(1)

Parisaftalen (4), der blev vedtaget den 12. december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (»Parisaftalen«), trådte i kraft den 4. november 2016. Parterne i Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer. Denne forpligtelse er blevet styrket med vedtagelsen inden for rammerne af UNFCCC af Glasgowklimaaftalen den 13. november 2021, hvor UNFCCC-partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, anerkender, at virkningerne af klimaændringerne vil være langt mindre ved en temperaturstigning på 1,5 °C sammenlignet med en på 2 °C, og er fast besluttet på at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C.

(2)

Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om »den europæiske grønne pagt« (»den europæiske grønne pagt«) fastsætter en ny vækststrategi med fokus på at omstille Unionen til et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der senest i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Den europæiske grønne pagt har ligeledes til formål at genoprette, beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Endelig mener den, at omstillingen bør være retfærdig og inkluderende, så ingen lades i stikken.

(3)

Gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) har Unionen i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter. Ved nævnte forordning fastsættes der også et bindende EU-mål om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne senest i 2030. Alle økonomiske sektorer forventes at bidrage til at opnå dette mål.

(4)

Det Europæiske Råd godkendte i konklusionerne af 10.-11. december 2020 det bindende EU-mål om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner i Unionen, idet det understregede, at det er vigtigt, at retfærdigheds- og solidaritetshensyn tages i betragtning, og at ingen lades i stikken. Disse konklusioner bekræftede Det Europæiske Råds konklusioner af 24.-25. maj 2021, hvor Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til hurtigt at fremlægge sin lovgivningspakke sammen med en grundig undersøgelse af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger på medlemsstatsplan.

(5)

I handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev godkendt ved Det Europæiske Råds konklusioner af 24.-25. juni 2021, fremhæves behovet for at styrke de sociale rettigheder og den europæiske sociale dimension i alle Unionens politikker. Princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder lyder som følger: »Alle har ret til adgang til basale tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Hjælp til adgang til disse tjenester skal være tilgængelig for dem, der har behov for det.«

(6)

I Portoerklæringen af 8. maj 2021 blev Det Europæiske Råds tilsagn om at arbejde hen imod et socialt Europa, som styrker en fair omstilling, og dets vilje til fortsat at uddybe gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan og nationalt plan under behørig hensyntagen til de respektive kompetencer samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på ny bekræftet.

(7)

Med henblik på at gennemføre forpligtelsen om klimaneutralitet er Unionens klima- og energilovgivning blevet revideret og ændret for at fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner.

(8)

Disse ændringer har forskellige økonomiske og sociale konsekvenser for de forskellige økonomiske sektorer, for borgerne og for medlemsstaterne. Navnlig bør medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger, vejtransport og yderligere sektorer, som svarer til industrielle aktiviteter, der ikke er omfattet af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (6), i anvendelsesområdet for nævnte direktiv give et yderligere økonomisk incitament til at investere i en nedbringelse af forbruget af fossile brændstoffer og dermed fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner. Kombineret med andre foranstaltninger bør dette på mellemlang til lang sigt bidrage til at mindske energifattigdom og transportfattigdom, nedbringe omkostningerne til bygninger og vejtransport og, hvor det er relevant, give nye muligheder for skabelse af kvalitetsjob og bæredygtige investeringer i fuld overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt.

(9)

Der er imidlertid brug for midler til at finansiere disse investeringer. Indtil sådanne investeringer er blevet foretaget, vil husstandenes og transportbrugernes omkostninger til opvarmning, køling, madlavning og vejtransport derudover sandsynligvis stige, da brændstofleverandører, der er underlagt forpligtelserne i forbindelse med emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport, lægger kulstofomkostningerne over på forbrugerne.

