Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R0090

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/90 af 21. januar 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår de detaljerede elementer i Unionens risikobaserede mekanisme til udvælgelse af skibe til inspektion (EØS-relevant tekst)

    C/2022/304

    EUT L 15 af 24.1.2022, p. 7–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/90/oj

    24.1.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 15/7


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/90

    af 21. januar 2022

    om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 for så vidt angår de detaljerede elementer i Unionens risikobaserede mekanisme til udvælgelse af skibe til inspektion

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (1), særlig artikel 11, stk. 2, andet afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Effektiv håndhævelse af forpligtelsen til at aflevere affald til modtagefaciliteter i havne er afgørende for på effektiv vis at løse problemet med havaffald og andet affald fra skibsfarten, der ender i havmiljøet.

    (2)

    En fælles risikobaseret udvælgelsesmekanisme for Unionen bør skabe ensartede betingelser for udvælgelse af skibe til inspektion i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/883.

    (3)

    Ved oprettelsen af Unionens risikobaserede udvælgelsesmekanisme skal de relevante myndigheder i medlemsstaterne have et værktøj til at opfylde inspektionsforpligtelserne i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/883.

    (4)

    For at vurdere risikoen for, at et skib ikke opfylder de forpligtelser, der er fastsat ved direktiv (EU) 2019/883, bør der tages højde for adskillige parametre, som tilsammen giver en tydelig indikation af risikoen. Disse parametre bør være: manglende overholdelse eller tegn på manglende overholdelse af kravene om aflevering af affald den tid, der er gået siden den seneste inspektion, tidligere rapporter om manglende overholdelse fra de relevante havnemyndigheder. foregående og næste anløbshavn, undtagelser for skibet og de oplysninger, der findes på SafeSeaNet og i THETIS-EU.

    (5)

    For at skabe ensartede betingelser for udvælgelse af skibe til inspektion er det afgørende, at medlemsstaterne anvender en harmoniseret metode. Gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør af direktiv (EU) 2019/883 bør derfor tage form af gennemførelsesforordninger.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Med henblik på inspektioner klassificerer medlemsstaterne de skibe, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2019/883 i følgende risikokategorier:

    a)

    Risikoniveau 1 (høj risiko)

    b)

    Risikoniveau 2 (middel risiko)

    c)

    Risikoniveau 3 (lav risiko)

    d)

    Risikoniveau 4 (minimal risiko).

    2.   Risikokategorien for hvert skib bestemmes på grundlag af risikoparametrene i tabel 1 i bilaget.

    3.   Risikoparametrene i tabel 1 i bilaget anvendes efter den metode, der er omhandlet i punkt 1-4 i bilaget.

    Artikel 2

    Ved opfyldelsen af inspektionsforpligtelserne i artikel 11 i direktiv (EU) 2019/883 skal medlemsstaterne opfylde følgende krav:

    a)

    de prioriterer inspektionen af skibe i en højere risikokategori

    b)

    de udvælger tilfældigt mindst 1 % af skibene til inspektion hvert år.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2022.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116.


    BILAG

    Metode:

    1.   

    Risikoparametrene i tabel 1 anvendes til at bestemme et fartøjs risikoniveau.

    2.   

    Hvert risikoparameter i tabel 1 tildeles en farvekode, der repræsenterer et risikoniveau: rød (høj), orange (middel) eller gul (lav).

    3.   

    Tildelingen af et risikoniveau til et skib på grundlag af advarslerne for risikoparametrene i tabel 1 sker på grundlag af kriterierne i tabel 2.

    4.   

    For at anvende adskillige advarsler, der er aktive på samme tid, til at tildele risikoniveauerne i tabel 2 kan omregningsfaktorerne i tabel 3 anvendes.

    Tabel 1

    Risikoparametre

    Risikoparameter nr.

    Advarslens risikoniveau (farvekode)

    Beskrivelse af risikoparameteret

    Kriterier for at aktivere en advarsel for risikoparameteret

    Kriterier for at deaktivere advarslen for risikoparameteret

    1

    Orange

    Manglende overholdelse af kravene om forudanmeldelse af affald i artikel 6 i direktiv (EU) 2019/883.

    Advarslen aktiveres, hvis forudanmeldelsen af affald ikke er blevet afsendt eller ikke indeholdt de obligatoriske oplysninger.

    Advarslen fremsendes til Havn A på grundlag af den forudanmeldelse af affald, der er sendt til Havn A. Advarslen skal tages op til fornyet vurdering i hver havn.

    2

    Orange

    Oplysninger fremsendt af operatøren, agenten eller skibsføreren i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv (EU) 2019/883.

    Advarslen aktiveres, hvis gyldighedskontrollen af indholdet af forudanmeldelsen af affald afslører, at skibet muligvis ikke lever op til kravene i direktivet.

    Advarslen fremsendes til Havn A på grundlag af den forudanmeldelse af affald, der er sendt til Havn A. Advarslen skal tages op til fornyet vurdering i hver havn.

    3

    Orange

    Dato for de tidligere inspektioner udført i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv (EU) 2019/883.

    Advarslen aktiveres, hvis skibet ikke er blevet inspiceret i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv (EU) 2019/883 i de foregående 12 måneder.

    Bemærk: Denne advarsel bør først være aktiv efter den 28. juni 2022.

    Advarslen deaktiveres, efter at en inspektion er registreret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/883.

    4

    Rød

    En eller flere eksisterende rapporter fra inspektionsmyndigheder ved modtagefaciliteter i havne, havnemyndigheder eller andre kompetente organer, der indeholder tegn på, at skibet ikke har overholdt artikel 7 i direktiv (EU) 2019/883.

    Advarslen aktiveres manuelt i THETIS-EU af inspektører ved modtagefaciliteter i havne.

    Advarslen deaktiveres, efter at en inspektion er afsluttet (status »inspiceret«) uden manglende overholdelse.

    5

    Orange

    Advarsel om manglende overholdelse af regler gældende for modtagefaciliteter i havne

    Advarslen aktiveres, hvis der for skibet er konstateret manglende overholdelse af regler gældende for modtagefaciliteter i havne inden for de seneste seks måneder, med en tilsvarende rapport i THETIS-EU.

    Advarslen deaktiveres, efter at en inspektion er afsluttet (status »inspiceret«) uden manglende overholdelse.

    6

    Orange

    Tilstrækkelig dedikeret lagerkapacitet

    Advarslen aktiveres, hvis den dedikerede lagerkapacitet om bord ikke anses for at være tilstrækkelig efter de kriterier, der lægges til grund for anvendelsen af artikel 8, stk. 4, litra b).

    Advarslen fremsendes til Havn A på grundlag af den forudanmeldelse af affald, der er sendt til Havn A. Advarslen skal tages op til fornyet vurdering i hver havn.

    7

    Gul

    Næste anløbshavn

    Hvis havnen ligger uden for EU eller er ukendt, anses risikoniveauet for at være højere. Ved beregningen af denne advarsel behandles havne beliggende i Island, Norge, Det Forenede Kongerige (herunder Isle of Man, Kanaløerne og Gibraltar) og russiske havne ved Østersøen som EU-havne.

    Advarslen fremsendes til Havn A på grundlag af den forudanmeldelse af affald, der er sendt til Havn A. Advarslen skal tages op til fornyet vurdering i hver havn.

    8

    Gul

    Foregående anløbshavn

    Hvis havnen ligger uden for EU, anses risikoniveauet for at være højere. Ved beregningen af denne advarsel behandles havne beliggende i Island, Norge, Det Forenede Kongerige (herunder Isle of Man, Kanaløerne og Gibraltar) og russiske havne ved Østersøen som EU-havne.

    Advarslen fremsendes til Havn A på grundlag af den forudanmeldelse af affald, der er sendt til Havn A. Advarslen skal tages op til fornyet vurdering i hver havn.

    9

    Gul

    Advarsel på grundlag af undtagelse

    Advarslen aktiveres, hvis der foreligger en undtagelse for skibet, og det ikke er blevet inspiceret i 12 måneder, for at sikre, at disse skibe omfattes af inspektionerne.

    Advarslen skal tages op til fornyet vurdering i hver havn.

    10

    Rød

    Advarsel om hændelse af typen »affald«

    Advarslen aktiveres, hvis der i SafeSeaNet er udsendt en rapport om en hændelse af typen »affald« for fartøjet i en foregående havn.

    Advarslen deaktiveres, efter at en inspektion er afsluttet (status »inspiceret«) uden manglende overholdelse, eller når hændelsen er blevet inaktiv på SafeSeaNet

    Tabel 2

    Tildeling af risikoniveauer på grundlag af antallet af aktive input

    Kriterier for risikoniveauer

    Risikoniveau 1

    En eller flere røde advarsler

    Risikoniveau 2

    En eller flere (1) orange advarsler

    Risikoniveau 3

    En eller flere (1) gule advarsler

    Risikoniveau 4

    Ingen aktiv advarsel

    Tabel 3

    Omregningsfaktorer til at kombinere adskillige parametre, der er aktive på samme tid, med henblik på anvendelse af risikoniveauerne i tabel 2

    Omregningsfaktor

    Tre gule advarsler

    En orange advarsel

    Tre orange advarsler

    En rød advarsel


    (1)  Op til det antal, der udløser anvendelsen af omregningsfaktoren.


    Top