(1)

Den 19. december 2025 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af natriumbenzoat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 5. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen efter en klage, der blev indgivet den 10. november 2025 af Lanxess Chemical B.V. (»klageren« eller »Lanxess«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for natriumbenzoat i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved gennemførelsesforordning (EU) 2026/366 (3) (»forordningen om registrering«).

(4)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt f.eks. klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og den kinesiske regering (»GOC«), kendte importører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(7)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, bad Kommissionen alle EU-producenter om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(8)

Af de to kendte EU-producenter gav kun én virksomhed sig til kende, nemlig Lanxess. Det blev derfor besluttet, at det ikke var nødvendigt at foretage en stikprøveudtagning, og denne producent, som tegnede sig for mere end 60 % af den samlede EU-produktion, blev anset for at repræsentere en betydelig del som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1, og udgjorde således EU-erhvervsgrenen.

(9)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(10)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, nemlig Falken Trade Sp. z o.o, fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at foretage en stikprøveudtagning.

(11)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(12)

Tre eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven (4). Der blev ikke modtaget bemærkninger til udtagningen af stikprøven.

(13)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(14)

I klagen fremlagde klageren desuden tilstrækkelige umiddelbare beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Folkerepublikken Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede undersøgelsen derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne med henblik på at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse på Kina. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til GOC.

(15)

Kommissionen sendte også spørgeskemaer til EU-producenterne og importørerne og stillede spørgeskemaer til rådighed for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina. Andre spørgeskemaer, bl.a. spørgeskemaer til EU-brugere, blev gjort tilgængelige online (5) på datoen for indledningen af undersøgelsen.

(16)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 i følgende virksomheders lokaler:

(17)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2024 til den 30. september 2025 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2022 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(18)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er natriumbenzoat, normalt henhørende under Customs and Statistics (»CUS«) nummer 0023120-9 og Chemical Abstracts Service (»CAS«) nummer 532-32-1, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2916 31 00 (Taric-kode 2916 31 00 91) (»den undersøgte vare«).

(19)

Natriumbenzoat – i granulat- eller pulverform – anvendes inden for en bred vifte af områder, primært på grund af dets antimikrobielle egenskaber og høje vandopløselighed. Sådanne anvendelser omfatter: produkter til personlig pleje, fødevarer, drikkevarer, lægemidler, husholdningsprodukter eller produkter til dyreernæring.

(20)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«).

(21)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(22)

Kommissionen besluttede i denne fase, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(23)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(24)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af natriumbenzoat. To eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(25)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(26)

Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(27)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(28)

Kommissionen udsendte to notater til sagen for at underrette de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi: Det første notat om produktionsfaktorer af 10. februar 2026 (benævnes i det følgende »det første notat«) og det andet notat om produktionsfaktorerne af 1. april 2026 (benævnes i det følgende »det andet notat«).

(29)

I disse notater fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden to mulige repræsentative lande, nemlig Argentina og Tyrkiet.

(30)

I det første notat oplyste Kommissionen, at den, selv om den ikke kunne finde finansielle data vedrørende producenter af natriumbenzoat, havde identificeret umiddelbart tilgængelige regnskaber for 11 producenter i Tyrkiet, der er aktive inden for fremstilling af organiske kemikalier, der henhører under NACE-kode 2014. Kommissionen kunne ikke finde umiddelbart tilgængelige finansielle data fra producenter i Argentina. Kommissionen anså derfor Tyrkiet for at være et passende repræsentativt land og opfordrede samtidig alle parter til at fremsætte bemærkninger til forslaget og foreslå alternative lande, der opfylder de grundlæggende kriterier i artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(31)

I det andet notat og i mangel af alternative repræsentative lande, der var foreslået af interesserede parter, foreslog Kommissionen at fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de 11 producenter i Tyrkiet, der er aktive inden for fremstilling af andre organiske basiskemikalier, der henhører under NACE-kode 2014 (6) .

(32)

Disse notater behandlede også de bemærkninger, som de interesserede parter havde fremsat om disse elementer og om de relevante kilder. Parternes bemærkninger behandles også i de følgende afsnit.

(33)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(34)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det [...] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA & G-omkostninger«).

(35)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og som følge af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(36)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »[b]etydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(37)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(38)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(39)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslås det, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der kan foreligge væsentlige fordrejninger som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(40)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina (»rapporten«) (7), der indeholder beviser for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer (f.eks. den kemiske sektor). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten om Kina blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevante beviser, der supplerede rapporten.

(41)

Klageren støttede sig på den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, for at godtgøre, at der foreligger fordrejninger i den kinesiske natriumbenzoatindustri. Disse fordrejninger udspringer af organiseringen af Folkerepublikken Kina, som er baseret på begrebet socialistisk markedsøkonomi, der udvikles under ledelse af Kinas Kommunistiske Parti (»CCP«), og som omfatter alle væsentlige aspekter af staten. Ifølge klagen udøver CCP på det økonomiske plan en særlig stram kontrol, hvilket kommer til udtryk i de statsejede virksomheders store betydning i økonomien og i CCP's stærke indflydelse på den private sektor. Klageren pegede på GOC's tre primære interventionskanaler i den kinesiske økonomi: administrativ, finansiel og reguleringsmæssig kontrol fra statens side (8).

(42)

Klageren henviste også til Kommissionens konstateringer i flere nylige undersøgelser vedrørende den kemiske sektor i Kina, som bekræftede forekomsten af væsentlige fordrejninger (9).

(43)

Klageren mindede desuden om følgende forhold, der fører til væsentlige fordrejninger.

(44)

For det første dækkes natriumbenzoatsektoren i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side.

(45)

Klageren gør gældende, at GOC sikrer en stærk indflydelse på både statsejede virksomheder og privatejede virksomheder, navnlig i tilskyndede industrier som f.eks. den kemiske sektor, der omfatter natriumbenzoat. GOC og CCP udøver kontrol over statsejede virksomheder og former deres virksomhedsstruktur og konkurrencesituation for at nå strategiske økonomiske mål, navnlig ved gennem CCP's organisationsafdeling at udnævne og kontrollere centrale ledere og ved at give statsejede virksomheder præferentiel adgang til vigtige input (10).

(46)

På både nationalt og lokalt plan oprettede GOC endvidere tilsyns- og administrationskommissionen for statsejede aktiver (»SASAC«), der skal repræsentere statens aktionærinteresser i statsejede virksomheder. Derudover vedtog GOC bl.a. en lov om statsejede aktiver i virksomheder, som foreskriver statslig kontrol med og ejerskab over strategiske industrier. Desuden anføres det i klagen, at det »sociale kredit system« styrker partiets indflydelse på virksomheder i Kina og risikerer at lægge pres på udenlandske virksomheder for at få dem til at efterleve relevante kinesiske industripolitikker. Klageren gør endvidere gældende, at GOC med den 14. femårsplan sigter mod at fastholde socialistiske politikker og styrke den økonomiske vækst. For så vidt angår statsejede virksomheder tager femårsplanen sigte på at skabe en stærkere forbindelse mellem GOC og de statsejede virksomheder (11).

(47)

Ifølge klagen består der navnlig i industrien for produkter, der er afledt af toluen (12), fortsat et betydeligt ejerskab fra GOC's side. Statsejede virksomheder har spillet en central rolle i at fremme GOC's indgriben i den kemiske sektor i Kina. Disse statsejede virksomheder opretholder en dominerende stilling i råmaterialeforsyningskæden i de forudgående produktionsled og nyder godt af privilegeret adgang til statstildelte ressourcer, herunder finansiering, subsidier, brugsrettigheder til jord og andre former for statsstøtte. Desuden konsoliderer deres tætte tilpasning til statens politik og betydelige indflydelse på de offentlige beslutningsprocesser yderligere deres strategiske position i industrien (13).

(48)

Klagen henviser til mindst tre af de største producenter af toluen på verdensplan, som alle er kinesiske statsejede virksomheder. GOC tildeler regelmæssigt disse virksomheder finansielle ressourcer, hvilket fordrejer markederne for toluen og natriumbenzoat (14).

(49)

Privatejede virksomheder er ligeledes fortsat under tæt kontrol fra GOC. Klageren henviser til eksemplet med privatejede virksomheder, der producerer natriumbenzoat, og som er blevet tildelt fordelagtige selskabsskattesatser, offentlige tilskud eller subsidier. GOC's involvering i markedet for natriumbenzoat omfatter også CCP-medlemmers deltagelse i virksomhedsledelsesstrukturer (15).

(50)

På grundlag af det foregående konkluderer klageren, at det kinesiske marked for natriumbenzoat i betydeligt omfang dækkes af virksomheder, der er underlagt ejerskab, finansiel støtte, politisk kontrol eller politisk tilsyn og vejledning fra GOC's side.

(51)

For det andet giver den statslige tilstedeværelse i både statsejede virksomheder og private virksomheder, der producerer natriumbenzoat, myndighederne mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger.

(52)

Ifølge klagen bevarer GOC sin indflydelse i statsejede virksomheder gennem udnævnelse og afsættelse af nøglepersoner i ledelsen i statsejede virksomheder, som statsrådets tilsyns- og administrationskommission for statsejede aktiver (»SASAC«) har hovedansvaret for. Det gør den også ved i vidt omfang at påvirke produktionen af kritiske råmaterialer til fremstilling af natriumbenzoat, navnlig toluen og natriumhydroxid (16).