(10)

Klimaomstillingen vil få økonomiske og sociale konsekvenser, som det er vanskeligt at vurdere på forhånd. Opfyldelsen af de øgede klimaambitioner vil kræve betydelige offentlige og private midler. Investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger samt vedvarende energibaserede opvarmningssystemer, såsom opvarmning med elektriske varmepumper, fjernvarme og fjernkøling og deltagelse i VE-fællesskaber, er en effektiv metode til at reducere importafhængighed og emissioner og samtidig øge Unionens modstandsdygtighed. Øremærkede midler er nødvendige for at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

(11)

Prisstigningen på fossile brændstoffer kan i uforholdsmæssig grad påvirke sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, der bruger en større del af deres indkomst på energi og transport, og som i visse regioner ikke har adgang til alternative, økonomisk overkommelige mobilitets- og transportløsninger, og som kan mangle den finansielle mulighed for at investere i nedbringelsen af forbruget af fossile brændstoffer. Særlige geografiske forhold, f.eks. øer, regioner og territorier i den yderste periferi, landdistrikter eller fjerntliggende områder, mindre tilgængelige randområder, bjergområder eller områder, der halter bagefter, kan i forbindelse med transportfattigdom have specifikke virkninger for husstandes, mikrovirksomheders og transportbrugeres sårbarhed. Disse særlige geografiske forhold bør derfor tages i betragtning, når der udarbejdes foranstaltninger og investeringer til støtte for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, hvis det er hensigtsmæssigt og relevant.

(12)

En del af indtægterne fra medtagelsen af bygninger, vejtransport og yderligere sektorer i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF bør anvendes til at imødegå de sociale virkninger af denne medtagelse, således at omstillingen bliver retfærdig og inkluderende, idet ingen lades i stikken. Det samlede beløb til den sociale klimafond (»fonden«), der oprettes ved denne forordning, bør afspejle det ambitionsniveau for dekarbonisering, som medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger, vejtransport og yderligere sektorer i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF indebærer.

(13)

Det er i betragtning af de eksisterende niveauer af energifattigdom endnu mere relevant at anvende en del af indtægterne til at imødegå de sociale virkninger af medtagelsen af bygninger, vejtransport og yderligere sektorer i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Energifattigdom er en situation, hvor husstande ikke kan få adgang til basale energitjenester, der understøtter en ordentlig leve- og sundhedsstandard, såsom tilstrækkelig varme gennem opvarmning, køling, i takt med at temperaturerne stiger, og belysning og energi til elapparater. I en EU-dækkende undersøgelse fra 2021 sagde ca. 34 millioner europæere, dvs. næsten 6,9 % af Unionens befolkning, at de ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt. Energifattigdom er derfor en stor udfordring for Unionen. Mens der med sociale takster eller midlertidig direkte indkomststøtte på kort sigt kan ydes umiddelbar støtte til husstande, der står over for energifattigdom, kan kun målrettede strukturelle foranstaltninger, navnlig bygningsrenovering, herunder gennem adgang til energi fra vedvarende energikilder og aktiv fremme af vedvarende energikilder gennem oplysnings- og bevidstgørelsesforanstaltninger, der er målrettet husstande, og bygningsrenovering, som bidrager til de mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (7), udgøre varige løsninger og effektivt hjælpe med at bekæmpe energifattigdom. Det bør være muligt at opdatere definitionen af energifattigdom i henhold til denne forordning for at afspejle resultatet af forhandlingerne om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdning).

(14)

En helhedstilgang til bygningsrenovering, der på en mere effektiv måde tager hensyn til personer, der er i risiko for udstødelse, nemlig dem der lider mest af energifattigdom i Unionen, kunne mindske efterspørgslen efter energi. Støtte under fonden til byggesektoren bør derfor sigte mod at forbedre energieffektiviteten og for enhver husstand føre til en reduktion i energiforbruget, som vil være mærkbar i form af en pengebesparelse og dermed udgøre et middel til at bekæmpe energifattigdom. Revisionen af direktiv 2010/31/EU kan danne grundlag for at opnå disse mål og bør derfor tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

(15)

Eftersom transportfattigdom endnu ikke er defineret på EU-plan, bør der indføres en sådan definition med henblik på denne forordning. Transportfattigdom kan blive et endnu mere presserende spørgsmål, således som det anerkendes i Rådets henstilling af 16. juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (8), og resultere i mindre adgang til væsentlige socioøkonomiske aktiviteter og tjenester som f.eks. beskæftigelse, uddannelse eller sundhedspleje, særlig for sårbare enkeltpersoner og husstande. Transportfattigdom forårsages sædvanligvis af én eller en kombination af faktorer som f.eks. lav indkomst, høje brændstofudgifter eller en mangel på økonomisk overkommelig eller tilgængelig privat eller offentlig transport. Transportfattigdom kan navnlig berøre enkeltpersoner og husstande i landdistrikter, øområder, randområder, bjergområder, fjerntliggende områder, mindre tilgængelige områder eller mindre udviklede regioner eller territorier, herunder mindre udviklede bynære områder og regionerne i den yderste periferi.

(16)

Fonden bør derfor oprettes med henblik på at stille midler til rådighed for medlemsstaterne til støtte for deres politikker til at imødegå de sociale virkninger af indførelsen af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Dette bør navnlig opnås gennem midlertidig direkte indkomststøtte og foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer gennem øget energieffektivitet i bygninger, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, uanset hvem der ejer disse bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende energikilder, og gennem øget adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport til fordel for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Der skal rettes opmærksomhed mod de forskellige former for lejeboliger, herunder på det private udlejningsmarked. Finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter, f.eks. fradrag af renoveringsomkostninger fra lejen, kan medtages blandt foranstaltningerne for at tage hensyn til lejere og beboerne i socialt boligbyggeri.

(17)

Hver medlemsstat bør forelægge Kommissionen en social klimaplan (»planen«). Planerne bør forelægges senest den 30. juni 2025, så der nøje og rettidigt kan tages hensyn til dem. Planerne bør indeholde en investeringskomponent, der fremmer den langsigtede løsning med at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, og kan omfatte andre foranstaltninger, herunder midlertidig direkte indkomststøtte, for at afbøde negative virkninger for indkomsten på kort sigt. Planerne bør forfølge to mål. For det første bør de give sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere de nødvendige midler til at finansiere og foretage investeringer i energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling i nul- og lavemissionskøretøjer og -mobilitet, herunder gennem vouchere, tilskud eller rentefrie lån. For det andet bør de afbøde virkningerne af stigningen i omkostningerne ved fossile brændstoffer på de mest sårbare og derved forebygge energifattigdom og transportfattigdom i overgangsperioden, indtil sådanne investeringer er foretaget. Planerne kan støtte adgangen til økonomisk overkommelige energieffektive boliger, herunder socialt boligbyggeri. Når medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger til støtte for sårbare transportbrugere, bør de kunne prioritere støtte til nulemissionskøretøjer i deres planer, forudsat at det er en økonomisk overkommelig og anvendelig løsning.

(18)

Medlemsstaterne er i samråd med de lokale og regionale myndigheder, de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt de relevante civilsamfundsorganisationer bedst i stand til at udforme, gennemføre og, hvor det er relevant, ændre planer, der er tilpasset og målrettet deres lokale, regionale og nationale forhold, deres eksisterende politikker på de relevante områder og planlagt anvendelse af andre relevante EU-midler. Der bør holdes en offentlig høring af interessenterne, hver gang Kommissionen skal vurdere en plan. På denne måde kan den brede vifte af situationer, den særlige viden hos de lokale og regionale myndigheder, de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, de relevante civilsamfundsorganisationer, forsknings- og innovationsinstitutioner, interessenter i industrien og repræsentanter for arbejdsmarkedsdialogen, samt de nationale forhold bedst afspejles og bidrage til effektiviteten og produktiviteten af den samlede støtte til sårbare grupper.

(19)

Planerne bør udformes i tæt samarbejde med Kommissionen og udarbejdes i overensstemmelse med den udleverede model. For at undgå unødige administrative byrder bør det være muligt for medlemsstaterne at kunne foretage mindre justeringer i eller rette skrivefejl i planerne, ved brug af en simpel underretning til Kommissionen om de pågældende ændringer. En stigning eller et fald på mindre end 5 % i forhold til et mål, der er forudset i planen, bør udgøre mindre justeringer.

(20)

Det er afgørende for en retfærdig omstilling hen imod klimaneutralitet at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne er særligt rettet mod husstande, der er ramt af energifattigdom, eller sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Støtteforanstaltninger til fremme af reduktionen af drivhusgasemissioner bør hjælpe medlemsstaterne med at imødegå de sociale virkninger af emissionshandelen i bygge- og vejtransportsektoren.

(21)

I afventning af disse investeringers indvirkning på reduktionen af omkostninger og emissioner vil målrettet direkte indkomststøtte til sårbare husstande og sårbare transportbrugere bidrage til lavere energi- og mobilitetsomkostninger og støtte en retfærdig omstilling. Direkte indkomststøtte bør forstås som en midlertidig foranstaltning, der ledsager dekarboniseringen af bolig- og transportsektoren. Den bliver ikke permanent, da den ikke imødegår de grundlæggende årsager til energifattigdom og transportfattigdom. En sådan støtte bør kun anvendes for at imødekomme direkte virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF og bør ikke anvendes for at imødekomme el- eller varmeomkostninger i forbindelse med medtagelsen af el- og varmeproduktion i nævnte direktivs anvendelsesområde. Berettigelsen til en sådan direkte indkomststøtte bør være tidsbegrænset. Modtagere af direkte indkomststøtte bør som medlemmer af en generel modtagergruppe være omfattet af målrettede foranstaltninger og investeringer med henblik på effektivt at løfte disse modtagere ud af energifattigdom og transportfattigdom. Planerne bør derfor omfatte direkte indkomststøtte, forudsat at de også omfatter foranstaltninger eller investeringer med varige virkninger rettet mod de sårbare husstande og de sårbare transportbrugere, der modtager direkte indkomststøtte.

(22)

Medlemsstaterne bør øge bevidstheden blandt sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere ved at stille målrettet, tilgængelig og økonomisk overkommelig oplysning, uddannelse og rådgivning om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer og tilgængelig støtte, herunder gennem energisyn af bygninger, samt skræddersyede energikonsultationer eller skræddersyede mobilitetsstyringstjenester.

(23)

I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen og forpligtelsen til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling er det hensigten, at foranstaltningerne og investeringerne i henhold til denne forordning er i overensstemmelse med målet om, at mindst 30 % af det samlede EU-budget under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (9) (»FFR 2021-2027«), og af det samlede beløb til EU-genopretningsinstrumentet, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/2094 (10), og mindst 37 % af det samlede beløb til genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (11), bør anvendes til at integrere klimamålene. Foranstaltningerne og investeringerne i henhold til nærværende forordning er også i overensstemmelse med ambitionen om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmålene i 2024 og 10 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmålene i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene.

Med henblik herpå bør den metode, der er fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (12), anvendes til at spore fondens udgifter. Fonden bør støtte foranstaltninger og investeringer, der fuldt ud overholder Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (13). Det er udelukkende sådanne foranstaltninger og investeringer, der bør medtages i planerne. Direkte indkomststøtteforanstaltninger bør som hovedregel anses for at have en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene og bør derfor anses for at være i overensstemmelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«. Kommissionen bør udstede teknisk vejledning til medlemsstaterne i god tid forud for udarbejdelsen af planerne. Retningslinjerne bør forklare hvordan, at foranstaltningerne og investeringerne skal overholde princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

(24)

Kvinder er i uforholdsmæssig grad berørt af energifattigdom og transportfattigdom, navnlig enlige mødre, som udgør 85 % af familierne med enlige forsørgere, og enlige kvinder, kvinder med handicap og ældre kvinder, der bor alene. Desuden har kvinder andre og mere komplekse mobilitetsmønstre. Eneforsørgerfamilier med forsørgelsesberettigede børn er i særlig fare for at blive ramt af børnefattigdom. Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle, integration af disse mål samt tilgængelighedsrettigheder for personer med handicap bør fastholdes og fremmes under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af planerne for at sikre, at ingen lades i stikken.

