(1)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 215/2013 (2) indførte Rådet en udligningstold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). De gældende satser for udligningstolden varierer fra 13,7 % til 44,7 % (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der bevirkede, at de oprindelige foranstaltninger blev indført, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 214/2013 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina. De gældende satser for antidumpingtolden varierer fra 0 % til 26,1 %.

(3)

Niveauet for de kombinerede toldsatser varierer fra 13,7 % til 58,3 %.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende udligningsforanstaltninger (4) modtog Kommissionen den 13. december 2017 en anmodning om at indlede en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (»grundforordningen«).

(5)

Anmodningen blev indgivet af European Steel Association (»EUROFER«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 70 % af den samlede EU-produktion af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (»ansøgeren«).

(6)

Ansøgeren hævdede, at udløbet af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet subsidiering og skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Efter at have fastslået at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, offentliggjorde Kommissionen den 14. marts 2018 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 18.

(8)

Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, underrettede Kommissionen den kinesiske regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse og anmodede den kinesiske regering om konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7. Der fandt konsultationer sted den 9. marts 2018, men der kunne ikke opnås enighed om en fælles løsning.

(9)

Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 14. marts 2018 (6) offentliggjorde Kommissionen også en meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (7) om de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen til Unionen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina.

(10)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2014 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(11)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden individuelt ansøgeren, de kendte EU-producenter og deres relevante sammenslutninger, de kendte eksporterende producenter i Kina, de kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, de ikke forretningsmæssigt forbundne brugere i Unionen, som Kommissionen vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(12)

Samtlige interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også lejlighed til skriftligt at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af berørte parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning blandt de eksporterende producenter, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(15)

To eksporterende producenter indgav de oplysninger, der var anmodet om i bilag I til indledningsmeddelelsen, med henblik på stikprøveudtagning, men ingen af dem fremstillede stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som defineret i indledningsmeddelelsen. En tredje eksporterende producent gav sig til kende seks uger efter fristen for besvarelse af stikprøveskemaet. Denne eksporterende producent fik status af interesseret part, men blev betragtet som ikke samarbejdsvillig, eftersom den hverken besvarede stikprøveskemaet eller forsøgte at besvare spørgeskemaet for eksporterende producenter.

(16)

Ved en verbalnote af 18. juli 2018 underrettede Kommissionen derfor de kinesiske myndigheder om, at den kunne gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, stk. 1, i forbindelse med undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering. Myndighederne i Kina reagerede ikke på noten.

(17)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 27. Forud for indledningen havde 21 EU-producenter afgivet de oplysninger, der var nødvendige i forbindelse med udtagningen af stikprøven, og erklæret sig villige til at samarbejde med Kommissionen. På denne baggrund havde Kommissionen udtaget en midlertidig stikprøve på tre producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 28 % af EU-erhvervsgrenens anslåede samlede produktion og for 27 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der indkom ingen bemærkninger, og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver og i bekræftende fald at gøre dette, bad Kommissionen de ni ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var anført i indledningsmeddelelsen, om at indgive de oplysninger, der blev anmodet om indledningsmeddelelsen. Ingen af dem henvendte sig.

(19)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre EU-producenter i stikprøven, til ansøgeren og til den kinesiske regering. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven og fra ansøgeren.

(20)

Kommissionen efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade, og for at vurdere Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende interesserede parter:

(21)

Den 22. februar 2019 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at indføre udligningstold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til denne fremlæggelse af oplysninger.

(22)

Der blev kun modtaget bemærkninger fra ansøgeren. De behandles i afsnit 3.3.

(23)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den samme som den i den oprindelige undersøgelse, hvilket er visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, dvs. fladvalsede produkter af ulegeret og legeret stål (ikke rustfrit stål), der er malet, lakeret eller overtrukket med plast på mindst én side, eksklusive såkaldte »sandwichpaneler« af den art, der anvendes til bygninger og består af to ydre metalplader med en stabiliserende kerne af isoleringsmateriale mellem dem, undtagen varer med afsluttende overfladebehandling med zinkstøv (en zinkholdig maling med et indhold af zink på 70 vægtprocent eller derover) og undtagen varer med et substrat af metallisk coating af krom eller tin, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7210 70 80, ex 7212 40 80, ex 7225 99 00, ex 7226 99 70 (Taric-kode 7210708011, 7210708091, 7212408001, 7212408021, 7212408091, 7225990011, 7225990091, 7226997011 og 7226997091, og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den undersøgte vare«).

(24)

Den undersøgte vare fremstilles ved at påføre fladvalsede produkter af stål en organisk belægning. Den organiske belægning tilføjer beskyttelse samt æstetiske og funktionelle egenskaber til stålprodukter.

(25)

Den undersøgte vare anvendes hovedsagelig i bygge- og anlægssektoren og til videre forarbejdning i produkter, der anvendes i bygge- og anlægssektoren. Andre anvendelser omfatter husholdningsapparater.

(26)

Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til samme vare. Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og som nævnt i indledningsmeddelelsen, undersøgte Kommissionen først, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(28)

Den 4. juni 2018 sendte Kommissionen et spørgeskema til den kinesiske regering, herunder specifikke spørgeskemaer for Export Import Bank of China (»EXIM«) og China Export & Credit Insurance Corporation (»Sinosure«), fordi de under den kinesiske regerings kontrol havde ydet lån og finansielle tjenester til industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i henhold til oplysninger i anmodningen og/eller i den oprindelige undersøgelse.

(29)

Desuden blev den kinesiske regering anmodet om at fremsende et spørgeskema til banker og andre finansielle institutioner, som den kinesiske regering vidste havde ydet lån til den pågældende industri, samt til de producenter og distributører af varmvalset og koldvalset stål, som leverer inputmaterialer til produktionen af den undersøgte vare.

(30)

Kommissionen modtog ikke svar på ovennævnte spørgeskemaer fra hverken den kinesiske regering, fra EXIM, fra Sinosure eller fra virksomheder i leverandørindustrien.

(31)

Ved en verbalnote af 18. juli 2018 meddelte Kommissionen de kinesiske myndigheder, at som følge af den manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter af den undersøgte vare, havde Kommissionen — som forklaret i betragtning 16 — til hensigt at fastsætte sine konklusioner på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1. De blev også underrettet om, at en konklusion, der er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, kan være mindre gunstig, end hvis den kinesiske regering og de eksporterende producenter havde samarbejdet.

(32)

Der blev ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 anså Kommissionen det for nødvendigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at fastsætte Kinas fortsatte subsidieringspraksis inden for industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(33)

For så vidt angår brugen af de foreliggende faktiske oplysninger, har appelinstansen mindet om, at artikel 12.7 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»ASCM« — Agreement on Subsidies and Countervailing Measures) udelukkende tillader brugen af sagens akter til at erstatte oplysninger, som måtte mangle, med henblik på at nå frem til en præcis konstatering af subsidiering eller skade. Appelinstansen har navnlig forklaret, at »der skal være en forbindelse imellem de« nødvendige oplysninger», som mangler, og de enkelte« foreliggende faktiske oplysninger», hvorpå en afgørelse i henhold til artikel 12.7 bygger.« Derfor »skal en undersøgelsesmyndighed anvende de »foreliggende faktiske oplysninger«, som på fornuftig vis erstatter de oplysninger, som en interesseret part ikke har fremlagt, med henblik på at nå frem til en præcis konstatering.« Appelinstansen forklarede endvidere, at »foreliggende faktiske oplysninger« henviser til de faktiske oplysninger, som undersøgelsesmyndigheden er i besiddelse af, og som kan dokumenteres skriftligt. Da afgørelser i henhold til artikel 12.7 skal foretages ud fra »foreliggende faktiske oplysninger«, »kan de ikke foretages ud fra ikke faktuelle antagelser eller ren spekulation«. Endvidere skal »alle dokumenterede kendsgerninger tages i betragtning« af en undersøgelsesmyndighed, når den overvejer og evaluerer, hvilke foreliggende faktiske oplysninger der på fornuftig vis kan erstatte de manglende oplysninger. Appelinstansen har forklaret, at vurderingen af den »rimelige erstatning for de manglende »nødvendige oplysninger« omfatter en proces med overvejelser og evaluering« fra undersøgelsesmyndighedens side. Hvis der er flere faktiske oplysninger til rådighed for en undersøgelsesmyndighed, som den er nødt til at vælge ud fra, »er det derfor naturligt, at processen med overvejelser og evaluering omfatter et element af sammenligning« med henblik på at nå frem til en præcis konstatering. Den evaluering af de »foreliggende faktiske oplysninger«, som kræves, og den form, den måtte antage, afhænger af de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, herunder arten, kvaliteten og mængden af beviser i sagen og de særlige afgørelser, der skal træffes. Arten og omfanget af den krævede forklaring og analyse vil nødvendigvis variere fra afgørelse til afgørelse (8).

(34)

Derfor anvendte Kommissionen til sin analyse alle de foreliggende faktiske oplysninger, som den rådede over, herunder navnlig:

(35)

Inden den påståede subsidiering i form af specifikke subsidier eller subsidieordninger blev undersøgt (jf. afsnit 3.4 ff.), vurderede Kommissionen regeringens planer, projekter og andre dokumenter, som var relevante for mere end ét af subsidierne eller én af subsidieordningerne. Kommissionen konstaterede, at alle subsidier eller subsidieordninger, der er under vurdering, indgår i gennemførelsen af den kinesiske regerings centrale planlægning af følgende årsager.

(36)

Kommissionen fastslog i forbindelse med den nuværende undersøgelse, at det vigtigste dokument af relevans under den nuværende undersøgelsesperiode var den 13. femårsplan for stålsektoren — »Planen for justering og opgradering af stålindustrien« — som dækker perioden fra 2016 til 2020. I den 13. femårsplan betragtes stål generelt som en begunstiget sektor. I planen understreges det, at stålsektoren er »afgørende for den nationale økonomi og en hjørnesten i Kina«. I planen opstilles de overordnede mål for årene 2016-2020, som er at »gøre Kina til en fremstillingsstormagt«.

(37)

Den 13. femårsplan fremhæver yderligere den rolle, som teknologisk fornyelse spiller i den økonomiske udvikling af Kina, og den fortsatte betydning af »grønne« udviklingsprincipper. Ifølge kapitel 5 i planen er en af de centrale udviklingstendenser at fremme opgraderingen af den traditionelle industristruktur, hvilket også var tilfældet i den 12. femårsplan. Denne idé uddybes yderligere i kapitel 22, som omhandler strategien med hensyn til at modernisere den traditionelle industri i Kina ved at fremme dens teknologiske omstilling. I den sammenhæng anføres det i den 13. femårsplan, at virksomhederne vil blive understøttet for »på omfattende vis at blive bedre på områder som produktteknologi, industriudstyr, miljøbeskyttelse og energieffektivitet«. Miljøbeskyttelse uddybes yderligere i kapitel 44. Ifølge dette kapitel indføres der en »fornyelse« med henblik på ren produktion i nøgleindustrier, og rubrik nr. 16 henviser udtrykkeligt til stålindustrien i den forbindelse.

(38)

»Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020« (»den 13. femårsplan for stål) blev offentliggjort i november 2016. Den er baseret på den 13. femårsplan. Ifølge planen er stålindustrien «en vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten«. Denne plan uddyber yderligere de principper om teknologisk innovation, strukturtilpasning og grøn udvikling, der er omhandlet i den 13. femårsplan, knytter dem til mere specifikke prioriteter inden for stålindustrien (jf. kapitel IV i planen — De væsentligste opgaver) og skaber forbindelse til forskellige finanspolitiske og økonomiske støtteforanstaltninger (jf. kapitel V i planen — Beskyttelsesforanstaltninger).

