51996IR0371

Regionsudvalgets udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Det almene tjenesteudbud for telekommunikation i perspektivet af et fuldt liberaliseret marked« - En væsentlig bestanddel af informationssamfundet« (97/C 116/04)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Det almene tjenesteudbud for telekommunikation i perspektivet af et fuldt liberaliseret marked« (KOM(96) 73 endelig udg.),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 13. marts 1996 om i henhold til artikel 198 C stk. 1, i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til sin beslutning af 8. marts 1996 om at henvise det forberedende arbejde til Arbejdsgruppe 3 »Telekommunikation«,

under henvisning til Arbejdsgruppe 3's forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 371/96 rev.), som blev vedtaget den 11. december 1996 med Frank Nash som ordfører -

på den 16. plenarforsamling den 15.-16. januar 1997 (mødet den 15. januar) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Meddelelsen drejer sig om EU's politik vedrørende fuldstændig frigivelse af konkurrencen på telemarkederne fra 1. januar 1998. Samtlige EU-institutioner har erkendt, at denne liberalisering skal gå hånd i hånd med etableringen af lovgivningsmæssige rammer, som sikrer tilrådighedsstillelsen af et alment tjenesteudbud.

1.2. Europa-Kommissionen er opmærksom på, at man i fremtidens informationssamfund skal undgå, at befolkningen deles op i et A- og et B-hold, hvor A-holdet har adgang til de nye faciliteter og er fortrolige med brugen af dem, mens B-holdet er afskåret fra at få fuld fordel af den ny teknologi.

1.3. I lyset af de politiske aftaler fra 1993 og 1994 - der er resultatet af Kommissionens gennemgang af telemarkedet i 1992, som anbefalede en fuldstændig liberalisering af sektoren - har Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget alle erkendt, at der sideløbende med liberaliseringen skal etableres nogle lovmæssige rammer, som sikrer tilrådighedsstillelsen af et alment tjenesteudbud ().

1.4. I lyset af ovennævnte institutioners holdningstilkendegivelser ser Kommissionen tre formål med sin meddelelse:

- for det første at beskrive den nuværende definition af begrebet »det almene tjenesteudbud« inden for telekommunikation, både i forhold til de lovgivningsmæssige rammer og til det almene tjenesteudbud, der aktuelt stilles til rådighed i medlemsstaterne,

- for det andet at tage praktiske spørgsmål op og foreslå løsninger og foranstaltninger med sigte på den fremtidige udvikling af det almene tjenesteudbud,

- for det tredje at anbringe det almene tjenesteudbud inden for telekommunikation i informationssamfundets bredere sammenhæng.

2. Behovet for en definition af det almene tjenesteudbud på europæisk plan og de krav til det almene tjenesteudbud, der er under indførelse i Det Europæiske Fællesskab

2.1. Meddelelsen lægger vægt på følgende punkter:

- Tidligere var der ingen harmonisering på europæisk plan af det almene tjenesteudbud inden for telesektoren. Prioriteringen var national og gav derfor blandede resultater.

- Hvis der ikke findes en løsning på det problem, der hermed er opstået i form af forskellige udviklingsniveauer, vil den traktatfæstede målsætning om styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed blive undergravet.

- Eksistensen af et vist sæt af minimumstjenester er afgørende for videreudviklingen af det indre marked.

- Maastricht-traktaten indeholder en forpligtelse for Fællesskabet til at fastholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og det er Kommissionens opfattelse, at de konkurrencekræfter, som bliver frigjort som følge af liberaliseringen, vil være en væsentlig faktor til forbedring af forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet.

2.2. Regionsudvalget bifalder fastlæggelsen af begrebet »det almene tjenesteudbud«, specielt målsætningen om at sikre alle brugere et sæt af minimumstjenester, men lægger stor vægt på, at forbrugerbeskyttelsen topprioriteres i det liberaliserede marked.

2.3. Regionsudvalget bifalder Kommissionens beslutning om at opstille nogle krav til teletjenesteleverandørerne, som sikrer alle brugere et veldefineret serviceniveau.

3. Hvad omfatter den foreslåede definition?

3.1. Meddelelsen foreslår, med afsæt i direktivet om taletelefoni (95/62/EF) (), at det almene tjenesteudbud skal omfatte levering af taletelefonitjenester via en fast forbindelse, som også giver mulighed for at bruge fax og modem, telefonistbistand, gratis nødopkald og mulighed for at benytte abonnentfortegnelser samt tilrådighedsstillelse af offentlige betalingstelefoner.

3.2. Endvidere skal brugerne ikke kun have adgang til den definerede taletelefonitjeneste, men til alle tjenester, der kan leveres gennem de moderne telenet.

3.3. Regionsudvalget bifalder disse krav og hilser med tilfredshed, at brugerne vil få adgang til offentliggjorte oplysninger om omkostningerne ved og priserne på teletjenesterne, om kvaliteten af tjenesterne og om, hvorvidt målsætningerne for kvalitet er opfyldt.

3.4. Endvidere noterer det sig meddelelsens forsikring om, at brugerne vil blive tilgodeset med en effektiv, pålidelig tjeneste til en overkommelig pris med veldefinerede (og kontrollerede) serviceniveauer med hensyn til den tid, det tager at få en telefontilslutning installeret, med hensyn til transmissionskvalitet og opkaldsmodtagelse samt den tid, det tager at udbedre fejl.

3.5. I erkendelse af den hastighed, hvormed udviklingen inden for teleindustrien foregår, finder Regionsudvalget imidlertid, at der hurtigst muligt bør indføres en bredere definition af begrebet alment tjenesteudbud. Regionsudvalget har forståelse for, at hensynet til indførelsen af et alment tjenesteudbud nødvendigvis skal afvejes mod behovet for at tiltrække investeringer over i det liberaliserede marked, men mener, at jo bredere begrebet alment tjenesteudbud er, desto mindre risiko vil der være for, at der opstår skævvridninger mellem regionerne.

3.6. Der er således en stor fare for, at de private teletjenesteleverandører i kampen om det liberaliserede marked vil koncentrere introduktionen af avancerede teletjenester i centre med stor befolkningstæthed og højt velstandsniveau og spise de mindre velstående og tyndt befolkede regioner af med minimumstjenester.

3.7. Selv om disse fattigere regioner som følge af indførelsen af det almene tjenesteudbud måtte blive tilgodeset med bedre tjenester på et senere tidspunkt, er det meget vel tænkeligt, at det vil være for sent for dem at indvinde deres efterslæb og finde en plads på markedet. Hvis der ikke satses på en bredere tilgangsvinkel end den foreslåede, kan det meget vel føre til, at de i forvejen meget alvorlige økonomiske skævheder mellem Unionens regioner blot bliver endnu større.

3.8. I lyset heraf opfordrer Regionsudvalget kraftigt Kommissionen til at udvide det almene tjenesteudbud til også at omfatte en forpligtelse til at stille lejede kredsløb eller ISDN (Integrated Services Digital Network) til rådighed, hvor dette er hensigtsmæssigt. Desuden må det almene tjenesteudbud ikke udelukke, at tjenesteleverandører i landområder også kan få del i udligningsforanstaltninger for andet end minimumstjenester.

4. Overkommelige priser: hvor meget skal forbrugeren betale?

4.1. Under spørgsmålet om overkommelige priser påpeger Kommissionen, at operatørernes omkostninger er faldet drastisk, men at gevinsten sjældent er kommet forbrugerne til gode i form af lavere priser.

4.2. Det kan eksempelvis illustreres ved, at en telefontilslutning i Danmark koster 212 ecu, men kun 65 ecu i Luxembourg. Billedet er det samme, når det gælder tomåneders abonnementsafgiften, som i Danmark er på 27 ecu og i Luxembourg på blot 11 ecu. Ser man på de øvrige lande i Unionen, er der ligeledes store forskelle mellem de fleste lande.

4.3. Meddelelsen udtrykker bekymring over disse og andre lignende forskelle, idet den advarer om, »at det er vigtigt at sikre, at en yderligere gradvis og nødvendig omstrukturering ikke får negative følger for brugerne, navnlig de private brugere«.

4.4. Regionsudvalget er enigt i dette hensyn og slår som et minimum til lyd for, at Kommissionen pålægger udtrykkelige forpligtelser om levering af tjenester til overkommelige priser.

