(1)

Den 21. november 2018 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2019 om samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 21. marts 2019 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 21. november 2018 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Bulgarien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 27. februar 2019 blev landerapporten for 2019 for Bulgarien offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Bulgariens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 13. juli 2018 (3), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af dets nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 27. februar 2019. Kommissionen konkluderede af sin analyse, at Bulgarien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Sårbarhederne i den finansielle sektor ledsages navnlig af en høj gældsætning og store misligholdte lån i virksomhederne. Mens der er gjort fremskridt med hensyn til at tackle kilderne til ubalancerne, er det af afgørende betydning, at de seneste reformer af tilsynet med og forvaltningen af banksektoren og andre finansielle sektorer gennemføres fuldt ud.

(3)

Bulgarien fremlagde den 24. april 2019 sit nationale reformprogram for 2019 og sit konvergensprogram for 2019. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

De relevante landespecifikke henstillinger er taget i betragtning ved programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvor det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Bulgarien er på nuværende tidspunkt underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2019 sigter regeringen med udgangspunkt i et overskud på den offentlige saldo på 2 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2018 mod et underskud på 0,3 % af BNP i 2019, et overskud på 0,4 % af BNP i 2020, 0,2 % i 2021 og 0,1 % i 2022. På grundlag af den genberegnede strukturelle saldo (5) er den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 1 % af BNP — fortsat mere end nået i hele programperioden. Ifølge konvergensprogrammet for 2019 ventes den offentlige gældskvote at falde gradvist fra 22,6 % af BNP i 2018 til 16,7 % i 2022. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2019 forventes den strukturelle saldo at udvise et overskud på 0,7 % af BNP i 2019 og 0,6 % af BNP i 2020, hvilket er over den mellemfristede budgetmålsætning. Rådet er af den generelle opfattelse, at Bulgarien forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2019 og 2020.

(6)

Der kan konstateres fremskridt hvad angår skatteindtægter og overholdelse af skattelovgivningen, og der er taget en række initiativer. Skatteopkrævningen lader dog ikke til at blive bedre i samme tempo alle steder. Dette er navnlig tilfældet for arbejdsrelaterede skatter og sociale bidrag samt nogle former for punktafgifter. Der er også dokumentation for, at sort arbejde og ulovlig handel med brændstoffer fortsat udgør en udfordring. En fortsættelse af indsatsen for at forbedre skatteopkrævningen og flere målrettede foranstaltninger med henblik på at håndtere udfordringerne på specifikke områder er af afgørende betydning for bestræbelserne på at mindske den stadig store sorte økonomi yderligere.

(7)

Regeringen har taget skridt til at forbedre effektiviteten hvad angår udnyttelsen af de offentlige udgifter. Verdensbanken har udarbejdet en udgiftsoversigt, som dækker en række offentlige institutioner (ministerier og kommuner), og to pilotundersøgelser, en om politiarbejde og brandslukning og en om affaldshåndtering, og også lavet en manual for fremtidige vurderinger fra regeringens side. I den mellemfristede finanspolitiske strategi fra 2018 indførte regeringen en række resultatindikatorer med henblik på at vurdere udgifternes indvirkning på de forskellige politikområder over tid og oplyse evalueringen og planlægningen af budgettet. Opfølgningen på disse initiativer forventes at øge kvaliteten, effektiviteten og gennemsigtigheden af de offentlige udgifter og dermed kvantiteten og kvaliteten af de offentlige goder.

(8)

Statsejede virksomheder lider under svag virksomhedsledelse, hvilket også i vid udstrækning afspejles i deres økonomiske resultater. En reform af den retlige ramme for ledelsen af statsejede virksomheder er i gang i samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og med støtte fra Kommissionens strukturreformtjeneste. Reformen har til formål at afhjælpe de nuværende svagheder ved at tilpasse den nationale lovgivning til OECD's retningslinjer for ledelse af statsejede virksomheder. Vedtagelse og effektiv gennemførelse af rammen vil sikre kontinuiteten og have afgørende betydning for reformens succes.

(9)

På grundlag af gunstige makroøkonomiske forhold er bankernes kapital- og likviditetsgrader generelt blevet forbedret. Samtidig er antallet af misligholdte lån til ikkefinansielle virksomheder faldet, selv om det fortsat er højt. Det sekundære marked for misligholdte lån er blevet mere dynamisk. Den 30. maj 2019 vedtog BNB en beslutning om at gennemføre EBA's retningslinjer for styring af misligholdte og omlagte eksponeringer. De opfølgende foranstaltninger på grundlag af undersøgelserne af den finansielle sektor har styrket banksektoren, men der er stadig visse sårbarheder. Nye lovgivningsmæssige initiativer i 2018 omfattede reglerne for store eksponeringer og identificering af forbundne kunder, en forøgelse af den kontracykliske kapitalbuffersats og indførelsen af makroprudentielle værktøjer til låntagerbaserede foranstaltninger. Opfølgning på lovgivningsinitiativer vedrørende eksponeringer i forbindelse med nærtstående parter og en løbende tilsynsindsats med henblik på at begrænse lån til nærtstående parter og straffe overtrædelser af bestemmelserne om sikkerhedsstillelse er afgørende for at understøtte god forretningspraksis. Forbedring af regelsættet for bankafvikling er endnu en igangværende foranstaltning, som vil bidrage til at gøre den finansielle sektor mere modstandsdygtig.

(10)

En gennemførelse af insolvensreformen kan være med til at nedbringe den høje gæld i den private sektor og den stadig høje andel af misligholdte lån. Visse manglende elementer reducerer effektiviteten af insolvensreglerne, hvilket resulterer i langsomme og dyre insolvensbehandlinger. Samtidig forhindrer manglen på passende overvågningsværktøjer en ordentlig analyse af aktuelle og nye procedurer forud for og i forbindelse med insolvens og gør det umuligt at identificere flaskehalse og konkrete svage punkter. I oktober 2018 anmodede Bulgarien om bistand fra Kommissionens strukturreformtjeneste for at hjælpe landet med at fremskynde reformen af insolvensreglerne. Dette projekt identificerer huller i insolvensreglerne og omfatter udarbejdelsen af en køreplan for håndteringen heraf. Det er vigtigt at fastholde reformtempoet og gennemføre den kommende køreplan.

(11)

Bulgarien har vedtaget lovændringer i 2018 og efterfølgende i maj 2019 og arbejder i retning af en fuldstændig konsekvent gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (6) (det fjerde hvidvaskdirektiv). Der bør lægges vægt på en effektiv gennemførelse af disse foranstaltninger. Myndighederne har stadig ikke færdiggjort og indberettet den nationale risikovurdering, som er en hjørnesten i bestræbelserne på at udforme nationale politikker, der er tilstrækkelige til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Derudover tyder den seneste udvikling i banksektoren på, at der er behov for at styrke det nationale tilsyn med internationale finansielle transaktioner og sikre en effektiv håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge (AML). Der er behov for en bedre håndtering af risikoen for korruption, fordi det er en prædikatforbrydelse for hvidvask af penge. De bulgarske myndigheder er nødt til at vise konkrete resultater og udarbejde en resultatliste, som bekræftes af endelige afgørelser i sager om korruption på højt plan. Anvendelsen af finansiel efterforskning og finansiel profilering er begrænset.

(12)

Der gennemføres reformer af tilsynet med finansielle institutioner, som ikke er banker. Finanstilsynskommissionen vedtog i samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger i september 2017 en handlingsplan for en reform af tilsynet med finansielle institutioner, som ikke er banker. En fuldstændig og rettidig gennemførelse og håndhævelse af handlingsplanen, som stadig er i gang, vil bidrage til et passende tilsyn med den finansielle sektor uden for bankerne. Der er gennemført ændringer af sekundær lovgivning, hvilket har til formål at forbedre værdiansættelsesreglerne og anvendelsen af dem. Effektiv gennemførelse og håndhævelse af disse regler vil gøre noget ved de resterende problemer med værdiansættelse, som tidligere er konstateret. Endelig er koncerntilsynet fortsat en udfordring med hensyn til at sikre et tilstrækkeligt tilsyn med risikobaseret forsikring.

(13)

Der er visse sårbarheder i bilforsikringssektoren. Veldefinerede regler om kompensation vil fremme en mere ensartet tilgang blandt dommere, når de træffer afgørelse i de enkelte sager. På længere sigt vil en sådan metode bidrage til at reducere udgifter, ustabilitet og forsikringsrisiko i branchen for ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Sektorens bæredygtighed vil også kunne drage nytte af bedre prissætning, som tager hensyn til kundens kørselshistorik. Finanstilsynskommissionen har foreslået en bonus-malus-ordning, som i øjeblikket er genstand for en bred offentlig debat. Endelig har kontoret for grønne korts likviditet givet anledning til betydelige betænkeligheder, hovedsagligt på grund af et bulgarsk forsikringsselskabs manglende betaling af påkrav. Hele systemets troværdighed og effektivitet afhænger af, at alle medlemmer nøje overholder deres forpligtelser.

(14)

Infrastrukturen lider under store investeringsmangler. Transportinfrastrukturens dækning og kvalitet er forbedret, men ligger fortsat under EU-gennemsnittet. Det transeuropæiske transportnet i Bulgarien er stadig ufuldstændigt. Desuden er drivhusgasemissionerne fra vejtransport steget kraftigt i de seneste fem år. Der er behov for yderligere udvikling af dele af jernbane- og vejnettet samt af de respektive europæiske systemer til styring af jernbanetrafikken og intelligente transportsystemer. Bulgarien har lav tilslutnings- og behandlingsgrad med hensyn til byspildevand, høje luftforureningsniveauer og deponeringskvoter for kommunalt affald og en genanvendelsesprocent, der ligger væsentligt under EU-gennemsnittet. Der er behov for investeringer til fremme af bæredygtig vandforvaltning, ressourceeffektivitet og overgangen til en cirkulær økonomi. Derudover er investeringsbehovet inden for energi samt afbødning af og tilpasning til klimaændringerne betydeligt. Økonomiens høje energiintensitet og de langsomme fremskridt i retning af at opfylde energieffektivitetsmålene, navnlig i byggesektoren, hæmmer de bulgarske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Det er derfor nødvendigt at øge indsatsen for at sikre, at der opnås betydelige energibesparelser ved hjælp af målrettede investeringer i industri-, transport- og byggesektoren. Øgede investeringer i ren energiinfrastruktur (såsom rene og kulstoffattige kraftværker, energisammenkobling og intelligente net) i overensstemmelse med prioriteterne i Bulgariens udkast til en national klima- og energiplan vil yderligere bidrage til at forbedre økonomiens konkurrenceevne og borgernes livskvalitet.

(15)

På trods af en stigning i det offentlige forskningsbudget i 2018 er udgifterne til forskning og udvikling (FoU) fortsat meget lave i både den private og den offentlige sektor. De private investeringer i FoU domineres af store multinationale virksomheder og er koncentreret i hovedstadsregionen. Det lave tempo med hensyn til gennemførelsen af reformer og den høje grad af fragmentering i forsknings-, udviklings- og innovationssystemet begrænser det bidrag, som investeringerne i FoU giver til produktivitet og vækst. Et stort antal universiteter og forskningsinstitutter klarer sig fortsat dårligt med hensyn til videnskabelig forskning af høj kvalitet. Forbindelserne mellem videnskaben og erhvervslivet er fortsat meget begrænsede, og tilgængeligheden af menneskelig kapital i FoU-systemet giver anledning til stor bekymring. Klynger og deres potentiale i Bulgarien er underudviklede, idet de ofte mangler en kritisk masse. Yderligere reformer kombineret med effektiv styring og mere effektive offentlige investeringer kan maksimere indvirkningen på produktiviteten og forbedre økonomiens konkurrenceevne. Derudover er øget digitalisering af virksomhederne og indførelse af nye forretningsmodeller afgørende for landets produktivitet.

(16)

Reformerne af den offentlige forvaltning og e-forvaltning går fortsat langsomt og fører ikke til tilstrækkelige forbedringer, og erhvervsklimaet er fortsat dårligt. Der er vedtaget en række reformer, men den praktiske gennemførelse af dem halter bagefter. Institutionelle mangler, lovgivningsmæssig usikkerhed, korruption og utilstrækkelig arbejdskraft udgør fortsat de vigtigste hindringer for investeringer. Styringen i den offentlige sektor kunne drage nytte af mere gennemsigtighed, tydeligere regler og et mere langsigtet perspektiv. Manglerne er også tydelige inden for produktprøvning og produktsikkerhed på grund af begrænsede finansielle og menneskelige ressourcer. Selv om langt størstedelen af foranstaltningerne i den nationale indkøbsstrategi er blevet vedtaget, kræver gennemførelsen af dem løbende overvågning, kontrol og vurdering. Den hyppige anvendelse af kontrakt uden forudgående udbud og det store antal af udbud, hvor der kun modtages ét enkelt bud, udgør en trussel mod systemets gennemsigtighed og effektivitet. Den administrative kapacitet i sektoren for offentlige indkøb er en løbende udfordring lige som professionaliseringen af offentlige købere og samlede indkøb. Den væsentlige forsinkelse i anvendelsen af elektroniske udbud forhindrer yderligere forbedring af gennemsigtigheden og effektiviteten i forbindelse med offentlige indkøbsprocesser.

(17)

Forholdene på arbejdsmarkedet er blevet bedre, men der er stadig udfordringer. Beskæftigelsesfrekvensen har nået det højeste niveau, siden Bulgarien tiltrådte Unionen, og arbejdsløshedsprocenten ligger under EU-gennemsnittet. På trods af denne positive udvikling har visse grupper såsom lavtuddannede, unge, romaer og handicappede stadig svært ved at finde arbejde. Der gennemføres særlige foranstaltninger med henblik på at understøtte de langtidsledige, som udgjorde 3 % af den erhvervsaktive befolkning i 2018. En kombination af effektive og vedvarende opsøgende foranstaltninger, aktive arbejdsmarkedspolitikker og integrerede beskæftigelsesmæssige og sociale tjenester kan forbedre de dårligt stillede gruppers beskæftigelsesegnethed og muligheder for at finde arbejde.

(18)

Bulgariens stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft retfærdiggør betydelige investeringer. Unge mennesker var måske mere beskæftigelsesegnede, hvis kvaliteten og effektiviteten af praktikophold og lærepladser blev forbedret. Derudover er den voksne befolknings deltagelse i opkvalificering og omskoling meget lav. På trods af foranstaltninger, der er iværksat for at fremme udviklingen af digitale færdigheder, er færdighedsniveauet for grundlæggende digitale færdigheder i Bulgarien fortsat blandt de laveste i Unionen (29 % af befolkningen har grundlæggende digitale færdigheder sammenlignet med EU-gennemsnittet på 57 %).

(19)

Til trods for ratificeringen af Den Internationale Arbejdsorganisations konvention vedrørende fastsættelse af mindsteløn og adskillige forhandlingsrunder i 2018 ser arbejdsgivere og fagforeninger stadig forskelligt på de kriterier, der skal anvendes ved fastsættelsen af mindstelønnen. Der er mulighed for større enighed om en objektiv og gennemsigtig mekanisme for lønfastsættelse. Selv om inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af politikker og reformer synes at være øget, er løbende støtte til en styrket social dialog fortsat nødvendig.

(20)

Uddannelsesresultaterne er stadig ringe og er fortsat kraftigt påvirket af forældrenes socioøkonomiske status. Dette afspejler udfordringer med hensyn til uddannelsessystemets kvalitet og rummelighed. Bulgarien investerer ikke tilstrækkeligt i uddannelse, navnlig inden for førskoleundervisning og almen uddannelse, to områder, som er afgørende for skabelsen af lige muligheder fra en tidlig alder. Deltagelsen i førskoleundervisning og -pleje af høj kvalitet er lav, navnlig for romaer og børn fra andre dårligt stillede grupper. Frafaldet i de små klasser er stadig højt og har negative konsekvenser for den fremtidige beskæftigelsesegnethed og resultaterne på arbejdsmarkedet. Erhvervsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet og tilgængeligheden af vekseluddannelse er fortsat utilstrækkelig. Selv om en række foranstaltninger er på vej, er der behov for yderligere bestræbelser for at sikre, at færdighederne hos nyuddannede fra videregående uddannelser konsekvent kan afhjælpe mangler på kort og mellemlang sigt. Der er gennemført foranstaltninger med henblik på at efteruddanne lærere og gøre professionen mere attraktiv. Indledende og løbende uddannelsesprogrammer for lærere skal dog styrkes yderligere, og der er stadig behov for at forbedre arbejdsvilkårene for uddannelsespersonale.

(21)

Indkomstuligheden og risikoen for fattigdom eller social eksklusion i Bulgarien er stadig høj. Selv om andelen af personer, der oplever fattigdom eller social eksklusion, falder, lå den i 2018 på 32,8 %, hvilket stadig er langt over EU-gennemsnittet. Det sociale sikringssystem dækker ikke alle i beskæftigelse, og det sociale beskyttelsessystem er utilstrækkeligt til at løse de væsentlige sociale problemer. Dette afspejler det lave sociale udgiftsniveau, de sociale tjenesters ulige fordeling i landet og skattesystemets begrænsede omfordelingsvirkninger. I 2018 havde de rigeste 20 % af befolkningen en indkomst, der var 7,7 gange højere end indkomsten for de fattigste 20 %, hvilket stadig er en af de største forskelle i Unionen. Til trods for en række foranstaltninger er mindsteindkomsternes tilstrækkelighed og dækning fortsat begrænset, og der mangler stadig en objektiv mekanisme til regelmæssig ajourføring heraf. De sociale tjenester hæmmes af ringe kvalitet og mangel på en integreret tilgang til aktiv inklusion. Der er fortsat uligheder med hensyn til adgang til sociale tjenester, sundhedsydelser og langtidspleje. Dette underminerer tjenesternes mulighed for at yde omfattende støtte til de mest sårbare personer såsom romaer, børn, ældre, handicappede og personer, der bor i landområder. En del af befolkningen har svært ved at få adgang til økonomisk overkommelige boliger. Der er derfor behov for en større indsats for at skabe aktiv inklusion, fremme den socioøkonomiske integration af sårbare grupper, herunder romaer, forbedre adgangen til kvalitetstjenester og gøre noget ved materielle afsavn.

(22)

Sundhedssektoren er stadig kendetegnet ved lave offentlige udgifter. Indbyggerne i Bulgarien har begrænset adgang til sundhedsydelser, hvilket skyldes en uensartet fordeling af begrænsede ressourcer og lav dækning for så vidt angår sundhedsforsikring. Niveauet af egenbetaling er betydeligt, fordi der er behov for at kompensere for de lave offentlige udgifter. Den begrænsede adgang til praktiserende læger begrænser leveringen af primær pleje. Der er en betydelig mangel på sygeplejersker, og antallet af sygeplejersker pr. indbygger er blandt de laveste i Unionen. Hurtigere og mere effektiv gennemførelse af den nationale sundhedsstrategi vil bidrage til at afhjælpe disse svagheder.

(23)

Kommissionen fortsætter inden for rammerne af samarbejds- og kontrolmekanismen med at overvåge reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet i Bulgarien. Disse områder dækkes derfor ikke af de landespecifikke henstillinger til Bulgarien, men er relevante for udviklingen af et positivt erhvervsklima i landet. I rapporten om samarbejds- og kontrolmekanismen fra november 2018 blev det anført, at Bulgarien har fortsat sine bestræbelser på at reformere retsvæsenet og gøre noget ved manglerne i bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, men at der er behov for en yderligere indsats på en række områder. Kommissionen forventer at vurdere fremskridtene igen i begyndelsen af efteråret 2019.

(24)

Programmeringen af EU-midler for perioden 2021-2027 kan bidrage til at afhjælpe nogle af de mangler, der blev konstateret i henstillingerne, navnlig på de områder, der er omfattet af bilag D til landerapporten for 2019. Dette ville gøre det muligt for Bulgarien at optimere anvendelsen af disse midler i relation til de identificerede sektorer, idet der tages hensyn til regionale forskelle. Det er vigtigt, at landets administrative kapacitet til at forvalte midlerne styrkes, hvis investeringen skal blive en succes.

(25)

Som led i det europæiske semester 2019 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Bulgariens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2019. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2019, det nationale reformprogram for 2019 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Bulgarien i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Bulgarien, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(26)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Bulgariens konvergensprogram for 2019 og er af den opfattelse (7), at Bulgarien ventes at overholde stabilitets- og vækstpagten.

(27)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2019 og konvergensprogrammet for 2019. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 nedenfor,