte til at forbedre sikkerheden eller produkternes kvalitet, som ikke øger fiskerikapaciteten. Desuden bør følgende spørgsmål indgå i den fælles fiskeripolitik: - de foranstaltninger, der er omtalt i biodiversitetshandlingsplanen for fiskeriet [3] og ikke specifikt er nævnt i denne meddelelse; der bør lægges særlig vægt på at opstille langsigtede forvaltningsplaner for de vigtigste og mest sårbare fiskebestande, indkredse centrale habitater og biotoper, indføre periodevise og geografiske fangstbegrænsninger, herunder zoner, hvor der ikke må fiskes, og udvikle retningslinjer for bedste fiskeripraksis [3] KOM(2001)162, bind IV. - foranstaltninger, som tilskynder til anvendelse af fangstmetoder, der fremmer miljøintegrationen, jf. artikel 13 til 15 og artikel 17 i forordning (EF) nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet. Med henblik herpå bør medlemsstaterne og Kommissionen samarbejde som led i partnerskabet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene - forbedring af den videnskabelige vurdering af fiskebestandenes tilstand både i og uden for EF-farvande - integration af miljøpolitiske hensyn i akvakultursektoren - vedtagelse af en EF-strategi for fjernfiskeri for at bidrage til bæredygtigt fiskeri uden for EF-farvandene gennem et globalt og bilateralt partnerskab på nationalt og/eller regionalt plan. Som et supplement til de ovennævnte prioriterede forvaltningstiltag inden for den fælles fiskeripolitik bør medlemsstaterne bestræbe sig på inden for den kortest mulige frist at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med direktiverne om naturbeskyttelse [4], navnlig dem, der vedrører udpegning og forvaltning af havområder, som indgår i Natura 2000-nettet. Når opfyldelsen af disse forpligtelser kræver foranstaltninger for fiskeriforvaltning, bør Kommissionen underrettes herom. Den undersøger derpå, om der bør forelægges forslag for Rådet. [4] Direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle og direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 5. Supplerende foranstaltninger For at styrke integrationsprocessen og fremskynde gennemførelsen bør der træffes følgende foranstaltninger: - som led i det sjette rammeprogram for Fællesskabets forskning vil Kommissionen søge at fremme en bedre forståelse af de marine økosystemer med henblik på gradvis at få iværksat en økosystembaseret strategi for fiskeriforvaltningen - Kommissionen vil udvide forvaltningsforanstaltningerne, så de også kommer til at omfatte beskyttelse af ikke-kommercielle arter og habitater mod virkningerne af fiskeri- og akvakulturaktiviteter, og undersøge, hvilke krav der skal opfyldes, for at forsigtighedsprincippet kan anvendes fuldt ud på alle aspekter af den fælles fiskeripolitik, der indebærer risici for miljøet - Kommissionen vil analysere konsekvenserne af anvendelsen af principperne om forebyggelse, indgreb over for miljøskader ved kilden og om, at forureneren betaler, inden for fiskeri og akvakultur - efter bestemmelserne i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1543/2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, og i forlængelse af de forpligtelser, der følger af bevaringskravene efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF, bør medlemsstaterne igangsætte undersøgelser af og pilotprojekter for indsamling af basisoplysninger om vekselvirkningerne mellem fiskeri og akvakultur og miljøet - Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at fremme gennemførelsen af programmer for integreret kystzoneforvaltning som et redskab til at håndtere de komplekse og følsomme aspekter af bæredygtig udvikling i kystområderne - Kommissionen og medlemsstaterne bør som led i deres programmer for informationsspredning og bevidstgørelse lægge særlig vægt på at holde de berørte parter og offentligheden godt underrettet om fiskeriets og akvakulturens situation i det marine økosystem og begrundelsen for og gennemførelsen og resultaterne af EF-foranstaltninger for miljøintegration - Kommissionen vil overveje at anvende handelsforanstaltninger, som er forenelige med EF's forpligtelser inden for WTO, for fremme af bæredygtige og miljømæssigt sunde fangstmetoder. Foranstaltninger, der vedtages i internationale fora, uanset om de er bindende for EU eller ej, vil blive undersøgt med henblik på at blive gennemført af EF - medlemsstaterne og Kommissionen vil overveje mulighederne for at anvende miljømærker til fremme af miljømæssigt sunde fangstmetoder - når det fastslås, at aktiviteter, der ikke er omfattet af den fælles fiskeripolitik, har en skadelig indvirkning på havmiljøet, som kan føre til nedsat produktivitet og rekruttering eller til en forringelse af kvaliteten og af fangsterne eller akvakulturproduktionen, bør Kommissionen og medlemsstaterne gøre de relevante myndigheder opmærksomme på problemet, så det kan afhjælpes. 6. Overvågning og evaluering Integreringen af miljøbeskyttelseskrav i den fælles fiskeripolitik bør overvåges ved hjælp af et indikatorbaseret system. Med henblik på indførelsen af et sådant system - vil Kommissionen som et første skridt rådføre sig med Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri for at fastslå, om det er muligt på forsøgsbasis og under hensyntagen til de resultater, som de relevante organer har opnået, at indkredse midlertidige indikatorer for fiskeriforvaltningens miljøindsats og -resultater. På grundlag af udtalelsen fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri vil Kommissionen udforme et eksperimentelt overvågningssystem baseret på sådanne indikatorer, som skal være operationelt i løbet af 2003 - på grundlag af dette eksperimentelle overvågningssystem vil Kommissionen inden den 31. december 2005 forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om den fælles fiskeripolitiks miljøindsats og -resultater - inden for det sjette rammeprogram for forskning og i snævert samarbejde med forskningsorganer og miljøagenturer opfordres medlemsstaterne til at fremme undersøgelsen af, hvordan det ovenfor nævnte overvågningssystem fungerer, når det gælder fremskaffelse af oplysninger, der er relevante for den fælles fiskeripolitik, så det kan udvikles til et mere omfattende overvågningssystem med kriterier og indikatorer for DPSIR (drivkræfter, belastninger, tilstand, virkninger og reaktioner). 7. Høringer Enhver beslutning som led i miljøintegrationen bør træffes efter den bredest mulige høring af aktørerne på de første stadier af beslutningstagningen, navnlig i Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur og, i relevante tilfælde, i de regionale rådgivende råd. 8. Mål og tidsplaner (Arbejdsprogram) Denne handlingsplan bør gennemføres som anført i bilaget. 9. Revision I rapporter i 2005 vil Kommissionen se på, om en revision af de ovenfor nævnte foranstaltninger, mål og frister er nødvendig. BILAG >TABELPOSITION>