4.5. Endvidere er Regionsudvalget helt enig, når Kommissionen påpeger, at de mest sårbare brugergrupper, især de private brugere, skal beskyttes; Kommissionen påpeger, at de nationale myndighedsorganer for at tilgodese disse grupper om nødvendigt bør indføre særlige takstordninger, prislofter og andre ordninger for at mildne effekten af omstruktureringen på oprettelsesafgifter, månedlige abonnementsafgifter og takster. Meddelelsen påpeger videre, at sådanne ordninger er særligt vigtige for brugerne i de mindre begunstigede og tyndt befolkede dele af Fællesskabet.

4.6. Ud over ovenstående anmoder Regionsudvalget Kommissionen om, hvor det er nødvendigt, at gribe ind i det tidsrum, der strækker sig fra nu af og frem til offentliggørelsen af overvågningsrapporten 1. januar 1998, i tilfælde, hvor der forekommer store skævheder i priserne på tjenesterne og overkommelighedskriteriet dermed ikke er tilgodeset. Dette er helt afgørende, hvis der skal dæmmes op for uberettigede takststigninger mellem nu og 1. januar 1998.

4.7. Efter Regionsudvalgets opfattelse er det afgørende vigtigt, at operatørerne som et led i det almene tjenesteudbud pålægges pligt til at levere alle kunder specificerede regninger og tilgodese dem med smidige betalingsordninger, som f.eks. mulighed for at fordele betalingen af oprettelsesafgiften over nogle rater.

5. Nationale enhedspriser

5.1. Meddelelsen påpeger med rette, at det er et grundlæggende ansvar for de nationale myndighedsorganer at sikre, at det almene tjenesteudbud er prismæssigt overkommeligt for alle brugergrupper eller, som det hedder mere præcist: »på et liberaliseret marked må alle forsøg på ensartet prisfastsættelse ledsages af garantier om mere prismæssigt overkommelige tjenester.«

5.2. Efterhånden, som der etableres en konkurrencesituation, er der fare for, at nye markedsdeltagere, navnlig i bymæssige områder, vil koncentrere sig om de derværende kunder og tilbyde lavere priser end den eksisterende operatør.

5.3. Regionsudvalget ser med stor bekymring på en sådan udvikling, eftersom den kan føre til, at den eksisterende operatør tvinges til at føre en tostrenget takstpolitik: dvs. lave takster i byer, højere takster i landområder og tyndt befolkede egne.

5.4. Med hensyn til dette problem påpeger Kommissionen, at »spørgsmålet om det almene tjenesteudbuds og generelt teletjenesternes omfang og prismæssige tilgængelighed er af vital betydning for Fællesskabets mindre begunstigede områder.« Kommissionen pointerer, at den fortsat vil arbejde for at sikre, at en kombination af liberalisering og ny teknologi mindsker snarere end øger de eksisterende regionale forskelle inden for Det Europæiske Fællesskab.

5.5. Kommissionen medgiver, at det er vanskeligt at vurdere liberaliseringens fulde konsekvenser for de mindre begunstigede områder i Union, men påpeger, at den vil holde et vågent øje med faren for, at de forskellige hastigheder, hvormed de forskellige områder i Fællesskabet udstyrer sig med de faciliteter, der vil være nødvendige i det tilstundende informationssamfund, vil medvirke til at fastholde »tidsforskellen« og yderligere øge de økonomiske og sociale afstande mellem regionerne.

5.6. Regionsudvalget deler Kommissionens frygt, men mener, at der skal en meget mere resolut indsats til for at dæmme for et sådant udviklingsefterslæb i de mindre begunstigede regioner.

5.7. Strukturfondene og andre initiativer er nyttige instrumenter til højnelse af telekommunikationsstandarden i Irland, Grækenland, Portugal, Spanien og Syditalien, og Regionsudvalget glæder sig over deres kontinuerlige anvendelse i denne opgraderingsproces.

5.8. Det er imidlertid af den opfattelse, at der kan være behov for lignende programmer i andre regioner i Unionen.

5.9. I den sammenhæng anmoder det Kommissionen om snarest belejligt at udarbejde en rapport for at undersøge, om der måtte være andre regioner i Fællesskabet, som har et alvorligt efterslæb med hensyn til teleinfrastruktur, og at den, hvor det måtte vise sig nødvendigt, afsætter midler til disse regioner for at hæve deres telestandard.

5.10. Endvidere finder Regionsudvalget, at de private investorer i liberaliseringsprocessen bør påtage sig deres del af ansvaret for, at de tyndere befolkede og mindre begunstigede regioner i Unionen får rimelig del i investeringerne, om nødvendigt ved, at der gribes ind med lovregulering.