(39)

Konsolideringen af stålsektoren og afhængigheden af dominerende/store producenter, som i det væsentlige er statsejede virksomheder, er et centralt element i planen. Stålproducenter i Kina anmodes også om at fortsætte produktionen og udvide deres produktion til udlandet. I den 13. femårsplan specificeres den mængde stål, der skal anvendes i hele landet, og det anføres, at eksport af stål skal forvaltes i henhold til princippet om, at den indenlandske efterspørgsel bør have forrang, og at kinesiske virksomheder aktivt bør deltage i den internationale konkurrence, og der bør skabes og opretholdes et miljø for eksport af stål.

(40)

I kapitel 17, afsnit 1, i den 13. femårsplan anføres det, at: »Den nationale udviklingsstrategi og -plan vil blive aktuel og indtage en førende og begrænsende rolle.« Derudover anføres det i den 13. femårsplan for stål, at »alle lokale myndigheder med ansvar for stålindustrien ...skal gennemføre de opgaver og træffe de politikforanstaltninger, der er fastsat i denne plan«. For de enkelte virksomheder, »skal relevante virksomheder sikre konvergens i forhold til den nuværende plans vigtigste mål og prioriterede opgaver« (15). Den 13. femårsplan indeholder derfor snarere en bindende ramme for den indenlandske stålindustri end blot generelle erklæringer om tilskyndelse. Denne ramme er blevet gentaget på lokalt plan/provinsniveau gennem vedtagelse af supplerende planer, som indeholder yderligere gennemførelsesbestemmelser.

(41)

Bekendtgørelse nr. 35 fra den nationale udviklings- og reformkommission — Politikker til udvikling af jern- og stålindustrien (2005) (»bekendtgørelse nr. 35«) er endnu et politisk dokument, som regulerer den kinesiske stålsektor. Bekendtgørelsen er vedtaget af statsrådet og omfatter forskellige aspekter af den kinesiske regerings kontrol over industrien, herunder:

(42)

Afgørelse nr. 40 er en bekendtgørelse fra statsrådet, hvori de industrielle sektorer klassificeres i de forskellige kategorier: »tilskyndede, begrænsede og eliminerede«. Denne afgørelse fastslår, at »fortegnelsen over retningslinjer for den industrielle strukturtilpasning«, som er en foranstaltning til gennemførelse af afgørelse nr. 40, er et vigtigt grundlag for vejledende investeringsanvisninger. Den udstikker også retningslinjerne for den kinesiske regering med hensyn til at forvalte investeringsprojekter og udarbejde og gennemføre politikker vedrørende offentlige finanser, beskatning, kredit, jord, import og eksport (16). Stålindustrien er opført som en tilskyndet industri i kapitel VIII i denne fortegnelse. For så vidt angår dens juridiske karakter anførte Kommissionen, at afgørelse nr. 40 er en bekendtgørelse fra statsrådet, som er den højeste administrative instans i Kina. Afgørelsen er dermed juridisk bindende for andre offentlige organer og for erhvervsdrivende (17).

(43)

Den overordnede plan for justering og revitalisering af stålindustrien (2009) er en handlingsplan for stålindustrien. Planen har til formål på at håndtere den internationale finansielle krise og imødekomme den kinesiske regerings generelle politiske krav om at opretholde væksten. Den har også til formål at »garantere en stabil drift af industrien«, fordi den »betragtes som en vigtig søjleindustri i den nationale økonomi«. Dokumentet indeholder følgende:

(44)

Ifølge kapitel III.5 og VIII støtter den nationale plan for mellem- og langsigtet videnskabelig og teknologisk udvikling (2006-2020) udviklingen af vigtige områder og prioriterede temaer og tilskynder til økonomisk og finanspolitisk støtte til disse centrale områder og prioriteter.

(45)

Ud fra ovennævnte dokumenter og bestemmelserne heri gentog Kommissionen sin konklusion fra den oprindelige undersøgelse om, at den kinesiske stålindustri fortsatte med at være en nøgleindustri/strategisk industri under den nuværende undersøgelsesperiode, hvis udvikling aktivt forfølges og styres af den kinesiske regering som et strategisk politisk mål.

(46)

Som følge af den kinesiske regerings og de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje, som anført i betragtning 16 og 31, besluttede Kommissionen på følgende vis at undersøge, om der var tale om fortsat subsidiering. For det første undersøgte Kommissionen, om de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fortsatte med at medføre fordele for industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Derefter undersøgte Kommissionen, hvorvidt erhvervsgrenen havde fordel af subsidier, som ikke blev udlignet i den oprindelige undersøgelse (»supplerende subsidier«) som påstået i anmodningen.

(47)

Kommissionen besluttede, at eftersom undersøgelsesresultaterne bekræftede eksistensen af fortsat subsidiering med hensyn til de fleste af de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse samt nogle af de supplerende subsidier, var det ikke nødvendigt at undersøge alle de øvrige subsidier, som ifølge ansøgeren angiveligt fandtes. I denne henseende mindes der om, at i henhold til grundforordningens artikel 18 bør Kommissionen undersøge, om der er bevis for fortsat subsidiering, uanset beløbets størrelse.

(48)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte ansøgeren tre hovedbemærkninger. For det første at den kinesiske regerings politik om ikke at tillade stålproducenter at gå konkurs samt det at sikre, at der er finansiering til rådighed for alle, uden hensyntagen til hvilken situation den specifikke virksomhed befinder sig i, udgør en »de facto-garanti«. Dette burde have været behandlet som en særskilt subsidieordning og udlignet af Kommissionen i overensstemmelse hermed. For det andet fremførte ansøgeren, at de nye subsidier, som Kommissionen har påvist — sammen med den påståede »de facto-garanti«, som Kommissionen ikke analyserede — ikke giver et fuldt billede af de fordele, som de kinesiske eksporterende producenter havde gavn af i den nuværende undersøgelsesperiode, og at subsidieringens omfang faktisk var steget i forhold til den oprindelige undersøgelse. For det tredje fremførte ansøgeren, at Kina ikke overholdt indberetningspligten i ASCM ved at undlade at indberette de subsidier, der ydes til producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(49)

Som svar på det første argument erkendte Kommissionen, at den kinesiske regerings politik, der er beskrevet i de dokumenter, der er nævnt i afsnit 1.2, og den økonomiske fordel, der ydes herved, måske godt kan betegnes som at udgøre en implicit de facto-garanti for visse store statsejede virksomheder i finansielle vanskeligheder. Men lige som Kommissionen konkluderede det i forordningen om varmvalsede flade produkter (18), valgte den ikke undersøge dette spørgsmål yderligere, eftersom Kommissionen i forvejen fokuserede sin analyse på præferencelånene, og i betragtning af, at størrelsen af de subsidier, der blev konstateret i både denne ordning og i de andre subsidieordninger, der blev analyseret, allerede var betydeligt.

(50)

Med hensyn til det andet argument anerkendte Kommissionen, at den som anført i afsnit 3.5.4 havde fastslået, at der fandtes andre subsidieordninger, som ikke blev udlignet i den oprindelige undersøgelse. Der er imidlertid ingen beviser for, at subsidieringsniveauet i de subsidieordninger, der fandtes i den oprindelige undersøgelse, er faldet. Dette kan udmærket medføre et højere subsidieringsniveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb i lyset af dens konklusioner om fortsat subsidiering — konklusioner, der er tilstrækkelige i forbindelse med en udløbsundersøgelse. Kommissionen mindede ansøgeren om, at den pågældende undersøgelse ikke omhandler det faktiske toldniveau og ikke foregriber ansøgerens ret til at anmode om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19. Denne bemærkning blev derfor afvist.

(51)

For så vidt angår den tredje bemærkning, har Kina ikke overholdt sin indberetningspligt for subsidier i henhold til artikel 25 i ASCM, for så vidt angår de pågældende subsidier. Kommissionen beklager, at Kina ikke har overholdt denne forpligtelse, hvilket i alvorlig grad hæmmer Kommissionens mulighed for at vurdere indholdet og virkningen af de subsidier, som den kinesiske regering har ydet til producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Der er imidlertid ingen retlige konsekvenser i henhold til grundforordningen, som kan påberåbes i forbindelse med den igangværende undersøgelse. Kommissionen tager de nødvendige skridt i de kompetente WTO-fora i medfør af de relevante regler i ASCM. Denne bemærkning blev derfor også afvist.

(52)

I den oprindelige undersøgelse (20) fastslog Kommissionen, at »statsejede virksomheder, der leverer varmvalset og koldvalset stål til producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, udgjorde offentlige organer i henhold til den test, der er fastsat af WTO's appelinstans (21), eftersom de udøver statslige funktioner og dermed udøver statslig myndighed.

(53)

Kommissionen fastslog også, at den kinesiske regering har overdraget eller pålagt private producenter af varmvalset og koldvalset stål i Kina at levere varer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), samt at handle på samme måde som statsejede stålvirksomheder (22).

(54)

I den efterfølgende analyse (23) konkluderede Kommissionen definitivt, at de eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, havde gavn af en fordel, i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2. Denne fordel var resultatet af forsyningen af råmaterialer mod utilstrækkeligt vederlag fra producenterne af varmvalset og koldvalset stål, uanset om der var tale om statsejede virksomheder, der agerede som offentlige organer, eller der var tale om at den kinesiske regering udøvede overdragelse og pålæggelse af private virksomheder, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(55)

For at beregne denne fordel sammenlignede Kommissionen de priser på varmvalset og koldvalset stål, som de pågældende eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, betalte, med det relevante benchmark. I appelinstansens rapport bekræftedes det, at i tilfælde, hvor markedet i det leverende land fordrejes som følge af statens rolle, er det tilladt at benytte eksterne benchmarks.

(56)

På grundlag af de foreliggende oplysninger i den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at de priser på varmvalset og koldvalset stål, der solgtes af statsejede virksomheder i Kina, var fordrejede. Dette skyldtes den store overvægt af statsejede virksomheder på markedet for varmvalset og koldvalset stål i Kina, og at priserne på varmvalset og koldvalset stål fra private leverandører blev bragt på niveau med priserne hos statsejede virksomheder.

(57)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke fandtes pålidelige markedspriser i Kina for varmvalset og koldvalset stål og beregnede benchmarket på grundlag af de globale priser på varmvalset og koldvalset stål, som regelmæssigt offentliggøres i forskellige specialiserede ståltidsskrifter såsom Steel Business Briefing, MEPS og CRU.

(58)

En sammenligning af priserne hos producenter af varmvalset og koldvalset stål med det eksterne benchmark viste, at priserne i Kina lå et godt stykke under benchmarkpriserne, hvilket gav de kinesiske eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, en fordel, i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(59)

Det blev desuden konstateret, at subsidieordningen var specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra c), eftersom varmvalset og koldvalset stål kun anvendes af et begrænset antal industrier og virksomheder i Kina i deres produktionsproces.

(60)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, varierede fra 23,02 % til 27,63 %, hvorimod satsen for ikke samarbejdsvillige virksomheder udgjorde 32,44 %.

