This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32026R1813
Commission Implementing Regulation (EU) 2026/1813 of 27 July 2026 amending Annexes XIV and XV to Implementing Regulation (EU) 2021/404 as regards the entries for Argentina in the lists of third countries, territories, or zones thereof authorised for the entry into the Union of consignments of fresh meat of poultry and game birds and meat products from poultry
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1813 af 27. juli 2026 om ændring af bilag XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne vedrørende Argentina i listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fersk kød af fjerkræ og fjervildt og kødprodukter af fjerkræ til Unionen
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1813 af 27. juli 2026 om ændring af bilag XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne vedrørende Argentina i listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fersk kød af fjerkræ og fjervildt og kødprodukter af fjerkræ til Unionen
C/2026/5160
EUT L, 2026/1813, 28.7.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1813/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 32021R0404 | erstatning | bilag XIV del 1 afdeling A tekst | 17/08/2026 | |
| Modifies | 32021R0404 | erstatning | bilag XIV del 1 afdeling B tekst | 17/08/2026 |
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1813 |
28.7.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/1813
af 27. juli 2026
om ændring af bilag XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne vedrørende Argentina i listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fersk kød af fjerkræ og fjervildt og kødprodukter af fjerkræ til Unionen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 230, stk. 1, og artikel 232, stk. 3, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EU) 2016/429 må sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier deri kun indføres til Unionen, hvis de pågældende tredjelande eller territorier er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning. |
|
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande, territorier eller zoner deri eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen. |
|
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen. Listerne og visse generelle regler vedrørende disse er indeholdt i bilag I-XXII til nævnte gennemførelsesforordning. |
|
(4) |
Bilag XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fersk kød af fjerkræ og fjervildt og kødprodukter af hovdyr, fjerkræ og fjervildt til Unionen. |
|
(5) |
Efter et udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) hos fjerkræ i provinsen Buenos Aires, som blev bekræftet den 23. februar 2026, blev oplysningerne vedrørende Argentina ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/520 (4), bl.a. i tabellen i del 1, afsnit B, i bilag XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, hvorved indførsel af sendinger af fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra dette land til Unionen blev suspenderet. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2026/520 blev der i oplysningerne vedrørende Argentina i tabellen i del 1, afsnit A, i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 desuden indført krav om, at sendinger af kødprodukter af fjerkræ kun må indføres til Unionen, hvis disse kødprodukter er blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling D i overensstemmelse med bilag XXVI til delegeret forordning (EU) 2020/692. |
|
(6) |
Den 29. april 2026, den 20. maj 2026 og den 26. maj 2026 forelagde Argentina Kommissionen ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation på sit territorium i forbindelse med det udbrud af HPAI hos fjerkræ, som blev bekræftet den 23. februar 2026, og om tre yderligere udbrud på sit territorium, og om de foranstaltninger, landet har truffet for at forhindre yderligere spredning af sygdommen. For at bekæmpe og begrænse spredningen af sygdommen har Argentina efter disse udbrud af HPAI navnlig gennemført en saneringspolitik, efterfulgt af rengøring og desinfektion på de angrebne virksomheder, og et overvågningsprogram til påvisning af, at udsatte populationer ikke er inficeret. |
|
(7) |
Kommissionen har evalueret de oplysninger, som Argentina har forelagt, og har konkluderet, at landet har givet passende garantier for, at den dyresundhedsmæssige situation, der gav anledning til suspensionen af indførsel af sendinger af fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen, jf. tabellen i del 1, afsnit B, i bilag XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, ikke længere udgør en trussel mod dyre- eller folkesundheden i Unionen, og at indførsel af de pågældende sendinger fra Argentina til Unionen derfor igen bør tillades. Desuden bør indførsel af sendinger af kødprodukter af fjerkræ fra Argentina til Unionen underkastes en ikkespecifik behandling A, og dette krav bør fastsættes i kolonne 10 i tabellen i del 1, afsnit A, i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404. |
|
(8) |
Bilag XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/692/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/404/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/520 af 4. marts 2026 om ændring af bilag XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne vedrørende Argentina og Bosnien-Hercegovina i listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fersk kød af fjerkræ og fjervildt og kødprodukter af fjerkræ til Unionen (EUT L, 2026/520, 5.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/520/oj).
BILAG
I bilag XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag XIV, del 1, afsnit B affattes oplysningerne vedrørende Argentina således:
|
|
2) |
I bilag XV, del 1, afsnit A affattes oplysningerne vedrørende Argentina således:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/1813/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)