51995IP0249

A4-0249/95

Beslutning om Kommissionens beretning om det indre marked 1994 (KOM(95)0238 - C4-0239/95)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens beretning om det indre marked 1994 (KOM(95)0238 - C4-0239/95),

- der henviser til sin beslutning af 22. april 1994 om Kommissionens 1993-beretning om Faellesskabets indre marked ((EFT C 128 af 09.05.1994, s. 476.)),

- der henviser til forretningsordenens artikel 145,

- der henviser til betaenkning fra Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik og til udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Forskning, Teknologisk Udvikling og Energi, Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse og Medier, Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender, Udvalget om Trans- port og Turisme, Udvalget om Eksterne OEkonomiske Forbindelser og Budgetudvalget (A4-0249/95),

A. der henviser til, at det er af afgoerende betydning for Unionens politiske trovaerdighed, konkurrenceevne, jobskabelsesmuligheder og generelle oekonomiske trivsel, erhvervslivets, herunder isaer de mindre virksomheders, konkurrenceevne og de europaeiske borgeres velfaerd, at det indre marked virkeliggoeres, og at det fungerer korrekt,

B. der henviser til, at det indre marked til skade for Unionens befolkning og erhvervsliv endnu ikke er gennemfoert paa en raekke noegleomraader, og at det paa andre omraader, hvor det formelt er gennemfoert, ikke fungerer korrekt,

C. der henviser til, at det er af afgoerende betydning, at virksomheder af alle stoerrelser opfatter det indre marked som fordelagtigt,

D. der henviser til, at Europa-Parlamentet har vaeret en af fortalerne for, at der blev udarbejdet en aarlig beretning om de fremskridt, der i aarets loeb var sket med hensyn til virkeliggoerelsen af det indre marked; den foerste beretning blev udsendt sidste aar og omhandlede 1993,

E. der henviser til, at denne aarlige beretning boer vaere et vaerdifuldt redskab for enkeltpersoner, interessegrupper, virksomheder og offentlige myndigheder, der soeger oplysning om udviklingen af det indre marked, en evaluering af forvaltningen af det indre marked paa forskellige administrative niveauer, retningslinjer for fortolkning af regler vedroerende det indre marked og eksempler paa domstolsafgoerelser af betydning for det indre markeds funktionsmaade,

Den aarlige beretning - indhold

1. glaeder sig over Kommissionens aarlige beretning om det indre marked 1994, og navnlig over den mere realistiske tone, der praeger den; bemaerker, at stoerstedelen af de supplerende oplysninger, som Parlamentet anmodede om i betaenkningen om den foerste beretning (de praktiske virkninger af lovgivningen om det indre marked paa forskellige sektorer, en kort oversigt over de vigtigste uloeste problemer og domme afsagt af Domstolen af saerlig betydning for det indre marked samt i det mindste en fortegnelse over de seneste rapporter og undersoegelser af det indre markeds effektivitet) er medtaget i den nye beretning;

2. mener, at disse forbedringer goer den aarlige beretning til et endnu nyttigere redskab for forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder, som opererer paa det indre marked;

3. mener imidlertid, at fremtidige beretninger med udbytte kunne udvides til ogsaa at omfatte en droeftelse af det indre markeds indvirkning paa miljoeet, og af de maader, som EU's politik for det indre marked og miljoepolitik integreres paa;

Status over det indre marked

4. glaeder sig over Kommissionens vurdering af, at det indre marked - som helhed - fungerer, men advarer imod at undervurdere raekkevidden af de problemer, der stadig ikke er loest;

5. konstaterer med foruroligelse, at Raadet har gjort meget faa fremskridt i 1994, hvad angaar vedtagelsen af vigtige lovgivningsmaessige foranstaltninger, herunder afskaffelse af graensekontrol for personer, hvor den utilstraekkelige Schengen-aftale traadte i kraft i 1995, og at foranstaltninger paa andre omraader, der er vedtaget af Raadet, ikke er inkorporeret eller gennemfoert i national lovgivning i overensstemmelse med den aftalte tidsplan;

6. mener, at foelgende problemer, som alle har konkurrenceforvridende virkninger, udgoer de stoerste hindringer for virkeliggoerelsen af det indre marked:

a) princippet om gensidig anerkendelse overholdes ofte ikke i medlemsstaterne,

b) medlemsstaternes praksis i forbindelse med offentlige indkoeb er stort set uaendret efter den formelle liberalisering af denne sektor,

c) der er ikke taget skridt til at harmonisere vigtige spoergsmaal paa skatte- og afgiftsomraadet (punktafgifter, skattemaessig behandling af opsparing og selskabsskat), og der er kun sket begraensede fremskridt paa momsomraadet,

d) de uensartede miljoebestemmelser i medlemsstaterne; strengere miljoenormer boer imidlertid ikke betragtes som handelshindringer;

e) det er ikke lykkedes at afskaffe kontrollen af enkeltpersoner ved de indre graenser,

f) de vanskeligheder og udgifter, der er forbundet med at saette krav igennem og faa adgang til domstolsbehandling ved overtraedelse af enhedsmarkedets principper og bestemmelser;

g) det overmaal af bureaukratiske krav, der stilles til virksomhederne, og som udgoer en betydelig byrde for disse, navnlig for de smaa og mellemstore virksomheder,

7. goer i denne forbindelse opmaerksom paa, at den manglende gennemfoerelse af programmet for det indre marked inden for visse sektorer, herunder alkohol og tobak, har skabt nye muligheder for udvikling af organiseret kriminalitet;

8. goer i denne forbindelse ligeledes opmaerksom paa, at en reel haandhaevelse af lovgivningen om det indre marked er noedvendig, og at de nuvaerende nationale sanktionssystemer til anvendelse i tilfaelde af manglende opfyldelse af forpligtelser, der foelger af faellesskabsbestemmelserne, er utilstraekkelige;

9. understreger, at det indre marked ikke vil kunne fungere korrekt, foer der er indfoert en faelles valuta;

10. udtrykker bekymring over, at visse af Kommissionens og Raadets afgoerelser reelt har begraenset en lang raekke forbrugeres fordele ved det indre marked;

11. beklager staerkt, at de nationale myndigheder undertiden udviser overdreven nidkaerhed ved gennemfoerelsen af retsforskrifter, der er vedtaget paa unionsplan, og derved komplicerer bestemmelserne, goer dem mindre effektive og paalaegger virksomhederne stoerre byrder, hvorved de skader EU's omdoemme; afviser imidlertid ethvert forsoeg paa at loese dette problem udelukkende gennem deregulering, som kunne foere til udhuling af social-, miljoe- og forbrugerbeskyttelsesstandarder;

12. opfordrer Kommissionen til paa fremsynet maade at samordne sine bestraebelser for at gennemfoere det indre marked med det arbejde, der er i gang inden for WTO's rammer, navnlig hvad angaar integrering af miljoemaessige og sociale hensyn i det globale handelssystem;

Eksterne aspekter

13. konstaterer med bekymring, at visse nationale myndigheder stadig benytter sig af fremgangsmaader, som strider imod faellesskabsbestemmelserne om det indre marked og haemmer de frie varebevaegelser;

14. goer opmaerksom paa, at gennemfoerelsen af det indre marked har haft betydelige foelger for EU's eksterne oekonomiske forbindelser, og opfordrer alle lande, der beskaeftiger sig med regional integration, til at soerge for, at fordelene i forbindelse hermed ikke begraenses til det indre marked, men ogsaa goeres tilgaengelige for oekonomiske aktoerer fra tredjelande;

15. konstaterer, at det indre marked har forbedret markedsadgangen for tredjelande og har givet nye impulser til den regionale integration i saavel Europa som andre dele af verden;

16. er af den opfattelse, at de nyttige erfaringer fra det indre marked kunne anvendes i den fremtidige udvikling af det multilaterale handelssystem, isaer i forbindelse med den fortsatte liberalisering af handelen med tjenester samt med hensyn til beskyttelse af intellektuel ejendomsret, handel og miljoe, arbejdsmarkedsmaessige mindstenormer, udenlandske direkte investeringer og international konkurrencepolitik;

17. opfordrer medlemsstaterne til at ophaeve EF-traktatens artikel 115, som er uforenelig med og ikke laengere gennemfoerlig i praksis i det indre marked;