6. Brugere med handicap eller særlige behov

6.1. Handicappede og personer med særlige behov udgør en særlig gruppe i samfundet, hvis behov og ønsker må tilgodeses.

6.2. På den baggrund ser Regionsudvalget med tilfredshed på Kommissionens understregelse af, at disse brugere skal sikres et serviceniveau til en overkommelig pris og svarende til det, der tilbydes de øvrige brugere.

6.3. Regionsudvalget finder imidlertid, at man ville komme dette mål nærmere, hvis der blev indført en garanti omfattende visse basistjenester. Der tænkes her eksempelvis på teksttelefoner for døve både i hjemmet og på offentlige steder; herudover tænkes på gratis abonnement og nedsatte takster for ældre, arbejdsledige og pensionister. Særlige ordninger med frikaldstelefoner bør tilbydes frivillige velgørende foreninger, som samaritanere, krisecentre for voldtægtsofre m.v.

Ordninger for brugere med lavt forbrug

6.4. I erkendelse af, at en telefon, især for ældre og handicappede, er en meget vigtig facilitet - også selv om den måske benyttes sjældent, opfordrer Regionsudvalget endvidere Kommissionen til at sikre, at de takstordninger for personer med lavt forbrug, som findes i nogle lande, indføres i samtlige lande i Unionen.

7. Standarder for tjenestekvaliteten

7.1. Regionsudvalget tilslutter sig de standarder, der allerede er fastlagt i taletelefonidirektivet; det er endvidere enigt i, at det med regelmæssige mellemrum skal offentliggøres, i hvilken grad operatørerne lever op til kvalitetsstandarderne.

7.2. Desuden er det helt enigt med Kommissionen i, at der skal indføres sanktioner over for operatører, som systematisk ligger under kvalitetsmålene, herunder eventuel inddragelse af licensen.

7.3. Derudover er Regionsudvalget enigt i, at der bør opstilles minimumskrav til servicekvaliteten på europæisk plan, og at disse krav skal bruges som referenceramme for opstilling af nationale mål.

8. Brugerens rolle med hensyn til at kontrollere såvel tjenesternes kvalitet og pris som overkommelighedskravet

8.1. Hvad angår overvågning af servicekvaliteten, priserne og overkommelighedskravet, finder Regionsudvalget, at der overordnet tilkommer de regionale og lokale myndigheder en rolle i overvågningsprocessen jævnsides med den rolle, forbrugergrupperne har. At disse myndigheder er dem, der er tættest på borgerne, gør dem til en enestående udkigspost, der kan følge med i, hvad der sker i lokalsamfundet i almindelighed, og løbende iagttage tjenesteudbuddet i særdeleshed.

8.2. På den baggrund anmoder Regionsudvalget Kommissionen om at inddrage de lokale og regionale myndigheder som partnere i det system, der skal overvåge operatørerne på det liberaliserede telemarked.

8.3. Endelig bifalder Regionsudvalget forslaget om, at der nedsættes et tilsynsudvalg på europæisk plan, som skal repræsentere brugerinteresserne; det anmoder om, at dette udvalg nedsættes hurtigst muligt, og at det inkluderer repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder.

9. Udviklingen af det almene tjenesteudbud og adgangen til avancerede tjenester

9.1. Regionsudvalget er enigt i, at det almene tjenesteudbud skal betragtes som et væsentligt element i det globale informationssamfund. Dette blev da også anerkendt på det seneste G7-topmøde, hvor ministrene erklærede, at det at »sikre generel tilrådighedsstillelse af og almen adgang til tjenester« var et af de otte hovedprincipper bag gennemførelsen af deres fælles visioner om informationssamfundet. Dette ligger helt på linje med Regionsudvalgets synspunkt.

9.2. Frem for på indeværende stadium at komme med kontante svar på, hvordan man i informationssamfundet skal udforme det almene tjenesteudbud, stiller Kommissionen en række spørgsmål, såsom:

9.3. Skal det almene serviceudbud på teleområdet fortsat kun finansieres af virksomhederne, eller skal man også inddrage andre former for finansiering (f.eks. øget direkte statslig finansiering/stimulering af offentlige/private partnerskaber)?

