52002AE1009

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Samarbejde om europæisk turismes fremtid"

(2003/C 61/03)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 15. november 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Giorgio Liverani til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 11. september 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 393. plenarforsamling af 18.-19. september 2002, mødet den 18. september, følgende udtalelse med 123 stemmer for og 2 hverken for eller imod.

1. Det generelle billede: refleksioner over nærhedsbegrebet

1.1. De nylige begivenheder og den øgede internationale spænding i "højrisikoområder", som opstod med terroranslaget den 11. september, har på dramatisk vis understreget, hvor meget fred, forståelse og fredelig sameksistens mellem nationer samt transportmidlers og personers sikkerhed påvirker dynamikken i turismeudviklingen.

1.1.1. Turismen er meget følsom over for disse værdier, og når de ikke er til stede, fremkalder det voldsomme virkninger, der kan måles på kort sigt, og på længere sigt medfører det også ændring af vaner, livsstil, rejser og ferie.

1.1.2. Ferie- og erhvervsturisme udvikles, når de internationale forbindelser er vidt forgrenede, og der er et godt klima for venskab, samarbejde og udveksling mellem forskellige folkeslag og kulturer.

1.1.3. I de internationale relationer er der ved at opstå dyb mistro. Det er tegn på mistillid, der uopretteligt kan ødelægge relationer og udveksling mellem nationer og mellem mennesker. Det må forhindres, at der opstår uovervindelige kløfter mellem lande i nord og syd, mellem øst og vest. Tiden er kommet til at bygge broer, genoplive internationale forbindelser og genskabe tillid og sikkerhed. Dette er et intelligent og effektivt svar på den internationale terrorisme, hvis kriminelle sigte er at skabe panik og fordreje sund fornuft og menneskers dagligdag.

1.2. Der er imidlertid ingen tvivl om, at vi er i en fase, hvor turismen mod eksotiske og fjerne rejsemål (oversøiske) risikerer at gå tilbage (usikkerhed i forbindelse med flytransport, politisk ustabilitet etc.) på trods af de første tegn på opgang. Derfor vil "nærhedsturismen" blive stadig mere populær, noget den fælles mønt også bidrager til. I den sammenhæng er der større tilskyndelse til at udnytte lokale destinationer og identiteter, som sammen danner det enestående europæiske kalejdoskop. De lokale turistsystemer i EU kan spille en vigtig rolle i denne vanskelige fase for at:

- genskabe lokalsamfundenes tillid til mødet og udvekslingen mellem forskellige kulturer og folkeslag,

- forsikre markederne - både det indre marked og de oversøiske markeder - om at de europæiske destinationer er sikre og ferien bliver stille og fredelig,

- forbedre modtagelseskapaciteten og gæstfriheden på de europæiske destinationer, fra de største byer til de allermindste,

- udnytte de utallige former for lokalidentitet, den kulturelle og kunstneriske arv, lokale produkter, gastronomi og vin, mad og traditioner, det sociale og naturlige miljø, landskabet, livsrytmen og relationerne, en større forbundethed med tid og sted. Derved kommunikeres fred og ro, fornemmelse af genkendelighed og tryghed,

- fremme beskæftigelsen og generelt de øvrige erhvervssektorer gennem udvikling af turisttilbud, der omfatter virksomhedsbesøg.

2. Turismes værdi og værdier: nye redskaber til styring af europæisk turisme

2.1. Det er almindeligt anerkendt, at turismen spiller en vigtig rolle for den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i Europa. Alligevel er sektoren hverken før eller nu blevet tillagt passende vægt inden for EU's politikker. Kommissionen har gjort en stor indsats for at forsøge at udfylde dette tomrum, på trods af det usikre juridiske grundlag.

2.2. Kommissionens meddelelse fastlægger en mere åben strategi og fornyer EU's tilgang til turismen ved - gennem de 10 foreslåede foranstaltninger - at starte en proces, som sigter på at udnytte denne vigtige økonomiske og sociale aktivitet inden for EU-programmerne. De 10 foranstaltninger fokuserer på koordinering og samarbejde mellem de forskellige aktører inden for turismepolitikkerne, harmonisering af lovgivningen, som regulerer turistaktiviteterne i de forskellige medlemsstater, og udbredelse af kvalitetsorienterede strategier, tilgængelighed og anerkendelse af, at alle har ret til ferie, bedre forskning og større viden om turismens dynamikker på det statistiske, økonomiske og sociale område. Der fokuseres endvidere på udbredelse af en netkultur baseret på oprettelse af netværk og udveksling af bedste praksis, udnyttelse af turistdestinationerne forstået som et områder, hvor der er en dynamik mellem de forskellige offentlige og private aktører, og hvor de lokale ressourcer omdannes til turistprodukter. Endelig fokuseres der på udnyttelse af mangfoldigheden og forskelligartetheden - under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet - som danner det samlede europæiske turistudbud.