(61)

I sin anmodning og de tilhørende bilag fremlagde ansøgeren bevis for, at kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fortsatte med at drage fordel af forsyningen af varmvalset og koldvalset stål mod utilstrækkeligt vederlag til produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, hvilket omfatter både køb fra statsejede og ikkestatsejede virksomheder.

(62)

Forsyningen af varmvalsede og koldvalsede stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, mod utilstrækkeligt vederlag vedrørte de producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som ikke er vertikalt integrerede stålproducenter. De producenter, der havde gavn heraf, var dem, der enten kun havde i) et koldvalsningsanlæg, og som var nødt til at købe varmvalset stål som substrat til koldvalsning, eller ii) overtrækningsanlæg, og som var nødt til at købe koldvalset stål til inputmateriale. Mange producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Kina agerer stadig i dag som genvalsningsanlæg i stedet for at være vertikalt integrerede, og de har derfor brug for flade inputmaterialer af stål for at producere stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (24).

(63)

Som et første skridt har ansøgeren fremlagt bevis for, at leverandører af varmvalset og koldvalset stål fortsat er offentlige organer ifølge den test, der er fastsat af WTO's appelinstans (se betragtning 48). Ansøgeren anførte, at den kinesiske regering kontrollerer og forvalter statsejede virksomheder på forskellige måder.

(64)

For det første gjorde den institutionelle ramme det muligt for den kinesiske regering at føre stram kontrol med statsejede virksomheder gennem forskellige organer.

(65)

Statsrådets kommission for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver (»SASAC«) er den endelige ejer af alle statsejede virksomheder i Kina. SASAC's direktører og ledere er alle udpeget af Kinas kommunistiske parti. SASAC har en ledende rolle i forvaltningen af statsejede virksomheder, herunder den disciplinære overvågning, og SASAC sikrer, at statsejede virksomheder følger den kinesiske regerings målsætninger. Den er også involveret i investeringsbeslutninger samt transaktioner vedrørende lagerbeholdninger og aktieposter. SASAC kan derfor betragtes som den statslige tilsynsmyndighed for statsejede virksomheder.

(66)

Den nationale udviklings- og reformkommission (»NDRC«) er en anden regulerende myndighed, der kontrollerer statsejede virksomheder. NDRC er ansvarlig for at udarbejde de makroøkonomiske og industrielle udviklingsstrategier og sikre, at de lokale aktører gennemfører den kinesiske regerings politik på korrekt vis. NDRC vedtager retningslinjer og direktiver og godkender store investeringsprojekter. Alle de investeringer, der foretages af stålproducenter i Kina, skal godkendes af NDRC.

(67)

For det andet udøver den kinesiske regering en streng kontrol med stålindustrien gennem lovgivning. Stålsektoren er klassificeret under »nøgle- og søjleindustrier«, som det er nødvendigt, at staten »bevarer en forholdsvis stærk kontrollerende indflydelse over« (25). Den er også en del af de »tilskyndede« industrier, og takket være denne status nyder den godt af forskellige fordele hvad angår f.eks. lån, brugsrettigheder til jord og præferentielle skattepolitikker. Denne kontrol styrkes yderligere af, at udenlandsk ejermajoritet, som ellers kunne reducere den kinesiske regerings kontrol, er forbudt inden for stålsektoren.

(68)

For det tredje kontrollerer den kinesiske regering de statsejede virksomheder gennem udnævnelse og overvågning af topledelsen. Organisationsafdelingen, som er et organ, der er underlagt kommunistpartiets sekretariat, udpeger og overvåger enkeltpersoner i partiets topledelse, i den kinesiske regering, i den militære organisation og i de statsejede virksomheder. Denne beføjelse deles med SASAC, som udnævner enkeltpersoner til bl.a. vicedirektørpositioner (26).

(69)

Statsejede virksomheder fungerer som offentlige organer ved at forfølge statslige mål og udøve statslige funktioner inden for stålsektoren. De følger den kinesiske regerings politik, gennemfører fusioner og overtagelser, fokuserer deres produktion på visse produkter, forsøger at nå nationale mål og begunstiger specifikke aftagerindustrier.

(70)

Det bør understreges, at alle ovenstående beviser vedrørende den kinesiske regerings faktiske ledelse, forvaltning og kontrol af de statsejede virksomheder er baseret på en analyse af de samme hoveddokumenter, love og bestemmelser som i den oprindelige undersøgelse, der stadig er gældende i den nuværende undersøgelsesperiode (27). Den eneste større ændring, der har fundet sted siden den oprindelige undersøgelse, har været udskiftningen af den 12. femårsplan for stålsektoren med den 13. femårsplan. Denne udskiftning ændrede dog ikke den kinesiske regerings fremtrædende rolle inden for stålsektoren.

(71)

Som det næste skridt fremlagde ansøgeren bevis for statsejede virksomheders betydelige tilstedeværelse og fortsatte dominans inden for stålsektoren i almindelighed, og navnlig hvad angår stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, samt sektorerne for varmvalset stål. I punkt 65-68 i anmodningen blev de største statsejede virksomheder i de berørte sektorer nævnt, og resultaterne fra de australske (28) og amerikanske (29) myndigheders nylige undersøgelser blev opsummeret.

(72)

Som et tredje skridt fremlagde ansøgeren bevis for, at den kinesiske regering fortsatte med at overdrage og pålægge private virksomheder inden for sektorerne for koldvalset og varmvalset stål at levere varer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), samt at bringe deres priser på niveau med de statsejede virksomheders priser. Derfor er Kommissionens konklusioner i den oprindelige undersøgelse fortsat gyldige i den nuværende undersøgelsesperiode.

(73)

Til støtte for sin anmodning anførte ansøgeren, at ikkestatsejede producenter stadig blev tilskyndet til at følge nationale og lokale femårsplaner, og at de er udsat for en høj grad af indblanding fra den kinesiske regering både hvad angår markedet og deres virksomhedsstrukturer. For at bevise at der fortsat er et stærkt samspil mellem de offentlige myndigheder, kommunistpartiet og de ikkestatsejede producenter fremlagde ansøgeren resultaterne af den nylige amerikanske antisubsidieundersøgelse (30) og to undersøgelser fra EU's handelskammer i Kina (31).

(74)

Ovennævnte dokumentation viste både, at de statsejede virksomheder inden for sektorerne koldvalset og varmvalset stål fortsat agerede som offentlige organer, samt at der foregik overdragelse og pålæggelse af de ikkestatsejede producenter. Da den kinesiske regering ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt i denne henseende. Kommissionen konkluderede derfor, at producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fortsat drager fordel af forsyningen af råmaterialer fra producenter af koldvalset og varmvalset stål mod utilstrækkeligt vederlag, som det blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(75)

Endvidere bekræftede rapporten om Kina for så vidt angår stålsektoren i almindelighed (32) og resultaterne af undersøgelsen om varmvalsede flade produkter vedrørende sektoren for varmvalset stål i særdeleshed (33) de afgørende spørgsmål i forbindelse med fastsættelsen af subsidieordningen og dennes videreførelse, såsom: de statsejede virksomheders adfærd som offentlige organer, deres dominerende stilling i den pågældende sektor, overdragelsen og pålæggelsen af de ikkestatsejede producenter samt prisfordrejninger.

(76)

I punkt 76-78 i anmodningen og i bilag 20 hertil fremlagde ansøgeren en beregning af fordelen under denne subsidieforanstaltning i den nuværende undersøgelsesperiode ved hjælp af den samme metode som i den oprindelige undersøgelse og et internationalt benchmark, der omtrent bestod af de samme lande som i den oprindelige undersøgelse. Både hvad angår koldvalset og varmvalset stål var prisforskellen mellem de gennemsnitlige kinesiske hjemmemarkedspriser og benchmarkprisen på over 25 %.

(77)

Som følge af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb. Når det er sagt, indikerer oplysningerne i anmodningen, at subsidiebeløbene fortsat svarer til de niveauer, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(78)

Den pågældende subsidieforanstaltning er stadig specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra c), under hensyntagen til det begrænsede antal industrier i Kina, der anvender koldvalset og varmvalset stål i deres produktion.

(79)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at forsyningen af varmvalset og koldvalset stål mod utilstrækkeligt vederlag som et udligningsberettiget subsidie, fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(80)

I den oprindelige undersøgelse (34) fastslog Kommissionen, at den kinesiske regerings forsyning af brugsrettigheder til jord burde betragtes som en subsidieforanstaltning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 2. Da der ikke findes noget fungerende marked for jord i Kina, leverer den kinesiske regering brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag, hvilket medfører en fordel for de modtagende virksomheder. Anvendelsen af et eksternt benchmark viste, at det beløb, som producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, betalte for brugsrettighederne til jord, ligger langt under den normale markedspris.

(81)

Kommissionen fastslog også, at subsidierne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og c), eftersom adgangen til jord til industriel anvendelse ved lov er begrænset til virksomheder, der overholder de af staten fastsatte industripolitikker. Desuden var det kun visse transaktioner, der var genstand for en udbudsprocedure, priserne blev ofte fastsat af myndighederne, og regeringens praksis på dette område er uklar og uigennemsigtig.

(82)

I den oprindelige undersøgelse blev subsidiesatsen for denne foranstaltning fastsat for de stikprøveudtagne eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, på mellem 0,34 % og 1,12 %, og satsen for ikkesamarbejdsvillige virksomheder blev fastsat på 1,36 % ved at anvende benchmarkpriserne på jord i Taiwan.

(83)

I anmodningen og de tilhørende bilag (35) fremlagde ansøgeren bevis for, at kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fortsat nød godt af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(84)

Ansøgeren har oplyst, at den lov, der finder anvendelse på dette spørgsmål, ikke har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Privat ejerskab af jord er forbudt i Kina. I loven om jordforvaltning, særlig artikel 2, er det stadig fastsat at al jord i Kina i sidste ende ejes af den kinesiske regering, eftersom den kollektivt tilhører Kina. I ejendomsloven (artikel 45-48) er det fastsat at jord i Kina enten »ejes kollektivt« eller er »statsejet«. Jord kan ikke sælges, men brugsrettigheder til jord kan tildeles gennem offentlige udbud, pristilbud eller auktioner.

(85)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, der tydede på, at industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ophørte med at drage fordel af forsyningen af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(86)

På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder i denne forbindelse konklusionerne i rapporten om Kina (36) og resultaterne af de seneste undersøgelser af dæk og elcykler (37), konkluderede Kommissionen, at de satser, der blev betalt for anvendelse af jord, fortsat var subsidieret, eftersom den ordning, som den kinesiske regering havde indført, ikke fungerede efter markedsprincipperne.

(87)

Eftersom der ikke er et marked for jord i Kina, var det nødvendigt at anvende et eksternt benchmark til at fastsætte en passende markedspris og beregne størrelsen af det subsidie, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii). De ovennævnte taiwanesiske priser på jord, der normalt anvendes som benchmark i sådanne beregninger, blev opdateret og opjusteret efter resultaterne af de seneste udligningsundersøgelser.

(88)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb. Eftersom benchmarkpriserne i Taiwan var højere end dem, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, er det dog sandsynligt, at subsidieringen som minimum fortsatte på samme niveau.

(89)

Disse subsidier er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og c). Brugsrettigheder til jord tildeles kun til en begrænset gruppe af virksomheder. Desuden hører stålsektoren, som er en del af den tilskyndede kategori inden for rammerne af statsrådets afgørelse nr. 40, under de sektorer, der nyder godt af brugsrettigheder til jord. Dertil kommer, at forsyningen af brugsrettigheder til jord i Kina fortsætter med at være uigennemsigtig.

