Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R0827

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/827 af 20. maj 2022 om berigtigelse af den danske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet

C/2022/3192

EUT L 147 af 30.5.2022, p. 25–25 (BG, ES, CS, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 147 af 30.5.2022, p. 25–26 (DA)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/827/oj

30.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 147/25


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/827

af 20. maj 2022

om berigtigelse af den danske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 10a, stk. 21, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den danske udgave af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 (2) indeholder fejl i artikel 6, stk. 1 og 2, hvilket ændrer bestemmelsernes betydning.

(2)

Den danske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 bør derfor ændres. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(3)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 berigtiges således:

1)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1   Hvis en driftsleder på basis af de data, der indberettes i rapporten om aktivitetsniveauet, og eventuelle andre data, som den kompetente myndighed har anmodet om, kan påvise, at faldet i aktivitetsniveauet for en delinstallation, for hvilken mængden af gratistildelinger er bestemt på basis af et varme- eller brændselsbenchmark, ikke er forbundet med en ændring i delinstallationens produktionsniveau, men skyldes en stigning i energieffektivitet i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 på mere end 15 % sammenlignet med niveauet som anført i basisdata rapporten eller datarapporten for nytilkomne, foretages der ingen justering af gratistildelingen.«

2)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2.   Hvis en driftsleder på den kompetente myndigheds anmodning ikke kan påvise, på basis af de data, der indberettes i rapporten om aktivitetsniveauet, og eventuelle andre data, som den kompetente myndighed har anmodet om, at stigningen i aktivitetsniveauet for en delinstallation, for hvilken mængden af gratistildelinger er bestemt på basis af et varme- eller brændselsbenchmark, er forbundet med en ændring i delinstallationens produktionsniveau og ikke skyldes et fald i energieffektivitet i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 på mere end 15 % sammenlignet med niveauet som anført i basisdatarapporten eller datarapporten for nytilkomne, kan den kompetente myndighed afslå at foretage en justering af gratistildelingen.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 af 31. oktober 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet (EUT L 282 af 4.11.2019, s. 20).


Top