2.3. Som opfølgning på Rådets konklusioner i juni 1999 er der indledt en fase med styrket samarbejde - baseret på den åbne koordinationsmetode - mellem de vigtigste berørte aktører (medlemsstaterne, turisterhvervet, det civile samfund og Kommissionen). Dette styrkede samarbejde er på linje med EØSU's henstilling i en tidligere udtalelse(1).

2.4. Som det påpeges i Kommissionens dokument, er denne metode i overensstemmelse med retningslinjerne i den nyligt offentliggjorte hvidbog om nye styreformer i EU. I den sammenhæng er turismen et særligt interessant forsøgsområde på grund af de involverede aktørers kompleksitet og indbyrdes afhængighed, som binder dem sammen.

2.5. Det bør alligevel understreges, at for at opnå en vellykket styring af sektoren, er det vigtigt at støtte en tilgang "nedefra op", som i de europæiske lokale turistsystemer kan indkredse den direkte partner og det udvalgte sted for anvendelse af Kommissionens retningslinjer, udvikling af sammenhængende projekter og aftaler med lokale berørte parter. (Jf. Europa-Parlamentets resolution A5-0030/2000 punkt N).

2.6. Kommissionens strategi er i tråd med de forhold og holdninger, som er kommet frem under de afholdte høringer og debatter med baggrund i de fem arbejdsgruppers resultater. Det vigtige arbejde i disse år vil imidlertid kunne give endnu mere afgørende resultater, hvis man gennemfører ovennævnte resolution og især betragtning G) og betragtning H), hvori der henvises til, at Parlamentet gennem længere tid kraftigt har støttet vedtagelsen fra Rådets side af et flerårigt program for turismen, som er nødvendigt for at forbedre såvel koordineringen mellem de forskellige fællesskabsaktioner som synergien mellem medlemsstaternes politikker for turismen.

3. Destination Europa

3.1. "Europa-mærket" (med sin mangfoldighed og værdier, som associeres med det) repræsenterer en merværdi for EU og dets medlemsstaters, regioners og de lokale turistsystemers tiltrækningskraft.

3.2. Europa skal styrke sin konkurrenceevne og evne til at tiltrække turiststrømme som ét stort turistområde. Det kan derved tiltrække turiststrømme fra andre kontinenter, som vil fordele sig mellem de forskellige destinationer og styrke disses status også i forhold til det indre marked.

3.3. Den igangværende proces, som tager sigte på at skabe et frihandelsområde i Middelhavsområdet, skal tilstræbe at motivere til samarbejde om projekter for udvikling af turismen i landene ved sydkysten. Disse projekter skal være underlagt EU-bestemmelserne, som regulerer turistaktiviteter og anerkende grundlæggende værdier som respekt for individet, det naturlige miljø, lokale kulturer og traditioner.

3.4. I opfattelsen af Europa som ét stort turistområde bør der fokuseres på udvikling og udnyttelse af de mest perifere regioner, fra kontinentets nordligste punkt til øområderne.

4. Destinationernes og de lokale identiteters nøglerolle i en samarbejdsramme: fremme udviklingen af lokale turistsystemer

4.1. I Kommissionens meddelelse fastslås det, at turismens særlige kendetegn er, at den er en faktor for lokaludvikling, og den indkredser på rette vis, hvordan destinationen spiller en nøglerolle i produktionen af tjenesteydelser og turistoplevelser: "Destinationen er det sted, hvor disse turisttjenesteydelser fortrinsvis forbruges, og dermed det sted, hvor turistvirksomhederne findes og udøver deres aktiviteter. Turisten identificerer produktet både i forhold til de virksomheder, der udfører en tjenesteydelse for ham/hende, og i forhold til den besøgte destination. Destinationen er det sted, hvor turistaktiviteterne i alt væsentligt finder sted, og hvortil er knyttet et turistimage. Den udgør en smeltedigel for samspillet mellem offentlige og private aktører og er det sted, hvor næsten samtlige turistsektorens SMV'er er samlet".

Denne retningslinje bekræftes i Rådets resolution af 21. maj 2002.

4.2. Et steds identitet er resultatet af en kompleks række faktorer, som bestemmer dets originalitet: historiske træk, økonomiske muligheder, netværk af relationer og tjenesteydelser, mødesteder, by- og landområders særpræg og indbyggere, landskaber, naturen, lokale produkter, maden, traditioner, den materielle kultur, lokale krydderier, møder og udvekslinger, kunst, lokale personligheder og kunstnere, som lever af dette eller som har oplevet atmosfæren og beskrevet den i deres værker.

