This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024D0649
Council Decision (EU) 2024/649 of 15 November 2023 on the position to be taken on behalf of the Union at the 10th session of the Conference of the Parties to the WHO Framework Convention on Tobacco Control
Rådets afgørelse (EU) 2024/649 af 15. november 2023 om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den 10. samling i partskonferencen under WHO's rammekonvention om tobakskontrol
Rådets afgørelse (EU) 2024/649 af 15. november 2023 om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den 10. samling i partskonferencen under WHO's rammekonvention om tobakskontrol
EUT L, 2024/649, 19.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/649/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
![]() |
Tidende |
DA Serie L |
2024/649 |
19.2.2024 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/649
af 15. november 2023
om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den 10. samling i partskonferencen under WHO's rammekonvention om tobakskontrol
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og artikel 168, stk. 5, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
WHO's rammekonventionen om tobakskontrol (WHO's FCTC) (1) under Verdenssundhedsorganisationen blev vedtaget af Unionen i henhold til Rådets afgørelse 2004/513/EF (2) og trådte i kraft den 27. februar 2005. |
(2) |
I henhold til artikel 23, stk. 5, i WHO's FCTC, skal partskonferencen træffe de afgørelser, der er nødvendige for at fremme effektiv gennemførelse af WHO's FCTC. |
(3) |
Målet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU (3) er at gennemføre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter for bl.a. at sikre, at Unionen opfylder sine forpligtelser i henhold til WHO's FCTC. Målet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF (4) er at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og fremme af salget heraf. |
(4) |
På partskonferencens 10. samling forventes partskonferencen at vedtage visse retsakter, der har retsvirkninger, herunder en retsakt, der har afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten vedrørende tobakskontrol. Navnlig udgør den påtænkte afgørelse vedrørende tobaksreklame, salgsfremme og sponsorering, herunder vedtagelse af supplerende, specifikke FCTC-retningslinjer om artikel 13 i WHO's FCTC, den påtænkte afgørelse vedrørende mulige ændringer af partskonferencens forretningsorden og den påtænkte afgørelse vedrørende ændringen af proceduren for ansættelse af sekretariatschefen for WHO's FCTC-sekretariat retsakter, der kan have retsvirkninger, eller som vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af lovning, der er vedtaget af Unionen. |
(5) |
Derfor er det passende at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på partskonferencens 10. samling vedrørende disse retsakter. Visse dele af denne holdning vedrører områder, hvor Unionen har delt kompetence med medlemsstaterne. Denne afgørelse bør i denne forbindelse ikke forstås således, at den ændrer kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne. |
(6) |
I overensstemmelse med Unionens holdning, som udtrykt på partskonferencens ottende samling, bør Unionen støtte vedtagelsen af det nye forslag til retningslinjer for gennemførelsen af artikel 13 i WHO's FCTC om tobaksreklame, salgsfremme og sponsorering samt afbildning af tobak i underholdningsmedier, i overensstemmelse med Unionens generelle mål om at reducere forbruget af tobaks- og nikotinvarer. |
(7) |
For at sikre passende forberedelse og varetagelse af Unionens holdninger på partskonferencens samlinger bør Unionen foreslå en ændring af partskonferencens forretningsorden, som kræver, at WHO's FCTC-sekretariat udsender de officielle konferencedokumenter mindst 120 dage før hver partskonference. |
(8) |
For at forenkle arbejdet på partskonferencen og muliggøre afholdelse af virtuelle samlinger i partskonferencen, og for at give mulighed for at udpege en stedfortrædende sekretariatschef for WHO's FCTC-sekretariat, bør Unionen også støtte foreslåede ændringer til partskonferencens forretningsorden, som har sådanne mål. |
(9) |
Unionen bør også støtte en forbedring af udvælgelses- og ansættelsesprocessen vedrørende sekretariatschefen for WHO's FCTC-sekretariat, navnlig ved at forenkle processen for en enkelt forlængelse af perioden og samtidig respektere de objektive præstationskriterier — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på partskonferencens 10. samling under WHO's rammekonvention om tobakskontrol (WHO's FCTC), findes i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
I lyset af udviklingen på den 10. samling i partskonferencen under WHO's FCTC kan Unionens repræsentanter aftale en yderligere præcisering af den holdning, der er omhandlet i artikel 1, i tæt samråd med medlemsstaterne på koordineringsmøder på stedet uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2023.
På Rådets vegne
P. NAVARRO RÍOS
Formand
(1) EUT L 213 af 15.6.2004, s. 9.
(2) Rådets afgørelse 2004/513/EF af 2. juni 2004 om indgåelse af WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 8).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16).
BILAG
ADDENDUM
til RÅDETS AFGØRELSE
om de holdninger, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union på den tiende samling i partskonferencen under Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rammekonvention om tobakskontrol (FCTC)
Unionens holdninger til de vigtigste spørgsmål, der skal drøftes på konferencen mellem parterne i FCTC-protokollen på den tiende samling i Panama fra den 20. til den 25. november 2023.
I. Tobaksreklame, salgsfremme og sponsorering: afbildning af tobak i underholdningsmedier: rapport fra arbejdsgruppen (dokument FCTC/COP/10/8). Unionen:
Takker arbejdsgruppen for rapporten.
1. |
Støtter i overensstemmelse med FCTC's mål vedtagelse af specifikke retningslinjer i henhold til de retningslinjer, der er foreslået af arbejdsgruppen, om grænseoverskridende tobaksreklame, salgsfremme og sponsorering og bl.a. sætte ind over for nye og innovative markedsføringsstrategier, evaluere indledning og forbrug med særlig vægt på unge og børn og anbefale indførelse af forbud mod tobaksreklame, salgsfremme og sponsorering eller begrænsning heraf for de parters vedkommende, der ikke kan indføre et omfattende forbud på grund af deres forfatninger eller forfatningsmæssige principper, på alle typer medier, herunder digitale medier og kommunikationsplatforme på digitale medier. |
2. |
Glæder sig over anbefalingen om at begrænse tobaksafbildninger i underholdningsmedier. |
3. |
Sådanne retningslinjer bør navnlig:
|
II. Mulige ændringer til partskonferencens forretningsorden: rapport fra sekretariatet (dokument FCTC/COP/21)
Unionen:
1. |
Støtter ændringer, der foreslås for at forenkle og rationalisere partskonferencens arbejde, f.eks. at acceptere godkendelse af fuldstændige referater efter afslutning af samlingen eller at indføre en generel mulighed for direkte transmission via internettet af dagsordenspunkter fra samlinger i partskonferencen, som skal godkendes af partskonferencen, når hver samling begynder |
2. |
Erklærer sig enig i, uden at ændre partskonferencens forretningsorden, at tydeliggøre, at fuldstændige referater af plenarmøder forstås som indeholdende lydfiler |
3. |
Støtter den ændring, der vedrører virtuelle samlinger i partskonferencen, når exceptionelle foranstaltninger er nødvendige på grund af exceptionelle omstændigheder. Samtidig bør der også tages hensyn til behovet for, så vidt muligt, at skabe balance i de miljømæssige omkostninger ved samlinger med personligt fremmøde og behovet for sådanne samlinger. Virtuelle møder bør altid afholdes med størst mulig beskyttelse mod indflydelse fra tobaksindustrien |
4. |
Støtter ændringen for tydeligere at definere deltagelse af medlemmer af partsmødets forretningsudvalg (MOP) i ansættelsen af sekretariatslederen, samt ændringen, der giver mulighed for, om nødvendigt, at udnævne en stedfortrædende sekretariatschef |
5. |
Støtter ændringen, der vedrører tilstedeværelse af akkrediterede medier i offentlige samlinger, eftersom denne ændring medfører en bedre overensstemmelse mellem artikel 2 og 32 |
6. |
Foreslår en ændring af artikel 8, der i øjeblikket pålægger sekretariatet at udsende den foreløbige dagsorden sammen med andre konferencedokumenter til parterne mindst 60 dage før samlingens åbningsdag. Denne periode bør forlænges til 120 dage, før samlingen åbner, så de regionale organisationer inden for økonomisk integration og føderale stater er i stand til at forberede sig og fastlægge deres holdninger. Perioden bør som minimum sikres for konferencedokumenterne for afgørelser vedtaget på partskonferencen, der er retligt bindende for parterne, eller som har vigtige politiske eller retlige virkninger. [Alternativt: Unionen kan aftale en forlængelse af perioden for udsendelse ud over de nuværende 60 dage før samlingens åbning og som minimum for konferencedokumenter for afgørelser vedtaget på partskonferencen, der er retligt bindende for parterne, eller som har vigtige politiske eller retlige virkninger.] |
III. Ansættelse af chefen for konventionens sekretariat: rapport fra forretningsudvalget (dokument FCTC/COP/23)
Unionen:
1. |
Takker forretningsudvalget for rapporten, der indeholder fælles henstillinger fra partskonferencens forretningsudvalg og partsmødets forretningsudvalg om at forbedre processen for udvælgelse og ansættelse af sekretariatschefen og kriterierne for udvælgelse af kandidater til stillingen som sekretariatschef |
2. |
Støtter de foreslåede forbedringer af processen for udvælgelse og ansættelse af sekretariatschefen, fastsat ved afgørelse FCTC/COP8(8) og FCTC/MOP1(12), herunder ændringer for at forenkle en enkelt forlængelse af sekretariatschefens periode med yderligere fire år, forudsat at vedkommendes præstation på forhånd evalueres og vurderes positivt |
3. |
Støtter forbedringerne af kriterierne for udvælgelse af kandidater til stillingen som sekretariatschef, men anmoder om, at forhold vedrørende FCTC's protokol tilføjes til udvælgelseskriterierne. Særlig bør dokumentationskriterium 1 også omfatte en eventuel baggrund, viden og erfaring vedrørende kampen mod ulovlig handel, og dokumentationskriterium 2 bør også omfatte eventuel erfaring med kampen mod ulovlig handel og stærke forbindelser til eller netværk i det internationale miljø vedrørende bekæmpelse af svig. [Alternativt: Unionen kan også tilslutte sig de foreslåede forbedrede kriterier, hvis de forhold, der vedrører protokollen, ikke tilføjes til dem eller kun tilføjes i et vist omfang.] |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/649/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)