(90)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at forsyningen af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag som et udligningsberettiget subsidie, fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(91)

I den oprindelige undersøgelse (38) fastslog Kommissionen, at NDRC fastsatte priserne på elektricitet i de forskellige provinser. Det blev konstateret, at de lokale priskontorer blot fungerede som statens forlængede arm til gennemførelse af den beslutning, som NDRC har truffet på centralt plan. Dette blev også bekræftet ved, at NDRC udsendte bekendtgørelser, hvori de fastsatte de faktiske priser for hver provins. Disse bekendtgørelser blev derefter formelt omskrevet til lokale bekendtgørelser, der blev vedtaget af de lokale priskontorer og gennemført på lokalt plan.

(92)

I den oprindelige undersøgelse blev det ligeledes fastslået, at de differentierede elektricitetssatser for visse sektorer og/eller på provinsniveau og lokalt niveau fastsættes i henhold til bestemte faktorer, herunder forfølgelsen af de industripolitiske mål, som fastsættes af central- og lokalregeringerne i deres femårsplaner og i sektorplanerne.

(93)

Desuden fastslog Kommissionen, at en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven havde fordel af en lavere elektricitetstakst end den, der generelt gælder for store industrielle brugere. Det blev konstateret, at i det specifikke område, hvor denne eksportør var beliggende, havde en underkategori af visse industrielle brugere, herunder dem, der fremstiller den undersøgte vare, ret til denne lavere takst. Virksomheden modtog derfor et finansielt bidrag som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), i og med at regeringen leverede elektricitet gennem det lokale offentlige elforsyningsselskab. Dette udgør et tilskud fra staten i form af forsyning af varer ud over den generelle infrastruktur, jf. grundforordningen.

(94)

Det blev konstateret at disse subsidier er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og artikel 4, stk. 3. Den lavere elektricitetstakst blev fastsat i den relevante bekendtgørelse fra NDRC og indarbejdet i bekendtgørelsen fra det lokale priskontor. Den blev således bemyndiget af en central myndighed og administreret på lokalt plan. Denne lavere sats var begrænset til visse virksomheder inden for visse specifikke sektorer. Subsidierne var også begrænset til en bestemt region, idet det kun gælder i et begrænset geografisk område, hvor den eksporterende producent var beliggende.

(95)

I anmodningen har ansøgeren oplyst, at den lov, der finder anvendelse på dette spørgsmål, ikke har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Ansøgeren fremlagde desuden bevis for, at producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, har nydt godt af denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode (39).

(96)

Hverken den kinesiske regering eller de kinesiske eksporterende producenter fremlagde beviser, der tydede på, at industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ophørte med at drage fordel af forsyningen af elektricitet mod utilstrækkeligt vederlag.

(97)

På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder konklusionerne i rapporten om Kina (40) og resultaterne af de nylige undersøgelser af dæk (41), konkluderede Kommissionen, at de betalte elpriser er præferentielle, afhængigt af de enkelte virksomheder, industrisektoren og deres geografiske beliggenhed.

(98)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb. Når det er sagt, synes subsidieringsniveauet ikke at være faldet sammenlignet med den oprindelige undersøgelse.

(99)

Som forklaret i betragtning 90 var denne ordning specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og artikel 4, stk. 3.

(100)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at forsyningen af elektricitet mod utilstrækkeligt vederlag som udligningsberettigede subsidier, fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(101)

I den oprindelige undersøgelse (43) fastslog Kommissionen, at statsejede banker var offentlige organer, eftersom de varetog statslige funktioner og dermed udøvede statslig myndighed. I den oprindelige undersøgelsesperiode blev det desuden konkluderet, at de fem største statsejede forretningsbanker udgjorde over halvdelen af den kinesiske banksektor.

(102)

Langt størstedelen af de banker, der ydede lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, var statsejede banker. De tilgængelige oplysninger viste, at mindst 14 af de 17 indrapporterede banker var statsejede banker, herunder de største forretningsbanker i Kina, såsom Bank of China, China Construction Bank og Industrial and Commercial Bank of China. Det blev desuden konstateret, at disse statsejede forretningsbanker havde en dominerende stilling på markedet, og at de i deres egenskab af offentlige organer tilbød lån til rentesatser, der lå under markedsrenten. Det blev derfor konkluderet, at den kinesiske regering havde en politik om at yde præferencelån til sektoren for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(103)

Kommissionen fastslog også på grundlag af bl.a. artikel 34 og 38 i loven om forretningsbanker og artikel 24 og 25 i bekendtgørelse nr. 35 — Politikker til udvikling af jern- og stålindustrien, at den kinesiske regering udøvede overdragelse og pålæggelse af privatejede forretningsbanker i Kina med det formål at yde præferencelån til producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(104)

Kommissionen konkluderede derfor, at: der var et finansielt bidrag til producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i form af en direkte overførsel af midler fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og regeringen overdrog eller pålagde også privatejede banker at yde finansielle bidrag til de samme producenter, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(105)

Det blev konstateret, at der er en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 6, litra b), i den udstrækning, at de statslige lån ydes på mere favorable betingelser, end låntageren ellers kunne opnå på markedet. Eftersom det blev fastslået, at ikkestatslige lån i Kina ikke kan anvendes som et hensigtsmæssigt markedsbenchmark (den kinesiske regering udøver overdragelse og pålæggelse af privatejede banker), blev et sådant benchmark konstrueret ved at anvende den almindelige udlånssats hos People's Bank of China (»PBOC«). Denne sats blev justeret for at afspejle den normale markedsrisiko ved at tilføje den relevante forventede præmie på virksomhedsobligationer, der ligger i kategorien »non-investment grade« (vurderingen BB).

(106)

I den oprindelige undersøgelse (44) blev denne subsidieordning anset for at være specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), eftersom stålindustrien tilhørte den tilskyndede kategori i henhold til afgørelse nr. 40, og lånene var forbeholdt stålvirksomheder, der fuldt ud overholdt udviklingspolitikkerne for jern- og stålindustrien (bekendtgørelse nr. 35).

(107)

Desuden blev det konstateret, at ordningen var specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom visse af regeringens planer og dokumenter også opmuntrede til og gav instrukser om at yde økonomisk støtte til stålindustrien i bestemte geografiske regioner i Kina.

(108)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, varierede fra 0,25 % til 0,89 %, hvorimod satsen for ikke samarbejdsvillige virksomheder udgjorde 0,97 %.

(109)

I anmodningen og de tilhørende bilag (45) fremlagde ansøgeren bevis for, at kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fortsat nød godt af præferencelån og rentesatser, der lå under markedsrenten, fra nationale banker i Kina.

(110)

Ansøgeren fremlagde bevis for, at statsejede banker fortsat er offentlige organer ifølge den test, der er fastsat af WTO's appelinstans (se betragtning 52) eftersom:

(111)

Ansøgeren fremlagde dokumentation for statsejede bankers betydelige tilstedeværelse og fortsatte markedsdominans i den kinesiske banksektor. I punkt 93 i anmodningen anføres de største statsejede banker og politisk styrede banker, som udgør et statsligt instrument med henblik på at gribe ind i økonomien.

(112)

Under hensyntagen til betragtning 110, nr. ii), anførte ansøgeren, at den kinesiske regering fortsatte med at overdrage og pålægge private banker at yde subsidierede lån i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Kommissionens konklusioner i den oprindelige undersøgelse er derfor stadig gyldige i denne henseende. I undersøgelsen om varmvalsede flade produkter fastslog Kommissionen, at meddelelsen Several Opinions on Resolving Overcapacity, der finder anvendelse på stålsektoren, er rettet til alle politisk styrede banker, store banker, banker i form af aktieselskaber, postsparekasser, banker med udenlandsk kapital, finansielle selskaber til porteføljeadministration og andre finansielle institutioner under ledelse af CBRC (50).

(113)

Da den kinesiske regering ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt angående den nuværende situation for det kinesiske banksystem.

(114)

Desuden blev de afgørende spørgsmål i forbindelse med fastsættelsen af denne subsidieordning og videreførelsen heraf — at statsejede banker agerer som offentlige organer, deres dominans i banksektoren, udøvelsen af overdragelse og pålæggelse af private banker — bekræftet i rapporten om Kina (51) og af resultaterne af de seneste undersøgelser vedrørende dæk og elcykler (52).

(115)

I bilag 32 til anmodningen og i bemærkningerne af 21. december fremlagde ansøgeren en liste over de kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som på grundlag af deres årsrapporter enten havde fordel eller havde haft fordel af denne ordning.

(116)

Som følge af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb. Der er imidlertid ikke noget i sagen, der tyder på, at subsidieringsniveauet er faldet i forhold til i den oprindelige undersøgelse.

(117)

Den pågældende subsidieordning var stadig specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og b), idet den retlige situation, der er beskrevet i betragtning 106, ikke havde ændret sig og i lyset af, at den nye 13. femårsplan for stålsektoren bekræftede, at stålindustrien er en tilskyndet industri.

(118)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at præferencelån som et udligningsberettiget subsidie, fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(119)

I den oprindelige undersøgelse (53) konkluderede Kommissionen, at flere stålproducenter, herunder producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, konverterede gæld til egenkapital for et samlet gældsbeløb på 62,5 mia. RMB. I anmodningen i den oprindelige undersøgelse blev det påstået, at statsejede stålproducenters udestående gæld til statsejede banker blev konverteret til egenkapital med hjælp fra fire kinesiske porteføljeadministrationsselskaber (»AMC'er« — Asset Management Companies) på andre vilkår end markedsvilkår. I anmodningen hævdedes det desuden, at porteføljeadministrationsselskaberne blev specifikt oprettet til at afvikle store misligholdte lån i nøgleindustrier, inklusive stålsektoren, og til at omstrukturere statsejede virksomheders gæld bl.a. gennem konvertering af gæld til egenkapital.

(120)

Eftersom den kinesiske regering ikke fremlagde nogen oplysninger om denne ordning, blev konklusionerne vedrørende denne ordning baseret på oplysningerne i anmodningen i den oprindelige undersøgelse.

(121)

Konvertering af gæld til egenkapital blev anset for at udgøre et finansielt bidrag i form af tilførsel af egenkapital og/eller lån, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), eller i form af tabte indtægter som følge af annulleret eller ikke tilbagebetalt gæld, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Regeringen ydede dette finansielle bidrag gennem offentlige organer, der var involveret i disse transaktioner, dvs. de fire porteføljeadministrationsselskaber og forskellige statsejede banker. I mangel af samarbejde fra den kinesiske regerings side under den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at de fremlagte beviser i tilstrækkelig grad viste, at porteføljeadministrationsselskaberne var offentlige organer, eftersom de specifikt blev oprettet af den kinesiske regering til at afvikle store misligholdte lån inden for nøgleindustrier, herunder stålsektoren, og til at omstrukturere statsejede virksomheders gæld. Det blev derfor vurderet, at deres adfærd svarede til udøvelsen af regeringsmyndighed.