4.3. Identiteten er grundlaget for et steds sjæl (genius loci), dvs. alt det, som gør det unikt, originalt og uerstatteligt. Imidlertid er identiteten ikke statisk og uforanderlig, men resultatet af en vedvarende proces med at tilpasse sig forskellige behov, forventninger og livsstile. Det er selvbevidsthed midt i forandringer og i mødet med andre mennesker. Et sted, hvor besøgende altid er velkomne, hvor udveksling af relationer er det vigtigste, ændrer sig hele tiden - undertiden på problematisk vis - assimilerer tendenser, skaber mode og tilstræber altid at præsentere sig således at enhver kan opleve stedet på sin egen originale og personlige måde. Modtagelse af turister består derfor i at markedsføre det bedste, et sted kan tilbyde, og opbygge forskellige identiteter, der er baseret på fællesskab og udveksling.

4.4. Markedsføringen af destinationen gør det muligt at sætte værdi på et givet lokalsamfunds livskvalitet og relationer: jo større og mere autentisk turistudbuddet er, desto mere værdsat og eftertragtet er det af turisterne. Strategierne for modtagelse stimulerer til vedvarende at forbedre, styrke og kvalificere kommunikationsinfrastrukturerne og nettet af tjenesteydelser med fokus på respekt for individet. De kan derfor skabe brugervenlige systemer af relationer og tjenesteydelser, der er designet til at sikre et godt ophold, om end det kun er midlertidigt, for mennesker, som besøger et sted på grund af kulturel interesse eller i forretnings- eller feriemæssig øjemed.

4.5. Det, som gør et sted eftertragtet for turister, er det værdisystem stedet markedsfører sig med. Selvom der tilrådes minimumsstandarder for kvalitet, bør EU's politikker på turismeområdet stimulere til at styrke lokale identiteter og produkter, skabe temature med fokus på netværk af lokaliteter, hvor de fælles værdier er tydelige (kulturen omkring turistmodtagelse, forslag til fælles oplevelser, historien, kunsten, kulturelle "udtryk", monumenter, arkitekturen, livsstile, det naturlige miljø, traditionerne, gastronomien etc.) og som den vigtigste motivationsfaktor (med særlig opmærksomhed mod "turismens" nicheefterspørgsel) støtte oprettelsen af et "katalog over bedste praksis for modtagelse af turisten og udnyttelse af lokale identiteter", som kan opfange og stimulere en efterspørgsel, der bliver mere og mere omskiftelig og opmærksom på lokale værdier og stedlige særpræg. Dette katalog kan lægges ind på en interaktiv web-portal for europæisk turisme. I den sammenhæng er det nødvendigt at være opmærksom på behovene hos forretningsrejsende og kongresdeltagere, da de sammen med deltagere på kulturrejser eller ferierejsende er rygraden i europæisk turisme.

4.6. EØSU mener, at det er nødvendigt at fremme en turismekultur, som er baseret på:

a) fokus på individet og respekt,

b) selvbevidsthed og identitetsfølelse,

c) princippet om ansvarlighed og bæredygtighed,

d) modtagelse af turisten.

4.7. Her er det på sin plads, at henvise til Verdensturistorganisationens etiske kodeks for turisme, som imidlertid kunne styrkes gennem vedtagelse og udbredelse af et europæisk charter om turismens principper og værdier i EU, som kunne være præambel til chartret om kvaliteten af europæiske turistdestinationer (jf. afsnit 9.4). Til udarbejdelse af kortet kunne nedsættes en arbejdsgruppe bestående af eksperter, som er udpeget af de forskellige medlemsstater. Arbejdsgruppens resultater kunne fremlægges til diskussion blandt de europæiske aktører inden for turisme i forbindelse med et af de kommende europæiske turismeforum.

5. Turisme- og beskæftigelsesprocessen: EØSU's holdning og refleksioner

5.1. Mange punkter i den foregående udtalelse(2) har Kommissionen taget op og gjort til genstand for interessante arbejder og forslag. Andre mangler endnu at blive uddybet. Det er især nødvendigt med en yderligere bearbejdning af omstruktureringen af turistsæsonen, så koncentrationen mindskes i spidsbelastningsperioderne. Dette vil bidrage til at maksimere virksomhedernes aktivitet og forbedre arbejdsforholdene inden for turisterhvervet. Nogle former for turisme egner sig specielt godt til denne form for omlægning, især skoleturisme og turisme for den tredje alder. Dernæst skal der tages hensyn til det nuværende pres i Europa for omlægning af arbejdstiden, herunder forkortelse af arbejdstiden og indførelse af nye former for fleksibilitet (nye former for nedsat arbejdstid på årsbasis, midlertidigt arbejde etc.). Med andre ord så bliver mere fritid (eller fri fra arbejdet) ikke altid omsat til lyst til at opdage nye steder, til at søge nye muligheder etc. Det må derfor konstateres, at i det moderne samfund er betingelserne for at omstrukturere arbejdstiden til stede, og de har overvundet de gamle skemaer, som var en følge af Ford's organisering af arbejdet.

