a)

I stk. 1 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Klager kan også indgives samlet af erhvervsgrenen i Unionen eller af enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning uden status som juridisk person, der optræder på vegne heraf, og af fagforeninger, eller kan støttes af fagforeninger. Dette berører ikke muligheden for, at erhvervsgrenen i Unionen kan trække klagen tilbage.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Kommissionen letter adgang til handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ved hjælp af en SMV-specifik helpdesk, f.eks. ved forøgelse af viden, ved at give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan man indgiver en klage, ved at udgive standardspørgeskemaer på alle officielle EU-sprog og ved at svare på generelle, ikkesagsspecifikke forespørgsler.

SMV-helpdesken stiller standardformularer til statistikker, der skal indsendes til bestemte formål, og spørgeskemaer til rådighed.«

a)

Stk. 7, første afsnit, affattes således:

»7.   Producenter i Unionen, fagforeninger, importører og eksportører samt deres repræsentative sammenslutninger, brugere og forbrugerorganisationer, som har givet sig til kende i overensstemmelse med artikel 5, stk. 10, samt repræsentanterne for eksportlandet kan på skriftlig anmodning få indsigt i alle oplysninger, som parter i undersøgelsen har indgivet, i modsætning til interne dokumenter udarbejdet af myndighederne i Unionen eller dens medlemsstater, forudsat at disse oplysninger har betydning for fremlæggelsen af deres sag, at de ikke er fortrolige som omhandlet i artikel 19, og at de anvendes som led i undersøgelsen.«

b)

Stk. 9 affattes således:

»9.   For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, skal en undersøgelse så vidt muligt afsluttes inden et år. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes senest 14 måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 8 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 9 om endelige foranstaltninger. Undersøgelsesperioderne skal så vidt muligt, navnlig for forskelligartede og fragmenterede sektorer, der hovedsageligt består af SMV'er, falde sammen med regnskabsåret.«

c)

Følgende stykker tilføjes:

»10.   Producenter i Unionen af samme vare anmodes om at samarbejde med Kommissionen i forbindelse med undersøgelser, som er indledt i henhold til artikel 5, stk. 6.

11.   Kommissionen opretter kontoret for høringskonsulenten, hvis beføjelser og ansvarsområder fastsættes i et mandat, der vedtages af Kommissionen, som sikrer en effektiv udøvelse af de berørte parters procedurerettigheder.«

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Der kan indføres midlertidig told, hvis

Midlertidig told pålægges ikke tidligere end 60 dage og normalt ikke senere end syv måneder, men under alle omstændigheder ikke senere end otte måneder efter tidspunktet for indledningen af proceduren.

Der må ikke anvendes midlertidig told i en periode på tre uger, efter at oplysningerne i overensstemmelse med artikel 19a er blevet meddelt til de berørte parter (forhåndsfremlæggelsesperiode). Meddelelsen af disse oplysninger foregriber ikke senere relaterede afgørelser, som Kommissionen måtte træffe.

Senest den 9. juni 2020 undersøger Kommissionen, om der i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden har været en betydelig stigning i indførslen, og i så fald om dette har påført erhvervsgrenen i Unionen yderligere skade på trods af de foranstaltninger, som Kommissionen måtte have truffet på grundlag af artikel 14, stk. 5a, og artikel 9, stk. 4. Den skal navnlig basere sig på oplysninger indsamlet på grundlag af artikel 14, stk. 6, og alle relevante oplysninger, som den råder over. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23a med henblik på at ændre forhåndsfremlæggelsesperioden til to uger i tilfælde af en betydelig stigning i indførslen, som har forårsaget yderligere skade, og til fire uger, hvis dette ikke er tilfældet.

Kommissionen offentliggør på sit websted sin intention om at indføre midlertidig told, herunder information om de mulige toldsatser, samtidig med at den meddeler interesserede parter oplysningerne i henhold til artikel 19a.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»2a.   Når Kommissionen undersøger, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, vil være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden, skal den tage hensyn til, om fordrejninger af råvarepriserne gør sig gældende for den berørte vare.

Men henblik på dette stykke, består fordrejninger af råvarepriserne af følgende foranstaltninger: dobbelte prissystemer, eksportafgifter, eksporttillægsafgifter, eksportkvoter, eksportforbud, skattemæssige eksportafgifter, licensudstedelseskrav, mindstepris for eksport, nedsættelse eller ophævelse af momsrefusion, restriktioner for toldbehandlingssteder for eksportører, lister over kvalificerede eksportører, hjemmemarkedsforpligtelse, bundne minedriftsrettigheder, hvis prisen på den pågældende råvare er betydeligt lavere sammenlignet med priserne på repræsentative internationale markeder.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23a til at ændre denne forordning ved at tilføje yderligere fordrejninger af råvarepriserne til den liste, der er omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, såfremt OECD's »Inventory on export restrictions on industrial raw materials« eller enhver anden OECD-database, der erstatter denne database, identificerer andre typer foranstaltninger.

Undersøgelsen skal omfatte enhver fordrejning som defineret i dette stykkes andet afsnit, og for hvilken Kommissionen har tilstrækkelige beviser i henhold til artikel 5.

I denne forordning skal de enkelte råvarer, uanset om de er uforarbejdede eller forarbejdede, herunder energi, for hvilken der konstateres en fordrejning, udgøre ikke mindre end 17 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. I denne beregning anvendes en ikkefordrejet råvarepris som fastsat på repræsentative internationale markeder.

2b.   Hvis Kommissionen på grundlag af alle de indgivne oplysninger klart kan konkludere, at det er i Unionens interesse at fastsætte de midlertidige afgifters beløb i overensstemmelse med denne artikels stk. 2a, finder denne artikels stk. 2 ikke anvendelse. Kommissionen skal aktivt søge oplysninger hos berørte parter, der sætter den i stand til at afgøre, om denne artikels stk. 2 eller 2a finder anvendelse. I denne henseende undersøger Kommission alle relevante oplysninger, såsom uudnyttet kapacitet i eksportlandet, konkurrencen vedrørende råvarer og virkningen på forsyningskæderne for EU-virksomheder. I tilfælde af manglende samarbejde kan Kommissionen konkludere, at det er i overensstemmelse med Unionens interesser at anvende denne artikels stk. 2a. Når der foretages en undersøgelse af Unionens interesser i overensstemmelse med artikel 21, tages der særligt hensyn til dette spørgsmål.

2c.   Når skadesmargenen beregnes på grundlag af en målpris, fastsættes målfortjenesten under hensyntagen til faktorer som rentabilitetsniveauet inden stigningen i indførsler fra det land, der undersøges, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, forskning og udvikling og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne profitmargen skal ikke være lavere end 6 %.

2d.   Ved fastsættelse af målprisen skal den faktiske produktionsomkostning for erhvervsgrenen i Unionen i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt i henhold til konventioner under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) opført i bilag Ia til denne forordning være behørigt afspejlet. Der tages desuden hensyn til fremtidige omkostninger, der ikke er omfattet af denne artikels stk. 2c, og som følger af disse aftaler og konventioner, og som erhvervsgrenen i Unionen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen i henhold til artikel 11, stk. 2, anvendes.«

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Når der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 2, godtage tilfredsstillende frivillige tilsagn fra en eksportør om at ændre sine priser eller om at indstille udførslen til dumpingpriser, hvis dumpingimportens skadelige virkninger dermed bringes til ophør.

I sådanne tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder en midlertidig told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 1, eller eventuelt en endelig told, der er indført i henhold til artikel 9, stk. 4, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de virksomheder, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn med efterfølgende ændringer.

Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn må ikke være større end nødvendigt for at udligne dumpingmargenen, og de skal være lavere end dumpingmargenen, hvis en sådan forhøjelse vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Unionen.

Når det undersøges, om prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn, der er lavere end dumpingmargenen, vil være tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, finder artikel 7, stk. 2a, 2b, 2c og 2d, anvendelse i overensstemmelse hermed.«

b)

Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

»Tilsagn kan ikke, undtagen under særlige omstændigheder, afgives senere end fem dage inden udløbet af den frist, inden for hvilken der kan fremsættes bemærkninger i henhold til artikel 20, stk. 5, for at sikre, at andre parter får lejlighed til at fremsætte bemærkninger.«

c)

Stk. 3 og 4 affattes således:

»3.   Afgivne tilsagn skal ikke nødvendigvis godtages, hvis det ikke er muligt at gennemføre dem i praksis, f.eks. hvis antallet af nuværende eller potentielle eksportører er for stort, eller af andre grunde, herunder af generel politisk karakter, som navnlig omfatter de principper og forpligtelser, der er fastsat i multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt i ILO-konventioner opført i bilag Ia til denne forordning. De årsager, der ligger til grund for det påtænkte forslag om at afvise et tilsagn, kan oplyses over for den pågældende eksportør, og han kan få lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Begrundelserne for afvisningen skal fremgå af den endelige afgørelse.

4.   Parter, der afgiver et tilsagn, skal indgive en ikkefortrolig version af et sådant tilsagn, der er meningsfuldt, jf. artikel 19, således at det kan stilles til rådighed for parter, der er berørt af undersøgelsen, for Europa-Parlamentet og for Rådet.

Inden et sådant tilsagn godtages, skal erhvervsgrenen i Unionen desuden have mulighed for at fremsætte bemærkninger til tilsagnets hovedtræk.«

a)

Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»En undersøgelse genoptages ved foranstaltningernes udløb, når anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade. At der foreligger sandsynlighed herfor, kan f.eks. fremgå af beviser for, at der fortsat finder dumping sted og forvoldes skade, eller beviser for, at når de skadelige virkninger er afhjulpet, skyldes det helt eller delvis, at der foreligger foranstaltninger, eller beviser for, at omstændighederne for eksportørerne eller markedsvilkårene har en sådan karakter, at de giver anledning til at formode, at der vil finde yderligere skadevoldende dumping sted, eller beviser for fortsatte fordrejninger af råvarepriserne.«

b)

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»Hvis en foranstaltning udløber efter en undersøgelse i henhold til stk. 2, tilbagebetales al told, som er opkrævet fra den dato, hvor undersøgelsen indledtes af varer, som er blevet toldbehandlet, såfremt de nationale toldmyndigheder anmoder herom og indrømmer dette i overensstemmelse med Unionens gældende toldlovgivning vedrørende tilbagebetaling af og fritagelse for told. En sådan tilbagebetaling medfører ikke, at de pågældende nationale toldmyndigheder betaler renter.«

a)

Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3.   Undersøgelser i henhold til nærværende artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Undersøgelserne indledes ved en kommissionsforordning, hvori det også pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når en interesseret part eller en medlemsstat har indgivet en anmodning, som begrunder iværksættelse af en undersøgelse og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf, eller hvis Kommissionen selv har afgjort, at der er behov for at iværksætte en undersøgelse.«

b)

I stk. 4 affattes første, andet, tredje og fjerde afsnit således:

»4.   Indførte varer skal ikke registreres i henhold til artikel 14, stk. 5, og er ikke omfattet af foranstaltninger, når de forhandles af selskaber, der nyder fordel af fritagelser.

Behørigt dokumenterede anmodninger om fritagelser indgives inden for de frister, der fastsættes i den kommissionsforordning, i medfør af hvilken undersøgelsen er indledt.

Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den berørte vare, for hvilken det findes, at den ikke er involveret i omgåelse som defineret i nærværende artikels stk. 1 og 2.

Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted inden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i nærværende artikels stk. 1 og 2.«

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Særlige bestemmelser, navnlig vedrørende den fælles definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus«, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (*1), og vedrørende anvendelse og opkrævning af antidumpingtold i en medlemsstats kontinentalsokkel eller eksklusive økonomiske zone, der er angivet af en medlemsstat i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), kan vedtages i henhold til nærværende forordning.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).«"

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Kommissionen kan tidligst ved indledningen af undersøgelsen og efter i god tid at have underrettet medlemsstaterne pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering. Indførsel gøres til genstand for registrering på anmodning fra erhvervsgrenen i Unionen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning. Indførsel kan også gøres til genstand for registrering på Kommissionens eget initiativ. Registrering indføres ved en kommissionsforordning. En sådan forordning angiver, hvad formålet er med foranstaltningen, og i påkommende tilfælde angives det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Indførsel må ikke gøres til genstand for registrering i mere end ni måneder.«

c)

Følgende stykke tilføjes:

»5a.   Kommissionen skal, medmindre den som fastsat i artikel 5 har tilstrækkelige beviser for, at kravene enten i artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt, registrere indførsel i henhold til nærværende artikels stk. 5, i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden i henhold til artikel 19a. Når Kommissionen træffer beslutning om registrering, analyserer den navnlig de oplysninger, der er indsamlet baseret på oprettelsen af koder i Taric (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif) for den undersøgte vare i henhold til nærværende artikels stk. 6.«

d)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Medlemsstaterne indberetter månedligt til Kommissionen tal vedrørende indførslen af varer, der er omfattet af undersøgelser og af foranstaltninger, samt det beløb, der er opkrævet i form af told i henhold til denne forordning. Når Kommissionen indleder en undersøgelse i henhold til artikel 5, opretter den Taric-koder, der svarer til den undersøgte vare. Medlemsstaterne anvender disse Taric-koder for at indberette indførsel af den undersøgte vare fra det øjeblik, hvor undersøgelsen indledes. Kommissionen kan, hvis den modtager en specifik begrundet anmodning fra interesserede parter, beslutte at give et ikkefortroligt sammendrag af oplysningerne om de pågældende varers samlede importmængde og -værdi.«

e)

Følgende stykke tilføjes:

»8.   Når Kommissionen har til hensigt at vedtage et dokument, der indeholder generel vejledning til mulige interesserede parter om anvendelsen af denne forordning, foretages en offentlig høring i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i TEU. Europa-Parlamentet og Rådet kan også give udtryk for deres synspunkter.«

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   For at sikre, at Kommissionen kan tage hensyn til alle synspunkter og oplysninger på et solidt grundlag, når de træffer afgørelse om, hvorvidt det er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger, kan Unionens producenter, fagforeninger, importører og deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer inden for de frister, der er fastsat i meddelelsen om indledning af antidumpingprocedurer, give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen. Sådanne oplysninger eller passende sammendrag deraf stilles til rådighed for de øvrige parter, der er omhandlet i denne artikel, og disse er berettiget til at fremsætte bemærkninger hertil.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   De parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan fremsætte bemærkninger om anvendelsen af enhver midlertidig told. Sådanne bemærkninger skal være modtaget inden for 15 dage fra datoen for anvendelsen af de pågældende foranstaltninger, hvis der skal tages hensyn hertil, eller passende sammendrag heraf skal stilles til rådighed for øvrige parter, som er berettigede til at fremsætte bemærkninger hertil.«

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Kommissionen forelægger under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, som omhandlet i artikel 19, for Europa-Parlamentet og for Rådet en årlig rapport om anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning.

Rapporten indeholder oplysninger om anvendelse af midlertidige og endelige foranstaltninger, afslutning af undersøgelser uden foranstaltninger, tilsagn, genoptagne undersøgelser, undersøgelser, væsentlige fordrejninger og kontrolbesøg, og arbejdet i de forskellige organer, der er ansvarlige for overvågning af gennemførelsen af denne forordning og overholdelsen af heraf afledte forpligtelser. Rapporten omfatter også tredjelandes brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter over for Unionen og klager over indførte foranstaltninger. Den indeholder de aktiviteter, der udføres af høringskonsulenten i Kommissionens Generaldirektorat for Handel og af SMV-helpdesken i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

Rapporten indeholder også oplysninger om håndtering af og hensyntagen til sociale standarder og miljøstandarder i disse undersøgelser. Ved sådanne standarder forstås standarder i multilaterale miljøaftaler, som Unionen er part i, og i ILO-konventioner opført i bilag Ia til denne forordning samt tilsvarende national lovgivning i eksportlandet.«

b)

Følgende stykke tilføjes:

»4.   Senest den 9. juni 2023, og derefter hvert femte år, forelægger Kommissionen en gennemgang af anvendelsen af artikel 7, stk. 2a, artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 4, herunder en evaluering af denne anvendelse, for Europa-Parlamentet og for Rådet. Denne gennemgang kan om nødvendigt ledsages af et lovgivningsforslag.«

a)

I stk. 1 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Klager kan også indgives samlet af erhvervsgrenen i Unionen eller af enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning uden status som juridisk person, der optræder på vegne heraf, og af fagforeninger, eller kan støttes af fagforeninger. Dette berører ikke muligheden for, at erhvervsgrenen i Unionen kan trække klagen tilbage.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Kommissionen letter adgangen til det handelspolitiske beskyttelsesinstrument for forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ved hjælp af en specifik SMV- helpdesk, f.eks. ved oplysningskampagner, ved at give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan man indgiver en klage, ved at udgive standardspørgeskemaer på alle officielle EU-sprog og svare på generelle, ikkesagsspecifikke forespørgsler.

SMV-helpdesken stiller standardformularer til statistikker, der skal indsendes til bestemte formål, og spørgeskemaer til rådighed.«

a)

Stk. 7, første afsnit, affattes således:

»7.   Unionens producenter, staten i oprindelseslandet og/eller eksportlandet, fagforeninger, importører og eksportører samt deres repræsentative sammenslutninger, brugere og forbrugerorganisationer, som har givet sig til kende i overensstemmelse med artikel 10, stk. 12, andet afsnit, kan på skriftlig anmodning få indsigt i alle oplysninger, som parter i undersøgelsen har indgivet til Kommissionen, i modsætning til interne dokumenter udarbejdet af myndighederne i Unionen eller dens medlemsstater, forudsat at disse oplysninger har betydning for fremlæggelsen af deres sag, at de ikke er fortrolige som omhandlet i artikel 29, og at de anvendes som led i undersøgelsen.«

b)

Stk. 9 affattes således:

»9.   For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 10, stk. 11, skal en undersøgelse så vidt muligt afsluttes inden et år. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes senest 13 måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 13 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 15 om endelige foranstaltninger. Undersøgelsesperioderne skal så vidt muligt, navnlig for forskelligartede og fragmenterede sektorer, der hovedsageligt består af SMV'er, falde sammen med regnskabsåret.«

c)

Følgende stykker tilføjes:

»11.   Producenter i Unionen af samme vare anmodes om at samarbejde med Kommissionen i forbindelse med undersøgelser, som er indledt i henhold til artikel 10, stk. 8.

12.   Kommissionen opretter kontoret for høringskonsulenten, hvis beføjelser og ansvarsområder fastsættes i et mandat, der vedtages af Kommissionen, og som skal sikre en effektiv udøvelse af de berørte parters procedurerettigheder.«

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Der kan indføres midlertidig told, hvis

Midlertidig told indføres ikke tidligere end 60 dage og ikke senere end ni måneder efter tidspunktet for indledningen af proceduren.

Den midlertidige udligningstold skal svare til det samlede midlertidigt fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb.

Hvis Kommissionen på grundlag af alle fremlagte oplysninger foreløbigt klart kan fastslå, at det ikke er i Unionens interesse at indføre den pågældende midlertidige told, skal den midlertidige udligningstold være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Unionen, hvis denne told er lavere end det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb.

Der må ikke pålægges midlertidig told i en periode på tre uger, efter at oplysningerne i artikel 29a er blevet meddelt til de berørte parter (forhåndsfremlæggelsesperiode). Meddelelsen af disse oplysninger foregriber ikke senere relaterede afgørelser, som Kommissionen måtte træffe.

Senest den 9. juni 2020 undersøger Kommissionen, om der i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden har været en betydelig stigning i indførslen, og i så fald om dette har påført erhvervsgrenen i Unionen yderligere skade på trods af de foranstaltninger, som Kommissionen måtte have truffet på grundlag af artikel 24, stk. 5a, og artikel 15, stk. 1. Den skal navnlig basere sig på oplysninger indsamlet på grundlag af artikel 24, stk. 6, og alle relevante oplysninger, som den råder over. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 32b for at ændre forhåndsfremlæggelsesperioden til to uger i tilfælde af en betydelig stigning i indførslen, som har forårsaget yderligere skade, og til fire uger, hvis dette ikke er tilfældet.

Kommissionen offentliggør på sit websted sin intention om at indføre midlertidig told, herunder information om de mulige toldsatser, samtidig med at den meddeler interesserede parter oplysningerne i henhold til artikel 29a.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»1a.   Når skadesmargenen beregnes på grundlag af en målpris, fastsættes målfortjenesten under hensyntagen til faktorer som rentabilitetsniveauet inden stigningen i indførsler fra det land, der undersøges, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, forskning og udvikling og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne profitmargen skal ikke være lavere end 6 %.

1b.   Ved fastsættelse af målprisen skal de faktiske produktionsomkostninger for erhvervsgrenen i Unionen i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, eller i konventioner under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) opført i bilag Ia være behørigt afspejlet. Der tages desuden hensyn til fremtidige omkostninger, der ikke er omfattet af denne artikels stk. 1a, og som følger af disse aftaler og konventioner, og som erhvervsgrenen i Unionen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen i henhold til artikel 18, stk. 1, anvendes.«

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder subsidiering sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2, godtage tilfredsstillende frivillige tilsagn fra virksomheder, hvorefter:

I så tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, eller eventuelt den endelige told, der er indført i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de selskaber, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn med efterfølgende ændringer.

Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn skal ikke være større end nødvendigt for at udligne det udligningsberettigede subsidiebeløb.

Hvis Kommissionen på grundlag af alle fremlagte oplysninger foreløbigt klart kan fastslå, at det ikke er i Unionens interesse, at prisforhøjelsen fastsættes i overensstemmelse med sådanne tilsagn, jf. denne artikels stk. 1, tredje afsnit, skal prisforhøjelsen i medfør af sådanne tilsagn være mindre end det udligningsberettigede subsidiebeløb, hvis en sådan prisforhøjelse er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Unionen.«

b)

Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

»Tilsagn kan ikke, undtagen under særlige omstændigheder, afgives senere end fem dage inden udløbet af den frist, inden for hvilken der kan fremsættes bemærkninger i henhold til artikel 30, stk. 5, for at sikre, at andre parter får lejlighed til at fremsætte bemærkninger.«

c)

Stk. 3 og 4 affattes således:

»3.   Afgivne tilsagn skal ikke nødvendigvis godtages, hvis det ikke er muligt at gennemføre dem i praksis, f.eks. hvis antallet af nuværende eller potentielle eksportører er for stort, eller af andre grunde, herunder af generel politisk karakter, som navnlig omfatter de principper og forpligtelser, der er fastsat i multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt i ILO-konventioner opført i bilag Ia til denne forordning. Den pågældende eksportør og/eller oprindelses- og/eller eksportlandet kan oplyses om de årsager, der ligger til grund for det påtænkte forslag om at afvise et tilsagn, og kan få lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Begrundelserne for afvisningen skal fremgå af den endelige afgørelse.

4.   Parter, der afgiver et tilsagn, skal indgive en ikkefortrolig version af et sådant tilsagn, der, jf. artikel 29, er meningsfuldt, således at det kan stilles til rådighed for parter, der er berørt af undersøgelsen, for Europa-Parlamentet og for Rådet.

Inden ethvert sådant tilsagn godtages, skal erhvervsgrenen i Unionen desuden have mulighed for at fremsætte bemærkninger til tilsagnets hovedtræk.«

a)

Stk. 4, første afsnit, affattes således:

»4.   Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 3. Undersøgelserne indledes ved en kommissionsforordning, hvori det også pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, eller at anmode om garantier. Kommissionen fremsender oplysninger til medlemsstaterne, når en interesseret part eller en medlemsstat har indgivet en anmodning, som begrunder iværksættelse af en undersøgelse og Kommissionen har afsluttet sin analyse deraf, eller hvis Kommissionen selv har afgjort, at der er behov for at iværksætte en undersøgelse.«

b)

Stk. 6, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende vare, for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 3.

Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted inden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 3.«

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Særlige bestemmelser, navnlig vedrørende den fælles definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus«, som er indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (*3), og vedrørende anvendelse og opkrævning af antidumpingtold i en medlemsstats kontinentalsokkel eller eksklusive økonomiske zone, der er angivet af en medlemsstat i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), kan vedtages i henhold til nærværende forordning.

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).«"

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Kommissionen kan tidligst ved indledningen af undersøgelsen og efter i god tid at have underrettet medlemsstaterne pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering. Indførsel gøres til genstand for registrering på anmodning fra erhvervsgrenen i Unionen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning. Indførsel kan også gøres til genstand for registrering på Kommissionens eget initiativ. Registrering indføres ved kommissionsforordning. En sådan forordning angiver, hvad formålet er med foranstaltningen, og i påkommende tilfælde angives det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Indførsel må ikke gøres til genstand for registrering i mere end ni måneder.«

c)

Følgende stykke indsættes:

»5a.   Kommissionen skal, medmindre den har tilstrækkelige beviser som omhandlet i artikel 10 for, at kravene i artikel 16, stk. 4, enten litra c) eller d), ikke er opfyldt, registrere indførsel i henhold til nærværende artikels stk. 5 i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden i henhold til artikel 29a. Når Kommissionen træffer beslutning om registrering, analyserer den navnlig de oplysninger, der er indsamlet baseret på oprettelsen af Taric-koderne (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif) for den undersøgte vare i henhold til nærværende artikels stk. 6.«

d)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Medlemsstaterne indberetter månedligt til Kommissionen tal vedrørende indførslen af varer, der er omfattet af undersøgelser og af foranstaltninger, samt det beløb, der er opkrævet i form af told i henhold til denne forordning. Når Kommissionen indleder en undersøgelse i henhold til artikel 10, opretter den Taric-koder, der svarer til den undersøgte vare. Medlemsstaterne anvender disse Taric-koder for at indberette indførsel af den undersøgte vare fra det øjeblik, hvor undersøgelsen indledes. Kommissionen kan, hvis den modtager en specifik begrundet anmodning fra interesserede parter, beslutte at give et ikkefortroligt sammendrag af oplysningerne om de pågældende varers samlede importmængde og -værdi.«

e)

Følgende stykke tilføjes:

»8.   Når Kommissionen har til hensigt at vedtage et dokument, der indeholder generel vejledning til mulige interesserede parter om anvendelsen af denne forordning, foretages en offentlig høring i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i TEU. Europa-Parlamentet og Rådet kan også give udtryk for deres synspunkter.«

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   For at sikre, at Kommissionen kan tage hensyn til alle synspunkter og oplysninger på et solidt grundlag, når den træffer afgørelse om, hvorvidt det er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger, kan Unionens producenter, fagforeninger, importører og deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer inden for de frister, der er fastsat i meddelelsen om indledning af udligningstoldprocedure, give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen. Sådanne oplysninger eller passende sammendrag deraf stilles til rådighed for de øvrige parter, der er omhandlet i denne artikel, og disse er berettiget til at fremsætte bemærkninger hertil.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan fremsætte bemærkninger om anvendelsen af midlertidig told. Sådanne bemærkninger skal være modtaget inden for en frist på 15 dage fra datoen for anvendelse af de pågældende foranstaltninger, hvis der skal tages hensyn hertil, og bemærkningerne, eller passende sammendrag heraf, skal stilles til rådighed for de øvrige parter, som er berettiget til at fremsætte bemærkninger hertil.«