(53)

En af GOC's vigtigste strategier for at bevare kontrollen over statsejede virksomheder er udnævnelsen af personaleledelse, som ofte er medlemmer af CCP. Den kinesiske lov om statsejede virksomheder fastslår klart, at SASAC og lokale SASAC'er har beføjelse til at udnævne ledelsen i statsejede virksomheder. Desuden bekræfter SASAC-regulativet, at en af dens opgaver er at »udnævne eller afsætte de ansvarlige personer« i statsejede virksomheder. Klageren støtter sig på Kommissionens konklusioner i rapporten for at gøre gældende, at dette er »et tegn på betydelig statslig indflydelse i betragtning af omfanget af statsejede virksomheder og den dominerende rolle, som den statsejede økonomi spiller i Kina«. Denne stærke indflydelse styrkes yderligere af, at CCP er direkte involveret i udnævnelsen af ledere i statsejede virksomheder og har ret til at fastsætte de relevante procedurer og anbefale bestemte kandidater til stillingerne (17).

(54)

Desuden nyder statsejede virksomheder i Kina godt af præferentiel adgang til en bred vifte af inputmaterialer såsom jord og energi, men også til finansieringssystemer. Den stærke statslige indgriben i virksomhederne resulterer derfor i en fordrejet ressourceallokering, som derefter omsættes til fordrejede omkostninger og fordrejede priser for de fremstillede varer. Desuden påvirker GOC omkostningerne og priserne på kemiske produkter som f.eks. natriumbenzoat gennem sin tilstedeværelse og indgriben i de sektorer i de forudgående produktionsled, der leverer råmaterialer og input, som er nødvendige for fremstillingen af dette produkt. Den høje produktion af toluen i Kina kan f.eks. hovedsagelig tilskrives de hurtige investeringer og den hurtige ekspansion i sektoren samt adgangen til både finansiering og råmaterialer. Overkapaciteten i produktionen af toluen førte til større investeringer i industrierne i de efterfølgende produktionsled, navnlig i natriumbenzoatindustrien. Derudover griber GOC også ind i energipriserne og -omkostningerne. Selv om GOC har gjort visse bestræbelser på at skabe konkurrence på markedet og gøre det muligt at lade priserne blive fastsat af markedskræfterne, er energipriserne fortsat strengt kontrolleret. Denne situation gør det utvivlsomt muligt for GOC at sænke energiomkostningerne væsentligt til fordel for kemikalieproducenter, navnlig producenter af toluen og natriumbenzoat (18).

(55)

For det tredje griber GOC navnlig ind i energisektoren og elmarkedet ved at subsidiere kul som den primære energikilde til dampproduktion. Desuden betjenes elmarkedet i betydeligt omfang af virksomheder, der opererer under de kinesiske myndigheders kontrol.

(56)

Ifølge klagen sikrer GOC gennem direkte subsidier, præferentiel finansiering og priskontrol, at kul forbliver kunstigt billigt, hvilket gavner industrier, der er afhængige af det som primær energikilde. Selv om kul hovedsagelig anvendes til elproduktion, er det også afgørende for fremstillingen af industridamp, som er et kritisk input i den kemiske fremstilling og andre energiintensive processer. GOC's indflydelse rækker desuden videre gennem priskontrol. Den nationale udviklings- og reformkommission (»NDRC«) har f.eks. fastsat et »rimeligt interval« for mellem- og langsigtede kultransaktionspriser på 570-770 CNY pr. ton. Desuden sælger store statsejede mineselskaber som f.eks. China Shenhua Energy Co. og China Coal Energy Co. ofte kul til priser, der er omfattet af et prisloft, hvilket sikrer stabile, men kunstigt lave omkostninger for industrierne i de efterfølgende produktionsled (19).

(57)

Desuden fremføres det i klagen, at Kinas subsidierede kulsektor ud over dampproduktion også giver indenlandske industrier en urimelig fordel gennem dens indvirkning på elforsyning og elprisfastsættelse. I 2022 stod kulfyrede kraftværker for 60 % af Kinas elproduktion. GOC's rolle på elmarkedet rækker ud over brændstofsubsidier og omfatter direkte ejerskab og priskontrol, hvilket skaber et system, hvor elomkostningerne holdes kunstigt nede. Elsektoren er domineret af statsejede virksomheder. Den omfattende statslige kontrol med prisfastsættelse og distribution af elektricitet fører til betydelige markedsfordrejninger. Kinas model sikrer kunstigt lave elomkostninger for industrielle brugere. Denne indgriben gavner energiintensive sektorer, navnlig den kemiske industri, hvor elektricitet udgør en væsentlig del af produktionsomkostningerne (20).

(58)

For det fjerde forfølger GOC politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter.

(59)

Udviklingen i den kinesiske økonomi afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på og bestræbe sig på at opfylde. Disse planer, som omfatter praktisk talt alle økonomiske sektorer, fastsætter specifikke bindende mål, som overvåges af myndighederne på hvert administrativt niveau. Planlægningsmekanismen er retningsgivende for ressourceallokeringen, som er rettet mod sektorer, der er udpeget som strategiske eller politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i henhold til markedskræfterne (21).

(60)

GOC har konsekvent lagt stor vægt på den kemiske industri i sine forskellige politiske dokumenter og tydeligvis udformet sine foranstaltninger til fordel for indenlandske kemikalieproducenter. Den centrale 14. femårsplan fastlægger f.eks. GOC's strategiske visioner for omstilling og opgradering af traditionelle industrier og udviklingsforløbet for strategiske vækstindustrier, herunder industrierne for kemikalier, byggematerialer, nye materialer og kemiske fibre. Desuden er den kemiske og petrokemiske industri opført som en tilskyndet industri i det fortegnelsen over retningslinjer for den industrielle strukturtilpasning fra 2024. Denne status gør det muligt for denne industri generelt at drage fordel af talrige subsidier og finansiel støtte gennem offentlig finansiering, beskatning, kredit, import og eksport samt jord. Klageren konkluderer, at produktionen og salget i hele den kemiske værdikæde for natriumbenzoat aktivt kontrolleres og reguleres på nationalt plan og på provinsniveau af GOC (22).

(61)

For det femte er natriumbenzoatsektoren, ligesom enhver anden sektor i den kinesiske økonomi, genstand for de fordrejninger, der skyldes diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af kinesiske konkurs-, selskabs- eller formueregler. Ifølge klagen opfylder det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld samt beskyttelse af kreditorers og debitorers rettigheder. Den kinesiske konkurslov håndhæves systematisk utilstrækkeligt og retter sig hovedsagelig mod små virksomheder. Klageren støtter sig på Kommissionens rapport for at underbygge den lave grad af håndhævelse af konkursloven, navnlig på grund af den manglende klarhed i kriterierne for at indlede procedurerne og deres udfald samt den stærke indflydelse, som statslige myndigheder udøver i konkursprocedurer. Den utilstrækkelige håndhævelse af konkurslovgivningen påvirker endvidere det kinesiske finans- og lånemarked, hvilket svarer til implicitte statsgarantier til disse virksomheder, der igen fordrejer omkostningerne ved kreditter og adgangen til finansiering (23). Endvidere er manglerne ved ordningen for ejendomsrettigheder særlig opsigtsvækkende i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina. Tildeling af jord afhænger udelukkende af staten, som kan følge politiske mål snarere end principperne for et frit marked. Der findes en række love, som har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, men klageren gør gældende, at disse bestemmelser ofte ikke overholdes (24). Klageren konkluderer, at producenter af natriumbenzoat, ligesom i enhver anden sektor i den kinesiske økonomi, er omfattet af de kinesiske konkurs-, virksomheds- og ejendomsregler og derfor også er genstand for de fordrejninger, der skyldes diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af disse love.

(62)

For det sjette er lønomkostningerne også fordrejede i sektoren for natriumbenzoat. Ifølge klagen er lønomkostningerne genstand for væsentlige fordrejninger, eftersom løndannelsen i Kina ikke udspringer af normale markedskræfter eller reelle frie kollektive overenskomstforhandlinger. Et reelt markedsbaseret lønsystem kan ikke fuldt ud udvikle sig i Kina på grund af strukturelle hindringer for arbejdstagernes og arbejdsgivernes ret til frit at organisere sig. I praksis er kun én fagforening anerkendt ved lov, nemlig All-China Federation of Trade Unions (»ACFTU«). ACFTU er imidlertid ikke uafhængig af staten. Det er desuden dokumenteret, at ledende stillinger i ACFTU ofte besættes af højtstående partifunktionærer i statsejede virksomheder eller af ledere i private virksomheder (25).

(63)

Den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet er endvidere betydeligt begrænset af husstandsregistreringssystemet (hukou), som begrænser adgangen til omfattende sociale sikringsydelser og offentlige velfærdsydelser til personer, der officielt er registreret som bosiddende i et givet administrativt område. Som følge heraf er mange lavtuddannede arbejdstagere fortsat udelukket fra grundlæggende offentlige tjenester og befinder sig i en usikker beskæftigelsessituation, hvor de ofte er tvunget til at acceptere lavere lønninger og ringere arbejdsvilkår end tilsvarende lokalt registrerede arbejdstagere. Ifølge klagen fører denne forskelsbehandling uundgåeligt til en fordrejning af lønomkostningerne på det kinesiske arbejdsmarked (26).

(64)

Ligesom enhver anden sektor i den kinesiske økonomi er natriumbenzoatindustrien også underlagt den kinesiske arbejdsret og påvirkes følgelig også af disse fordrejninger af lønomkostningerne. Fordrejningerne af lønomkostningerne forværres yderligere af arbejdskraftsubsidier, som den kinesiske stat yder, navnlig til producenter af natriumbenzoat (27).