5.2. EØSU fremhæver vigtigheden af en effektiv politik, som kan fremme turisterhvervets små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i gennemførelsen af det indre marked. Der er behov for at arbejde mere henimod konvergens og gennemsigtighed, da de er nødvendige for at undgå uligheder, markedsforvridninger og illoyal konkurrence.

5.3. Selvom EØSU støtter en tværgående og intersektorial tilgang for at opnå en sammenhængende anvendelse af EU-programmer til støtte for turismen, er der tydeligvis problemer med at få de generelle linjer til at udmønte sig i konkrete handlinger. For eksempel nævnes Det Europæiske Handicapår 2003 i Kommissionens meddelelse, men i Rådets beslutning af 3. december 2001 vedrørende selvsamme europæiske handicapår(3) er der ingen specifikke målsætninger vedrørende turistaktiviteter for mennesker med specielle behov.

6. Beskæftigelse inden for turisterhvervet

6.1. Turisme- og beskæftigelsesprocessen er aksen, som EU's politikker på turismeområdet som helhed drejer sig om. En moderne turismepolitik fremmer netop skabelse af nye arbejdspladser, fremmer oprettelse af nye virksomheder, nye uddannelser og omdefinerer eksisterende uddannelsesprofiler inden for såvel det offentlige som det private. Hvad angår udviklingen af beskæftigelsen inden for turisterhvervet er det imidlertid nødvendigt at finde ud af, ikke blot hvor mange arbejdspladser turismen vil være i stand til at skabe, men også hvilke nye uddannelser og fag der vil blive efterspurgt og ændre de nuværende uddannelsesprofiler eller ligefrem udskifte dem. I den forbindelse finder EØSU Kommissionens forslag om "læringsområder" særdeles egnet.

6.2. Det er de mange mellemmenneskelige relationer, som er turismens særlige kendetegn. Dette særkende sætter fokus på værdien af den menneskelige faktor (som vanskeligt vil kunne erstattes af teknologi). Politikkerne for beskæftigelse inden for turisterhvervet skal knyttes tæt sammen med uddannelse. Navnlig politikker for modtagelse af turister, for tjenesteydelser og for udnyttelse af de europæiske destinationers kultur- og miljøarv kan skabe nye og kvalificerede beskæftigelsesmuligheder.

6.3. Disse politikker skal sigte på at overvinde den usikkerhed, som præger beskæftigelsen inden for sektoren (sæsonsvingninger, lavt kvalificeret arbejdskraft, sort arbejde, usikre arbejdsforhold, etc.), støtte den horisontale og vertikale mobilitet i turistvirksomhederne, bl.a. gennem anvendelse af direktiverne om lige muligheder, udelukke børnearbejde og udnyttelse af unges arbejde.

6.4. Markedsføringen af nye turismeformer (kultur-, miljø-, landbo-, kongres-, ungdoms- og sportsturisme samt turisme for studerende og den tredje alder) kan udvide virksomhedernes aktivitetskalendre og dermed øge antallet af arbejdsdage og forlænge beskæftigelsen.

6.5. EØSU tilslutter sig prioriteringerne, som arbejdsgruppe B har indkredset. De henleder opmærksomheden på behovet for at:

a) tiltrække kvalificeret arbejdskraft til sektoren,

b) holde på arbejdskraften og øge dens kompetence,

c) støtte de mindste virksomheder på regionalt og lokalt plan med henblik på at styrke deres konkurrenceevne.

6.6. Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til forbedringer af arbejdsvilkårene inden for turisterhvervet uden at fleksibilitet bliver ensbetydende med usikkerhed. Det handler først og fremmest om at forbedre arbejdsvilkårene ved at fokusere på innovative organisatoriske modeller og tilskynde SMV'erne (skatte- og afgiftslettelser etc.) til at organisere sig i overensstemmelse med de fastsatte mål.

6.7. Endelig er det fornuftigt at harmonisere og maksimere værdien af erhvervsmæssige kvalifikationer og højne turistsektorens erhverv og håndværksfagenes status (bl.a. gennem behørige bevidstgørelseskampagner).

7. Uddannelse af menneskelige ressourcer

7.1. Der bør oprettes netværk af informationscentre og universiteter og forskningscentre bør anspores til at overvåge udviklingen inden for turisterhvervet og forfine prognoseværktøjerne.

7.2. For at rådgive de unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet, bedst muligt og fremme turismens erhverv er der behov for at oprette et effektivt bindeled mellem skole og arbejdsplads. Og der skal iværksættes permanente styremidler og uddannelsestiltag med særlig fokus på kvalificering og efteruddannelse.

7.2.1. Der bør fastlægges uddannelsesnormer, som opfylder de forskellige turisterhvervs kvalifikationskrav. De pågældende lære- og uddannelsesplaner bør ud over den relevante faglige kvalificering også omhandle kendskab til fremmedsprog og udvikling af kommunikationsfærdigheder samt praktikerfaring, om muligt i medlemsstaterne, og disse discipliner bør være afstemt efter hinanden. I den forbindelse må der kræves gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer og eksamensbeviser(4).

