1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag Ia, indefryses.

2.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag Ia.«

1.   Bilag Ia omfatter fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der:

2.   Bilag Ia skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på listen.

3.   Bilag Ia skal også omfatte de oplysninger, som måtte foreligge, der er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.«

1.   Uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af denne artikel, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.«

1.   Artikel 2, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på tilrådighedsstillelse af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand og for at støtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov, hvis en sådan bistand og andre aktiviteter udføres af:

2.   Uden at det berører stk. 1, og uanset artikel 2, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at tilvejebringelse af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller for at understøtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov.

3.   Foreligger der ikke et afslag, en anmodning om oplysninger eller en meddelelse om yderligere tid fra den relevante kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om tilladelse i medfør af stk. 2, anses tilladelsen for at være givet.

4.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af denne artikel, senest fire uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.«

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.«

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, kan de kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag Ia, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ blev opført på listen i bilag Ia, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, når den pågældende kompetente myndighed har konstateret:

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.«

1.   Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.

2.   Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

forudsat at sådanne renter eller andre indtægter og betalinger indefryses i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.«

1.   Fysiske eller juridiske personer, enheder og organer skal:

2.   Forpligtelsen i stk. 1 gælder med forbehold af nationale eller andre gældende regler vedrørende fortroligheden af oplysninger, som retslige myndigheder er i besiddelse af, og i overensstemmelse med respekten for fortroligheden af kommunikationen mellem advokater og deres klienter som garanteret i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med henblik herpå omfatter sådan kommunikation også kommunikation vedrørende juridisk rådgivning fra andre certificerede fagfolk, som i henhold til national ret er bemyndigede til at repræsentere klienter i retssager, for så vidt som en sådan juridisk rådgivning ydes i forbindelse med verserende eller fremtidige retssager.

3.   Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.

4.   Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.

5.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder håndhævelsesmyndigheder, toldmyndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (*1), kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (*2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*4) samt administratorer af officielle registre, hvori fysiske personer, juridiske personer, enheder og organer samt fast ejendom eller løsøre registreres, behandler og udveksler uden ophold oplysninger, herunder personoplysninger og om nødvendigt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, med andre kompetente myndigheder i deres medlemsstat, andre medlemsstater og Kommissionen, hvis en sådan behandling og udveksling er nødvendig for at udføre den behandlende eller den modtagende myndigheds opgaver i henhold til nærværende forordning, navnlig når de opdager tilfælde af en overtrædelse eller omgåelse eller forsøg på overtrædelse eller omgåelse af de forbud, der er fastsat i denne forordning.

1.   Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne forordning, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

2.   I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.«

1.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse denne forordning, navnlig oplysninger om:

2.   Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.«

1.   Såfremt Rådet træffer afgørelse om at lade en fysisk eller juridisk person, en gruppe, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, ændrer det bilag Ia i overensstemmelse hermed.

2.   Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det pågældende organ om en afgørelse i medfør af stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Fremsættes der bemærkninger, eller forelægges der væsentlig ny dokumentation, tager Rådet de pågældende afgørelser op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det pågældende organ herom.

4.   Listen i bilag Ia tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned.

5.   Kommissionen bemyndiges til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.«

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne fastsætter også passende foranstaltninger til konfiskation af udbyttet af sådanne overtrædelser.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler hurtigst muligt efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.«

1.   Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) kan behandle personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:

2.   Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant må kun, hvor det er relevant, behandle relevante data vedrørende strafbare handlinger begået af fysiske personer, straffedomme mod sådanne personer eller sikkerhedsforanstaltninger vedrørende sådanne personer i det omfang, at en sådan behandling er nødvendig for forberedelsen af bilag Ia.

3.   Med henblik på denne forordning udpeges Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant som »dataansvarlig«, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til nævnte forordning.«