—

det europæiske semester er en styringsproces, der primært hjælper medlemsstaterne til at koordinere deres økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker og finanspolitikker; derfor er det også i overensstemmelse med Europa 2020-strategien rettet mod strukturreformer på andre politikområder såsom uddannelse, der kan sætte skub i beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne og have en positiv afsmittende effekt

—

undervisningsministrene kort efter indførelsen af rammen for det europæiske semester understregede, at de er rede til at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien og det europæiske semester. Gennem det seneste årti har dette antaget forskellige former og er kommet til udtryk på forskellige måder

—

det ved udgangen af den strategiske periode 2020 og fremadrettet er vigtigt at øge uddannelsessektorens bidrag til drøftelserne inden for det europæiske semester for at sikre evidensbaserede debatter om reformer og investeringer i uddannelse uden at gøre processen for kompleks og administrativt mere krævende

—

det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet er rettet mod fælles uddannelsesrelaterede udfordringer, samtidig med at nærhedsprincippet og medlemsstaternes kompetencer respekteres, hvilket ligeledes skal afspejles i processen med det europæiske semester,

—

den nye vækststrategi – den europæiske grønne pagt – integrering af bæredygtighed i alle EU-politikker, herunder uddannelse

—

den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 med dens fokus på det europæiske semester vedrørende bæredygtig udvikling og den opmærksomhed, den retter mod:

—

den første fælles orienterende debat nogensinde mellem finans- og uddannelsesministrene den 8. november 2019 i Bruxelles om »Et stærkt økonomisk fundament for Europa: opnåelse af virkningsfuld og effektiv uddannelse af høj kvalitet«, hvor ministrene:

1.

Hvad angår fremskridt med hensyn til uddannelsesbenchmarkene for 2020 (ET 2020-benchmarks) (1), er de, der hører til videregående uddannelse og førskoleundervisning og børnepasning, allerede opfyldt for EU-gennemsnittet. Desuden er benchmarkene for ansatte nyuddannede og reduktion af andelen af unge, der forlader skolen tidligt, tæt på at være nået. Imidlertid er det fortsat en udfordring at nå benchmarkene i PISA-undersøgelsen for såvel 15-årige, der ikke klarer sig godt nok, som voksenuddannelse (2).

2.

De fremskridt, som Unionen har gjort hen imod sine ET 2020-benchmarks udgør et værdifuldt bidrag til opfyldelsen af såvel det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder (3) som FN’s bæredygtighedsmål nr. 4 (4).

3.

I løbet af det seneste årti har der i det europæiske semesters politiske indhold været øget fokus på de uddannelsesrelaterede udfordringer og mål, hvilket er blevet afspejlet i et større antal tilhørende landespecifikke henstillinger (5). Antallet af medlemsstater, der modtager sådanne landespecifikke henstillinger, er også gradvist steget og omfattede samtlige 28 medlemsstater i det europæiske semesters 2019-cyklus.

4.

I det europæiske semesters 2019-cyklus blev der indført et nyt bilag i landerapporterne, som indeholder de foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene med hensyn til det europæiske semesters prioriterede investeringsområder og midlerne fra samhørighedspolitikken for 2021-2027, hvilket bl.a. afspejler behovet for at prioritere investeringer i uddannelse.

5.

Visse tendenser inden for uddannelse i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder overvåges via den sociale resultattavle.

6.

Uddannelse er afgørende for bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i fremtiden, og udvikling af nøglekompetencer (6) samt fremme af mobilitet og livslang læring har betydning for udviklingen af menneskelig kapital. Ud over at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet giver inkluderende uddannelse af høj kvalitet mulighed for personlig udfoldelse, social samhørighed og rummelige samfund.

7.

Det er vigtigt at anlægge en holistisk tilgang og udvikle og forfølge omfattende strategier og politikker for livslang læring under hensyntagen til læring i alle sammenhænge og miljøer – hvad enten de er formelle, ikkeformelle eller uformelle – og på alle niveauer: fra førskoleundervisning og almen skolegang til videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenundervisning.

8.

Investering i uddannelse er den mest slagkraftige investering, der kan foretages i mennesker og i fremtiden, og det sociale og økonomiske udbytte af effektive og virkningsfulde investeringer i uddannelse for enkeltpersoner, arbejdsgivere og samfundet som helhed er ubestrideligt.