(25)

Aktive kunder, borgerenergifællesskaber og peer-to-peer-handel med vedvarende energi kan hjælpe medlemsstaterne med at opnå målene i denne forordning gennem en bottom-up-tilgang indledt af borgerne. De styrker og engagerer forbrugerne og gør det muligt for visse grupper af husholdningskunder at deltage i energieffektivitetsforanstaltninger og -investeringer, støtter husstandes forbrug af vedvarende energi og bidrager samtidig til at bekæmpe energifattigdom. Medlemsstaterne bør derfor fremme den rolle, som borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber spiller, og betragte dem som støtteberettigede modtagere af midler fra fonden.

(26)

Medlemsstaterne bør i planerne medtage de foranstaltninger og investeringer, der skal finansieres, de anslåede omkostninger ved disse foranstaltninger og investeringer og det nationale bidrag. Når medlemsstaterne forelægger deres planer, bør de angive de anslåede samlede omkostninger uden merværdiafgiften (momsen), så det er muligt at sammenligne planerne. Planerne bør også omfatte centrale delmål og mål, så den reelle gennemførelse af foranstaltningerne og investeringerne kan vurderes.

(27)

Fonden og planerne bør være i overensstemmelse med og være omfattet af de planlagte reformer og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i henhold til deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (14), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdning), i henhold til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, i henhold til samhørighedspolitikkens programmer i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060, i henhold til de territoriale planer for retfærdig omstilling i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (15), i henhold til genopretnings- og resiliensplanerne i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/241, i henhold til moderniseringsfonden, jf. artikel 10d i direktiv 2003/87/EF, og i henhold til medlemsstaternes langsigtede strategier for bygningsrenovering i overensstemmelse med direktiv 2010/31/EU. Oplysningerne i planerne bør være i overensstemmelse med disse retsakter og planer for at sikre administrativ effektivitet, hvor det er relevant.

(28)

Med henblik på en mere effektiv planlægning bør medlemsstaterne i deres planer angive konsekvenserne af en udsættelse af emissionshandelssystemet, der er oprettet i overensstemmelse med kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 30k i nævnte direktiv. Til dette formål bør alle relevante oplysninger, som planen skal indeholde, holdes nøje adskilt ved at opdele dem i to scenarier, nemlig ved at beskrive og kvantificere de nødvendige tilpasninger af foranstaltningerne, investeringerne, delmålene, målene, det nationale bidrags størrelse og eventuelle andre relevante elementer i planen.

(29)

Unionen bør støtte medlemsstaterne med finansielle midler til at gennemføre deres planer gennem fonden. Betalinger fra fonden bør gøres betinget af, at delmålene og målene i planerne er opnået. Dette vil gøre det muligt at tage hensyn til nationale forhold og prioriteter og samtidig forenkle finansieringen og lette integrationen af finansieringen under fonden med andre nationale udgiftsprogrammer, samtidig med at virkningen og integriteten af Unionens udgifter garanteres.

(30)

Fonden bør undtagelsesvist og midlertidigt finansieres med indtægter fra auktionering af 50 millioner kvoter i henhold til artikel 10a, stk. 8b, i direktiv 2003/87/EF, 150 millioner kvoter i henhold til artikel 30d, stk. 3, i nævnte direktiv og en mængde yderligere kvoter i henhold til artikel 30d, stk. 4, i nævnte direktiv, som bør udgøre eksterne formålsbestemte indtægter. I princippet bør et maksimumsbeløb på 65 000 000 000 EUR stilles til rådighed til gennemførelsen af fonden for perioden 2026-2032. Kommissionen skal sørge for auktionering af de kvoter, der er omfattet af kapitel IVa i nævnte direktiv. Hvis emissionshandelssystemet, der er oprettet i overensstemmelse med nævnte kapitel, udsættes til 2028 i henhold til artikel 30k i nævnte direktiv, bør det maksimumsbeløb, der er til rådighed til gennemførelsen af fonden, udgøre 54 600 000 000 EUR. Dette beløb og de årlige beløb afspejler et større behov for finansiering ved fondens begyndelse. Den maksimale finansielle tildeling bør beregnes for hver medlemsstat efter en fordelingsmetode, der navnlig yder yderligere støtte til de medlemsstater, der er hårdest ramt af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Eftersom de eksterne formålsbestemte indtægter skal stilles til rådighed efter auktioneringen af kvoter i henhold til artikel 10a, stk. 8b, artikel 30d, stk. 3, og artikel 30d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, er det nødvendigt at fastsætte en undtagelse fra artikel 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (16) for at gøre det muligt for Unionen hvert år at forpligte de beløb, der er nødvendige til betalingerne til medlemsstaterne i overensstemmelse med nærværende forordning med henblik på opførelse af de bevillinger, der svarer til de formålsbestemte indtægter.

