This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52001PC0217
Opinion of the Commission pursuant to Article 251(2) (c) of the EC Treaty, on the European Parliament's amendments to the Council's common position regarding the proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council relating to special provisions for vehicles used for the carriage of persons comprising more than eight seats in addition to the driver's seat, and amending Directives 70/156/EEC and 97/27/EC amending the proposal of the Commission pursuant to Article 250 (2) of the EC Treaty
Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2
Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2
/* KOM/2001/0217 endelig udg. - COD 1997/0176 */
Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2001/0217 endelig udg. - COD 1997/0176 */
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c), om Europa-Parlamentets ændringerne til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 1. Baggrund Forslaget KOM(97) 276 endelig udg. - 1997/0176 (COD) blev forelagt Rådet den 17. oktober 1997 i henhold til EF-traktatens artikel 95 (EFT C 17 af 20.1.1998, s. 1). Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 25. februar 1998 (EFT C 129 af 27.4.1998, s. 5). Som led i den fælles beslutningsprocedure afgav Europa-Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen på plenarmødet den 18. november 1998 og forelagde 12 ændringsforslag, som var baseret på en radikal fremgangsmåde, som gik ud på, at alle de tekniske bilag skulle udgå (EFT C 379 af 7.12.1998, s. 80). Kommissionen kunne ikke acceptere denne fremgangsmåde og fremsatte derfor ikke noget ændret forslag. Rådets fælles holdning blev enstemmigt vedtaget den 28. september 2000 i henhold til EF-traktatens artikel 251 (EFT C 370 af 22.12.2000, s. 1), men blev ledsaget af syv erklæringer. Kommissionen godkendte den fælles holdning. Den 14. februar 2001 vedtog Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen otte ændringsforslag til Rådets fælles holdning. 2. Kommissionens udtalelse om parlamentets ændringsforslag 2.1. Resumé af Kommissionens holdning Af de otte ændringer, der blev foreslået af Parlamentet ved andenbehandlingen, kan tre accepteres i den foreliggende form, og fem kan principielt accepteres. Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 7 og 8 i den foreliggende form. Ændringsforslag 2, 3 og 5, som vedrører den tilladelige hældning af gulvet i lavtgulvsbusser over bussernes aksler, er i princippet acceptable. Det er nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for godkendelsen af en sådan tilladelig hældning af gulvet. Der foreslås en periode på fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv. Ændringsforslag 4 angiver visse kategorier af bevægelseshæmmede passagerer. Definitionen i den fælles holdning var med vilje mere generel. Kommissionen understreger, at det er vigtigt, at denne definition er absolut identisk med den, der anvendes på internationalt plan (navnlig af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa). Ændringsforslag 10 vedrørende kørestolsmodellen blev inden vedtagelsen slået sammen med ændringsforslag 6. Det henviser til ISO-standard 7193. Dette ændringsforslag er i princippet acceptabelt. Det er dog nødvendigt at præcisere, at man ved anvendelsen af denne standard er gået ud fra en kørestol inklusive den siddende person. Kommissionens forslag ændres derfor som følger: * Indsættelse af to nye betragtninger: Betragtning 6a (ændringsforslag 1) (6a) For at anerkende de fremskridt, der allerede er gjort for at forbedre adgangsforholdene for bevægelseshæmmede til køretøjer af gruppe I og II, bør det tillades, at eksisterende køretøjstyper har en større hældning i dele af gangen end nye køretøjstyper. Betragtning 7a (ændringsforslag 2) (7a) For at sondre mellem eksisterende og nye køretøjstyper er det nødvendigt at henvise til Rådets direktiv 76/756/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om montering af lygter og lyssignaler på motordrevne køretøjer og påhængsvogne dertil1, senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/28/EF2 1 EFT L 262 af 27.9.1976, s. 1. 2 EFT L 171 af 30.6.1997, s. 1. * Indsættelse af en ny artikel 2, stk. 1a (ændringsforslag 3) (1a) Stk. 1 finder også anvendelse på lavtgulvsbusser af gruppe I eller II, der er typegodkendt før den [1. oktober 2001] i henhold til direktiv 76/756/EØF, og som er omfattet af bestemmelserne om en maksimal ganghældning på 12,5 % som fastsat i punkt 7.7.6.3a i bilag I. * Erstatning af punkt 2.21 i bilag I med følgende (ændringsforslag 4) 2.21. "bevægelseshæmmede passagerer" alle mennesker, som har vanskeligt ved at benytte offentlige transportmidler, f.eks. handicappede (herunder personer med nedsatte sensoriske og mentale evner samt kørestolsbrugere), personer med gangbesvær, små personer, personer med tung bagage, ældre mennesker, gravide kvinder, personer med indkøbstasker på hjul og forældre med børn; * Nyt punkt 7.7.6.3a til bilag I (ændringsforslag 5) 7.7.6.3a 12,5 % for lavtgulvsbusser af gruppe I eller II som omhandlet i artikel 2, stk. 1 a), for den indre del af gangen, 2 m på hver side af den anden aksels og i givet fald den tredje aksels midtlinje, på en samlet længde af 2 m. * Erstatning af figur 21 i bilag III (ændringsforslag 10) Figuren erstattes med et diagram, der viser en kørestol med fire hjul af den type, der er afbilledet i den internationale ISO-standard 7193 med mål, som tager hensyn til den siddende person. * Erstatning af punkt 3.5 i bilag VII med følgende (ændringsforslag 7) Hældningen af gange, passager og gulvarealer mellem et forbeholdt sæde eller kørestolsområde og mindst en indgang og en udstigningsdør eller en kombineret ind- og udgang må ikke overstige 8 %. Sådanne områder, hvor gulvet hælder, skal være forsynet med en skridsikker overflade. * Erstatning af punkt 3.6.2 i bilag VII med følgende (ændringsforslag 8) Der skal være mindst en døråbning, som kørestolsbrugere kan komme igennem. For køretøjer i gruppe I skal mindst en af dørene til kørestole være en udstigningsdør. Dørene til kørestole skal være forsynet med et indstigningshjælpemiddel, som opfylder bestemmelserne i punkt 3.11.2 (knælesystem) i det eksisterende bilag, kombineret med bestemmelserne i punkt 3.11.3 (løfteanordninng), eller 3.11.4 (rampe), medmindre den lokale infrastrukturs udformning allerede sikrer ombordstigning i samme niveau for alle bevægelseshæmmede, herunder kørestolsbrugere, ved busstoppestedet. 3. Konklusioner I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag i overensstemmelse med det ovenfor anførte.