(65)

Sammenfattende hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i natriumbenzoatsektoren.

(66)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Dette gjorde Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne. Beviserne i sagsakterne omfattede beviserne i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

(67)

Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(68)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab« (28).

(69)

Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til at sikre økonomiens »konsolidering og vækst« (29). Sammenlignet med den 13. femårsplan bekræftede SASAC da også, at centrale virksomheders samlede aktiver voksede med 44,6 %i løbet af den 14. femårsplan »hvilket reelt har medført en integreret udvikling af virksomheder i forudgående og efterfølgende produktionsled i industrikæden og i høj grad støttet gennemførelsen af de vigtigste mål og opgaver i mit lands økonomiske og sociale udvikling« (30).

(70)

Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(71)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (31).

(72)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(73)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(74)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (32). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(75)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(76)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (33). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(77)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(78)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(79)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(80)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (34).

(81)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af de statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (35).

(82)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (36).

(83)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (37).

(84)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (38).

(85)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (39).

(86)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(87)

Sektoren for den pågældende vare dækkes hovedsagelig af private virksomheder såsom Tianjin Dongda Chemical Group (40) eller Wuhan Youji (41). I de forudgående produktionsled for toluen, et input, der anvendes til fremstilling af natriumbenzoat, er graden af statsligt ejerskab stadig betydelig, selv om nogle producenter er private virksomheder, f.eks. Hengli Petrochemicals (42), idet en række producenter kontrolleres af staten, f.eks. Sinopec (43) eller Sinochem (44), som begge er statsejede virksomheder, der kontrolleres af SASAC (45).

(88)

Desuden er CCP's indgreb i den operative beslutningstagning blevet normen ikke blot i statsejede virksomheder, men også i private virksomheder (46), idet CCP gør krav på lederskab over stort set alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse gennem CCP-strukturer i virksomheder medfører nemlig reelt, at de økonomiske aktører er underlagt regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af hvor tæt stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.Desuden er hele sektoren for den pågældende vare underlagt flere regeringspolitikker, f.eks. den 14.femårsplan for råmaterialer (47), hvori de petrokemiske og kemiske sektorer direkte behandles med følgende ord: »[i] sektorer, der omfatter petrokemikalier og kemikalier, stål, ikkejernholdige metaller samt byggematerialer, vil vi fremme en række pionervirksomheder i industrikæden, der udøver lederskab i økosystemet og er kendetegnet ved central konkurrenceevne (…). Førende virksomheders vejledende rolle i sektorerne for kemiske materialer og byggematerialer skal udnyttes til at fremme virksomhedsreformer og -omstrukturering«.

(89)

Desuden er arbejdsplanen for stabil vækst i den petrokemiske og kemiske industri (48) udarbejdet med henblik på »at fremme stabil drift samt strukturel optimering og opgradering af den petrokemiske industri« og på »at udvide effektive investeringer og fremme omstilling og opgradering«.

(90)

Tilsvarende sigter Shandongs 14. femårsplan for udvikling af den kemiske industri (49) på provinsniveau mod at »fremme udvikling af høj kvalitet i den kemiske industri i provinsen« og mod at »fremme en samlet opgradering af industrigrundlaget og modernisering af industrikæden […] fremskynde udfasningen af forældet og ineffektiv produktionskapacitet […] vejlede virksomhederne til at fusionere og omstrukturere sig, optimere ressourceallokeringen og strukturen i industrikæden samt forbedre produktionseffektiviteten og rentabiliteten«.

(91)

Hubeis 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og 2035-perspektiver (50) fastsætter ligeledes, at de statslige myndigheder »skal optimere udviklingen af specialolier og efterfølgende ethylenindustrier, opgradere traditionelle industrier som f.eks. phosphorkemikalier, saltkemikalier og kulkemikalier, kraftigt udvikle avancerede finkemikalier og nye kemiske materialer, optimere organiseringen af den kemiske industri langs Yangtzefloden og fokusere på at opbygge en række grønne og intelligente specialiserede kemiske industriparker i Wuhan, Yichang, Jingmen, Xiangyang, Jingzhou, Xiaogan, Huanggang, Qianjiang og Xiantao for at skabe en moderne kemiindustriklynge på billion-yuan-niveau«.

(92)

Desuden kræver Tianjins 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og 2035-perspektiver (51), »at den petrokemiske industri fokuserer på at udvikle avancerede kemikalier og finkemikalier, udvide industrikæden, øge produkternes merværdi og skabe en kemisk base for nye materialer og en petrokemisk industriklynge i Nangang i verdensklasse.«

(93)

Statslig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante industrisammenslutninger (52).

(94)

China Petrochemical and Chemical Industry Federation (»CPCIF«) er brancheorganisationen for sektoren for den pågældende vare. I henhold til artikel 3 i CPCIF's vedtægter »tilslutter organisationen sig CCP's samlede lederskab [og] accepterer faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« (53).

(95)

Desuden fastsættes det i artikel 36 i CPCIF's vedtægter, at foreningens formand, næstformænd og generalsekretær skal »følge CCP's lederskab, støtte det socialistiske system med kinesiske karakteristika [og] resolut gennemføre partiets linje, principper og politikker (54)«.

(96)

CPCIF har desuden nedsat Light Hydrocarbons and Aromatics Special Committee, som dækker aromatiske kulbrinter som f.eks. toluen og aromatiske syrer, herunder natriumbenzoat (55).

(97)

Hengli Petrochemicals (56), Sinopec (57) og Sinochem (58) er medlemmer af CPCIF.

(98)

Som følge heraf er privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(99)

GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i virksomhedsbeslutninger.

(100)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (59)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(101)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (60), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i første række og til at følge partidisciplinen (61).

(102)

Allerede i 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (62). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(103)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) (63), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(104)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og gøre det muligt for particellerne effektivt at varetage deres opgave som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (64).

(105)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/-partifunktioner også findes i natriumbenzoatsektoren.

(106)

Som eksempel kan nævnes, at Wuhan Youjis administrerende direktør også er partisekretær og er blevet hædret af Wuhan kommunes CCP-komité som en fremragende medarbejder inden for CCP-anliggender (65).

(107)

I årsrapporten for 2022 fra Sinopec Group påpeges det desuden, at »[v]irksomheden løbende forbedrer kvaliteten af partiopbygningsarbejdet, styrker medarbejdernes ånd, styrker disciplinært inspektions- og tilsynsarbejde, hjælper bestyrelsen med effektivt at gennemføre forskellige beslutninger og ordninger og fremmer virksomhedens udvikling af høj kvalitet« (66). Sinopec Groups bestyrelsesformand er desuden sekretær for partikomitéen, og flere bestyrelsesmedlemmer fungerer som vicesekretærer for partikomitéen (67). Sinopec Group erklærede, at den har til hensigt at »fokusere på virksomhedens nye mission og nye opgaver på den nye rejse, fremme partiets selvrevolutionære ånd, styrke partiets lederskab og partiopbygning på en alsidig og integreret måde og systematisk fremme omfattende og omhyggelig partiforvaltning for at give en stærk garanti for, at der bliver skrevet et nyt kapitel i Kinas moderne petrokemiske industri« (68).

(108)

Sinochems bestyrelsesformand og administrerende direktør er ligeledes henholdsvis sekretær og vicesekretær for partikomitéen (69).

(109)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet (70). Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i natriumbenzoatsektoren og andre sektorer (f.eks. finans- og inputmaterialesektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(110)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(111)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (71).

(112)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan sektoren for den pågældende vare fungerer.

(113)

Den 14. femårsplan for økonomisk og social udvikling og perspektiverne for 2035 (72) har til formål at »opgradere traditionelle industrier, fremme optimeringen og den strukturelle tilpasning af råmaterialeindustrier som f.eks. petrokemikalier, stål, ikkejernholdige metaller og byggematerialer, udvide udbuddet af produkter af høj kvalitet i sektorer som f.eks. den lette industri og tekstiler, fremskynde omstillingen og opgraderingen af virksomheder i nøgleindustrier som f.eks. den kemiske industri og papirfremstilling og forbedre det grønne produktionssystem (73).«

(114)

Ifølge den 14. femårsplan for råstofindustrien (74) vil Kina »udvikle en række industriklynger inden for petrokemi. […] I sektorer, der omfatter petrokemikalier og kemikalier, stål, ikkejernholdige metaller samt byggematerialer, vil [Kina] fremme en række pionervirksomheder, der kan lede økosystemet i industrikæden og er kendetegnet ved central konkurrenceevne« (75).

(115)

Desuden fastsættes det i den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri (76), at »sektorpolitikkerne skal styrkes, og industriens omfang skal reguleres videnskabeligt: […] forsyningskapaciteten for avancerede polymerer, særlige kemikalier og andre produkter skal styrkes«[…] og »[u]nderstøttende politikker skal forbedres: koordineringen mellem industripolitikker og skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksport-, energi-, økologi-, miljø- og prispolitikker samt andre politikker skal styrkes,« [og] »den rolle, som den nationale platform for samarbejde mellem industri og finansiering spiller skal udnyttes fuldt ud«.

(116)

Desuden kræver Hubeis 14. femårsplan for udvikling af høj kvalitet i en moderne kemisk industri (77), at »opgraderingen og omstillingen af specialolieprodukter gennemføres, at produktopgradering og udviklingen af førsteklassesmærker fremmes, at det samlede omfang af avancerede produkter udvides, at omfanget og effektiviteten af produktionsbaser for specialprodukter med en kapacitet på 1 million ton styrkes yderligere, og at opførelsen af produktionsbaser for kemiske produkter med en kapacitet på 1 mio. ton fremskyndes, [at] aromatiske ressourcer integreres og optimeres, at der aktivt skabes forbindelser til industrier som f.eks. plast og gummi, og at der opbygges en industrikæde for petrokemiske forarbejdningsprodukter, herunder C2-, C3-, C4-, C5-, toluen-, C8- og C9-aromater, med henblik på at fremme omstillingen og udviklingen hen imod integreret raffinering, kemikalier og specialprodukter.« Mere specifikt søger planen, for så vidt angår Qianjiang-projektet for olieopgradering og dyb forarbejdning, at »der aktivt udvikles aromatiske kemikalier, […] og at den petrokemiske industrikæde forbedres og udvides (78)«.

(117)

Wuhan Youji (79) ligger i Hubei.

(118)

Desuden søger Tianjins 14. femårsplan for udvikling af høj kvalitet i fremstillingsindustrien (80), for så vidt angår den petrokemiske industri, at »fokusere på forædling samt grøn og intelligent udvikling, optimere og opgradere traditionelle kemikalier, forbedre integrationsniveauet mellem raffinering og kemi, kraftigt udvikle dyb forarbejdning af olefiner samt avancerede finkemikalier og specialkemikalier, udvide industrikæden og fremme optimeringen af industristrukturen samt omstillingen og opgraderingen« og sikre, at »industriens omfang i 2025 vil nå 260 mia. CNY med en gennemsnitlig årlig vækst på 7,5 %«.

(119)

Tianjin Dongda Chemical Group (81) ligger i Tianjin.

(120)

Desuden er Tianjin Dongda Chemical Group en »lille gigantvirksomhed (82)« i Tianjin kommune. GOC definerer små gigantvirksomheder som »de nye eliter blandt Kinas små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, specialiserer sig i nichemarkeder og råder over banebrydende teknologier«, og har til hensigt at »øge støtten til små gigantvirksomheder i perioden 2024-2026 med fokus på centrale industrikæder, strategiske nye industrier og andre sektorer. Disse midler vil blive anvendt til at tilskynde disse virksomheder til at løse teknologiske udfordringer, udvikle nye produkter, opbygge industrikædens understøttende kapacitet og støtte lokale myndigheder i arbejdet med at fremme »små gigantvirksomheder« (83). På provinsniveau opfordres de lokale myndigheder i den 14. femårsplan for Shandong om udvikling af den kemiske industri (84) til at »[ø]ge den teknologiske omstilling af eksisterende virksomheder, forbedre energi- og ressourceudnyttelseseffektiviteten og styrke virksomhedernes centrale konkurrenceevne [og til at] indføre en mekanisme, der gør det muligt for virksomheder at trække sig ud af parker, beslutsomt fjerne forældet produktionskapacitet, føre streng kontrol med den begrænsede produktionskapacitet og gennemføre differentierede politikker og foranstaltninger til fordeling af ressourcefaktorer såsom jord, elektricitet og vand for at tvinge virksomhederne til at omstille og udvikle sig«. Der opfordres også til at »[ø]ge den finansielle støtte. Styrke de finanspolitiske incitamenter, koordinere og inddrage særlige fonde, støtte kemiske virksomheder i at fremskynde teknologisk omstilling, intelligent omstilling, industrielle overførsler, flytning til parker, afskaffelse af forældet udstyr osv. og gennemføre afgiftsfritagelser for import af større teknisk udstyr, momsrefusion, forsknings- og udviklingspolitikker såsom yderligere fradrag af udgifter og forsikringskompensation for det første sæt tekniske udstyr. Aktivt at vejlede forskellige finansielle institutioner og social kapital i at investere i den kemiske industri, udnytte fordelene ved politisk finansiering, udviklingsfinansiering og handelsfinansiering samt øge den finansielle støtte til centrale områder inden for kemisk teknologi«.

(121)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt inputmaterialer i forudgående produktionsled og produkter i efterfølgende produktionsled.

(122)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

3.2.2.4.   Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led: manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueret

(123)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(124)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (85).

(125)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (86). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (87). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (88).

(126)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Disse betragtninger, der er baseret på de foreliggende beviser, synes også fuldt ud anvendelige i natriumbenzoatsektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(127)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(128)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (89).

(129)

I henhold til national lovgivning er der kun én enkelt aktiv fagforening. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (90). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(130)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (91). Disse resultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(131)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at natriumbenzoatsektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

3.2.2.6.   Væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led: adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten

(132)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(133)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker (92) har, når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (93), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(134)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (94). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(135)

Den seneste udvikling illustrerer yderligere omfanget af regeringens indflydelse på finansielle institutioner i Kina. I marts 2025 annoncerede de kinesiske myndigheder (GOC) en udstedelse af statsobligationer for 500 mia. CNY for at yde betydelig økonomisk støtte til store banker, herunder Bank of China, China Construction Bank, Bank of Communications og Postal Savings Bank of China. Dette indgreb havde til formål at stabilisere disse institutioner i en situation med faldende rentabilitet og rekordlave nettorentemargener, hvilket understreger de proaktive foranstaltninger, som staten har truffet for at opretholde den økonomiske stabilitet (95).

(136)

Desuden har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (96). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien, og navnlig hvordan de bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (97).

(137)

Hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer stræber GOC gennem flere foranstaltninger, der skal fremme udviklingen af private investeringer (98), desuden efter at »øge de centrale budgetmidler for at støtte kvalificerede private investeringsprojekter og aktivt at spille en vejledende og ledende rolle«. GOC har også til hensigt at »gøre god brug af nye politiske finansieringsinstrumenter [og] støtte en række kvalificerede private investeringsprojekter i vigtige industrier og på centrale områder« (99).

(138)

Derudover er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (100). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (101). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(139)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(140)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (102). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (103). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(141)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte »zombie-virksomheder«, eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(142)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(143)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(144)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i den ajourførte rapport, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i den ajourførte rapport, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af produktionsfaktorerne, som anført ovenfor og i del II i den ajourførte rapport.

(145)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er nærmere beskrevet ovenfor, navnlig i betragtning 68-148. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet producenterne af natriumbenzoat er underlagt disse regler ligesom alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(146)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i ajourførte rapport.

(147)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.

(148)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(149)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

(150)

Som forklaret i betragtning 28 udstedte Kommissionen to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og samtidig gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(151)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Argentina og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(152)

Ifølge importstatistikker over råmaterialer blev der konstateret import af de produktionsfaktorer, der er nødvendige for at fremstille natriumbenzoat, i Argentina og Tyrkiet, som begge opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Det anses også for sandsynligt, at der produceres natriumbenzoat i disse to lande.

(153)

Kommissionen vurderede forekomsten af markedsfordrejninger som følge af eksport- og/eller importrestriktioner på den undersøgte vare samt på råmaterialerne, dvs. de vigtigste produktionsomkostninger ved produktionen af den undersøgte vare.

(154)

Med hensyn til Argentina konkluderede Kommissionen foreløbigt i det første notat, at importpriserne for benzoesyre fra resten af verden blandt de opførte råmaterialer – et mellemprodukt mellem toluen og den pågældende vare – sandsynligvis påvirkes af den store importmængde fra Kina. På grund af de begrænsede importmængder af toluen, kaustisk soda, koboltsalt og nitrogen blev importen af disse input ikke anset for tilstrækkelig til at tjene som pålidelige referenceværdier ved beregningen af den normale værdi. Kommissionen bemærkede endvidere, at Argentina i oktober 2022 indførte antidumpingtold på natriumbenzoat med oprindelse i Kina (2,4 %) og Nederlandene (32,3 %). Indførelsen af sådanne foranstaltninger kan have påvirket importprisen for de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare.

(155)

Med hensyn til Tyrkiet konkluderede Kommissionen foreløbigt i det første notat, at importpriserne for benzoesyre fra resten af verden blandt de opførte råmaterialer sandsynligvis påvirkes af den store importmængde fra Kina. På grund af de begrænsede importmængder af koboltsalt blev dette input ikke anset for tilstrækkeligt til at tjene som pålidelig referenceværdi ved beregningen af den normale værdi. Kommissionen konkluderede derfor, at importprisen for benzoesyre sandsynligvis er fordrejet af den store importmængde fra Kina.

(156)

I det første notat analyserede Kommissionen også, om priserne på toluen, kaustisk soda, aktivt kul og nitrogen kunne være fordrejet af betydelig import fra Rusland i de to potentielle repræsentative lande. Kommissionen analyserede importmængderne af råmaterialerne i de to potentielle repræsentative lande. Der blev ikke konstateret nogen import af toluen fra Rusland, og importen af nitrogen og aktivt kul var ubetydelig.

(157)

Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger mod de to lande, der er udpeget i det første notat, for så vidt angår det økonomiske udviklingsniveau. Den stikprøveudtagne eksporterende producent Wuhan Youji Industries Co., Ltd. gav imidlertid udtryk for en præference for Tyrkiet, da importmængderne af toluen og kaustisk soda – de to vigtigste produktionsfaktorer – var langt større til Tyrkiet end til Argentina.

(158)

I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(159)

I det andet notat underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at data om import fra Kina i det repræsentative land for de vigtigste produktionsfaktorer ville blive udelukket, hvis de væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), blev bekræftet i den endelige fremlæggelse af oplysninger, og at importen af produktionsfaktorer fra de lande, der er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (105), også ville blive udelukket.

(160)

Som svar på det andet notat gjorde ingen parter indsigelse mod valget af Tyrkiet som repræsentativt land. Flere parter fremsatte imidlertid påstande og forslag angående importdataene vedrørende produktionsfaktorer som opført i det pågældende notat.