Gennem disse uddannelsesforanstaltninger kan de beskæftigedes mobilitet øges og dermed også kvalitetsstandarden inden for europæisk turisme.

7.3. Det er nødvendigt med permanente uddannelser (af arbejdstagere, arbejdsgivere og ledere) således at der skabes betingelser for at støtte en kvalitativ udvikling af beskæftigelsen. En kraftig styrkelse af uddannelsestiltag styrker generationsskiftet og muliggør en reel fornyelse af sektoren ved at styrke de mellemmenneskelige og tekniske/driftsmæssige kompetencer i forbindelse med bæredygtig udvikling af turismen.

7.4. Livslang uddannelse skal sigte mod at:

a) skabe nye fag,

b) definere nye kompetencer,

c) skabe nye beskæftigelsesmuligheder,

d) danne et netværk af institutionelle og sociale organer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, der fokuserer på innovation på uddannelses- og forskningsområdet for at opnå en bæredygtig udvikling af turismen,

e) fremme alle synergier med uddannelsesverdenen lige fra grundskolen til special- og erhvervsuddannelser, som er nødvendig for at fastsætte nye læseplaner til undervisning i kompetencer og fag inden for turisterhvervet.

8. SMV'er i turisterhvervet

8.1. Størstedelen af de europæiske virksomheder, som opererer inden for turismen, er små - hvis ikke ligefrem meget små - og mellemstore. Det skal desuden ikke glemmes, at i turisterhvervets produktionskæde er mange virksomheder kendetegnet ved at være mindre produktions- og servicevirksomheder. Derfor må turisterhvervets SMV'er ligestilles fuldt ud med andre produktionssektorer og deres særlige kendetegn udnyttes.

8.2. SMV'ernes strategiske betydning for europæisk turisme skyldes ikke alene deres økonomiske betydning og betragtelige beskæftigelsespotentiale. De kan sikre opretholdelse og styrkelse af lokalsamfundenes velfærd, bevarelse af de værdier, der ligger i modtagelse af turister og den lokalidentitet, som kendetegner turistudbuddets mangfoldighed og originalitet i de forskellige europæiske regioner.

8.3. Globaliseringen af økonomien og virksomhederne repræsenterer en mulighed for turisterhvervets SMV'er men også en risiko, da de kan rammes af de negative følger af fusioner og globalisering af markederne. Det er derfor nødvendigt at støtte tiltag og processer til sammenlægning af turisterhvervets virksomheder - også i kooperativer eller konsortier - inden for politikkerne til støtte af turisme-SMV'ernes konkurrenceevne.

8.4. EU må derfor forstærke sin indsats for at støtte turisterhvervets SMV'er ved at aktualisere og iværksætte de aktionslinjer, som blev fastsat i maj 1998 på Llandudno-ministerkonferencen i Wales (GB) og yderligere bearbejdet på ministerkonferencen i Lille (F) i 2000 og på ministerkonferencen i Brugge (B) i 2001.

8.5. Turisterhvervets SMV'er bør udstyres med informationsværktøjer og den nødvendige rådgivning, så de kan få adgang til de muligheder, som fællesskabsprogrammerne tilbyder. I den forbindelse henleder EØSU opmærksomheden på afsnittet om oprettelse af netværk af centre for information og turistrådgivning.

8.6. Der bør tillige skabes incitamenter til at forbedre kvaliteten af turisterhvervets SMV'er gennem udbredt anvendelse af sammenlignelige certificeringsmetoder (ISO, EFQM etc.) og ved at udvikle ad hoc-foranstaltninger inden for rammerne af EU-programmer og -fonde for SMV'erne.

8.7. Udviklingen inden for turismeefterspørgslen og de indlysende nye behov kalder på nye og originale virksomheder. Det skal derfor gøres nemmere at oprette virksomhed især for unge og for kvinder ved at indføre værktøjer til rådgivning og bistand i planlægnings- og opstartsfasen. Samtidig er det nødvendigt at stimulere til anvendelse af organisatoriske modeller, der sigter mod at forbedre arbejdsvilkårene, øge merværdien og fremme kreativiteten. Dette kan også ske gennem finansieringspolitikker med henblik på støtte at innovation og efteruddannelse.

9. Værtsbyen: tjenesteydelsers kvalitet og mellemmenneskelige relationer - charter over kvaliteten af europæiske turistdestinationer

9.1. Turistproduktet er en blanding af varer, tjenesteydelser og oplevelser, som et givet lokalområdes virksomheder og offentlige organer sammen tilbyder. Der finder en vedvarende værdiudveksling sted mellem virksomhederne og området. Turistproduktet kan ikke se bort fra den merværdi, som følge af at høre til, være typisk for og identificeret med stedet.

