This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025R0340
Commission Implementing Regulation (EU) 2025/340 of 19 February 2025 amending Implementing Regulation (EU) 2018/274 as regards the procedure for granting replanting authorisations for vineyards
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/340 af 19. februar 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 for så vidt angår proceduren for tildeling af tilladelser til genplantning af vindyrkningsarealer
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/340 af 19. februar 2025 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 for så vidt angår proceduren for tildeling af tilladelser til genplantning af vindyrkningsarealer
C/2025/981
EUT L, 2025/340, 20.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/340/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 32018R0274 | erstatning | artikel 9 stykke 1 unummererede afsnit 1 punktum 2 | 12/03/2025 |
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/340 |
20.2.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/340
af 19. februar 2025
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 for så vidt angår proceduren for tildeling af tilladelser til genplantning af vindyrkningsarealer
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 70, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Unionens vinmarked har i flere år været påvirket af en strukturel nedgang i Unionens forbrug. Desuden har Unionens vinsektor stået over for betydelige udfordringer i de senere år. Det manglende salg som følge af HORECA-sektorens lukning under covid-19-pandemien blev ikke fuldt ud opvejet af en stigning i forbruget i hjemmet. Efter pandemien påvirkede leveomkostningskrisen og den ustabile internationale situation efterspørgslen efter vin, både på Unionens marked og på de vigtigste eksportmarkeder. |
|
(2) |
Desuden lader der til at være sket et skift i forbrugernes efterspørgsel på verdensplan i retning af lettere vine, navnlig hvidvine, rosévine og mousserende vine, i stedet for traditionelle rødvine. Kombinationen af de strukturelle tendenser og ændringer i vinefterspørgslen kombineret med de senere års ugunstige konjunktur har medført en tilbagevendende ubalance på markedet og øget usikkerheden for vinavlerne med hensyn til deres investeringsbeslutninger og valget af druesorter. |
|
(3) |
Desuden bliver vinavlerne hårdt ramt af de hyppigere og alvorligere ugunstige meteorologiske hændelser og de mere ekstreme vejrforhold samt de stigende inputomkostninger. Dette gør det vanskeligere at finde det rette tidspunkt at foretage plantningen og sikre investeringen på, hvilket ofte forsinker beslutningen om at gå videre med deres ansøgning. |
|
(4) |
På den baggrund er mange vinavlere nødt til at foretage en tilbundsgående analyse af druesorter, som er mere modstandsdygtige over for tørke og sygdomme, eller som passer bedre til den skiftende forbrugerefterspørgsel, for at forbedre deres konkurrenceevne og beslutte, hvornår det er bedst at genplante vindyrkningsarealer efter rydning. |
|
(5) |
I henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 (2) kan vinavlerne indgive en sådan ansøgning om genplantning når som helst i løbet af det produktionsår, hvor rydningen finder sted. Medlemsstaterne kan imidlertid beslutte, at ansøgninger om tilladelse til genplantning kan indgives indtil udgangen af det andet produktionsår efter året, hvor rydningen fandt sted. |
|
(6) |
Vinavlere, der rydder vindyrkningsarealer, bør have mere tid til at analysere situationen, inden de beslutter, om de overhovedet ønsker at udskifte deres gamle vindyrkningsarealer, og hvis de vælger at gøre dette, hvilken druesort og dyrkningsmetode der passer bedst til et klima i forandring og forbrugernes efterspørgsel. |
|
(7) |
For give vinavlerne mulighed for at træffe en informeret beslutning er det nødvendigt at forlænge den periode, som medlemsstaterne kan tillade mellem rydningen af et vindyrkningsareal og indgivelsen af en ansøgning om genplantningstilladelse, med tre år. |
|
(8) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(9) |
Foranstaltningen i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/274
Artikel 9, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 affattes således:
»Medlemsstaterne kan imidlertid beslutte at fastsætte en frist for indgivelse af ansøgninger om tilladelse til genplantning, som ikke må overskride udgangen af det femte produktionsår efter året, hvor rydningen fandt sted.«
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 af 11. december 2017 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser og meddelelser, om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og til Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/561 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 60, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/274/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/340/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)