(161)

Wuhan Youji anførte, at importprisen for benzoesyre til Tyrkiet ikke var repræsentativ og sandsynligvis kunne være fordrejet af store importmængder med oprindelse i Kina.

(162)

Kommissionen oplyste i det andet notat, at den havde søgt efter en anden referencepris, der kunne udgøre en ikkefordrejet værdi for benzoesyre, på baggrund af konklusionen i det første notat om, at importprisen for benzoesyre sandsynligvis er fordrejet af den store importmængde fra Kina. Efter kontrolbesøget på stedet (som fandt sted, efter at det andet notat var blevet gjort tilgængeligt) konkluderede Kommissionen imidlertid, at ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter købte benzoesyre eksternt, eftersom begge var vertikalt integreret i de foregående produktionsled og derfor i stedet købte toluen. Importpriserne for benzoesyre er derfor ikke blevet anvendt ved beregningen af den normale værdi, og benzoesyre er ikke opført i tabel 1.

(163)

Wuhan Youji fremhævede, at den pris for import af nitrogen, der var angivet i det andet notat (som udledt af importstatistikkerne i Global Trade Atlas), ikke anvendte samme måleenhed, som Wuhan Youji havde angivet i sin spørgeskemabesvarelse. Wuhan Youji havde angivet sit forbrug af nitrogen i normalkubikmeter, mens det prisniveau, der var angivet i det andet notat, anvendte kubikmeter som måleenhed. Kommissionen bekræftede, at der blev anvendt forskellige måleenheder, hvilket nødvendiggjorde en omregning ved fastsættelsen af referenceværdien for Wuhan Youji.

(164)

Tianjin Dongda anførte, at import af toluen til Tyrkiet var underlagt krav om importtilladelse og derfor gav anledning til markedsfordrejninger.

(165)

Kommissionen fandt ingen beviser for, at importpriserne til Tyrkiet var fordrejede. Ved hjælp af GTA-databasen sammenlignede den importpriserne for toluen til resten af verden med importpriserne til Tyrkiet og fandt, at disse priser lå på samme niveau.

(166)

Tianjin Dongda fandt også, at importpriserne for naturgas til Tyrkiet, som var indhentet fra Tyrkiets statistiske institut, afveg betydeligt fra Eurostats tal, og foretrak derfor at anvende sidstnævnte som kilde for naturgas.

(167)

Kommissionen finder, at data fra Tyrkiets statistiske institut er den hensigtsmæssige og ufordrejede kilde til priser på naturgas i Tyrkiet, og at denne kilde er pålidelig med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. Tianjin Dongda fremlagde ingen konkrete beviser, der kunne rejse tvivl om denne kildes pålidelighed.

(168)

Klageren anførte, at HS-koden for råbenzen (et biprodukt ved fremstillingen af den pågældende vare) i det andet notat var fejlagtig, og at den burde være HS-kode 2707 10 og ikke HS-kode 2902 20 .

(169)

Efter kontrolbesøget på stedet erkendte Kommissionen, at den HS-kode, der var opført i det andet notat, var fejlagtig, og tog påstanden til følge. Da GTA-udtrækket imidlertid ikke viste nogen import til Tyrkiet af råbenzen under HS-kode 2707 10 , anvendte Kommissionen importpriser fra resten af verden, bortset fra Kina, som kilde til referenceprisen.

(170)

I det første notat kunne Kommissionen ikke identificere nogen producent af den undersøgte vare i Argentina og Tyrkiet, for hvilken der forelå umiddelbart tilgængelige finansielle data. Den søgte derfor efter virksomheder, der producerede benzoesyre, som fremstilles af toluen og anvendes som det vigtigste råmateriale til natriumbenzoat. Kommissionen kunne imidlertid ikke identificere en producent af benzoesyre etableret i nogen af de to lande, for hvilken der forelå umiddelbart tilgængelige finansielle data. Kommissionen tog derfor virksomheder i sektoren for fremstilling af organiske kemikalier, der henhører under NACE-kode 2014 (106), i betragtning. Der blev identificeret to virksomheder i Argentina, men der forelå ingen finansielle data for dem. Der blev identificeret 35 virksomheder, der var aktive i sektoren for fremstilling af organiske kemikalier, i Tyrkiet, hvoraf 11 udviste et rimeligt rentabilitetsniveau i en periodedelvist overlappende, der overlappede med undersøgelsesperioden.

(171)

I det andet notat konkluderede Kommissionen, at den ikke fandt umiddelbart tilgængelige finansielle data i nogen af de to lande for nogen producent af natriumbenzoat. Den fandt imidlertid finansielle data for 38 producenter i Tyrkiet inden for samme fremstillingskategori som natriumbenzoat, dvs. NACE-kode C2014 (»Fremstilling af andre organiske basiskemikalier«).

(172)

Kommissionen analyserede de umiddelbart tilgængelige finansielle data for de 38 tyrkiske virksomheder og konstaterede, at 26 af dem havde ufuldstændige data, og at én befandt sig i en tabsgivende situation. Den tog derfor kun de 11 virksomheder med en positiv fortjenstmargen i betragtning. De finansielle data vedrørende disse 11 producenter var opført i bilag III til det andet notat (107). Kommissionen underrettede i det andet notat de interesserede parter om, at ingen af disse 11 producenter er aktive inden for produktionen af den pågældende vare.

(173)

Niveauet for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som er fastsat på grundlag af de 11 rentable producenter i Tyrkiet, fremgår af betragtning 208.

(174)

De interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger om Tyrkiets egnethed som repræsentativt land og om de 11 virksomheder, der er opført i bilag III til det andet notat som producenter i det repræsentative land, samt om andre elementer i notatet.

(175)

Som svar på det andet notat gjorde Wuhan Youji og Tianjin Dongda indsigelse mod medtagelsen af nogle af de 11 producenter, der indgik i det opførte udvalg, idet disse virksomheders erhvervsaktiviteter efter deres oplysninger ikke havde forbindelse med den undersøgte vare.

(176)

Da der imidlertid ikke forelå umiddelbart tilgængelige finansielle data vedrørende producenter af den undersøgte vare, havde Kommissionen intet andet valg end at anvende umiddelbart tilgængelige finansielle data vedrørende erhvervsaktiviteter, som ud over den undersøgte vare omfattede aktiviteter, der henhører under NACE-kode C2014.

(177)

Som forklaret ovenfor overvejede Kommissionen oprindeligt to potentielle repræsentative lande: Argentina og Tyrkiet. Som forklaret i betragtning 154 blev Argentina ikke anset for at være et egnet repræsentativt land i dette tilfælde på grund af manglen på umiddelbart tilgængelige finansielle data og et utilstrækkeligt niveau af import af råmaterialer. Det følger heraf, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land.

(178)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(179)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(180)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i dette notat.

(181)

Kommissionen modtog ingen indsigelser mod listen over produktionsfaktorer i det første notat.

(182)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA (for importpriser) til Tyrkiet til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer.

(183)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for den undersøgte vare

(184)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb anvendte Kommissionen de efterprøvede data, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indberettet, og tilføjede forsknings- og udviklingsomkostninger for undersøgelsesperioden, som de eksporterende producenter havde afholdt og bogført.

(185)

For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger.

(186)

Der blev fastsat en importpris i det repræsentative land som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (112).

(187)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.2.1 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(188)

Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(189)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter afholdt, en ubetydelig andel af de samlede råmaterialeomkostninger i undersøgelsesperioden. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer, jf. betragtning 197.

(190)

Kommissionen angav de stikprøveudtagne eksporterende producenters transportomkostninger i forbindelse med levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem de eksporterende producenters råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(191)

Arbejdskraft er en produktionsfaktor, der tegner sig for 4-7 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de statistikker, der er offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut (113), til at fastsætte lønningerne i Tyrkiet ved hjælp af de detaljerede oplysninger om lønninger i produktionssektoren for 2022 for den økonomiske aktivitet under NACE-kode 2014 – fremstilling af andre organiske basiskemikalier – som produktionen af natriumbenzoat henhører under i henhold til NACE rev. 2-klassifikationen (114).

(192)

Den gennemsnitlige månedlige værdi blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks, som offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut (115), for at tilpasse den til undersøgelsesperioden, der løb fra 1. oktober 2024 til 30. september 2025. Den timelønssats for undersøgelsesperioden, der fremkom efter indeksering, er på 89,64 CNY/time.

(193)

Kommissionen agter at anvende de elprisstatistikker, der offentliggøres af EMRA, Tyrkiets energimarkedsreguleringsmyndighed (116), i dens regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen agter at anvende de gennemsnitlige industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh for undersøgelsesperioden. Kommissionen fastsatte omkostningen til elektricitet i undersøgelsesperioden til 0,66 CNY/kWh.

(194)

Kommissionen anvendte de gennemsnitlige naturgaspriser i m3, som var behørigt justeret for inflation ved hjælp af producentprisindekset, der offentliggøres af Tyrkiets statistiske institut (117), for at tilpasse dem til undersøgelsesperioden. Prisen er justeret for moms på 18 %, da den angivne pris er inklusive moms. Kommissionen fastsatte prisen på naturgas i undersøgelsesperioden til 4,63 CNY/m3.