9.2. Destinationen er derfor testlaboratorium for turistproduktet. Kvaliteten bliver en prøvesten for, om den offentlige og private sektor er i stand til at koordinere. Deres ydelser bidrager ved synergivirkning til at bestemme, i hvor høj grad en turistdestination er eftertragtet og tilgængelig. Kvalitet er et bredt begreb og vedrører de forskellige måder, som turistproduktet kommer til udtryk på. Det vigtigste mål for produktionen af varer, tjenesteydelser og oplevelser er, at personerne, som på forskellige måder oplever turistprodukterne, er tilfredse.

9.3. Der er to ord, som meget godt sammenfatter disse begreber: ansvarliggørelse og modtagelse. Hvis ansvarliggørelse betyder en ny etik for at forbruge (en ny bevidsthed om forbrug) og en ny etik for at sælge, så giver modtagelse nye synsvinkler i måden at opfatte forholdet mellem steder og personer, som bor der om end kun midlertidigt. Der er med andre ord behov for at fastsætte nye strategier til at forbedre destinationens modtagefunktion og til hyppigt at styre aktiviteterne ved at eksperimentere med konkrete programmer og aktioner, som kan styre udbredelsen af en kvalitetskultur. (Kvalitetssystem anvendt på turistdestinationerne).

9.4. Alle kvalitetsfaktorerne og deres indikatorer skal - sammen med principperne og værdierne i modtagelsesfunktionen (værtsbyens image) - være elementer i charter over kvaliteten af de europæiske turistdestinationer. Chartret, som de europæiske turistdestinationer kan tilslutte sig på frivilligt grundlag, er en reel kvalitetspagt mellem de forskellige lokale aktører (offentlige og private) og mellem disse og turisterne. Den er grundlaget for benchmarking på europæisk plan, og er en grundlæggende værdi for Europa-brandet og en merværdi for de enkelte destinationer. Ministerrådets resolution fra mødet den 21. maj 2002 i Bruxelles henviser i punkt 11 eksplicit til emnet: "aktivt at fremme brugen af kvalitetsindikatorer for turistrejsemål på grundlag af en europæisk håndbog, som alle medlemsstater er enige om,... at arbejde for, at der tilvejebringes værktøjer og foretages benchmarking af kvaliteten, og for at de på frivilligt grundlag tages i anvendelse...".

9.5. Samspillet mellem leverandører og brugere er på turismeområdet særlig tæt og pagten, som regulerer forholdet, er en egentlig borgerpagt (turisten er midlertidig borger med fulde rettigheder og pligter).

9.6. Derfor er det altafgørende, at indholdet af pagten er offentligt, og at turisten kender indholdet, som skal være forståeligt og give denne en målestok for vurdering.

9.7. Kvalitetsfaktorer og indikatorer gør det muligt at foretage benchmarking af enturistdestinations kvalitet. De er samtidig en "dynamisk kortlægning over forbedringer" af turistproduktet, hvilket er nyttigt for turisten og de lokale aktører (offentlige eller private) inden for turistsektoren. Og i vid udstrækning svarer disse til indikatorerne for steders kvalitet og indbyggernes livskvalitet (det er ikke tilfældigt, at de mest besøgte områder eller lokale turistdestinationer falder sammen med de steder, hvor man har større livskvalitet).

9.8. Udfordringen, som de lokale turistdestinationer står over for, er nu større end nogensinde. Destinationerne skal være meget bevidste og håndtere forandringerne på forskellige niveauer, men især ved at styrke deres produkters identitet og autenticitet, indgå alliancer med henblik på fælles initiativer og netværk, samarbejde, forbedre kvaliteten af udbuddet og tjenesteydelseskulturen og sikre at turisterne forbliver i fokus.

10. Turisme for alle og tjenesteydelser og steders tilgængelighed

10.1. Alle har ret til ferie. Men fysiske, sociale og økonomiske problemer betyder, at kun lidt over halvdelen af Europas befolkning for tiden er i stand til fuldt ud at udøve denne ret. Det skal især nævnes, at antallet af personer, der har specielle behov (udbredelse af særlige invaliderende sygdomme, midlertidige og/eller permanente handicap, som også hænger sammen med befolkningens aldring etc.)

10.2. Turistdestinationerne og virksomhederne skal være i stand til effektivt at imødekomme kravene fra personer med specielle behov, og ikke behandle dem som andenrangsborgere.

10.3. Når en turistdestination har valgt turisme for alle, opgraderes den, da valget er baseret på vigtige etiske overvejelser, men hvis man ser på det store antal personer med specielle behov, har det også stor betydning i markedsmæssig henseende.

10.4. EU må påtage sig en ledende rolle i og stimulere og tilskynde til fjernelse af fysiske, kulturelle og sociale barrierer, som forhindrer at turistressourcerne udnyttes fuldt ud.

10.5. Programmer, der er under udarbejdelse for Europæisk Handicapår 2003, repræsenterer en vigtig mulighed for at fastlægge strategier, der støtter turisme for alle.

11. Turisme og miljø: turismeudviklingens indvirkninger og bæredygtighed

11.1. Turistudviklingens bæredygtighed vedrører ikke kun bevarelse og reproduktion af naturressourcer, men også analyse og håndtering af sociale og kulturelle indvirkninger på turistdestinationen og lokalsamfundets grundlæggende værdier.

11.2. Masseturisme, der er dårligt styret, har negativ og nogle gange ødelæggende indvirkning på turistdestinationens naturlige og sociale miljø. Og den kan medføre, at der opstår en afvisende holdning og opførsel overfor turister fra lokalbefolkningens side.

11.3. Processen med at fastlægge en europæisk Agenda 21 for turismen skal fremskyndes.

12. Turisme og kultur

12.1. En moderne vision om turisme må udnytte et givet steds kulturelle ressourcer, som i bred forstand omfatter den historisk-kunstneriske arv, miljø, gastronomi, industri, kunsthåndværk, traditioner, lokal folklore etc.

12.2. Bæredygtig og ansvarlig turisme er et kulturelt fænomen i sig selv, da det fremmer viden og udveksling mellem folkeslag. Det er en vigtig faktor for udviklingen af bevidsthed, af værdierne ved unionsborgerskabet og af følelsen af at tilhøre et fælles samfund. Hvis turistudviklingen derimod overlades til tilfældighederne, kan spekulative og profitsøgende kræfter dominere - med alvorlige konsekvenser for det naturlige og sociale miljø.

12.3. Kulturelle begivenheder fremmer personmobilitet og spredning af turistsæsonen. De er et middel til at markedsføre lokalidentitet og særpræg og øger bevidstheden om Europas store og mangfoldige kulturarv og dens enhed.

13. Fokus på fritid og en anderledes tilgang til turistsæsonen i forbindelse med omlægning af arbejdstider.

13.1. Det moderne samfund er kommet til et vendepunkt: for første gang i menneskehedens historie er arbejdet ikke længere den hovedfaktor, som bestemmer individets og fællesskabets rolle. Det er fritiden og evnen til at udnytte den, som bestemmer menneskers ikke alene kulturelle men også økonomiske skæbne.

13.2. Omlægning af arbejdstiden vil i stadig større grad føre til mere fritid. Samtidig vil forlængelse af den gennemsnitlige levetid og det større antal personer, som ikke er direkte involveret i produktionsprocessen, men som er aktive og vitale, bidrage til omstrukturering af samfundet og fritiden.

13.3. For at anvende dette store overskud af fritid og omdanne det til en bevidst og ansvarlig turisme, er det nødvendigt at turistproduktet gøres mere meningsfuldt og autentisk, så det bringes nærmere det daglige liv og er til rådighed hele året rundt.

13.4. EU-tiltag kan bidrage til at mindske turismens sæsonpræg, som er en alvorlig hindring for fuld udvikling af sektoren, ved at fremme nye former for turisme, som kan foregå hele året (skoleturisme, turisme for den tredje alder, kulturturisme, sportsturisme, aktiv ferie etc.) og sprede udbuddet. Det vil gøre det muligt at mindske turistlokaliteternes stress i spidsbelastningsperioder og medføre en mere stabil beskæftigelse og aktivitet i virksomhederne. EØSU understreger, at dette emne skal prioriteres inden for rammen af en europæisk politik for turisme.

14. Styrke analysen af turisme ved at stimulere og støtte forskning

14.1. De data, som er til rådighed på europæisk plan til vurdering af turismens betydning for nationale og regionale økonomier, er både kvalitativt og kvantitativt utilstrækkelige. Derfor er forslaget om at oprette et europæisk observationsorgan for turismen prisværdigt, da det er resultat af et koordineret tiltag og netværk mellem de forskellige forsknings- og ekspertisecentre på europæisk plan.

14.2. Observationsorganet skal gøre det muligt at udlede statistiske og økonomiske data herunder også data vedrørende virkningen af nationale politikker for turisme og ligeledes indkredse resultaterne af de forskellige fællesskabsprogrammer til fremme af turisme.

14.3. Satellitregnskaber for turismen er det bedste instrument til at vurdere turismens økonomiske og sociale indvirkning.

15. Turismen som testlaboratorium for anvendelse af nye kommunikationsteknologier

15.1. Turismen er særlig velegnet til at fungere som laboratorium for eksperimentering og konkretisering af de nye muligheder, som informationssamfundet åbner.

15.2. De nye informations- og kommunikationsteknologier giver større muligheder for selvoplæring for turistoperatørerne og virksomhederne, som kan eksperimentere med nye former for informationsudveksling og nye metoder til markedsføring af deres produkter.