(122)

Der blev desuden fremlagt dokumentation for, at det store omfang af gældseftergivelser ikke var underlagt normale forretningsmæssige overvejelser, eftersom den kinesiske regering ikke foretog en vurdering af, hvorvidt en normal privat investor ville have konverteret disse gældsposter til egenkapital i forventning om, at der med tiden ville blive genereret en rimelig forrentning. I stedet hævdedes det i anmodningen, at den kinesiske regering konverterede betydelige gældsbeløb til egenkapital med henblik på at nedbringe forholdet mellem passiver og aktiver hos stålproducenterne for at styrke deres konkurrenceevne uden hensyntagen til de forretningsmæssige overvejelser, som en privat investor ville foretage. Efter en nøje analyse af oplysningerne i anmodningen og i mangel af andre oplysninger i sagen konkluderede Kommissionen, at foranstaltningerne derfor udgjorde en fordel, jf. grundforordningens artikel 6, litra a).

(123)

Disse subsidier blev anset for at være specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, eftersom tildelingen af denne finansiering var begrænset til udvalgte enheder, var skønsmæssig, og der fandtes ingen objektive kriterier herfor.

(124)

I punkt 115-125 i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt bilag 25, 33 og 58 hertil fremlagde ansøgeren bevis for, at denne ordning stadig var gældende, men at dens anvendelse havde udviklet sig og nu primært blev anvendt til at nedbringe virksomhedsgælden i stærkt forgældede virksomheder.

(125)

Ansøgeren fremlagde to dokumenter, der var udstedt af den kinesiske regering i 2016, vedrørende dette spørgsmål, nemlig »Opinions on Actively and Steadily Reducing Corporate Leverage« samt »Guiding Opinions on the Market-based Conversion of Bank« (54).

(126)

Ifølge disse dokumenter skal stærkt forgældede virksomheder finde en national forretningsbank, der indvilliger i at deltage i ordningen. Banker med udenlandsk kapital er ikke kvalificerede til at deltage i ordningen. Den deltagende bank opretter en særskilt konverteringsfond, der består af virksomhedens gæld. Denne gæld konverteres derefter til egenkapital, og andre investorer opfordres til at deltage og erhverve egenkapitalen. Statsejede banker, herunder China Construction Bank, er de mest aktive banker i ordningen.

(127)

Sådanne transaktioner er ikke baseret på markedsvilkår. Disse store gældsposter erhverves uden et prisnedslag, hvilket ellers ville være irrationelt for en markedsbaseret investor. Ifølge Kinas jern- og stålsammenslutning (»CISA«) tog langt størstedelen af de seneste konverteringer af gæld til egenkapital form af Minggu Shizhai, hvor der af navn er tale om aktier, men reelt er der tale om gæld (55). Dette betyder, at konverteringsfonde rent faktisk kan have erhvervet eksisterende lån, der var forfaldne hos bankerne, og erstattet dem med nye lån med længere løbetider.

(128)

Bankerne lod ikke til at handle rationelt og tage hensyn til en virksomheds finansielle situation eller foretage en risikovurdering, sådan som en privat investor ville gøre under normale markedsvilkår. China Construction Bank erkendte, at de nationale bankers egne kommercielle interesser er sekundære i forhold til den nationale økonomiske strategi, når de konverterer gæld til egenkapital (56).

(129)

Anmodningen indeholdt beviser for, at mindst to producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, underskrev aftaler om konvertering af gæld til egenkapital med China Construction Bank ved udgangen af 2016 for beløb, der oversteg 20 mia. RMB hver, og at mindst fire andre producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, har haft fordel af denne ordning, uden at aftalernes nøjagtige værdier var kendt i deres tilfælde. Ifølge rapporten fra ThinkDesk var mindst tre af de virksomheder, der drog fordel af denne konvertering af gæld til egenkapital, i en alvorlig finansiel situation på det tidspunkt, hvor konverteringen fandt sted.

(130)

På grund af manglende samarbejde konkluderede Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger, at konverteringen af gæld til egenkapital hos producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ikke var baseret på markedsvilkår.

(131)

Kommissionen konkluderede derfor, at konvertering af gæld til egenkapital udgør et finansielt bidrag i form af tilførsel af egenkapital og/eller lån, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), eller i form af tabte indtægter hos staten som følge af annulleret eller ikke tilbagebetalt gæld, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Ordningen medførte en fordel for modtagervirksomhederne.

(132)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(133)

Subsidierne var specifikke i overensstemmelse med grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom der ikke var nogen objektive kriterier for tildelingen af subsidier, og da det har været uklart, under hvilke betingelser producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, kan udnytte denne ordning. Konverteringerne var også specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra c), med henvisning til de offentlige myndigheders store skønsbeføjelser med hensyn til at tildele subsidieerne, og i og med at kun visse sektorer har nydt godt af subsidierne, såsom dem der har lidt under med overkapacitet.

(134)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at konverteringen af gæld til egenkapital som udligningsberettigede subsidier fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode i form af finansiel støtte til at nedbringe virksomhedsgælden hos stærkt forgældede virksomheder.

(135)

I den oprindelige undersøgelse (57) konkluderede Kommissionen, at flere stålproducenter, herunder producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, modtog tilskud fra fire ordninger: Verdenskendte kinesiske mærkevarer, Ordningen for kendte mærker, Statens fond for nøgleteknologiprojekter samt Ordninger til godtgørelse af juridiske gebyrer i forbindelse med antidumpingsager. Det blev desuden påvist, at en række tilskud blev tildelt producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i henhold til regionale ordninger (bl.a. i provinserne Liaoning, Jiangsu og Hebei).

(136)

Da den kinesiske regering undlod at fremlægge nogen oplysninger om denne ordning, blev konklusionerne vedrørende disse ordninger i den oprindelige undersøgelse baseret på oplysningerne i anmodningen, på de amerikanske myndigheders undersøgelsesresultater i forbindelse med andre antisubsidieundersøgelser (58) og på Kommissionens egne konklusioner i undersøgelsen vedrørende coated finpapir (59).

(137)

I den oprindelige undersøgelse blev det også entydigt konkluderet, at der fandtes en række ad hoc-subsidier, der blev tildelt visse producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som var anført i anmodningen, på grundlag af en analyse af de pågældende virksomheders reviderede regnskaber. Disse subsidier tog enten form af tilskud eller andre skattefritagelser eller -lempelser og havde til formål at finansiere bestemte projekter eller aktiver. Ifølge anmodningen blev de ydet inden for rammerne af den generelle strategiske politik til forbedring af stålindustrien.

(138)

Disse tilskud og andre ad hoc-subsidier blev anset for at udgøre subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af en direkte overførsel af midler i forbindelse med tilskud og lignende overførsler af ressourcer. Desuden udgjorde de subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), i form af indtægter, som der gives afkald på — i forbindelse med forskellige fritagelser for eller nedsættelser af skatter og/eller afgifter på centralt, provinsielt eller kommunalt plan — som ellers var forfaldne.

(139)

Det blev også konstateret, at de var specifikke, enten i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), fordi kun bestemte virksomheder havde adgang hertil, eller i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), fordi der tilsyneladende ikke forelå objektive kriterier og betingelser for den bevilgende myndigheds anvendelse af disse ordninger.

(140)

Det blev konstateret, at nogle af disse subsidier var specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3, fordi adgangen hertil var begrænset til visse virksomheder i bestemte geografiske regioner i en bestemt provins, eller i henhold til artikel 4, stk. 4, litra a), fordi det blev konstateret, at opnåelsen af fordelen var betinget af eksportresultater (f.eks. i forbindelse med ordningen for kendte mærker).

(141)

I punkt 191-198 i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt i bilag 32 hertil fremlagde ansøgeren bevis for, at mange kinesiske stålproducenter, herunder mindst ni store producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fortsat drager fordel af tilskudsordninger, selv om de vigtigste af de ordninger, der anvendes, er forskellige fra dem, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(142)

Den dokumentation, der er fremlagt i anmodningen, fokuserer hovedsagelig på energibesparelses- og bevarelsesordninger og teknologiske opgraderings- eller omstillingsordninger og er baseret på resultaterne af undersøgelsen om varmvalsede flade produkter (60).

(143)

I punkt 207-217 i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt i bilag 32 og 35 hertil fremlagde ansøgeren også dokumentation for, at der var en række ad hoc-subsidier, der blev tildelt visse producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i den nuværende undersøgelsesperiode (eller før den nuværende undersøgelsesperiode, men på grund af tilskuddets art kunne fordelen, der var omfattet af subsidierne, allokeres til den nuværende undersøgelsesperiode). Beviserne herfor er baseret på årsrapporterne fra de respektive producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(144)

I sit indlæg af 21. december 2018 fremlagde ansøgeren en mere detaljeret liste over ad hoc-subsidier pr. producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, herunder henvisninger til de specifikke poster i de pågældende virksomheders reviderede årsrapporter.

(145)

De pågældende subsidier var i bund og grund tilskud i form af aktiver eller indkomst.

(146)

Subsidier i form af aktiver blev krediteret til en periodeafgrænsningskonto. De indføres i den nuværende indkomstopgørelse/opgørelse over over- og underskud som en driftsindtægt fordelt hen over det relevante aktivs forventede levetid med lige store årlige rater, eller de fratrækkes aktivets regnskabsmæssige værdi og indføres i indkomstopgørelsen gennem nedsatte afskrivningssatser.

(147)

Subsidier i form af indkomst, som kan anvendes til kompensation af forbundne fremtidige udgifter eller tab, indregnes som en periodeafgrænsningspost og inkluderes i den nuværende opgørelse over over- og underskud, mens de subsidier, der anvendes til at kompensere for de forbundne udgifter eller tab, der afholdes, er indregnet direkte i den aktuelle opgørelse over over- og underskud i den relevante regnskabsperiode.

(148)

Subsidier, der gives til dækning af tidligere udgifter eller tab indregnes i indkomstopgørelsen i den periode, hvori tilskuddet modtages. Den positive saldo mellem kompensationsudbetalingerne og det beløb til kompensation, der overføres til periodeafgrænsningskontoen, bør betragtes som kapitalreserve.

(149)

De fleste tilskud blev givet til at finansiere bestemte projekter eller aktiver, belønne energibesparelse eller miljøbeskyttelse og til at modernisere stålværker.

(150)

I punkt 166-175 i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt i bilag 25, 34, 35 og 44 hertil fremlagde ansøgeren bevis for, at med henblik på at imødegå overkapacitet i stålsektoren ydede den kinesiske regering og andre lokale myndigheder subsidier til at kompensere virksomhederne for den reducerede produktionskapacitet eller til at tilskynde til denne reduktion. Anmodningen var baseret på en række nyere dokumenter udstedt af de kinesiske myndigheder vedrørende dette spørgsmål og på internationale undersøgelser (61). Disse subsidier blev ikke udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(151)

Ansøgeren anførte en række specifikke dokumenter udstedt i 2016, som udgør grundlaget for statslig indgriben med henblik på at reducere kapaciteten i stålsektoren:

(152)

Ansøgeren baserede sig på »Report on Overcapacity Reduction in China's steel industry« (63) for at vise, at den kinesiske regering lovede foranstaltninger, der kunne håndtere problemet med massiv overkapacitet i stålproduktionen i Kina. For at kompensere for reduktionen i produktionskapacitet eller for at tilskynde til denne reduktion har den kinesiske regering og andre lokale myndigheder givet subsidier, der kunne kompensere de pågældende virksomheder. Subsidierne tog forskellige former (tilskud og skattenedsættelser), men de fleste blev givet i form af tilskud. En international undersøgelse viste, at de tildelte subsidier til stålindustrien til dette formål udgjorde 38,4 mia. RMB (ca. 5,2 mia. EUR) i 2016.