(195)

Kommissionen fastsatte referenceværdien for damp på grundlag af den referenceværdi, der blev beregnet for naturgas, idet enheden for damp er gigajoule (GJ). 1 GJ omregnes til m3 gas på grundlag af det almindeligt anerkendte indhold af mmbtu (million metric British thermal units) i 1 GJ (118), og det almindeligt anerkendte indhold af naturgas i 1 mmbtu (119). Den eksporterende producents forbrug af damp er angivet i ton, og Kommissionen omregnede derfor ækvivalenten af 1 GJ til ton (120). Kommissionen konstaterede også en skrivefejl i omregningsformlen fra GJ til ton, som havde medført en ukorrekt referencepris for damp i det andet notat om produktionsfaktorer, og den indsatte derfor en revideret udgave af bilag V til det andet notat om produktionsfaktorer i sagsakterne, hvori fejlen blev rettet. Ved at anvende referenceværdien for naturgas fastsatte Kommissionen en referenceværdi på 501,61 CNY/ton for damp, som anført i tabel 1.

(196)

Kommissionen fastsatte referenceværdien ved at anvende de gennemsnitlige omkostninger til vand i Tyrkiet som offentliggjort af Republikken Tyrkiets investeringskontor. Denne omkostning omfatter omkostningerne ved bortskaffelse af spildevand.

(197)

På grund af deres ubetydelige andel af de samlede produktionsomkostninger blev nogle af produktionsfaktorerne betragtet som hjælpematerialer. Disse produktionsfaktorer omfatter emballagematerialer.

(198)

Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede produktionsomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede produktionsomkostninger på baggrund af referenceværdier.

(199)

Kommissionen identificerede råbenzen som et biprodukt, der fremkommer ved produktionen af den undersøgte vare, og som kan sælges uden videre forarbejdning. Kommissionen anvendte importstatistikkerne fra GTA-databasen som referenceværdi for råbenzen med HS-kode 2707 10 . Kommissionen fastsatte en ikkefordrejet importpris på 8,75 CNY/kg for benzen.

(200)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA & G-omkostninger«) samt fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovennævnte produktionsfaktorer.

(201)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA & G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data, der var udtrukket fra Orbis-databasen for 2024 vedrørende de 11 tyrkiske producenter, som der henvises til i betragtning 173. SA & G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 25,56 %. Fortjenesten, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til 11,22 %.

(202)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger er udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(203)

De enkelte eksporterende producenters omkostninger til forskning og udvikling, som angivet i spørgeskemabesvarelsen, blev lagt til de indirekte produktionsomkostninger, da det ikke udtrykkeligt fremgik af de offentliggjorte regnskaber for de 11 producenter i Tyrkiet, at disse omkostninger var medtaget i deres respektive SA & G.

(204)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(205)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal blev efterprøvet i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land.

(206)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA & G-omkostningerne, fortjenesten og afskrivningerne som angivet i betragtning 201. De blev fastlagt på grundlag af virksomhedernes regnskaber, jf. betragtning 31.

(207)

Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger og afskrivninger til de ikkefordrejede produktionsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(208)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA & G-omkostninger og fortjeneste fra de 11 tyrkiske producenter, som er anført i betragtning 172. SA & G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 25,56 %. Fortjenesten, udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, beløb sig til 11,22 %.

(209)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(210)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. En af de eksporterende producenter eksporterede også via ikkeforbundne forhandlere i Kina.

(211)

For det direkte salg af den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen.

(212)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(213)

I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev eksportpriserne, hvor det var relevant, justeret for at: i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) tage hensyn til forskelle i faktorer, der blev påstået og påviseligt påvirkede priserne og prissammenligneligheden.

(214)

Som forklaret i afsnit 3.2 blev den normale værdi fastsat i handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløbene for SA & G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage justeringer for at tilbageregne den normale værdi til niveauet ab fabrik.

(215)

Kommissionen fandt ingen grund til at foretage justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer.

(216)

For at justere eksportprisen tilbage til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne udgifter.

(217)

For stikprøveudtagne eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(218)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(219)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(220)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for den samarbejdsvillige eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, 63,8 %.

(221)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje blev beregnet på grundlag af eksportmængden fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, både i og uden for stikprøven, til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af importstatistikker fra Eurostat for de KN-koder, der er anført i betragtning 18.

(222)

I dette tilfælde var samarbejdsgraden lav, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for omkring 65 % af den samlede import i undersøgelsesperioden.

(223)

På dette grundlag og for ikke at belønne manglende samarbejde fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for den ikkesamarbejdsvillige eksporterende producent ud fra det vejede gennemsnit af de 14 individuelle transaktioner med de højeste dumpingmargener, som tilsammen repræsenterede 6,9 % af eksportmængderne.

(224)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(225)

Den samme vare blev fremstillet af to producenter i Unionen i undersøgelsesperioden. Kun én producent gav sig til kende og samarbejdede fuldt ud, nemlig Lanxess Chemical BV. Denne producent tegnede sig i undersøgelsesperioden for over 60 % af den samlede produktion i Unionen. På dette grundlag blev det konkluderet, at Lanxess tegnede sig for en betydelig del af den samlede EU-produktion af natriumbenzoat. Lanxess anses derfor for at udgøre EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(226)

Da dataene vedrørende skadesvurderingen stammede fra kun én EU-producent, er tallene for skadesanalysen af fortrolighedshensyn angivet i intervaller. Indekserne er imidlertid baseret på faktiske data og ikke på intervallerne.

(227)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til at være på 23 000-25 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, f.eks. det faktiske tal, der blev fastslået på grundlag af en verifikation af EU-producenten Lanxess' regnskaber.

(228)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af i) Lanxess' efterprøvede salg, ii) den anden EU-producents anslåede salg og iii) importen fra det pågældende land samt fra alle andre lande.

(229)

For den EU-producent, der ikke gav sig til kende, blev estimaterne for EU-forbruget foretaget på grundlag af data udtrukket fra markedsrapporter og ved ekstrapolering af forholdstal baseret på data fra den samarbejdsvillige producent. Da der ikke blev identificeret andre producenter af natriumbenzoat i EU-erhvervsgrenen, blev begge datasæt anset for repræsentative med henblik på at anslå forbruget på EU-erhvervsgrenens niveau.

(230)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

(231)

EU-forbruget steg kraftigt fra 2022 til 2024 og faldt derefter i undersøgelsesperioden. EU-forbruget steg med 46 % i den betragtede periode.

(232)

Da natriumbenzoat indtil indledningen af den nuværende undersøgelse blev klassificeret under den overordnede Taric-kode 2916 31 00 90, var det ikke muligt at fastslå importmængden på grundlag af Eurostats importstatistikker. I stedet blev importmængden baseret på data fra specialiserede leverandører af markedsoplysninger om handelsstatistikker, som klageren har abonnement på.

(233)

Kilden til dataene om dimport fra Kina kunne ikke afsløres efter anmodning fra dataleverandøren. Kommissionen krydstjekkede imidlertid klagerens data med andre tilgængelige statistiske kilder (Eurostat og Surveillance) og med stikprøve- og spørgeskemabesvarelserne fra de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, og den fandt, at de var pålidelige.

(234)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(235)

Tabel 3 viser en kraftig stigning i importmængden fra Kina i perioden 2022-2024, ledsaget af en stigning i den tilsvarende markedsandel til skade for EU-erhvervsgrenen. Selv om der blev registreret de største stigninger i de importerede mængder i 2023 og 2024, ligger importen i undersøgelsesperioden stadig på et niveau, der ligger betydeligt over niveauet i 2022 (158 % højere), hvilket viser den større markedsmæssige tilstedeværelse, som importen fra Kina har opnået (markedsandel på 53 %-56 %) sammenlignet med referenceåret 2022 (30 %-33 %).

(236)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af de specialiserede markedsoplysninger, der er nævnt i betragtning 233. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina og den samarbejdsvillige EU-producent.

(237)

De vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(238)

Importpriserne fra Kina fortsatte med at falde i hele den pågældende periode og nåede ned på et niveau svarende til 71 % af de gennemsnitlige importpriser i 2022.

(239)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(240)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled – med passende justeringer, hvor det var nødvendigt. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af den samarbejdsvillige EU-producents teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 43 % og 46 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land. Der blev konstateret underbud for 100 % af de stikprøveudtagne virksomheders samlede importerede mængde.

(241)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(242)

Som forklaret i betragtning 226 og 227 blev analysen af skadesindikatorerne foretaget på grundlag af data fra Lanxess.

(243)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af klagen og Lanxess' spørgeskemabesvarelse.

(244)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(245)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(246)

Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(247)

Produktionsniveauet blev hårdest ramt i 2023 (et fald på 11 % i forhold til året før), hvor importpriserne også faldt mest fra et år til det næste (nemlig med 22 % – se tabel 4). Produktionsniveauerne svingede fortsat omkring niveauet i 2022 (og endte med et fald på 6 % i undersøgelsesperioden i forhold til 2022) som følge af den fortsat lave efterspørgselselasticitet, hvilket skyldes, at natriumbenzoats pris kun udgør en lille del af den samlede pris på de slutprodukter, som det indgår i. Ikke desto mindre synes brugernes præference for det natriumbenzoat, der produceres af EU-erhvervsgrenen, at være ved sit vendepunkt på grund af det fortsatte fald i importpriserne, der tilbyder billigere varealternativer (et samlet fald på 29 % i den betragtede periode).

(248)

Kapacitetsudnyttelsen var lavest i 2023 som følge af de lave produktionsniveauer, der er forklaret ovenfor. I undersøgelsesperioden viste den ingen væsentlig ændring i forhold til 2022, eftersom produktionskapaciteten faldt med 8 %.