(31)

Medlemsstaterne bør bidrage med mindst 25 % af deres planers anslåede samlede omkostninger.

(32)

Budgetforpligtelserne bør kunne opdeles i årlige trancher, hvis det er relevant. Aftalerne med medlemsstaterne, der udgør specifikke retlige forpligtelser, bør bl.a. tage hensyn til den i artikel 30k i direktiv 2003/87/EF omhandlede begivenhed, som kunne udløse en etårig udsættelse af indledningen af emissionshandel for bygge- og vejtransportsektoren og yderligere sektorer. Disse aftaler bør også tage hensyn til potentielle finansielle risici for Unionen, som kan kræve en ændring af de specifikke retlige forpligtelser på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for fondens midlertidige og undtagelsesvise finansiering ved eksterne formålsbestemte indtægter fra kvoter under emissionshandelssystemet.

(33)

For at sikre yderligere midler til fonden bør medlemsstaterne kunne anmode om en overførsel af midler til fonden fra samhørighedspolitikkens programmer under delt forvaltning, der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/1060, og som er underlagt betingelserne i nævnte forordning. For at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af deres tildelinger under fonden bør det være muligt at overføre midler op til et loft på 15 % fra deres årlige finansielle tildeling til fonde under delt forvaltning, jf. forordning (EU) 2021/1060. Med henblik på at lette den administrative byrde som følge af successive overførsler af midler fra deres årlige finansielle tildeling fra fonden til fonde under delt forvaltning, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2021/1060, bør den tilsvarende ændring af et eller flere programmer i princippet kun være påkrævet én enkelt gang på visse betingelser for at sikre en effektiv finanskontrol. Det bør være muligt at foretage yderligere overførsler i efterfølgende år ved at indberette de finansielle oversigter til Kommissionen, forudsat at ændringerne udelukkende vedrører en forøgelse af de finansielle midler uden yderligere ændringer i det pågældende program.

(34)

Fonden bør støtte foranstaltninger, der overholder princippet om additionalitet for EU-midler. Fonden bør, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke træde i stedet for tilbagevendende nationale udgifter, herunder for betalinger af omkostninger i forbindelse med tekniske bistandsaktioner, der er angivet i planerne.

(35)

For at sikre en effektiv, gennemsigtig og sammenhængende tildeling af midler og for at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør tiltag under denne forordning stemme overens med og supplere igangværende EU-, nationale og, hvis det er relevant, regionale programmer, samtidig med at der undgås dobbeltfinansiering af de samme udgifter fra fonden og andre EU-programmer. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten sikre en effektiv koordination i alle faser af processen for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne pålægges at forelægge de relevante oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, når de indgiver deres planer til Kommissionen. Finansiel støtte inden for rammerne af fonden bør supplere den støtte, der ydes under andre EU-programmer og -instrumenter. Foranstaltninger og investeringer, der finansieres gennem fonden, bør kunne modtage finansiering fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at sådan støtte ikke dækker de samme omkostninger.

(36)

Udbetalingerne bør finde sted på grundlag af en kommissionsafgørelse, der giver tilladelse til udbetaling til den pågældende medlemsstat. Det er derfor nødvendigt at fravige artikel 116, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, således at udbetalingsfristen kan begynde at løbe fra datoen for Kommissionens meddelelse til den pågældende medlemsstat om denne afgørelse og ikke fra den dato, hvor en betalingsanmodning modtages.

(37)

Efter en analyse af alle betalingsanmodninger, der modtages i en given runde, og hvis de indtægter, der er afsat til fonden i overensstemmelse med artikel 30d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF ikke er tilstrækkelige til at dække de betalingsanmodninger, der er indgivet af medlemsstaterne, bør Kommissionen betale medlemsstaterne på pro rata-basis for at sikre ligebehandling af medlemsstaterne. I den følgende runde af betalingsanmodninger bør Kommissionen give forrang til medlemsstater med forsinkede betalinger fra den tidligere runde af betalingsanmodninger og først efterfølgende betale de senere betalingsanmodninger.

(38)

For at lette udarbejdelsen af planerne og sikre gennemsigtige regler for overvågning og evaluering bør listen over fælles indikatorer og modellen for planerne medtages i bilagene til denne forordning. Medlemsstaterne bør kunne anvende relevante fælles indikatorer til at fastsætte delmålene og målene i deres planer. Listen over fælles indikatorer bør indeholde de fælles indikatorer for rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af planernes og fondens gennemførelse.

(39)

Fonden bør gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder effektiv forebyggelse og retsforfølgning af svig, skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter. Fonden er underlagt en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (17).

(40)

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning, samtidig med at der tages hensyn til fondens resultatbaserede karakter, bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, betalinger, suspension og tilbagesøgning af midler samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, der støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret. Medlemsstaterne bør sikre, at en sådan støtte ydes i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler, hvor det er relevant. De bør navnlig sikre, at svig, korruption og interessekonflikter forebygges, opdages og korrigeres, og at der undgås dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer. Suspension og opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte, samt nedsættelse og tilbagesøgning af den finansielle tildeling, bør være mulig, når den pågældende medlemsstat ikke har gennemført planen på tilfredsstillende vis eller i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, nemlig svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af fonden, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse i henhold til aftalerne vedrørende finansiel støtte. I tilfælde af opsigelsen af en aftale vedrørende finansiel støtte eller nedsættelse og tilbagesøgning af en finansiel tildeling bør disse beløb tildeles medlemsstaterne senest den 31. december 2033 i overensstemmelse med de regler for fordeling af kvoter, der er fastsat i artikel 30d, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF. Der bør fastsættes passende kontradiktoriske procedurer for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension og tilbagesøgning af udbetalte beløb eller opsigelsen af aftaler vedrørende finansiel støtte respekterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger.

(41)

Kommissionen bør sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt. Selv om det primært er medlemsstaternes ansvar at sikre, at fonden gennemføres i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret, bør Kommissionen kunne modtage tilstrækkelig forsikring fra medlemsstaternes side i denne henseende. I dette øjemed bør medlemsstaterne ved gennemførelsen af fonden sikre driften af et effektivt system til intern kontrol, og de bør tilbagesøge beløb, der er udbetalt eller anvendt uretmæssigt. I denne forbindelse bør medlemsstaterne kunne basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer. Medlemsstaterne bør indsamle, registrere og lagre standardiserede kategorier af data og oplysninger i et elektronisk system, således at det bliver muligt at forebygge, opdage og korrigere alvorlige uregelmæssigheder i forbindelse med de foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, nemlig svig, korruption og interessekonflikter. Kommissionen bør stille et informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj for tilgang til og analyse af disse data og oplysninger. Kommissionen bør tilskynde til brug af dette informations- og overvågningssystem med henblik på en generel anvendelse heraf i medlemsstaterne.

(42)

Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Revisionsretten og, hvor det er relevant, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) bør kunne anvende informations- og overvågningssystemet inden for rammerne af deres beføjelser og rettigheder.

(43)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør kun kunne behandle personoplysninger, hvor det er nødvendigt for at sikre decharge, revision og kontrol, information, kommunikation og synlighed af anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse inden for rammerne af fonden. Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (18) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (19), alt efter hvilken der finder anvendelse.

(44)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046, forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (20) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (21), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (22) og (EU) 2017/1939 (23) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af svig, korruption og interessekonflikter og, hvis det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption, interessekonflikter eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

EPPO er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge svig, korruption, interessekonflikter og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (24). I overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046 skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(45)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af Unionens budget ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte forvaltning og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget i medfør af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(46)

Forordning (EU) 2021/1060 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(47)

Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet ved at imødegå de sociale virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —