41996D0013

EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 27. juni 1996

om principper for udstedelse af Schengen-visa i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra a), i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen

(SCH/Com-ex (96) 13 rev. 1)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR -

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 9, 17 og 30 i denne aftale, og

ud fra følgende betragtninger:

det er i alle Schengen staternes interesse at fastslå de rettigheder og forpligtelser, som de repræsenterende og de repræsenterede stater har, da alle Schengen-staterne har repræsentationer, som repræsenterer andre stater, og steder, hvor de selv er repræsenteret;

hovedprincippet bag samarbejdet mellem Schengen-staterne er, at der bør herske fuld tillid med hensyn til den måde, hvorpå Schengen-repræsentationssystemet fungerer -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Udstedelsen af Schengen-visa i tredjelande, hvor ikke alle Schengen-stater er repræsenteret, i medfør af artikel 30, stk. 1, litra a), i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, skal foregå i overensstemmelse med følgende principper:

a) Repræsentation med hensyn til visumudstedelse gælder for lufthavnstransitvisa, fælles transitvisa og visa til kortvarige ophold, som er udstedt inden for rammerne af Schengen-gennemførelseskonventionen og i overensstemmelse med de fælles konsulære instrukser.

Den repræsenterende stat er forpligtet til at anvende bestemmelserne i de fælles konsulære instrukser inden for de samme tidsfrister, som gælder for udstedelsen af nationale visa af denne art og gyldighed.

b) Undtagen når andet udtrykkeligt er fastsat i bilaterale aftaler, gælder repræsentationen ikke for visa udstedt til personer, der agter at tage lønnet beskæftigelse eller udøve en aktivitet, som er betinget af forudgående godkendelse fra den stat, hvori aktiviteten skal finde sted. Personer, der ansøger om sådanne visa, skal henvende sig til den akkrediterede konsulære repræsentation for den stat, hvor den omtalte aktivitet skal udøves.

c) Schengen-staterne er ikke forpligtet til at være repræsenteret i alle tredjelande med henblik på visumudstedelse. Schengen-staterne kan vedtage, at visumansøgninger i visse tredjelande eller ansøgninger om en bestemt kategori af visum skal forelægges for repræsentationen for den stat, som er ansøgerens hoveddestination.

d) Vurderingen af faren for ulovlig indvandring, når en visumansøgning indgives, er helt overladt til det skøn, som udøves af den diplomatiske eller konsulære repræsentation, der behandler visumansøgningen.

e) De repræsenterede stater accepterer ansvaret for behandlingen af asylansøgninger, som indgives af ihændehavere af et visum, der er udstedt af de repræsenterende stater på deres vegne, idet det udtrykkeligt anføres på sådanne visa, at de er udstedt ifølge en repræsentationsordning i overensstemmelse med bilag 13 i de fælles konsulære instrukser(1).

f) Undtagelsesvis kan bilaterale aftaler indeholde bestemmelser om, at den repræsenterende stat skal sende visumansøgninger indgivet af visse kategorier af udlændinge til myndighederne i den repræsenterede stat, som er de pågældendes hovedrejsemål, eller til en af denne stats diplomatiske missioner. Det skal angives skriftligt, hvilke kategorier det drejer sig om (om nødvendigt for hver enkelt diplomatisk eller konsulær repræsentations vedkommende). Det udstedte visum betragtes således som værende udstedt med den repræsenterede stats tilladelse jf. artikel 30, stk. 1, litra a), i Schengen-gennemførelseskonventionen.

g) De bilaterale aftaler kan tilpasses på grundlag af nationale vurderinger af asylansøgninger, der er indgivet inden for en bestemt periode af ihændehavere af visa, der er udstedt i forbindelse med en repræsentationsordning, samt af andre relevante data vedrørende visumudstedelse.

På grundlag af resultaterne kan det besluttes at ophæve repræsentationen i visse tilfælde (og eventuelt for visse nationaliteters vedkommende).

h) Repræsentation gælder kun for udstedelse af visum. Hvis et visum ikke kan udstedes, fordi udlændingen ikke har været i stand til at forelægge tilstrækkelig dokumentation for, at vedkommende opfylder betingelserne, skal udlændingen informeres om muligheden for at indgive ansøgningen til en diplomatisk repræsentation for den medlemsstat, som er vedkommendes hovedrejsemål.

i) Repræsentationsordningen kan forbedres ved at udvide konsultationsnetværket og ved at udvikle software, der gør det muligt for den repræsenterende stat at konsultere den repræsenterede stats myndigheder uden vanskeligheder.

j) Bilaget til dette dokument indeholder en oversigt over repræsentationerne med henblik på udstedelse af Schengen-visa i tredjelande, hvor alle Schengen-stater ikke er repræsenteret. Centralgruppen mærker sig ændringerne i denne oversigt, som foretages efter gensidige konsultationer mellem de berørte Schengen-stater(2).

Haag, den 27. juni 1996.

M. Patijn

Formand

(1) Bilag 13 til de fælles konsulære instrukser vil blive tilpasset i så henseende. Se SCH/Com-ex(99) 13.

(2) Se dok. SCH/Com-ex(99) 13 bilag 4.