(249)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(250)

I 2023 faldt salgsmængden med 7 % i forhold til niveauet i 2022, da EU-erhvervsgrenen stod over for stigende produktionsomkostninger, som ikke kunne overvæltes på priserne til kunderne, samtidig med at presset fra de faldende importpriser tog til. Det kraftigste fald i salgsmængderne indtraf imidlertid i undersøgelsesperioden, hvor salgspriserne også nåede det laveste niveau i den betragtede periode. Desuden medførte den fortsatte stigning i importmængderne, at EU-erhvervsgrenens markedsandel blev forringet med 37 % sammenlignet med 2022.

(251)

Forbruget på EU-markedet steg i hele den betragtede periode (+ 46 % – se tabel 2). EU-erhvervsgrenens produktion og salg (tabel 5 og 6) faldt med henholdsvis 6 % og 9 %, hvilket stod i modsætning til den betydelige stigning i importmængderne. Denne markedsdynamik førte til en kraftig forringelse af EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 45 %-50 % i 2022 til 28 %-31 % i undersøgelsesperioden. Denne udvikling viser, at den stigende efterspørgsel efter natriumbenzoat blev dækket via import snarere end via lokal produktion på grund af mere attraktive priser.

(252)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(253)

På trods af EU-erhvervsgrenens ugunstige situation steg antallet af ansatte i hele den betragtede periode, eftersom EU-erhvervsgrenen valgte at fastholde sin kvalificerede arbejdskraft ved at ansætte kontraktansatte direkte.

(254)

Dette forhold førte sammen med udsvingene i produktionen til en forringelse af arbejdsstyrkens produktivitet, som faldt med 17 % i den betragtede periode.

(255)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(256)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(257)

EU-producentens vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(258)

Priserne faldt med 5 % i 2023 og lå i den efterfølgende periode omkring dette niveau, således at der i undersøgelsesperioden blev registreret et fald på 6 % i forhold til 2022. Faldet indtraf på trods af de stigende omkostninger for at modvirke det betydelige fald i importpriserne og den betydelige stigning i importmængderne, idet EU-producenten forsøgte at fastholde sin markedsandel.

(259)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg betydeligt i 2023 og forblev i de sidste to år af den betragtede periode på et niveau over det, der blev registreret i 2022. Samlet set blev der registreret en stigning på 9 % i den betragtede periode. De stigende omkostninger sammenholdt med de faldende importpriser, som ikke længere gjorde det muligt at fastsætte højere priser for at kompensere for de højere omkostninger, førte til en forværring af EU-producentens fortjenstmargen (se tabel 11).

(260)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenten udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(261)

De gennemsnitlige omkostninger pr. medarbejder varierede kun lidt omkring 2022-niveauet og faldt med 2 % i den betragtede periode. Dette afspejler virksomhedens bestræbelser på at holde omkostningerne under kontrol under et stigende pres fra markedet.

(262)

EU-producentens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(263)

Lagerbeholdningerne steg betydeligt i undersøgelsesperioden, hovedsagelig på grund af uoverensstemmelsen mellem de faktiske markedsforhold (faldende efterspørgsel efter dyrere produkter fra EU-erhvervsgrenen) og produktionsniveauet idet brugerne ikke er villige til at betale en højere pris for produkter fra EU-erhvervsgrenen. Dette afspejledes også i stigningen i lagerbeholdningerne udtrykt i procent af produktionen i samme periode. Denne indikator tyder på, at efterspørgslens lave priselasticitet (som skyldes, at prisen på natriumbenzoat kun udgør en lille del af omkostningerne ved de slutprodukter, hvori den undersøgte vare indgår) ikke længere gør sig gældende.

(264)

EU-producentens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(265)

Kommissionen beregnede EU-producentens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen ab fabrik i forbindelse med dette salg.

(266)

Rentabiliteten lå på et sundt niveau i 2022, men udviklede sig til betydelige tab i 2023, hvor EU-markedet oplevede det største fald i importpriserne på den undersøgte vare. Den svagt positive rentabilitet i 2024 var midlertidig, eftersom tabet vendte tilbage i undersøgelsesperioden som følge af de fortsat faldende importpriser. Det skyldtes navnlig, at EU-producenten havde den største produktionsmængde i hele den pågældende periode (jf. betragtning 246-248) og at de indirekte produktionsomkostninger pr. produceret enhed derfor var lavere end i 2023. Det skyldtes også et fald i de direkte omkostninger pr. produceret enhed.

(267)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten fulgte samme tendens som rentabiliteten og blev yderligere negativt forstærket i undersøgelsesperioden som følge af stigningen i lagerbeholdningerne.

(268)

Investeringsniveauet var tæt knyttet til den registrerede rentabilitet og faldt betydeligt i den betragtede periode, eftersom EU-producenten fokuserede på presserende behov snarere end på udviklingsbehov som led i den normale forretningsførelse som følge af virksomhedens svækkede evne til at finansiere sidstnævnte.

(269)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I tæt sammenhæng med rentabilitetstallene lå det på et sundt niveau i 2022, men faldt kraftigt i 2023 og forblev negativt i den efterfølgende periode.

(270)

EU-producentens evne til at rejse kapital blev alvorligt påvirket, da dens likviditet og rentabilitet nåede et uholdbart niveau i undersøgelsesperioden som følge af et produktionsniveau, der ikke var understøttet af markedets faktiske efterspørgsel.

(271)

Alle skadesindikatorer, bortset fra beskæftigelsen af de grunde, der er nævnt i betragtning 253, viste en forværring af EU-erhvervsgrenens situation.

(272)

Importmængden fra det pågældende land steg markant med 158 % samtidig med et fald i importpriserne på 29 % i den betragtede periode, og denne udvikling var hovedårsagen til forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Udviklingen i markedsandelene underbygger ovenstående konklusioner. Nærmere bestemt steg den kinesiske markedsandel med 77 % i den betragtede periode og tegnede sig for mere end 50 % af EU-markedet, mens EU's markedsandel faldt med 37 %.

(273)

Selv om produktionsniveauerne ikke varierede væsentligt sammenlignet med begyndelsen af den betragtede periode, viste slutlagrene udtrykt i procent af produktionen, at efterspørgslen på markedet for natriumbenzoat blev stadig mere følsom over for prisniveauerne. Efterspørgslen efter de dyrere produkter fra EU-erhvervsgrenen faldt derfor, mens efterspørgslen efter den billigere import fra Kina steg på baggrund af en betydelig stigning i forbruget i den betragtede periode, som EU-erhvervsgrenen, med undtagelse af 2024, ikke drog fordel af.

(274)

Den omstændighed, at produktionsniveauerne ikke varierede væsentligt i den betragtede periode, afspejlede EU-erhvervsgrenens fokus på at opretholde en rimelig kapacitetsudnyttelse i et forsøg på at holde de faste omkostninger under kontrol. Markedets præference for de lavere priser og stigningen i omkostningerne førte til en tabsgivende situation, hvilket yderligere påvirkede likviditeten og EU-erhvervsgrenens evne til at finansiere investeringer.

(275)

Rentabilitet, likviditet og investeringer er de skadesindikatorer, der påvirkes mest af de øgede kinesiske importmængder til faldende priser. Forretningskontinuiteten for varer er udsat for en stor risiko i betragtning af, at EU-erhvervsgrenen var tvunget til at operere med en kapacitet på et optimalt niveau.

(276)

Undersøgelsen viste, at dumpingimporten fra de pågældende lande steg betydeligt i absolutte tal og målt i markedsandel i den betragtede periode. Kommissionen konstaterede også, at dumpingimporten underbød EU-erhvervsgrenens priser og holdt priserne nede eller trykkede dem i betydeligt omfang. Kommissionen konkluderede foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen led skade med hensyn til mængder, markedsandel og priser.

(277)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(278)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: import fra tredjelande, eksportresultater og stigningen i produktionsomkostningerne.

(279)

I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen en betydelig markedsandel på EU-markedet. Stigningen i forbruget kom hovedsagelig den kinesiske import til gode (på niveauer, der lå 2,6 gange højere i undersøgelsesperioden end i 2022), hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at operere med en kapacitetsudnyttelse under det optimale niveau.

(280)

Samtidig underbød priserne på importen fra Kina EU-erhvervsgrenens priser med mere end 44 %i undersøgelsesperioden. De kinesiske importpriser holdt EU-producentens priser nede eller trykkede dem, hvilket påvirkede producentens finansielle indikatorer negativt, selv om EU-producenten søgte at absorbere stigningen i produktionsomkostningerne. Dette medførte uholdbare negative margener i de sidste tre analyserede år.

(281)

For at forblive konkurrencedygtig og opretholde et vist produktionsniveau blev EU-erhvervsgrenen tvunget til at sænke sine salgspriser til uholdbare niveauer på grund af stigningen i produktionsomkostningerne.

(282)

Kommissionen konkluderede derfor, at en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der havde en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenens priser, forvoldte væsentlig skade for EU-producenterne.

(283)

I undersøgelsesperioden blev importmængden fra andre tredjelande, der blev analyseret på niveauet for den overordnede Taric-kode (2916 31 00 90), anslået til at være meget begrænset, idet hver af de fire største eksportører fra tredjelande (Det Forenede Kongerige, USA, Indien og Israel) tegnede sig for under 2 %. Denne import blev derfor ikke analyseret yderligere, da den hverken var relevant eller ville påvirke analysen eller konklusionerne vedrørende årsagssammenhængen.

