BILAG

PROJEKTDOKUMENT

Aktion til støtte for gennemførelsen af konventionen om forbud mod personelminer og dens Siem Reap-Angkor-handlingsplan 2025-2029

1.   Målsætning

At bidrage til øget sikkerhed for mennesker ved at fremme anerkendelse af normerne i konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (»konventionen om forbud mod personelminer« eller »konventionen«), et større nationalt ejerskab samt gennemførelsen af konventionen.

Projektet, som støttes af Den Europæiske Union (EU), vil støtte deltagende staters bestræbelser på at gennemføre konventionens tekst og de forskellige aspekter af Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

Det foreslåede projekt vil bygge på det arbejde, der er udført i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/257, der selv bygger på de gode resultater og erfaringer, der er opnået gennem Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1428, 2012/700/FUSP og fælles aktion 2008/487/FUSP, alle projekter, der gennemføres af konventionens støtteenhed til gennemførelse (ISU).

Det foreslåede projekt vil bidrage til den videre gennemførelse af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i FN's Sikkerhedsråds resolution 1325.

2.   Projekt

2.1.    Øget gennemførelse af artikel 5

2.1.1.   Mål

At fremme et større nationalt ejerskab og forståelse af forpligtelserne i henhold til artikel 5 samt metoder til at opfylde dem, herunder ved at fremme samarbejde (internationalt og regionalt samarbejde, trepartssamarbejde og Syd-Syd-samarbejde) i henhold til artikel 6 og behovet for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger i henhold til artikel 7, herunder ved at anvende den relevante bedste praksis og de relevante tiltag, der er nedfældet i Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

2.1.2.   Resultater

—

For så vidt angår artikel 5 skal de relevante myndigheder: — opnå bedre forståelse med henblik på håndtering af forurening fra improviserede personelminer inden for rammerne af konventionen, herunder rapportering, undervisning i minerisiko og risikobegrænsning, kortlægning og rydning — styrke kendskabet til behovet for at sikre etablering af bæredygtig kapacitet til at håndtere ny forurening/restforurening i god tid inden færdiggørelsen af artikel 5 — forbedre læringen om kontekstspecifik undervisning i risiko — opnå øget viden om betydningen af at udforske bæredygtig innovativ teknologi og metoder til kortlægning og rydning — sætte sig ind i/forbedre gennemførelsen af bedste praksis og andre relevante tiltag i Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

—

For så vidt angår artikel 6 skal de relevante myndigheder: — fremme partnerskaber med henblik på færdiggørelse og/eller oprettelse af nationale minerydningsplatforme — øge konsultationer med interessenter, herunder civilsamfundet — forbedre integration af kønsaspektet og mineramte samfunds forskellige behov samt miljøhensyn — øge modtagersamfundenes kapacitet og meningsfulde deltagelse.

—	For så vidt angår artikel 7 skal de relevante myndigheder: — øge gennemsigtigheden gennem rettidig indsendelse af rapporter af høj kvalitet — forbedre udvekslingen af oplysninger med interessenter gennem drøftelser i nationale og/eller regionale dialoger.

2.1.3.   Støttemodtagere

—	De mere end 30 deltagende stater, der er i færd med at gennemføre forpligtelserne i henhold til artikel 5 (1), eller som for nylig har opfyldt eller nærmer sig opfyldelsen af sådanne forpligtelser, eller som opdager ny eller tidligere ukendt forurening, herunder fra improviserede personelminer

—	Kvinder, piger, drenge og mænd, hvis liv påvirkes af forekomsten eller den mistænkte forekomst af personelminer, herunder improviserede miner, i deltagende stater.

2.1.4.   Aktiviteter

Støttemodtagende deltagende stater kan enten tilkendegive deres interesse eller blive udpeget til at være vært for nationale eller regionale aktiviteter. Uanset hvad vil det gavne processen at få input fra udvalget vedrørende gennemførelsen af artikel 5. Dialogerne vil blive tilrettelagt og understøttet i fællesskab af ISU og den støttemodtagende deltagende stat. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater samt internationale og ikkestatslige organisationer blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne. Dette vil også gælde, når modtagerlandet deltager i en »landekoalition« eller et partnerskab med Den Europæiske Union eller medlemsstaterne.

Der kan iværksættes opfølgningstiltag som reaktion på anbefalinger fra dialogerne, udvalgets bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater (f.eks. afgørelser om anmodninger om forlængelse).

—

Op til fire (4) regionale eller nationale interessentdialoger for at behandle spørgsmål vedrørende artikel 5 eller menneskers sikkerhed, herunder anvendelsen af improviserede personelminer og de humanitære konsekvenser som følge heraf eller støtte stater med kommende artikel 5-frister for minerydning, der har behov for støtte, eller som søger at forbedre dialogen med interessenter

—	Op til fire (4) opfølgende støttetiltag/-aktiviteter.

Der kan iværksættes opfølgningstiltag som reaktion på anbefalinger fra dialogerne, udvalgets bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater eller for bedre at tilpasse sig standarderne for minerydning eller Siem Reap-Angkor-handlingsplanen.

2.2.    Øget gennemførelse af en rettighedsbaseret tilgang til »bistand til ofre« (artikel 6, stk. 3)

2.2.1.   Mål

At fremme større nationalt ejerskab, forståelse og gennemførelse af forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, samt øget samarbejde og bistand (artikel 6) under hensyntagen til udviklingsdagsordenen for 2030 og gennemsigtighed og udveksling af oplysninger i henhold til artikel 7, herunder ved at anvende relevante bedste praksis og tiltag i Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

2.2.2.   Resultater

—

For så vidt angår artikel 6, stk. 3, skal de relevante myndigheder: — udvikle eller forbedre planer for bistand til ofre/handicaprettigheder med specifikke, målbare, realistiske og tidsbestemte mål — forbedre de nationale synergier med indsatsen i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD) samt andre nationale rammer — fremme behovet for rehabilitering, psykosocial støtte eller peer-to-peer-støtte og en centraliseret database — styrke og videreudvikle kapaciteten hos overlevende mineramte ofre og/eller deres repræsentative organisationer — sætte sig ind i/forbedre forståelsen af gennemførelsen af bedste praksis og andre relevante tiltag i Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

—

For så vidt angår artikel 6 skal de relevante myndigheder: — øge partnerskaber og samarbejde (internationalt og regionalt samarbejde, trepartssamarbejde og Syd-Syd-samarbejde og/eller med civilsamfundsorganisationer samt på tværs af sektorer) — øge modtagersamfundenes kapaciteter og meningsfulde deltagelse.

—	For så vidt angår artikel 7 skal de relevante myndigheder: — øge gennemsigtigheden gennem rettidig indsendelse af rapporter af høj kvalitet — forbedre udvekslingen af oplysninger med interessenter gennem drøftelser i nationale og/eller regionale dialoger.

2.2.3.   Støttemodtagere

—	De mere end 30 deltagende stater (2), der har indberettet mineofre på områder under deres jurisdiktion eller kontrol, og fagfolk, der beskæftiger sig med handicaprettigheder og arbejder i disse deltagende stater

—	Kvinder, piger, drenge og mænd, der er blevet ofre for miner og andet eksplosivholdigt krigsaffald og/eller berørte lokalsamfund.

2.2.4.   Aktiviteter

Støttemodtagende deltagende stater kan enten tilkendegive deres interesse eller blive udpeget til at være vært for nationale eller regionale aktiviteter. Uanset hvad vil processen drage fordel af input fra udvalget vedrørende bistand til ofre. Dialogerne vil blive tilrettelagt og understøttet i fællesskab af ISU og den støttemodtagende stat. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater samt internationale og ikkestatslige organisationer blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne. Dette vil også gælde, når modtagerlandet deltager i en »landekoalition« eller et partnerskab med Den Europæiske Union eller medlemsstaterne.

—	En (1) global konference — den fjerde konference af denne slags og enestående i sin egenskab til gavn for mere end blot konventionsfællesskabet Op til tre (3) nationale eller regionale interessentdialoger

—	Op til to (2) ekspertmøder om bistand til ofre

—	Op til tre (3) opfølgende støttetiltag/-aktiviteter.

Der kan iværksættes opfølgningstiltag som reaktion på anbefalinger fra dialogerne, udvalgets bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater eller for bedre at tilpasse indsatsen for bistand til ofre til dem, der udføres for at opfylde forpligtelserne i konventionen om rettigheder for personer med handicap.

2.3.    Fremme af og tilslutning til konventionen og dens normer

2.3.1.   Mål

At fremme tiltrædelse af og forståelse for konventionen og dens normer på højt og teknisk plan i ikkedeltagende stater.

2.3.2.   Resultater

—	Øget bevidsthed om konventionen og dens normer blandt højtstående diplomater og/eller embedsmænd i ikkedeltagende stater

—	Større forståelse af den støtte, der er til rådighed for teknokraters tiltrædelse

—	Opnåede fordele gennem enten indførelse af moratorium eller bedre afstemningsresultater i FN's Generalforsamling for så vidt angår ikkedeltagende stater

—	Styrket/nyt engagement i konventionen for ikkedeltagende stater

—	Fornyet tilsagn fra konventionens interessenter om universalisering i henhold til Siem Reap-Angkor-handlingsplanen.

2.3.3.   Støttemodtagere og mål

—	Mere end 30 stater, som endnu ikke har ratificeret, godkendt, accepteret eller tiltrådt konventionen

—	Stater, der er deltagere i konventionen, samt internationale og ikkestatslige organisationer, der arbejder med at fremme universaliseringen af konventionen

—	Kvinder, piger, drenge og mænd i stater, hvor der er indført forbud mod miner.

2.3.4.   Aktiviteter

Med henblik herpå og med bidrag fra formanden for konventionen og den uformelle universaliseringsgruppe såfremt relevant vil projektet støtte universaliseringsbestræbelser på højt og teknisk plan. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater og internationale organisationer blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne. Dette vil også gælde, når modtagerlandet deltager i en »landekoalition« eller et partnerskab med Den Europæiske Union eller medlemsstaterne.

Aktiviteterne vil omfatte:

—

op til to (2) missioner på højt plan med deltagelse af konventionens særlige udsendinge og/eller formand, eller en anden statsembedsmand, der kan engagere sig på højt plan med ikkedeltagende stater eller deltage i møder på ambassadørniveau i De Forenede Nationers (FN's) hovedkvarter eller regionale hovedkvarterer eller i en deltagende stat, alt efter hvad der er relevant, eller

—	op til to (2) nationale eller regionale diplomatiske eller tekniske møder med ikkedeltagende stater eller

—	en kombination af et møde på højt plan og et teknisk møde.

Opfølgningstiltag — herunder sponsorering af relevante embedsmænd fra målstaterne til at deltage i konventionens møder — kan iværksættes som reaktion på henstillinger baseret på universaliseringsmissioner, formandens bemærkninger, uformelle og/eller nationale gruppers strategier og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater.

2.4.    Overholdelse af artikel 3, herunder gennem fremme af samarbejde og bistand

2.4.1.   Mål

At fremme gennemførelsen af artikel 3, artikel 7 og artikel 8 (overholdelse) ved at arbejde for, at bibeholdte personelminer anvendes efter hensigten, at de destrueres, eller at alternativer til disse miner tages i betragtning i overensstemmelse med Siem Reap-Angkor-handlingsplanen for 2025-2029.

2.4.2.   Resultater

Deltagende stater:

—	at øge overholdelsen som følge af større forståelse af forpligtelserne i henhold til artikel 3

—	øget gennemsigtighed og rapportering gennem årlige rapporter og erklæringer

—	at mindske antallet af miner, der bibeholdes

—	at forny samarbejdet om enten at undersøge alternativer til ueksploderede personelminer eller destruere bibeholdte miner.

2.4.3.   Støttemodtagere

—	De mere end 60 deltagende stater med forpligtelser i henhold til artikel 3 og fagfolk med ansvar for de nævnte miner

—	Deltagende stater, der ønsker at samarbejde og yde bistand i denne henseende

—	Kvinder, piger, drenge og mænd i stater, hvor bibeholdte miner destrueres.

2.4.4.   Aktiviteter

Støttemodtagende deltagende stater kan enten tilkendegive deres interesse eller blive udpeget til at være vært for eller deltage i aktiviteter. Uanset hvad skal processen drage fordel af input fra konventionens formand og udvalget vedrørende samarbejdsbaseret overholdelse.

Aktiviteterne vil blive tilrettelagt og understøttet i fællesskab af ISU og støttemodtageren eller værtsstaten. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater samt internationale og ikkestatslige organisationer blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne. Dette vil også gælde, når modtagerlandet deltager i en »landekoalition« eller et partnerskab med Den Europæiske Union eller medlemsstaterne.

Aktiviteterne vil omfatte:

—	op til én (1) regional, national, online teknisk workshop eller national støtte

—	op til ét (1) opfølgningstiltag — herunder sponsorering af relevante embedsmænd fra målstaterne til at deltage i konventionens møder eller besøge andre deltagende stater med henblik på yderligere udforskning af teknikker, eller af eksperter til at besøge de pågældende stater.

Der kan iværksættes opfølgning som reaktion på anbefalinger baseret på workshoppernes konklusioner, formandens bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater.

2.5.    Fremme af gennemførelsen af national lovgivning i henhold til artikel 9

2.5.1.   Mål

At støtte overholdelsen af artikel 9 ved at fremme information og støtte til national lovgivning, der forbyder enhver aktivitet, som en deltagende stat har forbudt, udført af enhver person eller på territorium under dens jurisdiktion eller kontrol. At støtte deltagende stater med at gennemføre deres forpligtelser i henhold til artikel 9 og aflægge rapport i henhold til artikel 7 om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med Siem Reap-Angkor-handlingsplanen 2025-2029.

2.5.2.   Resultater

—	Øget overholdelse af forpligtelserne i henhold til artikel 9 for deltagende stater, der ikke har indført nationale gennemførelsesforanstaltninger eller rapporteret, om de anser den eksisterende lovgivning for at være tilstrækkelig

—	Øget gennemsigtighed og rapportering gennem årlige rapporter og erklæringer fra deltagende stater

—	Fornyet samarbejde mellem deltagende stater eller med organisationer for at undersøge overholdelsen.

2.5.3.   Støttemodtagere

—	De mere end 40 deltagende stater med uopfyldte forpligtelser i henhold til artikel 9 (3) og fagfolk med ansvar for den nævnte lovgivning

—	Deltagende stater, der ønsker at samarbejde og yde bistand i denne henseende

—	Kvinder, piger, drenge og mænd i stater, hvor der findes tilstrækkelig lovgivning.

2.5.4.   Aktiviteter

Støttemodtagende deltagende stater kan enten tilkendegive deres interesse eller blive udpeget til at være vært for en national workshop. Uanset hvad skal processen drage fordel af input fra konventionens formand og udvalget vedrørende samarbejdsbaseret overholdelse. Aktiviteterne vil blive tilrettelagt og understøttet i fællesskab af ISU og støttemodtageren eller værtsstaten. I den samarbejdsånd, der har været et centralt element i konventionen og projektet, vil relevante stater samt internationale og ikkestatslige organisationer (f.eks. Den Internationale Røde Kors Komité) blive hørt og/eller inddraget i aktiviteterne.

Aktiviteterne vil omfatte:

—	op til én (1) regional, national eller online teknisk workshop

—	op til én (1) opfølgende støttetiltag.

Opfølgningstiltag — herunder sponsorering af relevante embedsmænd fra målstaterne til at deltage i konventionens møder og i drøftelser vedrørende artikel 9 eller af internationale eksperter til at besøge disse stater — kan iværksættes som reaktion på anbefalinger baseret på workshoppernes konklusioner, formandens bemærkninger og/eller relevante afgørelser truffet af deltagende stater.

2.6.    Tilkendegivelse af Unionens og medlemsstaternes engagement i konventionen

2.6.1.   Mål

At fremme konventionen og fremhæve Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters bidrag til dens gennemførelse.

2.6.2.   Resultater

—	Større samhørighed opnået ved konventionen og fællesskabet omkring minerydning, hvad angår Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters rolle

—	Øget bevidsthed om konventionen i den brede offentlighed.

2.6.3.   Støttemodtagere og mål

—	De mere end 190 FN-medlemsstater, herunder de 164 stater, der er deltagere i konventionen

—	Den Europæiske Unions delegationer og strukturer, stater og internationale og ikkestatslige organisationer samt den brede offentlighed på steder, hvor aktiviteter finder sted.

2.6.4.   Aktiviteter

I overensstemmelse med de tidligere EU-projekter og den fælles aktion vil ISU påtage sig at fremhæve Unionens og medlemsstaternes rolle inden for konventionsfællesskabet og i støttemodtagende stater og målstater. Med henblik herpå og i henhold til kommunikations- og synlighedsplanen ville ISU afholde følgende aktiviteter:

—	op til to (2) meget synlige eller fremmende aktiviteter og

—	op til fire (4) briefinger — f.eks. lancering og/eller afslutning af projektet i tillæg til årlige briefinger i gennemførelsesfasen.

---

(1)  Afghanistan, Angola, Argentina, Bosnien-Hercegovina, Burkina Faso, Cambodja, Tchad, Colombia, Kroatien, Cypern, Den Demokratiske Republik Congo, Ecuador, Eritrea, Etiopien, Guinea-Bissau, Irak, Mauretanien, Mali, Niger, Nigeria, Oman, Peru, Senegal, Serbien, Somalia, Sydsudan, Sri Lanka, Staten Palæstina, Sudan, Tadsjikistan, Thailand, Tyrkiet, Ukraine, Yemen og Zimbabwe.

(2)  Afghanistan, Albanien, Algeriet, Angola, Bosnien-Hercegovina, Burundi, Cambodja, Tchad, Chile, Colombia, Kroatien, Den Demokratiske Republik Congo, El Salvador, Eritrea, Etiopien, Guinea-Bissau, Irak, Jordan, Mauretanien, Mozambique, Nicaragua, Niger, Nigeria, Staten Palæstina, Peru, Senegal, Serbien, Somalia, Sydsudan, Sri Lanka, Sudan, Tadsjikistan, Thailand, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Yemen og Zimbabwe.

(3)  Antigua og Barbuda, Bahamas, Bangladesh, Barbados, Benin, Bolivia, Botswana, Brunei Darussalam, Cameroun, Kap Verde, Comorerne, Congo, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Ækvatorialguinea, Eswatini, Gabon, Gambia, Ghana, Grenada, Guinea, Haiti, Jamaica, Liberia, Madagaskar, Malawi, Maldiverne, Nauru, Nigeria, Palau, Rwanda, Saint Lucia, San Marino, São Tomé og Príncipe, Sierra Leone, Salomonøerne, Somalia, Sydsudan, Surinam, Togo, Turkmenistan, Tuvalu, Uganda, Uruguay og Vanuatu.