(153)

Ansøgeren fremlagde også dokumentation, der var baseret på en analyse af specifikke virksomheders årsregnskaber, for, at mindst seks producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, modtog finansiel støtte til at kompensere for eller tilskynde til en reduktion i overkapaciteten mellem 2014 og 2016, og disse fordele kunne måske stadig mærkes under og efter NUP.

(154)

De af ansøgeren fremlagte beviser svarer til konklusionen i rapporten om Kina (64), hvori der henvises til den 13. femårsplan for stål, som klart angiver, at specifikke subsidiefonde og andre incitamenter bør anvendes til at tilskynde regioner med store produktioner til aktivt at reducere kapaciteten. For ordentligt at kunne håndtere konsekvenserne af en reduktion af kapaciteten indeholder planen metoder til at mindske dens virkninger for sektoren, navnlig gennem genplacering af afskedigede arbejdstagere, anvendelsen af subsidier til ordninger, der fokuserede på strukturel tilpasning af industri og virksomheder, samt ydelse af subsidier på lokalt plan. Dette blev desuden bekræftet i undersøgelsen om varmvalsede flade produkter (65).

(155)

Alle tilskud og andre ad hoc-subsidier, der er analyseret i ovenstående, udgjorde subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af en direkte overførsel af midler i forbindelse med tilskud og lignende overførsler af ressourcer.

(156)

Da den kinesiske regering ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, der blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til fortsættelsen af fordele til producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, hvad enten de gives med henblik på at reducere overkapaciteten eller under specifikke ordninger, eller de tildeles ad hoc.

(157)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb. Når det er sagt, er disse beløb — ifølge årsrapporterne fra producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale — ikke ubetydelige.

(158)

Disse subsidier blev derfor anset for — retligt eller faktisk — at være specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2. I mangel af samarbejdsvilje fra den kinesiske regerings side anses de for at blive ydet til et begrænset antal stålvirksomheder i den tilskyndede stålsektor og/eller ud fra den måde, hvorpå de støtteydende myndigheder har udøvet deres skønsbeføjelser ved tildelingen.

(159)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at de eksporterende producenter fortsatte med at modtage tilskud som et udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

(160)

I punkt 199-206 i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt i bilag 35 hertil fremlagde ansøgeren dokumentation for eksistensen af visse eksportsubsidieordninger. I det følgende vil Kommissionen koncentrere sin analyse på eksportkreditforsikring fra Sinosure. Denne ordning blev ikke udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

(161)

Retsgrundlaget for Sinosures ordning vedrørende eksportkreditforsikring er følgende:

(162)

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen råder over, og i betragtning af den kinesiske regerings og Sinosures manglende samarbejdsvilje konkluderede Kommissionen, at Sinosure er et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 2, litra b). Navnlig er konklusionen om, at Sinosure har beføjelse til at udøve statslige funktioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger vedrørende statsligt ejerskab, formelle indicier for statslig kontrol samt dokumentation, der viser, at den kinesiske regering fortsat udøver meningsfuld kontrol med Sinosure.

(163)

Som bekræftet af flere undersøgelser (de seneste resultater på dette område blev for nylig bekræftet gennem undersøgelserne af dæk og elcykler (66)) har regeringen fuld ejendomsret og finansiel kontrol over virksomheden.

(164)

Sinosure er et 100 % statsejet offentligt forsikringsselskab, der er etableret og støttet af staten med det formål at støtte Kinas udenlandske økonomiske og handelsmæssige udvikling og samarbejde. Den kinesiske regering har beføjelse til at udnævne og afskedige virksomhedens øverste ledere og tilsynsførende.

(165)

Virksomhedens registrerede kapital stammer fra venturefonden for eksportkreditforsikring i overensstemmelse med statens budget. Som fastslået i undersøgelsen vedrørende coated finpapir (67) fik virksomheden tilført 20 mia. RMB af staten i 2011.

(166)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den kinesiske regering har skabt normative rammer, der skal følges af ledere og tilsynsførende, som er udpeget af den kinesiske regering og er ansvarlige over for den kinesiske regering. Derfor støttede den kinesiske regering sig til de normative rammer for at udøve betydelig kontrol med ledelsen af Sinosure.

(167)

Eftersom den kinesiske regerings og Sinosure ikke samarbejdede, kunne Kommissionen heller ikke fastlægge nogen specifik adfærd vedrørende Sinosures forsikring til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som ville have gjort det muligt for Kommissionen at fastslå, om Sinosure fungerede på grundlag af markedsprincipperne.

(168)

I denne henseende var Kommissionen heller ikke i stand til at vurdere, hvorvidt de præmier, som Sinosure opkrævede, var tilstrækkelige til at dække Sinosures omkostninger ved anmeldelser samt generalomkostninger. Det skal dog bemærkes, at i den nylige undersøgelse af dæk (68), hvor Sinosure samarbejdede delvist, blev det konkluderet, at de præmier, der blev betalt af virksomhederne i stikprøven, var meget lavere end det minimumsgebyr, der var nødvendigt for at dække Sinosures driftsomkostninger. I ovennævnte undersøgelse samt i den følgende undersøgelse af elcykler blev fordelen ved denne subsidieordning beregnet på grundlag af det eksterne benchmark, dvs. de præmiesatser, der anvendes af USA's Export-Import Bank til ikkefinansielle institutioner med henblik på eksport til OECD-lande.

(169)

Kommissionen konstaterede derfor, at ovenfor beskrevne retlige ramme implementeres af Sinosure i forbindelse med udøvelsen af statslige funktioner, og at den dermed optræder som offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 2, litra b), sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i). Det kunne desuden ikke påvises, at Sinosure handlede på normale markedsvilkår, og at den ikke leverede fordele til de stikprøveudtagne eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, herunder navnlig at forsikringen blev ydet til satser, der ikke lå under det minimumsgebyr, Sinosure var nødt til at indkræve for at dække sine driftsomkostninger.

(170)

Desuden anførte ansøgeren både i anmodningen og i indlægget af 21. december 2018, at nogle af producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, havde fordel af Sinosures eksportkreditforsikring.

(171)

Da den kinesiske regering ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt angående producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som havde fordel af eksportsubsidier under denne ordning.

(172)

Som følge af det manglende samarbejde havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(173)

Sinosures eksportkreditforsikring er specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da den er betinget af eksportresultater.

(174)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse subsidier er udligningsberettigede.

(175)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, modtog udligningsberettigede subsidier i forbindelse med præferencebehandling gennem ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning.

(176)

For så vidt angår to specifikke ordninger: »Skattepolitikker for fradrag af udgifter til forskning og udvikling« samt »Skattelempelser for de centrale og vestlige regioner« baserede Kommissionen — efter at den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde samarbejdet i tilstrækkelig grad — sine konklusioner med hensyn til retsgrundlag, støtteberettigelse, arten af subsidierne og deres specificitet på de verificerede spørgeskemabesvarelser og var i stand til at beregne individuelle subsidiesatser for virksomhederne i stikprøven.

(177)

For så vidt angår otte andre ordninger og politikker baserede Kommission — på grund af manglende samarbejde fra den kinesiske regerings side — sine konklusioner på dokumentationen i anmodningen og på resultaterne af de amerikanske myndigheders antisubsidieundersøgelser vedrørende cirkulære svejsede kvalitetsrør af kulstål (69), visse stålhjul (70), nethylder til pallereoler (71) og visse plæneplejemaskiner med anhænger (72) samt Kommissionens egen undersøgelse af coated finpapir. Det skal nævnes, at det blev konstateret, at to ud af disse otte ordninger ikke var udligningsberettigede.

(178)

Det blev konstateret, at ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning er subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(179)

Det blev også konstateret, at subsidieordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de bevilgende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til denne ordning til kun at gælde visse virksomheder og industrier, der er klassificeret som tilskyndede, som f.eks. industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje gjorde det desuden ikke muligt for Kommissionen at konkludere, om der fandtes objektive kriterier for berettigelse til visse ordninger, hvilket også ville have gjort dem specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(180)

I punkt 126-136 i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt i bilag 34 og 35 hertil fremlagde ansøgeren bevis for, at mange kinesiske stålproducenter, herunder mindst tre producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fortsætter med at have fordel af mindst to af de subsidieordninger for direkte beskatning, der blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, nemlig »Favorable skattepolitikker for virksomheder, der betragtes som højteknologiske virksomheder og virksomheder, der anvender ny teknologi«, samt »Skattepolitikker for fradrag af udgifter til forskning og udvikling«.

(181)

Ansøgeren anførte, at begge ordninger blev anset for at være udligningsberettigede i forbindelse med undersøgelsen om varmvalsede flade produkter og med udløbsundersøgelsen af coated finpapir (73). Resultaterne af disse to undersøgelser bekræftede, at ordningerne stadig anvendes, og at de stadig er baseret på det samme retsgrundlag, og der er således ingen ændringer i konklusionerne med hensyn til støtteberettigelse, den praktiske anvendelse af ordningerne, de fordele, der er forbundet med deres anvendelse, og deres specificitet.

(182)

Desuden bekræftede de seneste antisubsidieundersøgelser (undersøgelserne af dæk og elcykler), hvor undersøgelsesperioden overlappede med den nuværende undersøgelse i 6 måneder eller 9 måneder, at ordningerne stadig var i brug, og at arten af dem ikke havde ændret sig (74).

(183)

I punkt 176-186 i anmodningen om en udløbsundersøgelse og bilag 35 hertil fremlagde ansøgeren bevis for, at nogle producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, havde fordel af yderligere tre præferentielle indkomstskattepolitikker, som ikke blev udlignet i den oprindelige undersøgelse, nemlig »Virksomhedsbeskatningsmæssige privilegier til ressourceprodukter som følge af synergistisk udnyttelse« (mindst én producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, anvender denne ordning), »Skattefritagelse i forbindelse med brugsrettigheder til jord« (mindst to producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, anvender denne ordning), og »Skattenedsættelse for jernmalm« (mindst én producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, anvender denne ordning). Beviserne i denne henseende er baseret på resultaterne af undersøgelsen om varmvalsede flade produkter samt de reviderede regnskaber for de pågældende virksomheder.

(184)

Da den kinesiske regering ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, der blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til fortsættelsen af fordele til producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning

(185)

De pågældende ordninger betragtes som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(186)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(187)

Det blev konstateret, at ordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de bevilgende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til denne ordning til kun at gælde visse virksomheder og industrier.

(188)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at nogle af skatteordningerne fortsatte med at være udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

(189)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, modtog udligningsberettigede subsidier i forbindelse med præferencebehandling gennem to ordninger for indirekte skat og importtold.

(190)

Desuden blev yderligere én regional ordning og flere andre ad hoc-skatteprivilegier i forbindelse med indirekte skatter udlignet.

(191)

På grund af den kinesiske regerings utilstrækkelige samarbejde og den omstændighed, at virksomhederne i stikprøven ikke havde fordel af disse ordninger i den oprindelige undersøgelse, baserede Kommissionen sine konklusioner med hensyn til retsgrundlaget, støtteberettigelsen, arten af subsidierne og deres specificitet på dokumentationen i anmodningen og på resultaterne af de amerikanske myndigheders antisubsidieundersøgelse vedrørende coated plademateriale (75) og Kommissionens egen undersøgelse af coated finpapir (76).

(192)

Ordningerne for indirekte skat og importtold anses for at være subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(193)

Det blev også konstateret, at subsidieordningerne var specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de bevilgende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til denne ordning til kun at gælde visse virksomheder og industrier. Den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje gjorde det desuden ikke muligt for Kommissionen at konkludere, om der fandtes objektive kriterier for berettigelse til visse ordninger, hvilket også ville have gjort dem specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(194)

Den anden ordning, der er nævnt i betragtning 189, blev desuden fundet specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra b), eftersom den er betinget af, at der blev anvendt indenlandske frem for importerede varer, mens den regionale ordning og ad hoc-privilegierne desuden blev fundet specifikke i henhold til artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning, eftersom deres støtteberettigelse var begrænset til visse udpegede områder og kommuner inden for området hos den myndighed, der har beføjelse til at tildele subsidierne.

(195)

I punkt 137-141 i anmodningen om en udløbsundersøgelse anfører ansøgeren, at resultaterne af undersøgelsen om varmvalsede flade produkter bekræftede fortsættelsen af fordele og udligningsberettigelse af den første ordning, der er anført i betragtning 189. Det blev også bekræftet, at retsgrundlaget for ordningen ikke blev ændret, og der er derfor ingen ændringer i konklusionerne med hensyn til støtteberettigelse, den praktiske anvendelse af ordningen, fordelene ved ordningens anvendelse og dens specificitet (77).

(196)

I den samme undersøgelse om varmvalsede flade produkter blev det desuden konkluderet, at mindst én producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, havde fordel af denne ordning i undersøgelsesperioden for undersøgelsen om varmvalsede flade produkter (2015) (78). Eftersom den pågældende ordning er relateret til køb af faste aktiver, burde fordelen ved ordningen (som det var tilfældet i undersøgelsen om varmvalsede flade produkter) blive afskrevet hen over udstyrets levetid. Kommissionen konkluderede derfor, at den pågældende virksomhed stadig havde fordel af disse subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

(197)

I punkt 187-190 i anmodningen anfører ansøgeren også, at som følge af undersøgelsen om varmvalsede flade produkter blev det konstateret, at den samme producent af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, blev tilkendt en efterfølgende refusion af al moms og indkomstskat, der var betalt mellem 2006 og 2009, på grund af flytningen af dens produktion. I undersøgelsen om varmvalsede flade produkter blev de pågældende subsidier behandlet som et finansielt bidrag i forbindelse med et stort investeringsprojekt, og fordelen blev således afskrevet hen over den gennemsnitlige levetid for virksomhedens faste aktiver. Det kan derfor konkluderes, at den pågældende virksomhed stadig havde fordel af disse subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

(198)

Da den kinesiske regering ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, der blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til fortsættelsen af fordele til producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra ordninger og politikker for indirekte skat og importtold.

(199)

De pågældende ordninger betragtes som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(200)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. Med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering, der blev ydet i den nuværende udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

(201)

Det blev konstateret, at ordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), eftersom adgangen til denne ordning er begrænset til kun at gælde visse virksomheder og industrier.

(202)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at nogle af ordningerne for indirekte skat og importtold fortsatte med at være udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

(203)

Kommissionen konkluderede derfor, at producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Kina fortsat nød godt af udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

(204)

Ud over konstateringen af subsidiering i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen sandsynligheden for fortsat subsidieret import fra det pågældende land, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, adgangen til andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(205)

I betragtning af den manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne fra ansøgeren i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28.

(206)

Produktionskapaciteten i Kina oversteg betydeligt de nuværende produktionsmængder. Ifølge CISA udgjorde produktionskapaciteten for farveovertrukket stål 40 mio. ton i 2013 (79). Med en produktionsmængde på 7,5 mio. ton nåede kapacitetsudnyttelsen kun op på ca. 20 %. Hvis foranstaltningerne ophæves, har de kinesiske producenter en tilstrækkelig uudnyttet kapacitet — på skønsmæssigt 32,5 mio. ton — til at oversvømme EU-markedet — hvor forbruget er på 4,5 mio. ton — med subsidierede stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(207)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(208)

Der findes handelsbeskyttelsesforanstaltninger mod kinesiske stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Indien, Malaysia, Pakistan, Tyrkiet og Vietnam. Kommissionen konkluderede derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet, var det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville omdirigere deres eksport til Unionen.

(209)

I den nuværende undersøgelsesperiode lå EU-erhvervsgrenens salgspris over den kinesiske eksportpris — på cif-niveau til de fem vigtigste eksportmarkeder — med mellem 194-338 EUR (eller 28-59 %) pr. ton af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Prisen lå også over den gennemsnitlige kinesiske eksportpris på cif-niveau til alle tredjelande (undtagen Unionen) med mellem 211-226 EUR (eller 31-33 %) pr. ton af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Den kinesiske eksport til de fem vigtigste eksportmarkeder udgjorde 48 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(210)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil omdirigere betydelige mængder af eksporten af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra tredjelande til EU-markedet.

(211)

Kommissionen konkluderede på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, at der er tilstrækkelige beviser for, at subsidieringen af industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Kina fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode og sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden.

(212)

Subsidieringen af industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, gør det muligt for kinesiske producenter at fastholde deres produktionskapacitet på et niveau langt over efterspørgslen på hjemmemarkedet på trods af stadigt svindende markeder i Kina og resten af verden.

(213)

Kommissionen fandt derfor, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis vil resultere i en omdirigering af betydelige mængder af subsidieret import af den pågældende vare til EU-markedet. Den kinesiske regering fortsætter med at tilbyde forskellige subsidieordninger til industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, og Kommissionen fastslog, at industrien for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, havde fordel af en række af dem under den nuværende undersøgelsesperiode.

(214)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fremstillet af mere end 20 kendte EU-producenter, hvoraf nogle var indbyrdes forbundne. Flere af disse producenter tilhører stålproducerende grupper.

(215)

Den samlede EU-produktion blev anslået til at udgøre 4 752 003 ton i den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, samt oplysninger fra ansøgeren. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(216)

Det fremgik af undersøgelsen, at en del af EU-erhvervsgrenen anvender sin produktion til bunden anvendelse, dvs. at den ofte blot overføres (uden faktura) og/eller leveres til overførselspriser inden for samme virksomhed eller gruppe af virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i aftagerindustrien. For at give et så fuldstændigt billede som muligt af EU-erhvervsgrenens situation blev der indhentet og analyseret data for alle aktiviteter i forbindelse med stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(217)

Ligesom i den oprindelige undersøgelse (betragtning 462-463 heri) blev det fastslået, at økonomiske indikatorer som produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdning, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital afhænger af hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked. Hvad angår salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og priser fokuseres der dog på situationen på det frie marked (hvilket udelukker bundne aktiviteter). Skadesindikatorerne blev således korrigeret for den kendte mængde af bunden anvendelse og salg hos EU-erhvervsgrenen, og bunden anvendelse og salg blev analyseret separat.

(218)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af i) importstatistikker på Taric-niveau ved hjælp af oplysninger, der blev indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og ii) EU-erhvervsgrenens salgsmængder (inklusive bundne transaktioner) i Unionen som fremlagt af ansøgeren. Disse salgsmængder blev krydstjekket og, når det var nødvendigt, opdateret for de stikprøveudtagne EU-producenters vedkommende efter kontrolbesøg på stedet.

(219)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig som følger:

Tabel 1

(220)

I den betragtede periode steg EU-forbruget med 18 %.

(221)

Kommissionen fastsatte importmængden og priserne på grundlag af importstatistikker på Taric-niveau ved hjælp af oplysninger, der blev indhentet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(222)

I den betragtede periode udviklede importen fra Kina til Unionen sig som følger:

Tabel 2

(223)

I den betragtede periode var importen fra Kina lav. Den kinesiske markedsandel svingede en smule i løbet af den betragtede periode og var på 0,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(224)

Importen er forblevet på et lavt niveau siden indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger i september 2012. Det antages, at det lave importniveau er et resultat af de gældende foranstaltninger.

(225)

I den betragtede periode udviklede prisen på importen fra Kina til Unionen sig som følger:

Tabel 3

(226)

I den betragtede periode steg prisen på importen fra Kina med 87 %. Det kan med rimelighed antages, at denne tendens i det mindste delvist skyldes stigende priser på råmaterialer.

(227)

De gennemsnitlige salgspriser hos de samarbejdsvillige EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet blev sammenlignet med de gennemsnitlige priser på importen fra Kina. På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side kunne der ikke foretages nogen pålidelig sammenligning varetype pr. varetype, og importstatistikkerne for den undersøgte vare som helhed blev anvendt til at fastsætte den gennemsnitlige kinesiske importpris. På grund af manglende samarbejde fra de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers side i denne udløbsundersøgelse blev der anvendt de skøn, der var indeholdt i anmodningen, over niveauet for justeringen for omkostninger efter importen.

(228)

På grundlag af denne metode viste sammenligningen, at importen af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode underbød EU-erhvervsgrenens priser med 27,8 % (dvs. meget lig det underbud, der blev konstateret under den oprindelige undersøgelse).

(229)

Desuden viste en analyse af de kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder, at Kinas salg på nogle af landets vigtigste eksportmarkeder foregik til priser, der svarer til eller endda var lavere end priserne ved salg til Unionen, hvilket således styrkede konklusionen om, at de kinesiske prisers nuværende niveau underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet.

(230)

Tabel 4 viser udviklingen i importen til Unionen fra tredjelande i den betragtede periode med hensyn til mængde og markedsandel og gennemsnitsprisen på denne import.

Tabel 4

(231)

I den betragtede periode steg importmængden fra tredjelande og nåede en markedsandel på 14,8 %. Størstedelen af denne import kom fra Indien og Korea, efterfulgt af Tyrkiet og Taiwan.

(232)

Generelt var gennemsnitsprisen på importen fra tredjelande højere end de gennemsnitlige priser, hvortil den kinesiske import kom ind i Unionen. Afhængigt af årene var gennemsnitsprisen for import fra tredjelande enten højere eller lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser i Unionen.

(233)

Undersøgelsen af virkningerne af den subsidierede import på EU-erhvervsgrenen omfattede en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(234)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, vækst, udligningsmargenernes størrelse og genrejsning efter virkningerne af tidligere subsidiering) blev vurderet på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev baseret på oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med de verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven.

(235)

Analysen af mikroøkonomiske indikatorer (lagerbeholdning, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og lønninger) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Vurderingen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet.

(236)

Da en af de tre virksomheder i stikprøven ikke er repræsenteret af ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 29, angives dataene i tabel 8 til 13 i intervaller for at sikre fortroligheden af følsomme forretningsoplysninger.

(237)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse sig på følgende måde:

Tabel 5

(238)

I løbet af den betragtede periode var der en beskeden stigning i produktionsmængden (+ 8 %) og kapaciteten (+ 5 %), mens kapacitetsudnyttelsen steg med 2 % og dermed nåede op på 89 %.

(239)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens salg i Unionen (inklusive bundne transaktioner) sig som følger:

Tabel 6

(240)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet steg med 14 % i den betragtede periode.

(241)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt til 84,9 % i løbet af den betragtede periode.

(242)

I løbet af den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet sig på følgende måde:

Tabel 7

(243)

Både beskæftigelsen og produktiviteten blandt EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat pr. år, steg i den betragtede periode. Disse stigninger afspejler den samlede stigning i produktion og salgsmængde.