(284)

EU-producentens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

EU-producentens eksportresultater

(285)

Eksportmængden faldt med 6 % i den betragtede periode. Eksportprisen fulgte en nedadgående tendens som følge af intens konkurrence fra kinesiske eksportører på EU-erhvervsgrenens eksportmarkeder. Eksportmængden udgjorde 52 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg af samme vare i undersøgelsesperioden. Eksportsalget skete til faldende priser for at imødekomme de multinationale kunders globale efterspørgsel og for ikke at miste denne efterspørgsel.

(286)

I betragtning af den større salgsmængde på tredjelandsmarkederne kan EU-producentens faldende eksportresultater have bidraget til skaden, men resultaterne svækkede ikke den reelle og væsentlige årsagssammenhæng mellem dumpingimport fra Kina og den konstaterede væsentlige skade. De viste snarere, at EU-erhvervsgrenen var udsat for dumpingpres for den undersøgte vare ikke blot på hjemmemarkedet, men også på andre markeder.

(287)

Produktionsomkostningerne steg med 9 % i den betragtede periode som følge af en stigning i visse direkte omkostninger, f.eks. energi- og lønomkostninger pr. enhed, og en stigning i de fordelte faste omkostninger som følge af lavere produktionsmængder.

(288)

Kommissionen mener, at omkostningsstigningerne kun har en begrænset indvirkning på årsagssammenhængen, fordi EU-producenten kunne have overvæltet omkostningsstigningerne på sine kunder ved at hæve priserne tilstrækkeligt til et ikkeskadevoldende niveau, hvis der ikke havde været et sådant pres fra importen fra Kina i så store mængder og til så lave priser.

(289)

Kommissionen konstaterede foreløbigt på baggrund af ovenstående, at der var en reel og væsentlig årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina. Som følge af den betydelige stigning i dumpingimporten fra Kina var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at fastsætte priser og produktionsmængder på bæredygtige niveauer, hvilket resulterede i en kraftig forværring af den økonomiske situation.

(290)

Tidspunktet for og omfanget af denne negative udvikling viste en klar årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(291)

Kommissionen undersøgte alternative faktorer, der kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Disse omfattede import fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og stigningen i produktionsomkostningerne. Ingen af disse blev imidlertid anset for at svække den reelle og væsentlige årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(292)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede den reelle og væsentlige årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består navnlig i en reduceret markedsandel samt lavere rentabilitet, produktivitet, investerings afkast, pengestrømme og kapacitetsudnyttelse.

(293)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(294)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(295)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det undersøgte land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(296)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Basisfortjenesten blev fastsat til [11 %-13 %], hvilket afspejler EU-erhvervsgrenens historiske rentabilitet i 2022, året før stigningen i importen på EU-markedet.

(297)

EU-producenten fremlagde beviser for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger og konkluderede, at den fremlagte interne dokumentation og kommunikation viste, at virksomheden ikke gennemførte visse investeringer på grund af situationen på EU-markedet. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifter«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og efterprøvet af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Forskellen, udtrykt i procent af omsætningen, var på [3,7-4,5] %.

(298)

Denne procentsats blev lagt til den basisfortjeneste, der er nævnt i betragtning 296, hvilket førte til en målfortjeneste på [14,7-16,8] % for samme vare fremstillet af EU-producenten.

(299)

Endelig vurderede Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. EU-producenten fremlagde dokumentation for, at den havde afholdt omkostninger til overholdelse af miljøkravene. På grundlag af den foreliggende dokumentation, der blev understøttet af virksomhedens rapporteringsværktøjer og prognoser, fastsatte Kommissionen en yderligere omkostning på [4,6-5,3] EUR/ton, som blev afspejlet i den ikkeskadevoldende pris for den vare, som EU-producenten fremstiller.

(300)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris på [2 710-3 130] EUR/ton for samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen ved at anvende den målfortjenstmargen, der er omhandlet i betragtning 298, på EU-producentens produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(301)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning af de kinesiske samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris, som fastsat ved beregningen af prisunderbud, med det vejede gennemsnit af den ikkeskadevoldende beregnede pris for samme vare, som EU-producenten solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(302)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »al anden import med oprindelse i det pågældende land« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og importen (se afsnit 3.5).

(303)

I det foreliggende tilfælde hævdede klagerne, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen således først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, idet der ikke forekommer fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Derefter undersøgte den, om dumpingmargenen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter var højere end deres skadesmargen.

(304)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med undersøgelsen derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, vil være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(305)

Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det i denne fase ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(306)

Som følge af ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(307)

Kommissionen undersøgte, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(308)

Af de to kendte EU-producenter var det kun én producent, som også indgav klagen (og som tegnede sig for 64 % af den samlede EU-produktion), der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(309)

Undersøgelsen har vist, at EU-producenten led væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land. Denne import udøvede et betydeligt prispres og tvang EU-erhvervsgrenen til at sælge til priser, der lå under omkostningerne. Som følge heraf led EU-erhvervsgrenen betydelige tab. Importen fra Kina underbød stadig i alvorlig grad EU-erhvervsgrenens priser, og mængdestigningen i denne import forårsagede et betydeligt tab af EU-erhvervsgrenens markedsandel.

(310)

Indførelsen af foranstaltninger vil sandsynligvis forhindre en yderligere stigning i importen fra Kina til meget lave priser og gøre det muligt for erhvervsgrenen at starte sin genrejsningsproces. Uden foranstaltninger vil de kinesiske producenter fortsat dumpe den pågældende vare på EU-markedet, og det vil ikke vare længe, før EU-erhvervsgrenen vil blive tvunget til at indstille sine natriumbenzoataktiviteter.

(311)

Da EU-erhvervsgrenen råder over tilstrækkelig kapacitet til at dække hele EU-forbruget, forventes det efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger, at importen fra Kina til Unionen vil falde, og at EU-erhvervsgrenens salgsmængder og priser på EU-markedet vil stige. Dette vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genoprette sin markedsandel på samme niveau som i begyndelsen af den betragtede periode og forbedre sin rentabilitet og andre finansielle indikatorer.

(312)

Det blev derfor konkluderet, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger over for Kina.

(313)

Kun én importør, som var imod foranstaltningerne (Falken Trade Sp z o.o.), gav sig til kende og indgav en spørgeskemabesvarelse. Denne virksomheds importmængder udgjorde 2 % af den samlede import fra Kina. Den undersøgte vare tegnede sig desuden kun for 1 % af virksomhedens samlede salg. Efter en mangelprocedure indgav den ikke forretningsmæssigt forbundne importør et nyt svar, som havde betydelige mangler og manglede underbyggende dokumentation. Dette svar blev derfor ikke taget i betragtning i sidste ende.

(314)

Fire andre importører (herunder den største importør af natriumbenzoat til Unionen, dvs. FF Chemicals) tilkendegav interesse i sagen uden at indgive en spørgeskemabesvarelse.

(315)

Ingen brugere indgav spørgeskemabesvarelser. Da den undersøgte vare kun udgør en ubetydelig andel af omkostningsfordelingen i deres slutprodukter, forventes foranstaltningerne ikke at få væsentlig indflydelse på brugerne.

(316)

I betragtning af det manglende samarbejde og de manglende data fra brugerne og størstedelen af importørerne kan Kommissionen ikke foretage et præcist skøn over foranstaltningernes indvirkning på denne kategori af markedsdeltagere. Da natriumbenzoat kun tegner sig for en meget lille del af produktionsomkostningerne for de varer i efterfølgende produktionsled, hvori det anvendes, finder Kommissionen, at foranstaltningerne ikke vil påvirke importørerne og brugerne uforholdsmæssigt.

(317)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land i denne fase af undersøgelsen.

(318)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(319)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af natriumbenzoat med oprindelse i Folkerepublikken Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne (jf. afsnit 6). Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der var lavest.

(320)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(321)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, som er produceret af andre virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(322)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun anvendelse ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura fremlægges, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(323)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(324)

Hvis der efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(325)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registrering fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(326)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre/afbrydes.

(327)

Der er ikke truffet/kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft i denne fase af sagen.

(328)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(329)

Begge de eksporterende producenter fremsendte bemærkninger til forhåndsfremlæggelsen. Wuhan Youji fremsatte bemærkninger, der ikke vedrørte nøjagtigheden af beregningerne, men den metode, som Kommissionen anvendte, og de var derfor ikke omfattet af forhåndsfremlæggelsen og vil blive behandlet på i en senere fase. Tianjin Dongda fremsatte bemærkninger til skrivefejl i beregningerne af cif-værdien og den normale værdi (indirekte produktionsomkostninger), som Kommissionen tog til efterretning. Antidumpingtolden blev justeret i overensstemmelse hermed.

(330)

For at sikre en effektiv overvågning af importen af produktet i det direkte forudgående produktionsled til natriumbenzoat, dvs. benzoesyre, som i øjeblikket sammen med andre produkter henhører under KN-kode 2916 31 00 , finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at indføre en specifik Taric-kode til overvågningsformål. Denne foranstaltning vil gøre det muligt for Kommissionen at indsamle nøjagtige og detaljerede statistiske data om handelsstrømme, vurdere markedstendenser og opdage enhver potentiel omgåelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Indførelsen af denne Taric-kode sker udelukkende til overvågningsformål og medfører i denne fase ingen yderligere told eller restriktioner vedrørende import.

(331)

Den specifikke Taric-kode bør udformes på en sådan måde, at den skelner benzoesyre fra andre produkter under samme KN-position og dermed sikrer en præcis dataindsamling. Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå de data, der indsamles under denne kode, for at fastslå, om det er berettiget at foretage yderligere foranstaltninger, herunder indledning af en antidumping- eller antisubsidieundersøgelse.

(332)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(333)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —