Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025D0781

Rådets afgørelse (FUSP) 2025/781 af 14. april 2025 til støtte for Siem Reap-Angkor-handlingsplanen om gennemførelsen af 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion

ST/7098/2025/INIT

EUT L, 2025/781, 15.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/781/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/781/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/781

15.4.2025

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2025/781

af 14. april 2025

til støtte for Siem Reap-Angkor-handlingsplanen om gennemførelsen af 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2016 identificerer de globale udfordringer og trusler og opfordrer til en regelbaseret international orden, der er baseret på effektiv multilateralisme og velfungerende internationale institutioner. Støtte til gennemførelse af konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (»konventionen«) bidrager til at øge menneskers sikkerhed som omhandlet i den globale strategi.

(2)

Konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion trådte i kraft den 1. marts 1999. Den udgør det eneste internationale instrument, som indebærer en omfattende indsats for at bringe lidelserne og kvæstelserne som følge af personelminer til ophør, herunder ved at forbyde brug, oplagring, produktion, handel og overførsel heraf og sikre destruktion heraf samt sikre bistand til ofre.

(3)

Rådet vedtog den 27. maj 2024 konklusioner om EU's holdning til styrkelse af forbuddet mod personelminer med henblik på den femte gennemgangskonference om konventionen om forbud mod personelminer.

(4)

Unionen har bidraget til universaliseringen og gennemførelsen af konventionen gennem Rådets fælles aktion 2008/487/FUSP (1), Rådets afgørelse 2012/700/FUSP (2), Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1428 (3) (ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2020/905 (4)) og Rådets afgørelse (FUSP) 2021/257 (5).

(5)

På den femte gennemgangskonference om konventionen i 2024 i Siem Reap (Cambodja), vedtog de deltagende stater Siem Reap-Angkor-handlingsplanen for 2025-2029. Siem Reap-Angkor-handlingsplanen indeholder en køreplan for de deltagende stater i forbindelse med gennemførelsen og universaliseringen af konventionen, der bygger på resultaterne af de tidligere handlingsplaner —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Unionen bidrager yderligere til gennemførelsen og universaliseringen af konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (»konventionen«) gennem en operationel aktion til støtte for Siem Reap-Angkor-handlingsplanen for 2025-2029.

2.   Målene med den i stk. 1 omhandlede aktion er at støtte:

a)

øget gennemførelse af konventionens artikel 5

b)

øget gennemførelse af en rettighedsbaseret tilgang til »bistand til ofre« (konventionens artikel 6, stk. 3)

c)

fremme af og tilslutning til konventionen og dens normer

d)

overholdelse af konventionens artikel 3, herunder gennem fremme af samarbejde og bistand

e)

fremme af gennemførelse af national lovgivning i henhold til konventionens artikel 9, og

f)

tilkendegivelse af Unionens og medlemsstaternes engagement i konventionen.

3.   De i stk. 2 omhandlede mål forfølges på en sådan måde, at de styrker konventionens tradition for partnerskab og samarbejde mellem stater, ikkestatslige organisationer og andre organisationer, herunder repræsentanter fra lokalsamfund berørt af miner. Alle aktioner skal sikre en inklusiv tilgang på alle niveauer.

4.   En detaljeret beskrivelse af den i stk. 1 omhandlede aktion findes i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) er ansvarlig for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Den tekniske gennemførelse af den i artikel 1 omhandlede aktion overdrages til støtteenheden for gennemførelse (ISU) repræsenteret ved Det Internationale Center for Humanitær Minerydning (GICHD) i Genève.

3.   ISU udfører de i stk. 2 omhandlede opgaver under den højtstående repræsentants ansvar. Med henblik herpå indgår den højtstående repræsentant de nødvendige ordninger med GICHD.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencebeløb til gennemførelsen af den i artikel 1 omhandlede aktion er 2 700 000,00 EUR.

2.   De udgifter, der finansieres af det i stk. 1 fastsatte referencebeløb, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3.   Kommissionen overvåger, at de udgifter, der finansieres af det i stk. 1 fastsatte referencebeløb, forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med GICHD, hvoraf det fremgår, at ISU skal sikre Unionens bidrags synlighed i en grad, der svarer til dets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelse af finansieringsaftalen.

5.   ISU gennemfører den i artikel 1 omhandlede aktion i overensstemmelse med den afgørelse om styrkelse af den finansielle forvaltning og gennemsigtighed i ISU, der blev truffet i 2015 på 14. møde mellem de deltagende stater. ISU tilvejebringer bl.a. rapportering, beskrivende rapporter og kvartalsrapporter samt en logisk ramme og aktivitetsmatrix, jf. bilaget.

Artikel 4

1.   Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter, som udarbejdes af ISU. Disse rapporter danner grundlag for Rådets evaluering.

2.   Kommissionen forelægger oplysninger om de finansielle aspekter af gennemførelsen af denne afgørelse.

Artikel 5

1.   Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2.   Denne afgørelse udløber 48 måneder efter datoen for indgåelse af den i artikel 3, stk. 3, omhandlede finansieringsaftale eller seks måneder efter dagen for vedtagelsen, hvis der ikke er indgået en finansieringsaftale i denne periode.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2025.

På Rådets vegne

K. KALLAS

Formand


(1)  Rådets fælles aktion 2008/487/FUSP af 23. juni 2008 til støtte for universaliseringen og gennemførelsen af 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi (EUT L 165 af 26.6.2008, s. 41, ELI: http://data.europa.eu/eli/joint_action/2008/487/oj).

(2)  Rådets afgørelse 2012/700/FUSP af 13. november 2012 inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi til støtte for gennemførelsen af Cartagenahandlingsplanen for 2010-2014, der er vedtaget af de stater, der er part i 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (EUT L 314 af 14.11.2012, s. 40, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/700/oj).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1428 af 4. august 2017 til støtte for gennemførelsen af Maputohandlingsplanen om gennemførelsen af 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (EUT L 204 af 5.8.2017, s. 101, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1428/oj).

(4)  Rådets afgørelse (FUSP) 2020/905 af 29. juni 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1428 til støtte for gennemførelsen af Maputohandlingsplanen om gennemførelsen af 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (EUT L 207 af 30.6.2020, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/905/oj).

(5)  Rådets afgørelse (FUSP) 2021/257 af 18. februar 2021 til støtte for Oslohandlingsplanen om gennemførelsen af 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (EUT L 58 af 19.2.2021, s. 41, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/257/oj).


BILAG

PROJEKTDOKUMENT

Aktion til støtte for gennemførelsen af konventionen om forbud mod personelminer og dens Siem Reap-Angkor-handlingsplan 2025-2029

1.   Målsætning

At bidrage til øget sikkerhed for mennesker ved at fremme anerkendelse af normerne i konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (»konventionen om forbud mod personelminer« eller »konventionen«), et større nationalt ejerskab samt gennemførelsen af konventionen.

Projektet, som støttes af Den Europæiske Union (EU), vil støtte deltagende staters bestræbelser på at gennemføre konventionens tekst og de forskellige aspekter af Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

Det foreslåede projekt vil bygge på det arbejde, der er udført i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/257, der selv bygger på de gode resultater og erfaringer, der er opnået gennem Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1428, 2012/700/FUSP og fælles aktion 2008/487/FUSP, alle projekter, der gennemføres af konventionens støtteenhed til gennemførelse (ISU).

Det foreslåede projekt vil bidrage til den videre gennemførelse af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i FN's Sikkerhedsråds resolution 1325.

2.   Projekt

2.1.    Øget gennemførelse af artikel 5

2.1.1.   Mål

At fremme et større nationalt ejerskab og forståelse af forpligtelserne i henhold til artikel 5 samt metoder til at opfylde dem, herunder ved at fremme samarbejde (internationalt og regionalt samarbejde, trepartssamarbejde og Syd-Syd-samarbejde) i henhold til artikel 6 og behovet for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger i henhold til artikel 7, herunder ved at anvende den relevante bedste praksis og de relevante tiltag, der er nedfældet i Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

2.1.2.   Resultater

For så vidt angår artikel 5 skal de relevante myndigheder:

opnå bedre forståelse med henblik på håndtering af forurening fra improviserede personelminer inden for rammerne af konventionen, herunder rapportering, undervisning i minerisiko og risikobegrænsning, kortlægning og rydning

styrke kendskabet til behovet for at sikre etablering af bæredygtig kapacitet til at håndtere ny forurening/restforurening i god tid inden færdiggørelsen af artikel 5

forbedre læringen om kontekstspecifik undervisning i risiko

opnå øget viden om betydningen af at udforske bæredygtig innovativ teknologi og metoder til kortlægning og rydning

sætte sig ind i/forbedre gennemførelsen af bedste praksis og andre relevante tiltag i Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

For så vidt angår artikel 6 skal de relevante myndigheder:

fremme partnerskaber med henblik på færdiggørelse og/eller oprettelse af nationale minerydningsplatforme

øge konsultationer med interessenter, herunder civilsamfundet

forbedre integration af kønsaspektet og mineramte samfunds forskellige behov samt miljøhensyn

øge modtagersamfundenes kapacitet og meningsfulde deltagelse.

For så vidt angår artikel 7 skal de relevante myndigheder:

øge gennemsigtigheden gennem rettidig indsendelse af rapporter af høj kvalitet

forbedre udvekslingen af oplysninger med interessenter gennem drøftelser i nationale og/eller regionale dialoger.

2.1.3.   Støttemodtagere

De mere end 30 deltagende stater, der er i færd med at gennemføre forpligtelserne i henhold til artikel 5 (1), eller som for nylig har opfyldt eller nærmer sig opfyldelsen af sådanne forpligtelser, eller som opdager ny eller tidligere ukendt forurening, herunder fra improviserede personelminer

Kvinder, piger, drenge og mænd, hvis liv påvirkes af forekomsten eller den mistænkte forekomst af personelminer, herunder improviserede miner, i deltagende stater.

2.1.4.   Aktiviteter

Støttemodtagende deltagende stater kan enten tilkendegive deres interesse eller blive udpeget til at være vært for nationale eller regionale aktiviteter. Uanset hvad vil det gavne processen at få input fra udvalget vedrørende gennemførelsen af artikel 5. Dialogerne vil blive tilrettelagt og understøttet i fællesskab af ISU og den støttemodtagende deltagende stat. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater samt internationale og ikkestatslige organisationer blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne. Dette vil også gælde, når modtagerlandet deltager i en »landekoalition« eller et partnerskab med Den Europæiske Union eller medlemsstaterne.

Der kan iværksættes opfølgningstiltag som reaktion på anbefalinger fra dialogerne, udvalgets bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater (f.eks. afgørelser om anmodninger om forlængelse).

Op til fire (4) regionale eller nationale interessentdialoger for at behandle spørgsmål vedrørende artikel 5 eller menneskers sikkerhed, herunder anvendelsen af improviserede personelminer og de humanitære konsekvenser som følge heraf eller støtte stater med kommende artikel 5-frister for minerydning, der har behov for støtte, eller som søger at forbedre dialogen med interessenter

Op til fire (4) opfølgende støttetiltag/-aktiviteter.

Der kan iværksættes opfølgningstiltag som reaktion på anbefalinger fra dialogerne, udvalgets bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater eller for bedre at tilpasse sig standarderne for minerydning eller Siem Reap-Angkor-handlingsplanen.

2.2.    Øget gennemførelse af en rettighedsbaseret tilgang til »bistand til ofre« (artikel 6, stk. 3)

2.2.1.   Mål

At fremme større nationalt ejerskab, forståelse og gennemførelse af forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, samt øget samarbejde og bistand (artikel 6) under hensyntagen til udviklingsdagsordenen for 2030 og gennemsigtighed og udveksling af oplysninger i henhold til artikel 7, herunder ved at anvende relevante bedste praksis og tiltag i Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

2.2.2.   Resultater

For så vidt angår artikel 6, stk. 3, skal de relevante myndigheder:

udvikle eller forbedre planer for bistand til ofre/handicaprettigheder med specifikke, målbare, realistiske og tidsbestemte mål

forbedre de nationale synergier med indsatsen i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD) samt andre nationale rammer

fremme behovet for rehabilitering, psykosocial støtte eller peer-to-peer-støtte og en centraliseret database

styrke og videreudvikle kapaciteten hos overlevende mineramte ofre og/eller deres repræsentative organisationer

sætte sig ind i/forbedre forståelsen af gennemførelsen af bedste praksis og andre relevante tiltag i Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

For så vidt angår artikel 6 skal de relevante myndigheder:

øge partnerskaber og samarbejde (internationalt og regionalt samarbejde, trepartssamarbejde og Syd-Syd-samarbejde og/eller med civilsamfundsorganisationer samt på tværs af sektorer)

øge modtagersamfundenes kapaciteter og meningsfulde deltagelse.

For så vidt angår artikel 7 skal de relevante myndigheder:

øge gennemsigtigheden gennem rettidig indsendelse af rapporter af høj kvalitet

forbedre udvekslingen af oplysninger med interessenter gennem drøftelser i nationale og/eller regionale dialoger.

2.2.3.   Støttemodtagere

De mere end 30 deltagende stater (2), der har indberettet mineofre på områder under deres jurisdiktion eller kontrol, og fagfolk, der beskæftiger sig med handicaprettigheder og arbejder i disse deltagende stater

Kvinder, piger, drenge og mænd, der er blevet ofre for miner og andet eksplosivholdigt krigsaffald og/eller berørte lokalsamfund.

2.2.4.   Aktiviteter

Støttemodtagende deltagende stater kan enten tilkendegive deres interesse eller blive udpeget til at være vært for nationale eller regionale aktiviteter. Uanset hvad vil processen drage fordel af input fra udvalget vedrørende bistand til ofre. Dialogerne vil blive tilrettelagt og understøttet i fællesskab af ISU og den støttemodtagende stat. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater samt internationale og ikkestatslige organisationer blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne. Dette vil også gælde, når modtagerlandet deltager i en »landekoalition« eller et partnerskab med Den Europæiske Union eller medlemsstaterne.

En (1) global konference — den fjerde konference af denne slags og enestående i sin egenskab til gavn for mere end blot konventionsfællesskabet

Op til tre (3) nationale eller regionale interessentdialoger

Op til to (2) ekspertmøder om bistand til ofre

Op til tre (3) opfølgende støttetiltag/-aktiviteter.

Der kan iværksættes opfølgningstiltag som reaktion på anbefalinger fra dialogerne, udvalgets bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater eller for bedre at tilpasse indsatsen for bistand til ofre til dem, der udføres for at opfylde forpligtelserne i konventionen om rettigheder for personer med handicap.

2.3.    Fremme af og tilslutning til konventionen og dens normer

2.3.1.   Mål

At fremme tiltrædelse af og forståelse for konventionen og dens normer på højt og teknisk plan i ikkedeltagende stater.

2.3.2.   Resultater

Øget bevidsthed om konventionen og dens normer blandt højtstående diplomater og/eller embedsmænd i ikkedeltagende stater

Større forståelse af den støtte, der er til rådighed for teknokraters tiltrædelse

Opnåede fordele gennem enten indførelse af moratorium eller bedre afstemningsresultater i FN's Generalforsamling for så vidt angår ikkedeltagende stater

Styrket/nyt engagement i konventionen for ikkedeltagende stater

Fornyet tilsagn fra konventionens interessenter om universalisering i henhold til Siem Reap-Angkor-handlingsplanen.

2.3.3.   Støttemodtagere og mål

Mere end 30 stater, som endnu ikke har ratificeret, godkendt, accepteret eller tiltrådt konventionen

Stater, der er deltagere i konventionen, samt internationale og ikkestatslige organisationer, der arbejder med at fremme universaliseringen af konventionen

Kvinder, piger, drenge og mænd i stater, hvor der er indført forbud mod miner.

2.3.4.   Aktiviteter

Med henblik herpå og med bidrag fra formanden for konventionen og den uformelle universaliseringsgruppe såfremt relevant vil projektet støtte universaliseringsbestræbelser på højt og teknisk plan. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater og internationale organisationer blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne. Dette vil også gælde, når modtagerlandet deltager i en »landekoalition« eller et partnerskab med Den Europæiske Union eller medlemsstaterne.

Aktiviteterne vil omfatte:

op til to (2) missioner på højt plan med deltagelse af konventionens særlige udsendinge og/eller formand, eller en anden statsembedsmand, der kan engagere sig på højt plan med ikkedeltagende stater eller deltage i møder på ambassadørniveau i De Forenede Nationers (FN's) hovedkvarter eller regionale hovedkvarterer eller i en deltagende stat, alt efter hvad der er relevant, eller

op til to (2) nationale eller regionale diplomatiske eller tekniske møder med ikkedeltagende stater eller

en kombination af et møde på højt plan og et teknisk møde.

Opfølgningstiltag — herunder sponsorering af relevante embedsmænd fra målstaterne til at deltage i konventionens møder — kan iværksættes som reaktion på henstillinger baseret på universaliseringsmissioner, formandens bemærkninger, uformelle og/eller nationale gruppers strategier og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater.

2.4.    Overholdelse af artikel 3, herunder gennem fremme af samarbejde og bistand

2.4.1.   Mål

At fremme gennemførelsen af artikel 3, artikel 7 og artikel 8 (overholdelse) ved at arbejde for, at bibeholdte personelminer anvendes efter hensigten, at de destrueres, eller at alternativer til disse miner tages i betragtning i overensstemmelse med Siem Reap-Angkor-handlingsplanen for 2025-2029.

2.4.2.   Resultater

Deltagende stater:

at øge overholdelsen som følge af større forståelse af forpligtelserne i henhold til artikel 3

øget gennemsigtighed og rapportering gennem årlige rapporter og erklæringer

at mindske antallet af miner, der bibeholdes

at forny samarbejdet om enten at undersøge alternativer til ueksploderede personelminer eller destruere bibeholdte miner.

2.4.3.   Støttemodtagere

De mere end 60 deltagende stater med forpligtelser i henhold til artikel 3 og fagfolk med ansvar for de nævnte miner

Deltagende stater, der ønsker at samarbejde og yde bistand i denne henseende

Kvinder, piger, drenge og mænd i stater, hvor bibeholdte miner destrueres.

2.4.4.   Aktiviteter

Støttemodtagende deltagende stater kan enten tilkendegive deres interesse eller blive udpeget til at være vært for eller deltage i aktiviteter. Uanset hvad skal processen drage fordel af input fra konventionens formand og udvalget vedrørende samarbejdsbaseret overholdelse.

Aktiviteterne vil blive tilrettelagt og understøttet i fællesskab af ISU og støttemodtageren eller værtsstaten. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater samt internationale og ikkestatslige organisationer blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne. Dette vil også gælde, når modtagerlandet deltager i en »landekoalition« eller et partnerskab med Den Europæiske Union eller medlemsstaterne.

Aktiviteterne vil omfatte:

op til én (1) regional, national, online teknisk workshop eller national støtte

op til ét (1) opfølgningstiltag — herunder sponsorering af relevante embedsmænd fra målstaterne til at deltage i konventionens møder eller besøge andre deltagende stater med henblik på yderligere udforskning af teknikker, eller af eksperter til at besøge de pågældende stater.

Der kan iværksættes opfølgning som reaktion på anbefalinger baseret på workshoppernes konklusioner, formandens bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater.

2.5.    Fremme af gennemførelsen af national lovgivning i henhold til artikel 9

2.5.1.   Mål

At støtte overholdelsen af artikel 9 ved at fremme information og støtte til national lovgivning, der forbyder enhver aktivitet, som en deltagende stat har forbudt, udført af enhver person eller på territorium under dens jurisdiktion eller kontrol. At støtte deltagende stater med at gennemføre deres forpligtelser i henhold til artikel 9 og aflægge rapport i henhold til artikel 7 om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

2.5.2.   Resultater

Øget overholdelse af forpligtelserne i henhold til artikel 9 for deltagende stater, der ikke har indført nationale gennemførelsesforanstaltninger eller rapporteret, om de anser den eksisterende lovgivning for at være tilstrækkelig

Øget gennemsigtighed og rapportering gennem årlige rapporter og erklæringer fra deltagende stater

Fornyet samarbejde mellem deltagende stater eller med organisationer for at undersøge overholdelsen.

2.5.3.   Støttemodtagere

De mere end 40 deltagende stater med uopfyldte forpligtelser i henhold til artikel 9 (3) og fagfolk med ansvar for den nævnte lovgivning

Deltagende stater, der ønsker at samarbejde og yde bistand i denne henseende

Kvinder, piger, drenge og mænd i stater, hvor der findes tilstrækkelig lovgivning.

2.5.4.   Aktiviteter

Støttemodtagende deltagende stater kan enten tilkendegive deres interesse eller blive udpeget til at være vært for en national workshop. Uanset hvad skal processen drage fordel af input fra konventionens formand og udvalget vedrørende samarbejdsbaseret overholdelse. Aktiviteterne vil blive tilrettelagt og understøttet i fællesskab af ISU og støttemodtageren eller værtsstaten. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater samt internationale og ikkestatslige organisationer (f.eks. Den Internationale Røde Kors Komité) blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne.

Aktiviteterne vil omfatte:

op til én (1) regional, national eller online teknisk workshop

op til én (1) opfølgende støttetiltag.

Opfølgningstiltag — herunder sponsorering af relevante embedsmænd fra målstaterne til at deltage i konventionens møder og i drøftelser vedrørende artikel 9 eller af internationale eksperter til at besøge disse stater — kan iværksættes som reaktion på anbefalinger baseret på workshoppernes konklusioner, formandens bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater.

2.6.    Tilkendegivelse af Unionens og medlemsstaternes engagement i konventionen

2.6.1.   Mål

At fremme konventionen og fremhæve Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters bidrag til dens gennemførelse.

2.6.2.   Resultater

Større samhørighed opnået ved konventionen og fællesskabet omkring minerydning, hvad angår Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters rolle

Øget bevidsthed om konventionen i den brede offentlighed.

2.6.3.   Støttemodtagere og mål

De mere end 190 FN-medlemsstater, herunder de 164 stater, der er deltagere i konventionen

Den Europæiske Unions delegationer og strukturer, stater og internationale og ikkestatslige organisationer samt den brede offentlighed på steder, hvor aktiviteter finder sted.

2.6.4.   Aktiviteter

I overensstemmelse med de tidligere EU-projekter og den fælles aktion vil ISU påtage sig at fremhæve Unionens og medlemsstaternes rolle inden for konventionsfællesskabet og i støttemodtagende stater og målstater. Med henblik herpå og i henhold til kommunikations- og synlighedsplanen ville ISU afholde følgende aktiviteter:

op til to (2) meget synlige eller fremmende aktiviteter og

op til fire (4) briefinger — f.eks. lancering og/eller afslutning af projektet i tillæg til årlige briefinger i gennemførelsesfasen.


(1)  Afghanistan, Angola, Argentina, Bosnien-Hercegovina, Burkina Faso, Cambodja, Tchad, Colombia, Kroatien, Cypern, Den Demokratiske Republik Congo, Ecuador, Eritrea, Etiopien, Guinea-Bissau, Irak, Mauretanien, Mali, Niger, Nigeria, Oman, Peru, Senegal, Serbien, Somalia, Sydsudan, Sri Lanka, Staten Palæstina, Sudan, Tadsjikistan, Thailand, Tyrkiet, Ukraine, Yemen og Zimbabwe.

(2)  Afghanistan, Albanien, Algeriet, Angola, Bosnien-Hercegovina, Burundi, Cambodja, Tchad, Chile, Colombia, Kroatien, Den Demokratiske Republik Congo, El Salvador, Eritrea, Etiopien, Guinea-Bissau, Irak, Jordan, Mauretanien, Mozambique, Nicaragua, Niger, Nigeria, Staten Palæstina, Peru, Senegal, Serbien, Somalia, Sydsudan, Sri Lanka, Sudan, Tadsjikistan, Thailand, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Yemen og Zimbabwe.

(3)  Antigua og Barbuda, Bahamas, Bangladesh, Barbados, Benin, Bolivia, Botswana, Brunei Darussalam, Cameroun, Kap Verde, Comorerne, Congo, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Ækvatorialguinea, Eswatini, Gabon, Gambia, Ghana, Grenada, Guinea, Haiti, Jamaica, Liberia, Madagaskar, Malawi, Maldiverne, Nauru, Nigeria, Palau, Rwanda, Saint Lucia, San Marino, São Tomé og Príncipe, Sierra Leone, Salomonøerne, Somalia, Sydsudan, Surinam, Togo, Turkmenistan, Tuvalu, Uganda, Uruguay og Vanuatu.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/781/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top