(244)

EU-erhvervsgrenen formåede at drage fordel af væksten på EU-markedet, selv om de anlæg, der var blevet mere påvirket af den lavere kapacitetsudnyttelse, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, stadig befinder sig i en genopretningsfase. EU-erhvervsgrenen bevarede betydelige markedsandele i hele den betragtede periode.

(245)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte subsidieringen på et betydeligt niveau, jf. afsnit 3. Det skal bemærkes, at de kinesiske producenter i betydeligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser, og at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation.

(246)

Eftersom mængden af subsidieret import fra Kina var meget lavere end i den oprindelige undersøgelsesperiode, konkluderede Kommissionen, at virkningen af udligningsmargenens størrelse på EU-erhvervsgrenen var meget mindre udtalt end i den oprindelige undersøgelse.

(247)

I den betragtede periode udviklede de stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger sig som følger:

Tabel 8

(248)

EU-producenterne øgede deres lagerbeholdninger i den betragtede periode. Denne indikator anses imidlertid ikke for at være særlig relevant med henblik på en vurdering af EU-producenternes økonomiske situation. Stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, produceres for det meste på bestilling. Under alle omstændigheder udgjorde lagerbeholdningerne kun omkring 2 % af det samlede salg i NUP.

(249)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

(250)

I den betragtede periode lykkedes det EU-erhvervsgrenen at øge sine salgspriser med 11 %. Efter et prisfald mellem 2014 og 2015 og derefter mellem 2015 og 2016 steg priserne igen mellem 2016 og 2017. Både faldet og stigningen er tæt forbundet med ændringerne i priserne på råmaterialer.

(251)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter.

(252)

I den betragtede periode holdt EU-erhvervsgrenen op med at være tabsgivende. Forbedringen af rentabiliteten hang nøje sammen med det forhold, at det lykkedes EU-erhvervsgrenen at øge sin salgs- og produktionsmængde samt sin salgspris i årene efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Rentabiliteten forblev dog under den målfortjeneste, der blev anset for at være sund og bæredygtig i den oprindelige undersøgelse (dvs. 6,7 %).

Tabel 11

(253)

I den betragtede periode afspejler udviklingen i likviditeten hovedsagelig udviklingen i EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet.

(254)

I den betragtede periode foretog EU-erhvervsgrenen regelmæssige og meget kapitalintensive investeringer i optimering og opgradering af de eksisterende produktionsanlæg. Desuden blev der foretaget betydelige investeringer for at opfylde lovkravene til miljøbeskyttelse og øget sikkerhed. Afhængigt af virksomheden blev investeringerne foretaget med henblik på omkostningsreduktion, energioptimering og/eller fornyelse af anlæg, der var blevet negativt påvirket af den lavere kapacitetsudnyttelse, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(255)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet i den betragtede periode fulgte nøje tendensen i rentabiliteten.

(256)

Siden foranstaltningerne blev indført, er evnen til at rejse kapital blevet forbedret.

(257)

De gennemsnitlige lønniveauer steg lidt i den betragtede periode, men mindre end enhedsproduktionsomkostningerne.

(258)

Skadesanalysen viser, at EU-erhvervsgrenens situation blev betydeligt forbedret i den betragtede periode. Indførelsen af de endelige udligningsforanstaltninger i marts 2013 gav EU-erhvervsgrenen mulighed for langsomt, men støt at genrejse sig efter de skadelige virkninger af subsidieringen. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen har haft stor fordel af foranstaltningerne, viser sig bl.a. ved en stigning i produktionen og EU-salgsmængderne, den positive likviditet og investeringsafkastet, ved at salgspriserne generelt er højere end enhedsproduktionsomkostningerne, den minimale stigning i arbejdskraftomkostningerne og en væsentligt forbedret rentabilitet.

(259)

Men selv om EU-erhvervsgrenen stort set har genrejst sig efter den tidligere skade og lader til at være på rette spor med hensyn til yderligere at forbedre sin tilstand på længere sigt, er EU-erhvervsgrenen stadig i en sårbar situation på grund af dens begrænsede rentabilitet, som stadig ligger under målfortjenesten.

(260)

Som det fremgår af afsnit 4.6, har EU-erhvervsgrenen i vid udstrækning genrejst sig efter den tidligere skade, som den subsidierede import fra Kina forvoldte. Ikke desto mindre vil det i dette afsnit blive undersøgt, om EU-erhvervsgrenens prekære situation vil blive yderligere forværret, hvilket vil føre til fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningen får lov at udløbe.

(261)

Hvis foranstaltningerne ophæves, forventes importmængden fra Kina at stige dramatisk. Det skal erindres, at importen i den oprindelige undersøgelsesperiode udgjorde over 702 000 ton, hvorimod den udgjorde 6 338 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(262)

Kinas overkapacitet inden for stålproduktion er velkendt (80). Ansøgeren har fremlagt data fra Plantfacts, der tydede på, at Kinas kapacitet inden for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, udgør 7 mio. ton (dvs. mere end 4 gange Kinas angivelige forbrug af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale). Dette lader til at være et konservativt skøn. Ansøgeren har også fremlagt detaljerede oplysninger fra 2013, hvoraf det fremgår, at Kinas produktionskapacitet for farveovertrukket stål i Kina ifølge CISA var på næsten 40 mio. ton i det pågældende år.

(263)

Selv om de kinesiske eksportmængder til Unionen faldt efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, fremstiller de kinesiske producenter betydelige mængder af den undersøgte vare og eksporterer mere end 80 % heraf. Ifølge data, der er offentliggjort af World Steel Association, producerede Kina mere end 8 mio. ton stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, pr. år i årene 2013-2014. En af de virksomheder, der støttede klagen, fremsendte tal fra China Metallurgical Newsletter fra China Metallurgical Information and Standardization Research Institute samt Metallurgical Council of the China Council for the Promotion of International Trade, hvori det blev skønnet, at i årene 2015-2017 producerede Kina ca. 8 mio. ton stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, hvert år. Af samme indlæg fra ansøgeren anslås det, at i perioden 2015-2017 var det kinesiske forbrug af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, på mellem 1,0-1,8 mio. ton om året.

(264)

Lige så vigtige som eksportmarkeder er for den kinesiske industri, har Kina dog flere og flere vanskeligheder med at få adgang til dem. Mellem 2016 og 2018 indførte lande som Indien, Malaysia, Vietnam, Pakistan og Tyrkiet handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der påvirkede stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina. For så vidt angår USA har stål (herunder også stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale) fra mange oprindelseslande — også Kina — siden januar 2018 været pålagt en toldsats på 25 % (81).

(265)

Unionen er det største marked for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, efter det asiatiske marked og det nord-/centralamerikanske marked.

(266)

Ifølge den kinesiske database eksporterede Kina i den seneste tid betydelige mængder til lande uden for Unionen til lave priser. I 2017 var de kinesiske fob-priser ved salg til Unionen 10,5 % højere end ved salg til for eksempel Korea, som er Kinas vigtigste eksportmarked for dette produkt. I den nuværende undersøgelsesperiode var de mængder, der blev eksporteret til lande uden for Unionen, større end EU-erhvervsgrenens samlede produktion og det angivelige EU-forbrug. På grund af EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser, åbenhed (der er ingen told på dette produkt) og et angiveligt øget forbrug, konkluderes det, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil de kinesiske eksportører sandsynligvis omdirigere betydelige mængder af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, til det mere lukrative EU-marked. Det forhold, at Unionen for nylig indførte beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter, herunder stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ændrer ikke denne konklusion. Importmængderne under toldkontingenterne er fastsat til niveauer, der kan give Kina mulighed for at eksportere betydelige mængder af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(267)

Som beskrevet i afsnit 4.3.2 underbød importen fra Kina på EU-markedet desuden betydeligt EU-producenternes priser i NUP, navnlig når der ses bort fra virkningen af udligningstolden.

(268)

Der er stor priskonkurrence inden for markedet for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, eftersom konkurrencen hovedsagelig finder sted på grundlag af priser. Det potentielle pres på EU-erhvervsgrenens priser forværres yderligere af, at det kinesiske salg — ifølge anmodningen — normalt finder sted i relativt store mængder. Hvis billig og subsidieret import sælges i betydelige mængder på EU-markedet, vil EU-producenterne miste store salgsmængder. Evnen til at rejse kapital og investere kan blive bremset, hvis EU-producenternes rentabilitet falder yderligere eller bliver negativ.

(269)

Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen fra Kina sandsynligvis vil føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(270)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgt, om opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for subsidiering ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens interesser på den ene side og importørernes og brugernes interesser på den anden side.

(271)

Der mindes om, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være i strid med Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været foranstaltninger over for subsidiering, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende foranstaltninger over for subsidiering.

(272)

På dette grundlag blev det undersøgt, om det til trods for, at man var nået til en konklusion om fortsættelse af subsidiering og fornyet skade, kunne konkluderes, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(273)

Undersøgelsen viste, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis få en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens situation ville hurtigt blive forværret i form af lavere salgsmængder og salgspriser, hvilket ville resultere i en stærk reduktion i rentabiliteten. En opretholdelse af foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen yderligere at udnytte sit potentiale på et EU-marked med lige konkurrencevilkår.

(274)

Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse, at udligningsforanstaltningerne opretholdes.

(275)

Som nævnt i betragtning 18 blev ni kendte importører kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Ingen af dem gav sig til kende eller samarbejdede på nogen måde i forbindelse med undersøgelsen.

(276)

Der mindes om, at det i den oprindelige undersøgelse blev konstateret, at eventuelle negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger for importørerne ikke ville være uforholdsmæssige i betragtning af importørernes fortjeneste og forsyningskilder.

(277)

I den nuværende undersøgelse foreligger der ingen dokumentation i sagen, der tyder på det modsatte, og det kan derfor bekræftes, at de gældende foranstaltninger ikke har nogen væsentlig negativ indvirkning på importørernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil påvirke dem i urimelig grad.

(278)

Omkring 60 kendte brugere blev kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Ingen brugere gav sig til kende eller samarbejdede på nogen måde i forbindelse med undersøgelsen.

(279)

Der mindes om, at i den oprindelige undersøgelse indsendte ti brugere besvarelser af spørgeskemaet. Det blev dengang konstateret, at i lyset af brugernes fortjeneste og forsyningskilder ville eventuelle negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger for brugerne ikke være uforholdsmæssige.

(280)

I den nuværende undersøgelse er der ingen dokumentation i sagen, der tyder på, at de gældende foranstaltninger påvirkede dem negativt på nogen måde. Ansøgeren fremlagde faktisk dokumentation for, at vigtige brugere oplevede forbedringer i rentabiliteten i den undersøgte periode. Ifølge anmodningen har de gældende foranstaltninger ikke nogen betydelig indvirkning på brugere og forbrugere, eftersom stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, udgør en ubetydelig del af omkostningerne til varer i aftagerindustrierne (f.eks. 0,42 EUR af omkostningen til at fremstille en vaskemaskine eller 0,4 % af investeringen i en tom fabriksbygning).

(281)

På dette grundlag konkluderes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på brugernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.

(282)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de endelige udligningsforanstaltninger over for importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina.

(283)

Det fremgår af ovenstående, at udligningsforanstaltningerne over for importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 18.

(284)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den herefter ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (82). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at anvende den toldsats, der gælder for den, bør der offentliggøres en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(285)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (83), er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned

(286)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 —