9.4. Skal de rammer, der etableres på fællesskabsplan, blot imødegå risikoen for, at markedskræfterne alene ikke vil give tilstrækkelig garanti for, at alle borgere sikres adgang til tjenesten til en overkommelig pris, eller bør rammerne være noget andet og mere, nemlig et middel til at styre udviklingen af markeder og/eller teknologier?

9.5. Svaret på disse to meget vigtige spørgsmål må for Regionsudvalget at se, og det ligger her på linje med Kommissionen, være, at brugerefterspørgsel og teknologisk udvikling skal være de afgørende determinanter i den fremtidige udformning af det almene tjenesteudbud. Regionsudvalget skal imidlertid understrege, at forbrugerinteresserne i de mindre begunstigede regioner i Fællesskabet, hvor det er nødvendigt, skal og må beskyttes gennem finansieringsmidler fra EU og statslige og regionale myndigheder. I tråd med, hvad der er sagt ovenfor, kan det få alvorlige negative konsekvenser for disse regioner, hvis der opstår en »tidskløft« i deres teknologiske udvikling, eftersom det vil være meget svært for dem at indhente et sådant efterslæb.

9.6. Indtil da støtter Regionsudvalget de rammer, Kommissionen har formuleret, og som pålægger medlemsstaterne at fastsætte mål for indførelsen af visse avancerede telefonfaciliteter (som ikke for indeværende er omfattet af det almene tjenesteudbud).

10. Fremme af informationssamfundet

10.1. Regionsudvalget bifalder Kommissionens aktive engagement i udviklingen af informationssamfundet. Specielt glæder det sig over den vægt, Kommissionen lægger på uddannelsesaspektet i informationssamfundet, herunder især en egnet opkvalificering af arbejdsstyrken, så den står velrustet til informationsalderen, hvilket på sin side vil bidrage til jobmulighederne og erhvervslivets overordnede konkurrenceevne.

10.2. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at hjælpe med til, at der tilbydes reducerede takster for dem, der i uddannelsesøjemed anvender gængse og mere avancerede teletjenester.

10.3. Finansieringen af nedsatte takster må overvejende være en statslig opgave og ske over det almindelige undervisningsbudget. Det er derfor Regionsudvalgets synspunkt, at det må være de lokale, regionale og statslige myndigheders opgave at udvikle og finansiere sådanne prioriteter på uddannelsesområdet.

10.4. Overordnet slutter Regionsudvalget imidlertid op om prioriteterne i Kommissionens meddelelse »På vej mod informationssamfundet« (). Det er således enigt i, at Kommissionens centrale opgave består i at stimulere projekter ved at tilvejebringe information og at øge bevidstheden om initiativer vedrørende informationssamfundet.

10.5. Regionsudvalget er også enigt i, at Fællesskabet skal yde økonomisk støtte til visse projekter, som enten sigter mod at etablere den relevante infrastruktur, øge bevidstgørelsen, opbygge færdigheder og udvikle tjenester eller at stimulere den nødvendige forsknings- og udviklingsindsats rettet mod nye koncepter, der vil spille en nøglerolle i udviklingen af informationssamfundet.

11. Offentlig adgang til tjenester i informationssamfundet

11.1. Kommissionens tilsagn om »offentlig adgang« til informationssamfundet hilses med stor tilfredshed. Specielt glæder Regionsudvalget sig over, at skoler, gymnasier, sygehuse, offentlige kontorer, biblioteker og andre offentlige faciliteter tilsluttes informationssamfundet.

11.2. I den sammenhæng er Regionsudvalget enigt med Kommissionen i, at offentlig adgang og adgang for »lokalsamfundet« vil være af særlig betydning for mindre begunstigede områder, hvis udviklingen af informationssamfundet overlades til markedskræfterne alene. Kommissionen tilkendegiver i den forbindelse, at den vil følge udviklingen i den offentlige adgang på tæt hold, navnlig hvad angår non-profit og frivillige organisationers adgang til informationssamfundet, hvilket Regionsudvalget kun kan støtte.

11.3. Regionsudvalget hilser med stor tilfredshed Kommissionens tilsagn om løbende nøje at følge situationen med hensyn til den offentlige adgang til informationssamfundet, herunder specielt i de mindre begunstigede områder af Fællesskabet.

