EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D1972

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1972 af 17. oktober 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker

ST/13359/2022/INIT

EUT L 270 af 18.10.2022, p. 97–98 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1972/oj

18.10.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 270/97


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/1972

af 17. oktober 2022

om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 28. februar 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/339 (1), som fastlagde en bistandsforanstaltning med et finansielt referencegrundlag på 50 000 000 EUR til dækning af finansiering af leveringen af ikkedødbringende udstyr og forsyninger, såsom personlige værnemidler, førstehjælpsudstyr og brændstof, til Ukraines væbnede styrker.

(2)

Den 23. marts 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/472 (2) om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339, som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 100 000 000 EUR.

(3)

Den 13. april 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/637 (3) om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339, som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 150 000 000 EUR.

(4)

Den 23. maj 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/810 (4) om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339, som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 160 000 000 EUR.

(5)

Den 21. juli 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/1284 (5) om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339, som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 170 000 000 EUR.

(6)

I lyset af den igangværende væbnede aggression fra Den Russiske Føderations side mod Ukraine bør det finansielle referencegrundlag forhøjes med yderligere 10 000 000 EUR til dækning af finansiering af leveringen af ikkedødbringende udstyr og forsyninger såsom personlige værnemidler, førstehjælpsudstyr og brændstof, til Ukraines væbnede styrker.

(7)

Afgørelse (FUSP) 2022/339 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse (FUSP) 2022/339 ændres således:

1)

Artikel 1, stk. 3, affattes således:

»3.   For at nå målet i stk. 2 finansierer bistandsforanstaltningen levering af ikkedødbringende udstyr og forsyninger såsom personlige værnemidler, førstehjælpsudstyr og brændstof til Ukraines væbnede styrker samt levering af vedligeholdelse og reparation af ikkedødbringende udstyr og forsyninger, der er doneret fra fredsfaciliteten, efter anmodning fra Ukraine.«

2)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med bistandsforanstaltningen udgør 180 000 000 EUR.«

3)

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

»3.   I overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i afgørelse (FUSP) 2021/509 kan administratoren for bistandsforanstaltninger indkalde bidrag op til 180 000 000 EUR efter vedtagelsen af nærværende afgørelse. De bidrag, som indkaldes af administratoren for bistandsforanstaltninger, må kun benyttes til at betale udgifter inden for de grænser, der er godkendt af udvalget nedsat ved afgørelse (FUSP) 2021/509, i ændringsbudgettet for 2022 og de efterfølgende års budgetter svarende til bistandsforanstaltningen.«

4)

Artikel 2, stk. 4, affattes således:

»4.   Udgifter i forbindelse med gennemførelsen af bistandsforanstaltningen er støtteberettigede fra den 1. januar 2022 og indtil en dato, der fastsættes af Rådet. De maksimale støtteberettigede udgifter, der er afholdt inden den 11. marts 2022, udgør 50 000 000 EUR. Beløbet på 20 000 000 EUR er støtteberettiget fra den 21. juli 2022. Udgifter til vedligeholdelse og reparation er støtteberettigede fra den 17. oktober 2022.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 17. oktober 2022.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/339 af 28. februar 2022 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker (EUT L 61 af 28.2.2022, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/472 af 23. marts 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker (EUT L 96 af 24.3.2022, s. 45).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/637 af 13. april 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker (EUT L 117 af 19.4.2022, s. 36).

(4)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/810 af 23. maj 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker (EUT L 145 af 24.5.2022, s. 42).

(5)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1284 af 21. juli 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker (EUT L 195 af 22.7.2022, s. 91).


Top