9.

ET 2020-strategirammen for samarbejde giver muligheder for sagkyndige og analytiske peerudvekslinger mellem medlemsstaterne. Den understøtter også gennemførelsen af Europa 2020-strategien med kvalificerede orienterende debatter om uddannelsesrelaterede udfordringer og prioriteter, herunder dem, der er fastlagt i det europæiske semester.

10.

Uddannelse har spillet en vigtig rolle med hensyn til at nå Europa 2020-strategiens målsætninger med to ET 2020-benchmarks, der repræsenterer Europa 2020-strategiens overordnede mål på uddannelsesområdet (reduktion af andelen af unge, der forlader skolen tidligt, og stigning i det videregående uddannelsesniveau). Desuden bidrager ET 2020-processen til det europæiske semester ved hjælp af omfattende tematiske og landespecifikke data, der er tilgængelige hvert år via uddannelsesovervågningsrapporten.

11.

ET 2020-benchmarks kan betragtes som værdifulde politiske drivkræfter og kan i samspil med udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne tjene som inspiration og sætte skub i udviklingen og gennemførelsen af uddannelsesreformer, der fører til politiske ændringer. ET 2020-peerlæringsaktiviteter, ‐peerevalueringer og ‐peerrådgivning kan som værdifulde anledninger til lærings- og policygennemgang være nyttige med hensyn til at yde landespecifik støtte eller støtte til klynger af medlemsstater som reaktion på spørgsmål, der også er identificeret i forbindelse med det europæiske semester.

12.

Kommissionens factfindingbesøg kan give yderligere muligheder for at støtte Kommissionens faktuelle og analytiske forståelse af prioriteter på uddannelsesområdet, særlige forhold og politisk udvikling i medlemsstaterne for mere præcist at afspejle virkeligheden.

13.

Der er sket lovende, men ujævne fremskridt med hensyn til gennemførelsen af ET 2020-benchmarkene på EU-plan, idet medlemsstaterne gør fremskridt i forskelligt tempo og i forskellig udstrækning. For at konsolidere fremskridtene og skabe yderligere forbedringer bliver der behov for supplerende og fornyede bestræbelser, afhængigt af de nationale forhold. Det er afgørende, at medlemsstaterne fortsætter deres bestræbelser med hensyn til yderligere at forbedre kvaliteten, ligheden, inklusiviteten og relevansen inden for uddannelse.

14.

Det er nødvendigt, at der er tilstrækkelig tid til at gennemføre uddannelsesreformer med succes og til, at resultaterne bliver håndgribelige, hvilket ofte varer længere end det europæiske semesters årlige overvågningscyklus. Under udarbejdelsen af de landespecifikke henstillinger er det bydende nødvendigt at anerkende medlemsstaternes ansvar og både give mulighed for fleksibilitet i udformningen af deres reformer og tilstrækkelig tid og lejlighed til at gennemføre og evaluere dem.

15.

I drøftelserne om uddannelsesreformer inden for rammerne af det europæiske semester er det vigtigt at sikre såvel passende kontekstualisering som forståelse af nationale udfordringer og allerede trufne reformforanstaltninger. Når de nationale uddannelsessystemer og de respektive politiske løsninger analyseres i forbindelse med factfindingbesøg, bør omfanget af bilateral briefing og opfølgningsrapportering imidlertid være fokuseret og ikke alt for omfattende for at undgå at skabe yderligere administrative byrder.

16.

Det er nødvendigt med tilstrækkelig og effektiv investering i uddannelse for at bevare konkurrencefordelen i Unionens økonomi og for at sikre borgernes velfærd og sætte dem i stand til at udnytte deres potentiale. Der er behov for bedre datatilgængelighed og ‐sammenlignelighed samt yderligere bestræbelser på at udvikle fælles kriterier og pålidelige metoder til måling af effektiviteten af investeringen for at underbygge de økonomiske og sociale argumenter for uddannelse.

17.

EU-fondene bør fortsat være et vigtigt instrument til at støtte moderniseringen af uddannelsessystemerne og tackle nationale og regionale udfordringer, der er identificeret under processen for det europæiske semester, samt andre udfordringer og behov, som medlemsstaterne har indkredset.

18.

