(1)

I henhold til forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov) skal Kommissionen vurdere de nationale foranstaltningers overensstemmelse med målet om klimaneutralitet og med målet om at sikre fremskridt med hensyn til klimatilpasning. Kommissionen har vurderet de lettiske foranstaltningers overensstemmelse med disse mål (2). Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering. Letland bør tage behørigt hensyn til nærværende henstillinger og følge op på dem i overensstemmelse med den europæiske klimalov.

(2)

Selv om Unionens nettodrivhusgasemissioner (inklusive arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og eksklusive international transport) generelt udviser en støt nedadgående tendens, der i store træk stemmer overens med det lineære forløb med henblik på at nå Unionens klimamål for 2030 på –55 % og Unionens mål om klimaneutralitet i 2050, er der behov for at sætte tempoet i emissionsreduktionen op og øge medlemsstaternes indsats. Fremskridtene i de forskellige medlemsstater har været blandet, idet der har været en række sektorspecifikke udfordringer og svagheder, der skal afhjælpes uden yderligere forsinkelse. Det fremgår af vurderingen, som bygger på de til rådighed værende oplysninger, at Letlands fremskridt mod Unionens mål om klimaneutralitet generelt forekommer utilstrækkeligt. Pålidelige langsigtede strategier er hjørnestenen i indsatsen for at opnå den økonomiske omstilling, der er nødvendig for at nå Unionens mål om klimaneutralitet.

(3)

Første skridt i retning af at styrke ambitionen om tilpasning bør være vedtagelsen af relevante retsregler for den nationale klimapolitik, der fastsætter bindende og regelmæssigt ajourførte tilpasningsmål, så de samlede fremskridt med hensyn til opbygning af modstandsdygtighed kan måles. Tilpasningspolitikkerne bør fokusere på områder eller sektorer, der er særligt sårbare over for klimaændringer, eller hvis aktiviteter er afgørende for andre sektorers modstandsdygtighed, eller som har væsentlig betydning for den nationale økonomi eller folkesundheden. Der er behov for en prioriteret indsats over for de virkninger og risici, der forventes at påvirke kritisk infrastruktur eller kritiske systemer med lang levetid, eller som forventes at påvirke systemerne uigenkaldeligt, under hensyntagen til samspillet med den socioøkonomiske udvikling eller andre ikkeklimatiske faktorer. For at opretholde ansvarlighed og forbedre tilpasningspolitikken er det nødvendigt at overvåge og evaluere tilpasningsindsatsen.

(4)

Private interessenter er drivkræfter for forandring, idet de stiller oplysninger, ressourcer, kapacitet og finansiering til rådighed. Det lokale niveau har kompetencer, der kan påvirke modstandsdygtigheden over for klimaændringer mere generelt. Udarbejdelsen og gennemførelsen af regionale og lokale tilpasningspolitikker er af stor betydning —