12. Problemstillinger i fremtiden

12.1. Regionsudvalget tilslutter sig Kommissionens indkredsning af fremtidige problemstillinger og tiltag. Især er det enigt i, at »offentlig adgang« bør handle om andet og mere end blot udvikling af fysiske forbindelser, idet det også bør omfatte passende uddannelse, støtte og investering i udstyr.

12.2. Med hensyn til spørgsmålet om lave takster er Regionsudvalget enigt i, at sådanne er en væsentlig forudsætning for udbredelsen af on-line informationer og -tjenester; det er desuden dets opfattelse, at der vil være behov for lovgivning for at sikre, at de lave takster overholdes.

13. Konklusioner

13.1. Regionsudvalget bifalder og støtter Kommissionens meddelelse. Det påskønner især den vægt, Kommissionen lægger på regionernes rolle i Unionen under den forestående omvæltningsproces på teleområdet, herunder især Kommissionens løfte om, at de mindre begunstigede regioner ikke vil få lov til at sakke agterud i den udvikling, der er undervejs.

13.2. Som en samlet kommentar til Kommissionens meddelelse opsummerer Regionsudvalget hovedpunkterne i sin udtalelse på følgende måde:

13.2.1. I tilrettelæggelsen af det almene tjenesteudbud fordrer Regionsudvalget, at forbrugerbeskyttelsen får højeste prioritet.

13.2.2. Som et første skridt i den retning, og med særligt henblik på de mindre udviklede regioner, fordrer Regionsudvalget, at der stilles lejede kredsløb eller ISDN til rådighed som en del af det almene tjenesteudbud, hvor dette er hensigtsmæssigt.

13.2.3. Regionsudvalget finder, at Kommissionen bør stille udtrykkelige krav om, at tjenesterne skal udbydes til overkommelige priser.

13.2.4. Endvidere mener Regionsudvalget, og ligger her på linje med Kommissionen, at de nationale myndighedsorganer bør indføre særlige takstordninger og andre ordninger for sårbare grupper og private brugere i almindelighed for at mildne omstruktureringsprocessens effekt på oprettelsesafgifter, månedlige abonnementsafgifter og takster.

13.2.5. Skulle det blive nødvendigt i perioden fra nu af og frem til offentliggørelsen af overvågningsrapporten 1. januar 1998, opfordrer Regionsudvalget Kommissionen til at gribe ind, hvis der opstår større skævheder med hensyn til overkommelighedskravet.

13.2.6. Regionsudvalget anerkender, at strukturfondene har ydet et uvurderligt bidrag til højnelsen af telenetstandarden i nogle lande, men anmoder samtidig Kommissionen om at udarbejde en rapport, hvori det undersøges, om der også måtte være andre områder i Fællesskabet, som er alvorligt bagud med hensyn til teleinfrastrukturudstyring, og i påkommende tilfælde afsætte finansielle midler til disse regioner, med sigte på at hæve tjenesternes standard.

13.2.7. Regionsudvalget mener også, at det er Kommissionens opgave om nødvendigt at sikre, at en rimelig andel af investeringerne kanaliseres ud til de tyndt befolkede og mindre begunstigede regioner i Unionen.

13.2.8. Med hensyn til handicappede og personer med særlige behov finder Regionsudvalget, at disse grupper bl.a. bør tilgodeses med tjenester som teksttelefoner for døve og takstordninger for forbrugere med lavt forbrug.

13.2.9. Med hensyn til overvågning af udviklingen mener Regionsudvalget, at de lokale og regionale myndigheder foruden forbrugerorganisationerne bør inddrages i overvågningsprocessen.

13.3. Endelig hilser Regionsudvalget den igangværende debat om informationssamfundet i Fællesskabet velkommen og betragter indførelsen af det almene tjenesteudbud som et første og afgørende skridt mod lighed og harmoni i Unionen og ser frem til at deltage i debatten om udformningen af informationssamfundet.

Bruxelles, den 15. januar 1997.

Pasqual MARAGALL i MIRA

Formand for Regionsudvalget

() »Europa på vej mod informationssamfundet, en handlingsplan« (KOM(94) 347 endelig udg.); EFT nr. C 210 af 14. 8. 1995, s. 109.

() EFT nr. L 321 af 30. 12. 1995, s. 6; EFT nr. L 108 af 1. 5. 1996, s. 62.

() KOM(95) 244 endelig udg.