18. er foruroliget over stigningen i bedragerier i forbindelse med import, isaer ved EU's oestlige graense, som foelge af fjernelsen af de indre graenser, hvorved EU mister hundreder af millioner ecu hvert aar, og anmoder Kommissionen om at forbedre samarbejdet med og mellem toldforvaltningerne i medlemsstaterne;

19. glaeder sig over den naesten fuldstaendige fjernelse af de nationale importrestriktioner i forbindelse med gennemfoerelsen af det indre marked og haaber, at de faa tilbagevaerende kvoter paa EU-plan kan ophaeves i naer fremtid;

Krav til den fremtidige udvikling

20. henstiller til, at der forelaegges og vedtages forslag paa foelgende omraader:

- sanktioner i medlemsstater for overtraedelse af lovgivningen om det indre marked boer harmoniseres og haandhaeves noeje i overensstemmelse med retningslinjerne i det franske formandskabs konklusioner fra 1995;

- de gaeldende regler for offentlige indkoeb boer haandhaeves strengt, og der boer indsamles relevante statistikker;

- paa skatte- og afgiftsomraadet, der er af saa vaesentlig betydning for konkurrencen, skal der, hvad angaar beskatningens art, virkning og omfang, tages behoerigt hensyn til subsidiaritetsprincippet;

- Schengen-aftalen skal udvides til at omfatte hele Unionen,

- Kommissionen og medlemsstaterne skal intensivere bestraebelserne paa at forbedre det administrative samarbejde for at fjerne uberettigede handelshindringer, og der skal navnlig ydes bistand til mindre virksomheder, der vil goere krav gaeldende paa grund af kraenkelser af deres rettigheder;

21. understreger, at den sociale dimension fortsat boer udvikles sideloebende med det indre marked, og beklager den uambitioese karakter af det sociale handlingsprogram, som Kommissionen har forelagt, og navnlig mangelen paa nye lovgivningsforslag til sikring af arbejdsmarkedsmaessige mindstenormer;

22. stoetter udviklingen af en staerk konkurrencepolitik paa unionsplan og understreger, at dette ikke er uforeneligt med en aktiv industripolitik, der kan danne ramme om en socialt og miljoemaessigt baeredygtig industriel udvikling;

23. bemaerker, at Kommissionen agter at forelaegge retningslinjer for et endeligt momssystem, og henstiller, at der oejeblikkeligt traeffes foranstaltninger i denne henseende, uanset behovet for omfattende hoeringer og forberedelser, inden der foretages aendringer af det nuvaerende system; insisterer imidlertid paa anvendelse af oprindelsesprincippet for momsen;

24. kraever, at forbrugsafgifterne paa mineralolie og mineralolieprodukter, tobaksvarer og alkohol samt alkoholholdige drikkevarer harmoniseres;

25. kraever ensartet beskatning af kapitalafkast;

26. henstiller til, at indsatsen for at gennemfoere enhedsmarkedets principper paa markedet for energiforsyning intensiveres;

27. glaeder sig over den store vaegt, der i Kommissionens beretning laegges paa udviklingen af de transeuropaeiske net, og beklager dybt, at der hidtil ikke er fundet nogen loesning, som kan muliggoere finansieringen af disse net;

28. hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse til Raadet og Parlamentet om sanktioners rolle for gennemfoerelsen af faellesskabslovningen vedroerende det indre marked som foerste led i en sanktionspolitik paa det interne markeds omraade;

29. glaeder sig over Kommissionens initiativ med hensyn til at foretage en tilbundsgaaende undersoegelse af virkningerne paa de forskellige erhvervssektorer af programmet for det indre marked, og oensker tilsagn om, at resultaterne bliver offentliggjort;

30. henleder i denne forbindelse opmaerksomheden paa erhvervslivets oenske om oprettelse af et klagekontor ved Europa-Kommissionen, som inden for en bestemt frist kan yde erhvervslivet bistand;

31. kraever omfattende gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser, navnlig paa det ikke-akademiske omraade;

32. kraever forenkling og afbureaukratisering af procedurerne for oprettelse af selskaber og selvstaendiges etablering;

33. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.