Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0014

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/14 af 7. januar 2021 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

EUT L 5 af 8.1.2021, pp. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/14/oj

8.1.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 5/16


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/14

af 7. januar 2021

om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. april 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (1).

(2)

Den 21. februar 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/312 (2) om forlængelse af EUCAP Sahel Mali indtil den 14. januar 2021.

(3)

Den 13. maj 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/762 (3) om tilpasning af mandatet for EUCAP Sahel Mali for at bidrage til regionaliseringen af FSFP's indsats i Sahel og etablerede en regional rådgivnings- og koordineringscelle (RACC).

(4)

Den 14. maj 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/652 (4) om øgning af det finansielle referencegrundlag for EUCAP Sahel Mali indtil den 14. januar 2021.

(5)

I forbindelse med den strategiske revision af EUCAP Sahel Mali anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité henholdsvis den 13. oktober og den 5. november 2020, at EUCAP Sahel Mali forlænges indtil den 31. januar 2023, og at dens mandat tilpasses.

(6)

Afgørelse 2014/219/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

EUCAP Sahel Mali vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2014/219/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

»2.   For at støtte de maliske bevægelser til genetablering af statens myndighed og gennemførelsen af aftalen om fred og forsoning i Mali, der blev undertegnet den 15. maj og den 20. juni 2015, og i tæt samarbejde med andre internationale aktører, navnlig De Forenede Nationers multidimensionelle integrerede stabiliseringsmission i Mali (MINUSMA), yder EUCAP Sahel Mali assistance og rådgivning til FSI i forbindelse med gennemførelsen af den reform af sikkerhedssektoren, der ledes af Malis regering, med henblik på:

a)

at forbedre FSI's operationelle effektivitet

b)

at genetablere FSI's respektive hierarkiske struktur gennem en mere sammenhængende forvaltning af ressourcerne

c)

at styrke retsvæsnets og de administrative myndigheders rolle for så vidt angår ledelsen af og kontrollen med deres opgaver og derved bidrage til at forebygge korruption og straffrihed

d)

at lette FSI's reorganisering i Malis centrale del og

e)

gennem en trinvis og modulopbygget proces at støtte reorganiseringen af Malis civile administrative myndigheder til det centrale Mali på grundlag af principper for god forvaltning.«

2)

I artikel 14, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Mali mellem den 15. januar 2021 og den 31. januar 2023 udgør 89 100 000 EUR.«

3)

Artikel 14a, stk. 3, affattes således:

»3.   RACC's målsætninger i nært samarbejde med de eksisterende FSFP-missioner i Sahel er at:

a)

forbedre samarbejdet og koordineringen mellem G5 Sahel-strukturerne og G5 Sahel-landene med henblik på at styrke det regionale samarbejde og den operationelle kapacitet på forsvars- og sikkerhedsområdet i overensstemmelse med folkeretten, menneskerettighederne og EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed som fastsat af Rådet i dets konklusioner af 10. december 2018

b)

forberede og støtte regionaliseringen af FSFP's indsats med henblik på at styrke de nationale kapaciteter i G5 Sahel-landene

c)

lette og støtte tilrettelæggelsen af indsamling og udveksling af oplysninger med alle partnere i G5 Sahel til støtte for EU-delegationerne i G5 Sahel-landene og sekretariatet for Partnerskabet for Stabilitet og Sikkerhed i Sahel (P3S).«

4)

Artikel 18, andet punktum, affattes således:

»Den finder anvendelse indtil den 31. januar 2023.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 15. januar 2021.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. januar 2021.

På Rådets vegne

Formand

A.P. ZACARIAS


(1)   EUT L 113 af 16.4.2014, s. 21.

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2019/312 af 21. februar 2019 om ændring og forlængelse af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 51 af 22.2.2019, s. 29).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2019/762 af 13. maj 2019 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 125 af 14.5.2019, s. 18).

(4)  Rådets afgørelse (FUSP) 2020/652 af 14. maj 2020 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 153 af 15.5.2020, s. 5).


Top