15.3. EØSU påskønner det udredningsarbejde, som arbejdsgruppe E har foretaget og dets konklusioner, som det er nået frem til ved at indkredse de tjenester, som kan udveksles i netværk og de følgende aktiviteter såsom business-to-business (B2B) tjenester som business-to-consumer (B2C) tjenester.

15.4. EØSU mener, at sjette rammeprogram for teknologisk innovation og udvikling bør omfatte tiltag med sigte på turisme, som er tilgængelige for virksomhederne og destinationerne.

16. Kompleksiteten og den tværgående karakter af produktion af tjenesteydelser og turistoplevelser: oprettelse af netværk af informationspunkter og turistbistand

16.1. Turisme er en særlig kompleks sektor, og de forskellige led i kæden er tæt knyttet sammen. Produktionen af tjenesteydelser og turistoplevelser er særlig følsom over kritik, som rettes mod bare et enkelt led i kæden.

16.2. Under produktionen af turistoplevelser falder produktionsstedet og forbrugsstedet sammen i tid og sted. Dette adskiller sektoren fra andre produktionssektorer og betoner værdien af lokale infrastrukturer og lokale særpræg og behovet for samspil mellem den offentlige og private sektor.

16.3. De offentlige og private operatører bør derfor tilskyndes til at slutte sig sammen i netværk.

16.4. Der er endvidere et presserende behov for på europæisk plan at harmonisere rets- og skattelovgivningen, som regulerer turismen og dens erhverv og derved opnå et reelt indre marked inden for turismen.

16.5. EØSU mener, at det er vigtigt at lette turistoperatørernes adgang til informationer om mulighederne for støtte til deres aktiviteter gennem EU-programmer. Samtidig er det nødvendigt, at give operatørerne grundlæggende vejledning om, hvordan man får adgang til mulighederne i EU. I den forbindelse vil det være nyttigt at oprette et europæisk netværk af centre for information og turistrådgivning for sektorens virksomheder og operatører. Det skal forbindes med det bestående netværk info-point og fortrinsvis placere informationscentrene på de vigtigste europæiske turistdestinationer.

17. Konklusioner og forslag

Under henvisning til begrundelserne, som allerede er fremlagt i de foregående punkter i overensstemmelse med tidligere udtalelser om turisme, skal det understreges, at EØSU:

17.1. er enigt i Kommissionens meddelelse og påskønner det hidtil udførte arbejde - både hvad angår metode og indhold - og anser det for et godt grundlag for at befæste EU's politikker for turisme;

17.2. ligeledes er enigt i konklusionerne og forslagene fra de fem arbejdsgrupper, som består af internationalt anerkendte eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne, af organisationer fra turisterhvervet og det civile samfund;

17.3. påskønner værdien af Rådets resolution af 21. maj 2002 vedrørende Kommissionens dokument "samarbejde om europæisk turismes fremtid" og betragter den som et yderligere udtryk for politisk vilje til at skabe en fastlagt programramme for europæisk turisme;

17.4. derfor opfordrer Kommissionen og især Rådet til at finde det nødvendige juridiske grundlag med henblik på at styrke EU's strategier for turismen. Det er et meget presserende behov i lyset af sektorens betydning for økonomien og det europæiske samfund, for det allerede konsoliderede europæiske økonomiske samarbejdsområde, for den igangværende genforeningsproces i Europa og forventningen om at skabe et frihandelsområde i Middelhavsområdet.

17.5. Et juridisk grundlag vil gøre det muligt at udvikle sektorens muligheder og fremme fastlæggelse af et rammeprogram for turismen. Med dette instrument kan EU-programmer og -tiltag inden for andre sektorer, men med indlysende henvisninger til turisme, bringes til at støtte turisme. Strategierne og gennemførelsesforanstaltningerne skal fastlægges i fuld enighed med det organiserede civilsamfund, arbejdsmarkedets parter og de nationale instanser og EU-institutionerne under det årligt tilbagevendende europæiske turismeforum på foranledning af Kommissionen.

17.6. EØSU's konkrete bidrag til det første europæiske turismeforum, der afholdes i december 2002 i Bruxelles, består i at understrege behovet for at:

a) midlertidigt styrke de finansielle og menneskelige ressourcer, som er til rådighed for Kommissionens afdeling for turisme, i afventning af fastlæggelsen af en bredere EU-politik for turisme;

b) skabe et netværk af centre for information og turistrådgivning;

c) udarbejde og koordinere anvendelsen af et charter om kvaliteten af de europæiske turistdestinationer gennem nedsættelse af en ekspertgruppe.

Bruxelles, den 18. september 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 75 af 15.3.2000.

(2) EFT C 75 af 15.3.2000.

(3) EFT L 335 af 19.12.2001.

(4) CES 1020/2002, udtalelse fra SOC.