Det roterende formandskab for EU-Rådet bør sikre fortsat arbejde i uddannelsessektoren med hensyn til spørgsmål vedrørende det europæiske semester ved at udarbejde rettidige input, i det omfang de vedrører uddannelse, herunder eventuelt ved:

19.

Inden for den eksisterende styringsramme for det europæiske semester bør samarbejdet mellem uddannelse og andre sektorer med overlappende politikspørgsmål styrkes for at åbne mulighed for mere meningsfyldte og mere kvalificerede drøftelser om reformer og investeringer vedrørende uddannelse. Dette kan understøttes ved at fremme en bedre dialog mellem Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget og, hvis det er relevant, og alt efter det overlappende politikspørgsmål andre førende udvalg inden for det europæiske semester. I den forbindelse bør det roterende formandskab for EU-Rådet fortsætte med at og yderligere undersøge mulighederne for:

20.

at fortsætte bestræbelserne på at forbedre kvalitet, lighed, inklusion og arbejdsmarkedsrelevans inden for uddannelse, herunder ved at udvikle omfattende strategier for færdigheder og livslang læring, hvor det er hensigtsmæssigt, og i overensstemmelse med de nationale forhold

21.

med henblik på at øge synligheden af uddannelse og yderligere at anerkende dens rolle som en understøttende strukturpolitik fortsat at bidrage til det europæiske semester og til gennemførelsen af den nye vækststrategi, den europæiske grønne pagt, for så vidt angår uddannelsesspørgsmål.

22.

at fortsætte med at overvåge de fremskridt, der gøres hen imod de i fællesskab vedtagne mål på EU-plan inden for uddannelse, og hvis resultater i givet fald kan indgå i processen med det europæiske semester.

23.

at informere Uddannelsesudvalget om tidsplanen for det europæiske semester, herunder dets forskellige milepæle

24.

at fortsætte med at fremme uddannelsesovervågningsrapporten, herunder dens bidrag til at styrke dokumentationen om uddannelse i det europæiske semester, og samtidig sikre, at uddannelsesovervågningsrapporten bygger på evidensbaserede resultater og pålidelige metoder, i tæt samarbejde med medlemsstaterne

25.

som forberedelse på den årlige uddannelsesovervågningsrapport at sikre et rettidigt samarbejde med medlemsstaterne, og at uddannelsesovervågningsrapporten præcist afspejler de reformer, der er gennemført, og de særlige forhold i de nationale uddannelsessystemer

26.

at undersøge muligheden for at vedtage en kommissionsmeddelelse, der ledsager uddannelsesovervågningsrapporten, når det er relevant, og som kan tjene som grundlag for udarbejdelsen af Rådets politiske budskaber om de vigtigste spørgsmål, jf. uddannelsesovervågningsrapporten

27.

at tilstræbe synergier og komplementaritet mellem forskellige analyseøvelser inden for uddannelse, navnlig ved at sikre en bedre inddragelse af Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks i arbejdet med de indikatorer, der anvendes i det europæiske semester

28.

at fremlægge sin meddelelse om det europæiske uddannelsesområde, herunder strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet efter 2020, der dækker alle uddannelsesniveauer og ‐sektorer i et livslangt læringsperspektiv. Dette bør omfatte benchmarks og indikatorer, der afspejler de prioriteter, som medlemsstaterne har fastsat, idet der tages hensyn til datatilgængeligheden og ‐sammenligneligheden mellem medlemsstaterne og resultaterne af tidligere høringer

29.

at ajourføre handlingsplanen for digital uddannelse og dagsordenen for færdigheder i Europa for at kunne reagere på de presserende aktuelle færdighedsudfordringer og i lyset af de teknologiske og samfundsmæssige ændringer at kunne opfylde fremtidens behov

30.

at undersøge mulighederne for en mere sammenlignelig måling af de forskellige økonomiske og sociale afkast af investeringer ved at udvikle målemetoder og -indikatorer for de offentlige udgifter til uddannelse i tæt samarbejde med medlemsstaterne

31.

at samarbejde tæt med OECD og UNESCO for at styrke kvaliteten af evidensbaserede analyser og forbedre den overordnede overvågnings- og rapporteringsproces, hvor det er muligt og nødvendigt

32.

fortsat at fremme en åben dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne om de landespecifikke henstillinger vedrørende uddannelse, idet der tages hensyn til de særlige forhold i de nationale uddannelsessystemer.