Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R1038

Kommissionens forordning (EU) 2024/1038 af 9. april 2024 om ændring af forordning (EU) 2023/915 for så vidt angår maksimalgrænseværdier af T-2- og HT 2-toksiner i fødevarer

C/2024/2135

EUT L, 2024/1038, 10.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1038/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1038/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

L-udgaven


2024/1038

10.4.2024

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2024/1038

af 9. april 2024

om ændring af forordning (EU) 2023/915 for så vidt angår maksimalgrænseværdier af T-2- og HT 2-toksiner i fødevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er ved Kommissionens forordning (EU) 2023/915 (2) fastsat maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

(2)

T-2- og HT2-toksiner er mykotoksiner, som frembringes af forskellige fusariumarter. T-2-toksinet metaboliseres hurtigt til et stort antal produkter, da HT-2-toksin er en vigtig metabolit.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) vedtog i 2011 en videnskabelig udtalelse om risici for dyre- og folkesundheden i forbindelse med forekomsten af T-2- og HT2-toksiner i foder og fødevarer (3). Autoriteten fastsatte et samlet tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 0,1 μg/kg kropsvægt for summen af T-2- og HT2-toksiner. Ifølge skøn foretaget på grundlag af de tilgængelige data om forekomst ligger menneskers kroniske eksponering for summen af T-2- og HT2-toksiner via kosten under det samlede TDI for populationer af alle aldersgrupper og udgør derfor ikke umiddelbart en sundhedsrisiko.

(4)

På baggrund af konklusionerne af den videnskabelige udtalelse fra 2011 blev Kommissionens henstilling 2013/165/EU (4) vedtaget for at indsamle flere data om T-2- og HT2-toksiner i korn og kornprodukter for at få en bedre forståelse af udsving fra år til år i forekomsten og for at indsamle flere oplysninger om virkningerne af fødevareforarbejdning (f.eks. madlavning) og landbrugsfaktorer på forekomsten af T-2- og HT2-toksiner.

(5)

I 2017 vedtog autoriteten en videnskabelig udtalelse om hensigtsmæssigheden af at fastsætte en sundhedsbaseret vejledende værdi for gruppen af T-2- og HT2-toksiner samt modificerede former heraf (5). Der blev fastsat en akut referencedosis (ARfD) for denne gruppe på 0,3 μg/kg kropsvægt for summen af T-2- og HT2-toksiner samt modificerede former heraf. Der blev desuden fastsat et samlet TDI for summen af T-2- og HT2-toksiner samt modificerede former heraf på 0,02 μg/kg kropsvægt, som erstattede det tidligere samlede TDI på 0,1 μg/kg legemsvægt.

(6)

Autoriteten offentliggjorde i 2017 også en videnskabelig rapport om menneskers og dyrs eksponering for T-2- og HT2-toksiner via kosten (6). Den i den rapport anslåede akutte eksponering via kosten indikerede ikke nogen overskridelse af den af autoriteten fastsatte samlede ARfD. I visse scenarier for kronisk eksponering via kosten blev det samlede TDI hos spædbørn, småbørn og andre børn dog overskredet, og ved høj eksponering også hos unge, hvilket indikerer en potentiel sundhedsmæssig bekymring.

(7)

Med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte maksimalgrænseværdier for forekomsten af T-2- og HT2-toksiner i fødevarer under hensyntagen til de seneste data om forekomst. Eftersom der findes meget begrænsede data om forekomst af modificerede former af T-2- og HT2-toksiner, og der ikke findes nogen standardmetode til analyse af dem, fastsættes der på nuværende tidspunkt kun maksimalgrænseværdier for summen af T-2- og HT2-toksiner.

(8)

For at sikre at der anvendes god landbrugspraksis med henblik på at minimere forekomsten af T-2- og HT2-toksiner i korn, er det vigtigt at fastsætte en maksimalgrænseværdi for ubearbejdet korn. Eftersom uforarbejdet havre, inden formaling eller inden anvendelse i kornprodukter, der markedsføres til den endelige forbruger, markedsføres med skal, bør maksimalgrænseværdien for T-2- og HT2-toksiner i uforarbejdede kerner af havre anvendes på de uforarbejdede kerner af havre inklusive skal, selv hvis skallen ikke er spiselig.

(9)

Eftersom den mængde af T-2- og HT2-toksiner, der forekommer, er højest i kerner af havre, er det vigtigt, at der gøres en ekstra indsats for yderligere at reducere forekomsten af T-2- og HT2-toksiner i kerner af havre, og at Kommissionen underrettes om de fremskridt, der er gjort, og om de nye data om forekomst med henblik på fremover at reducere maksimalgrænseværdierne for T-2- og HT2-toksiner i kerner af havre og produkter af kerner af havre.

(10)

Forordning (EU) 2023/915 bør derfor ændres.

(11)

Der bør fastsættes en overgangsperiode for fødevarer, som er blevet markedsført lovligt inden datoen for denne forordnings anvendelse under hensyntagen til, at visse fødevarer, der er omfattet af denne forordning, har lang holdbarhed.

(12)

For at give erhvervsdrivende mulighed for at forberede sig på de nye regler, der indføres ved denne forordning, bør der fastsættes en rimelig frist, inden de nye grænseværdier finder anvendelse.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2023/915 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 8 tilføjes følgende som stk. 5:

»5.   Medlemsstaterne og interesserede parter meddeler inden den 1. januar 2028 Kommissionen resultaterne af de gennemførte undersøgelser og de fremskridt, der er gjort, med hensyn til anvendelse af forebyggende foranstaltninger med henblik på at reducere forurening med T-2- og HT2-toksiner i havre og havreprodukter.

Medlemsstaterne og interesserede parter indberetter regelmæssigt data om forekomst af T-2- og HT2-toksiner i havre og havreprodukter til autoriteten.«

2)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

De fødevarer, der er opført i bilaget, og som lovligt er blevet markedsført inden den 1. juli 2024, kan fortsat markedsføres frem til »bedst før«-datoen eller datoen for sidste anvendelse.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. juli 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) 2023/915 af 25. april 2023 om maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1881/2006 (EUT L 119 af 5.5.2023, s. 103).

(3)  Scientific opinion on the risks for animal and public health related to the presence of T-2 and HT-2 toxin in food and feed. EFSA Journal 2011;9(12):2481, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2011.2481.

(4)  Kommissionens henstilling 2013/165/EU af 27. marts 2013 om forekomsten af T-2- og HT2-toksiner i korn og kornprodukter (EUT L 91 af 3.4.2013, s. 12).

(5)  Scientific opinion on the appropriateness to set a group health based guidance value for T2 and HT2 toxin and its modified forms. EFSA Journal 2017;15(1):4655, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2017.4655.

(6)  Scientific report on human and animal dietary exposure to T-2 and HT-2 toxin. EFSA Journal 2017;15(8):4972, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2017.4972.


BILAG

I afsnit 1 (Mykotoksiner) i bilag I til forordning (EU) 2023/915 tilføjes følgende optegnelse 1.9 (T-2- og HT2-toksiner):

»1.9

T-2- og HT2-toksiner

Maksimalgrænseværdi (μg/kg)

Bemærkninger

 

 

Summen af T-2- og HT2-toksiner

For så vidt angår summen af T-2- og HT2-toksiner gælder maksimalgrænseværdierne for de nedre koncentrationer (lower bound concentrations), som beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier under bestemmelsesgrænsen er nul.

1.9.1

Uforarbejdede kerner af korn, undtagen de i punkt 1.9.1.1, 1.9.1.2, 1.9.1.3 og 1.9.1.4 opførte produkter

50

Undtagen uforarbejdede majskerner, der er bestemt til forarbejdning ved vådformaling, og undtagen ris.

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede kerner af korn, der markedsføres lige før første forarbejdning (6).

1.9.1.1

Uforarbejdede kerner af maltbyg

200

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede kerner af maltbyg, der markedsføres lige før første forarbejdning (6).

1.9.1.2

Uforarbejdede kerner af byg, undtagen kerner af maltbyg

150

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede kerner af byg, der markedsføres lige før første forarbejdning (6).

1.9.1.3

Uforarbejdede majskerner og uforarbejdede kerner af durumhvede

100

Undtagen uforarbejdede majskerner, for hvilke det klart fremgår, f.eks. ved mærkning eller pga. bestemmelsesstedet, at de udelukkende er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (stivelsesproduktion).

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede majskerner og uforarbejdede kerner af durumhvede, der markedsføres lige før første forarbejdning (6).

1.9.1.4

Uforarbejdede kerner af havre med ikkespiselig skal

1 250

Maksimalgrænseværdien gælder for uforarbejdede kerner af havre, der markedsføres lige før første forarbejdning (6).

Maksimalgrænseværdien gælder for kerner af havre, inklusive den ikkespiselige skal.

1.9.2

Korn, som markedsføres til den endelige forbruger, undtagen de i punkt 1.9.2.1 og 1.9.2.2 opførte produkter

20

Undtagen ris.

1.9.2.1

Havre, der markedsføres til den endelige forbruger

100

 

1.9.2.2

Byg, majs og durumhvede, der markedsføres til den endelige forbruger

50

 

1.9.3

Formalede produkter af korn, undtagen de i punkt 1.9.3.1 og 1.9.3.2 opførte produkter

20

Undtagen formalede produkter af ris.

1.9.3.1

Formalede produkter af havre (herunder havreklid)

100

 

1.9.3.2

Klid af andet korn end havre og formalede produkter af majs

50

 

1.9.4

Bagværk, undtagen de i punkt 1.9.5 opførte produkter, pasta, snacks baseret på cerealier og morgenmadscerealier, undtagen de i punkt 1.9.6, 1.9.7 og 1.9.8 opførte produkter

20

Undtagen risprodukter.

Småbagværk er omfattet.

Ved »pasta« forstås pasta (tør) med et vandindhold på ca. 12 %.

1.9.5

Bagværk, der indeholder mindst 90 % formalede produkter af havre

100

Undtagen risprodukter.

Småbagværk er omfattet.

1.9.6

Havreflager

100

 

1.9.7

Morgenmadscerealier, der består af mindst 50 % kornklid, formalede produkter af kerner af havre, formalede produkter af majskerner, hele kerner af havre, kerner af byg, majskerner eller kerner af durumhvede, og som består af mindre end 40 % formalede produkter af kerner af havre og hele kerner af havre

50

 

1.9.8

Morgenmadscerealier, der består af mindst 50 % kornklid, formalede produkter af kerner af havre, formalede produkter af majskerner, hele kerner af havre, kerner af byg, majskerner eller kerner af durumhvede og af mindst 40 % formalede produkter af kerner af havre og hele kerner af havre

75

 

1.9.9

Babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn (3)

10

Undtagen risprodukter.

Maksimalgrænseværdien gælder for tørstoffet (5) i produktet, som det markedsføres.

1.9.10

Fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn (3)

10

Undtagen risprodukter.

Maksimalgrænseværdien gælder for tørstoffet (5) i produktet, som det markedsføres.«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1038/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top