This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R1091
Commission Regulation (EU) 2019/1091 of 26 June 2019 amending Annex IV to Regulation (EC) No 999/2001 of the European Parliament and of the Council as regards the requirements for export of products containing processed animal protein derived from ruminants and non-ruminants (Text with EEA relevance.)
Kommissionens forordning (EU) 2019/1091 af 26. juni 2019 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår krav til eksport af produkter indeholdende forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere og andre dyr end drøvtyggere (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens forordning (EU) 2019/1091 af 26. juni 2019 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår krav til eksport af produkter indeholdende forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere og andre dyr end drøvtyggere (EØS-relevant tekst.)
C/2019/4552
EUT L 173 af 27.6.2019, p. 42–46
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32001R0999 | erstatning | bilag IV kapitel V afdeling E PT 2 | 17/07/2019 | |
Modifies | 32001R0999 | tilføjelse | bilag IV kapitel V afdeling E PT 5 | 17/07/2019 |
27.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 173/42 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/1091
af 26. juni 2019
om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår krav til eksport af produkter indeholdende forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere og andre dyr end drøvtyggere
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1 og artikel 23a, litra m), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 999/2001 fastsættes der regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (i det følgende benævnt »TSE«) hos dyr. Forordningen gælder for produktion og markedsføring, samt i visse særlige tilfælde for eksport, af levende dyr og animalske produkter. |
(2) |
Forbuddet mod eksport til tredjelande af forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere og af produkter indeholdende sådant forarbejdet animalsk protein, herunder organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, blev oprindeligt indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003 (2) for at undgå spredningen af bovine spongiforme encephalopatier (BSE) til tredjelande gennem potentielt kontamineret forarbejdet animalsk protein og forebygge risikoen for, at de genindføres i Unionen. |
(3) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) ajourførte den kvantitative risikovurdering af BSE-risikoen fra forarbejdet animalsk protein i juni 2018 (3). EFSA konkluderede, at den samlede BSE-infektivitet for forarbejdet animalsk protein var fire gange mindre i 2018 end den anslåede værdi i 2011. |
(4) |
I betragtning af EFSA's udtalelse om forarbejdet animalsk protein bør organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere, inkluderes i undtagelsen i kapitel V, afsnit E, punkt 2, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001, hvis de ikke indeholder kategori 1-materiale og produkter, der er fremstillet heraf, eller kategori 2-materiale og produkter, der er fremstillet heraf, bortset fra forarbejdet husdyrgødning. |
(5) |
Kapitel V, afsnit E, punkt 2, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001, som forbyder eksport af produkter, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere, bør derfor ændres. |
(6) |
Ved kapitel V, afsnit E, punkt 3, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 fastsættes der betingelser for eksport af forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere eller foderblandinger, der indeholder sådant protein. Dog er betingelserne for eksport af organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere, ikke blevet fastsat. Der bør derfor indsættes et nyt punkt 5 i kapitel V, afsnit E, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 med henblik på fastsættelsen af sådanne betingelser. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår transmissible spongiforme encephalopatier og foder (EUT L 173 af 11.7.2003, s. 6).
(3) EFSA Journal 2018: 16(7):5314.
BILAG
I bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:
1) |
Kapitel V, afsnit E, punkt 2, affattes således:
|
2) |
I kapitel V, afsnit E, tilføjes følgende punkt 5:
|