(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (2) (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Der er siden da blevet foretaget flere undersøgelser, som har ført til forlængelse eller ændring af de oprindelige foranstaltninger.

(2)

Efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (3), ændrede Rådet disse foranstaltninger ved forordning (EU) nr. 502/2013 (4). I forbindelse med nævnte undersøgelse blev der ikke foretaget stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina, og den landsdækkende antidumpingtold på 48,5 %, som var baseret på den dumpingmargen, der blev fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1095/2005 (5), blev opretholdt.

(3)

De gældende foranstaltninger er de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379 (6), i henhold til hvilken importen af den undersøgte vare fremstillet af ansøgeren er genstand for en endelig antidumpingtold på 48,5 %.

(4)

Kommissionen har modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen. Anmodningen blev indgivet den 10. september 2019 og opdateret den 26. november 2021 af Zhejiang Feishen Vehicle Industry Co., Ltd. (»ansøgeren«), som er en eksporterende producent af cykler i Kina.

(5)

Ansøgeren hævdede, at vedkommende ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af cykler, som er omfattet af de gældende foranstaltninger. Derudover hævdede ansøgeren, at vedkommende havde eksporteret cykler til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse.

(6)

Kommissionen undersøgte de foreliggende oplysninger og konkluderede, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af fornyede undersøgelser (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter at have givet EU-producenterne mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/358 (7) den fornyede undersøgelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379, for så vidt angik ansøgeren.

(7)

Den undersøgte vare er cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler), i øjeblikket henhørende under KN-kode 8712 00 30 og ex 8712 00 70 (Taric-kode 8712007091, 8712007092 og 8712007099) med oprindelse i Kina.

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, EU-erhvervsgrenen og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af denne fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(9)

På datoen for indledningen af undersøgelsen anmodede Kommissionen ansøgeren om at udfylde spørgeskemaet.

(10)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«).

(11)

Den 29. juli 2022 meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den havde til hensigt at afslutte den fornyede undersøgelse uden at fastsætte en individuel dumpingmargen for ansøgeren. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(12)

I sine bemærkninger af 12. august 2022 var ansøgeren uenig i Kommissionens analyse om afvisning af status som ny eksportør på grundlag af repræsentativiteten af ansøgerens salg og hævdede, at der ikke var noget retsgrundlag for en sådan afgørelse, og at den ikke var i overensstemmelse med panelets og appelorganets rapporter i Mexico — Definitive anti-dumping measures on beef and rice (8).

(13)

Kommissionen påpeger, at panelet og appelorganet undersøgte betingelserne for at acceptere eller afvise en anmodning om at foretage en fremskyndet fornyet undersøgelse (ny eksportør) som fastsat i mexicansk lovgivning. I den foreliggende sag har Kommissionen accepteret ansøgerens anmodning og indledt den fornyede undersøgelse (ny eksportør) forskriftsmæssigt, men for at kunne foretage en pålidelig beregning af dumpingmargenen har Kommissionen brug for en fornuftig eksportpris, der anses for at afspejle den pågældende eksporterende producents normale prisadfærd. Som forklaret i betragtning 25-28 kan ansøgerens transaktion ikke anvendes som grundlag for beregningen af dumpingmargenen, da den ikke udgør en tilstrækkelig nøjagtig afspejling af en normal og holdbar eksportprisadfærd, der kan danne grundlag for fastsættelsen af en individuel dumpingmargen, der kan anvendes på fremtidige transaktioner. Denne påstand afvises derfor.

(14)

Ansøgeren henviste til flere fornyede undersøgelser af nye eksportører, hvor eksportørerne kun foretog en enkelt salgstransaktion og alligevel blev indrømmet en gunstig dumpingmargen. Ansøgeren anmodede Kommissionen om at følge fast praksis med hensyn til anmodningen i den foreliggende sag.

(15)

De fornyede undersøgelser, som ansøgeren henviste til, vedrørte undersøgelser, hvor den gennemsnitlige toldsats for stikprøven faktisk var tilgængelig. Det har derfor ikke været nødvendigt at fastsætte de individuelle dumpingmargener. I modsætning til, hvad ansøgeren har gjort gældende, er Kommissionens metode til vurdering af den nye eksportørs situation i overensstemmelse med fast praksis. I den fornyede undersøgelse vedrørende trichlorisocyanursyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (9) var Kommissionen ikke i stand til at anvende eksportprisen, hvilket førte til afslutningen af den fornyede undersøgelse uden mulighed for at indrømme ansøgeren en individuel sats.

(16)

Ansøgeren hævdede, at Kommissionen foretog en fejlagtig vurdering af de faktiske beviser i forbindelse med fastlæggelsen af, om salget var repræsentativt, sammenligningen af eksportprisen med statistiske oplysninger og kundens videresalgspris.

(17)

Med hensyn til sammenligningen af eksportprisen hævdede ansøgeren, at virksomhedens varer var placeret som varer i den højere prisklasse og blev tildelt designpriser i internationale konkurrencer, og at sammenligningen med blandede statistiske data, som viste en højere pris, derfor ikke er relevant. Ansøgeren bestred også relevansen af de oplysninger, som den østrigske importør havde fremlagt, og som definerede transaktionen som et forsøg, og hævdede, at der ud fra ansøgerens synspunkt var tale om en almindelig transaktion og ikke et forsøg.

(18)

Kommissionen bemærker, at ingen af ansøgerens argumenter indeholdt oplysninger, der kunne rejse tvivl om de oplysninger, som Kommissionen tog i betragtning i sin vurdering af de faktiske omstændigheder. De afvises derfor som sådan.

(19)

Alternativt foreslog ansøgeren en overvågning af foranstaltningerne eller en fastsættelse af en minimumsimportpris.

(20)

Kommissionen kan ikke imødekomme nogen af de to anmodninger, som ansøgeren har indgivet. Hverken overvågningen eller minimumsimportprisen er passende i forhold til en ny eksporterende producents situation. I eksemplet med overvågning af stifter og hæfteklammer (10), som blev fremlagt af ansøgeren, blev den anvendt til at overvåge importsituationen i tilfælde af, at der ikke blev indført antidumpingforanstaltninger. Ordningen med minimumsimportpriser er et redskab til at fastsætte toldniveauet i forhold til det pågældende lands samlede eksport i procedurer, hvor Kommissionen finder, at denne form for foranstaltning er hensigtsmæssig i betragtning af sagens særlige omstændigheder. I den foreliggende sag har foranstaltningerne form af en værditoldsats, og formålet med en fornyet undersøgelse af nye eksportører er ikke at tage foranstaltningernes form op til fornyet overvejelse.

(21)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, skal en ny eksporterende producent opfylde følgende kriterier, nemlig at:

(22)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(23)

Ansøgeren har dokumenteret, at vedkommende ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare.

(24)

Med hensyn til kriteriet om, at ansøgeren var begyndt at eksportere den pågældende vare til Unionen efter den oprindelige undersøgelsesperiode, vurderede Kommissionen følgende. Ansøgeren foretog kun én enkelt eksporttransaktion af en begrænset mængde i den nuværende undersøgelsesperiode (»NUP«), og Kommissionen undersøgte derfor, om denne eksporttransaktion kunne anses for at være tilstrækkelig til nøjagtigt at afspejle ansøgerens nuværende og fremtidige eksportadfærd. Nærmere bestemt analyserede Kommissionen yderligere andelen af den eksporterede mængde i forhold til den samlede produktion og salgspriserne til Unionen i forhold til gennemsnitspriserne hos andre kinesiske eksporterende producenter, der eksporterede betydelige mængder til Unionen i NUP.

(25)

Ansøgeren solgte kun 30 børnecykler, svarende til 1 % af virksomhedens samlede produktion, til en østrigsk importør. Cif-prisen på ansøgerens transaktion var 73 % (11) højere end gennemsnitsprisen for andre kinesiske eksporterende producenter på det østrigske marked. Dette tydede på, at denne transaktion ikke fandt sted på normale forretningsvilkår.

(26)

Kommissionen kontaktede importøren for at indhente yderligere oplysninger om transaktionens art og videresalgsværdien.

(27)

Den østrigske importør bekræftede også, at der kun var tale om en prøvetransaktion (ikke en almindelig forretningstransaktion), at købsprisen var for høj, og at man derfor videresolgte cyklerne til de endelige kunder til en lavere pris end købsprisen.

(28)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at den transaktion, som ansøgeren havde fremlagt, ikke udgjorde et tilstrækkeligt repræsentativt grundlag og ikke gav et tilstrækkeligt præcist billede af vedkommendes nuværende og fremtidige prisadfærd ved eksport, som kunne danne grundlag for fastsættelsen af en individuel dumpingmargen. På den baggrund bør den fornyede undersøgelse afsluttes.

(29)

I betragtning af de konklusioner, der er opridset ovenfor, konkluderede Kommissionen, at den fornyede undersøgelse vedrørende importen af cykler fremstillet af ansøgeren og med oprindelse i Kina bør afsluttes. Tolden for »alle andre virksomheder« i henhold til artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379 bør finde anvendelse på varer fremstillet af ansøgeren. Følgelig bør registreringen af ansøgerens import ophøre, og den landsdækkende told for alle andre virksomheder (48,5 %), som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379, bør opkræves på denne import fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse. Dette berører ikke importørernes muligheder for at anmode om tilbagebetaling i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 8.

(30)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —