This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32023R0154
Council Regulation (EU) 2023/154 of 23 January 2023 amending Regulation (EC) No 147/2003 concerning certain restrictive measures in respect of Somalia
Rådets forordning (EU) 2023/154 af 23. januar 2023 om ændring af forordning (EF) nr. 147/2003 om visse restriktive foranstaltninger over for Somalia
Rådets forordning (EU) 2023/154 af 23. januar 2023 om ændring af forordning (EF) nr. 147/2003 om visse restriktive foranstaltninger over for Somalia
ST/14257/2022/INIT
EUT L 22 af 24.1.2023, p. 1–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32003R0147 | Sletning | artikel 2a | 25/01/2023 | |
Modifies | 32003R0147 | tilføjelse | bilag IV | 25/01/2023 | |
Modifies | 32003R0147 | tilføjelse | bilag V | 25/01/2023 | |
Modifies | 32003R0147 | erstatning | artikel 3 | 25/01/2023 |
24.1.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 22/1 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/154
af 23. januar 2023
om ændring af forordning (EF) nr. 147/2003 om visse restriktive foranstaltninger over for Somalia
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/231/FUSP af 26. april 2010 om restriktive foranstaltninger over for Somalia og om ophævelse af fælles holdning 2009/138/FUSP (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 147/2003 (2) begrænser levering af finansieringsmidler, finansiel bistand og teknisk bistand i forbindelse med militæraktiviteter i forbindelse med varer og teknologi, der er opført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, til personer, enheder eller organer i Somalia. |
(2) |
Den 17. november 2022 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (»FN's Sikkerhedsråd«) resolution 2662 (2022). Denne resolution udvider navnlig anvendelsesområdet for undtagelser fra våbenembargoen og den dertil knyttede finansiering, finansielle bistand og tekniske bistand til visse modtagere i Somalia. |
(3) |
Den 23. januar 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/160 (3), som ændrer afgørelse 2010/231/FUSP i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2662 (2022). |
(4) |
Visse af disse ændringer hører under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og det er derfor nødvendigt at indføre bestemmelser på EU-plan for at gennemføre dem, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender dem på samme måde. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 147/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 147/2003 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2a udgår. |
2) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 1. Artikel 1 finder ikke anvendelse på levering af finansieringsmidler, finansiel bistand eller teknisk bistand i tilknytning til militæraktiviteter i forbindelse med varer og teknologi, der er opført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, og som udelukkende er bestemt til:
2. Uanset stk. 1, litra d), er levering af finansieringsmidler, finansiel bistand eller teknisk bistand i tilknytning til militæraktiviteter til udvikling af Somalias sikkerheds- og politiinstitutioner betinget af:
3. Den Europæiske Unions eller medlemsstaternes meddelelser i henhold til denne artikels stk. 2, litra a) og b), skal omfatte:
4. Den Europæiske Union eller den leverende medlemsstat, der leverer bistand i form af finansieringsmidler, finansiel bistand eller teknisk bistand i tilknytning til varer og teknologi, der er opført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, forelægger senest 30 dage efter leveringen af våben og alle typer dertil knyttet materiel sanktionskomitéen en meddelelse efter leveringen i form af en skriftlig bekræftelse på, at en leverance er afsluttet, herunder serienumrene for de leverede våben og dertil knyttet materiel, forsendelsesoplysninger, konnossementer, fragtmanifester eller pakkelister og det specifikke oplagringssted. 5. Artikel 1 finder ikke anvendelse på:
|
3) |
Bilag IV tilføjes som angivet bilag I til nærværende forordning. |
4) |
Bilag V tilføjes som angivet bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles den 23. januar 2023.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) EUT L 105 af 27.4.2010, s. 17.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 147/2003 af 27. januar 2003 om visse restriktive foranstaltninger over for Somalia (EFT L 24 af 29.1.2003, s. 2).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/160 af 23. januar 2023 om ændring af afgørelse 2010/231/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Somalia (se side 22 i denne EUT).
BILAG I
Følgende bilag tilføjes:
»BILAG IV
LISTE OVER PRODUKTER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 2, LITRA a)
1.
Jord-til-luft-missiler, herunder mandbårne luftforsvarssystemer (MANPADS).
2.
Våben med en kaliber på over 14,7 mm og komponenter, der er specielt designet hertil, og tilhørende ammunition. (Heri indgår ikke skulderaffyrede panserværnsraketkastere, f.eks. RPG'er eller LAW'er, geværgranater eller granatkastere).
3.
Mortérer med en kaliber på over 82 mm og tilhørende ammunition.
4.
Fjernstyrede panserværnsvåben, herunder fjernstyrede panserværnsmissiler samt ammunition og specifikt designede komponenter hertil.
5.
Sprængladninger og anordninger, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug, miner og dertil knyttet materiel.
6.
Sigteanordninger til våben med natobservationskapacitet større end generation 2.
7.
Luftfartøjer med faste vinger, drejelige vinger, kipbar rotor eller kipbar vinge, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug.
8.
»Skibe« og amfibiekøretøjer, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug. (»Skibe« omfatter: alle skibe, overfladeeffektfartøjer, fartøjer med et lille vandlinjeareal eller hydrofoilbåde og et fartøjs skrog eller en del af dets skrog).
9.
Ubemandede kampluftkøretøjer (opført som kategori IV i FN's register over konventionelle våben).
BILAG II
Følgende bilag tilføjes:
»BILAG V
LISTE OVER PRODUKTER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 2, LITRA b)
1.
Alle våbentyper med en kaliber på op til 14,7 mm og tilhørende ammunition.
2.
RPG-7 og rekylfrie geværer og tilhørende ammunition.
3.
Sigteanordninger til våben med natobservationskapacitet, generation 2 eller lavere.
4.
Helikoptere med drejelige vinger, eller som er specifikt designet eller modificeret til militær brug.
5.
Tunge armerede beskyttelsesdragter, der giver ballistisk beskyttelse svarende til mindst niveau III (NIJ 0101.06 fra juli 2008) eller tilsvarende nationale standarder.
6.
Landkøretøjer, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug.
7.
Kommunikationsudstyr, der er specifikt designet eller modificeret til militær brug.