EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018H1210(01)

Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet

ST/14081/2018/INIT

EUT C 444 af 10.12.2018, p. 1–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 444/1


RÅDETS HENSTILLING

af 26. november 2018

om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet

(2018/C 444/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Læringsmobilitet styrker viden, færdigheder, kompetencer og erfaringer, herunder personlige og sociale kompetencer og kulturel bevidsthed, som er afgørende for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet samt for fremme af en europæisk identitet.

(2)

Europa-Kommissionen beskrev i sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur (1) en vision for oprettelse af et europæisk uddannelsesområde senest i 2025, hvor læring, studier og forskning ikke vil blive hæmmet af landegrænser, bl.a. ved at fjerne hindringer for anerkendelse af kvalifikationer både i skoler og på videregående uddannelser.

(3)

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde af 14. december 2017 blev medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen opfordret til, i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, at fremme arbejdet med henblik på at »fremme medlemsstaternes samarbejde om gensidig anerkendelse af beviser for videregående uddannelse og ungdomsuddannelsesbeviser« (2).

(4)

Ved konventionen af 1997 om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabonkonventionen om anerkendelse) og de dertil hørende tekster, som er udarbejdet af Europarådet og UNESCO, fastsættes retlige rammer for anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau, der giver adgang til videregående uddannelse.

(5)

Uddannelsesministrene inden for det europæiske område for videregående uddannelse forpligtede sig i Bukarestkommunikéet fra 2012 til det langsigtede mål om automatisk anerkendelse af sammenlignelige akademiske grader. Der blev gjort fremskridt, herunder gennem arbejdet i Banebrydergruppen om Automatisk Anerkendelse, men målet er endnu ikke opfyldt.

(6)

Ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse i medlemsstaterne forpligtede sig i 2002 til Københavnprocessen, en proces af styrket samarbejde, der fremmer anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.

(7)

Navnlig kvalitetssikring har en vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at forbedre gennemsigtigheden og dermed medvirke til at opbygge gensidig tillid. Det er derfor vigtigt at bygge videre på det arbejde, der allerede er gjort i forbindelse med standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne og at benytte den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring som reference.

(8)

Med henblik på at lette anerkendelsen af læringsresultater i national lovgivning, herunder i forbindelse med mobilitet, bør indsatsen for at gennemføre et europæisk meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse fortsættes.

(9)

Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (3) har til formål at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af kvalifikationer og således lette anerkendelsen heraf.

(10)

I sin beslutning af 20. april 2012 om moderniseringen af Europas videregående uddannelser opfordrede Europa-Parlamentet EU og medlemsstaterne til en yderligere indsats i retning af en mere effektiv anerkendelse og en bedre harmonisering, også hvad angår akademiske kvalifikationer (4).

(11)

I en stadigt mere globaliseret verden er det vigtigt, at studerende kan udnytte alle læringsmuligheder i hele Europa optimalt. Derfor bør en kvalifikation fra en kompetent myndighed i én medlemsstat være gyldig i enhver anden medlemsstat med henblik på adgang til yderligere læringsaktiviteter. Dette omfatter også tredjelandsstatsborgere, der har en kvalifikation fra én medlemsstat, og som flytter til en anden medlemsstat. Imidlertid hæmmes mobiliteten af den manglende automatiske anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet. Ved en EU-dækkende tilgang til automatisk anerkendelse vil det være muligt at skabe den klarhed og ensartethed, der er nødvendig for at overvinde de resterende hindringer.

(12)

På videregående uddannelser er anerkendelsesprocedurer ofte stadig for vanskelige eller for dyre, og for mange mobile studerende får ikke fuld anerkendelse for opnåede læringsresultater. Flere medlemsstater har imidlertid taget initiativ til at gøre fremskridt hen imod automatisk gensidig anerkendelse, bl.a. gennem undertegnelse af regionale aftaler. Sådanne tiltag kan tjene som inspiration for oprettelsen af et EU-dækkende system.

(13)

Hvad angår ungdomsuddannelser mangler indehavere af kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse i én medlemsstat, ofte vished om adgang til videregående uddannelse i andre medlemsstater. Eksempelvis anerkender nogle medlemsstater ikke de kvalifikationer, der giver adgang til videregående uddannelse for indehavere af kvalifikationer fra erhvervsrettede ungdomsuddannelser i andre medlemsstater. Selv om kortere læringsophold ikke nødvendigvis giver anerkendelsesproblemer, er usikkerhed stadig et væsentligt problem i forbindelse med ophold på mellem tre måneder og et år.

(14)

En trinvis tilgang vil støtte medlemsstaterne i at skabe de betingelser, der vil muliggøre automatisk gensidig anerkendelse. Denne tilgang vil bygge på de redskaber, der allerede findes for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, og forbedre anvendelsen af dem og gradvist øge ambitionsniveauet. På området for gymnasiale uddannelser vil der blive lanceret en samarbejdsproces, der skal opbygge den nødvendige tillid mellem medlemsstaternes forskellige uddannelsessystemer. Denne henstilling indeholder en supplerende tilgang til medlemsstaternes tiltag, og tilsagnene er frivillige.

(15)

Denne henstilling berører ikke systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og harmoniserede mindstekrav til uddannelse for adskillige erhverv som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (5) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU (6).

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

I overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning, tilgængelige ressourcer og nationale forhold, på grundlag af Lissabonkonventionen om anerkendelse (7) og de dertil hørende tekster samt i tæt samarbejde med alle relevante interesserede parter:

Nøgleprincip

1.

senest i 2025 at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for

a)

at opnå automatisk gensidig anerkendelse (8) med henblik på yderligere læring, uden at det er nødvendigt at gennemgå en særskilt anerkendelsesprocedure, således at:

i)

en kvalifikation på videregående uddannelsesniveau opnået i én medlemsstat automatisk anerkendes (9) på samme niveau med henblik på adgang til videregående studier i de øvrige medlemsstater, uden at dette berører en videregående uddannelsesinstitutions eller de kompetente myndigheders ret til at fastsætte specifikke optagelseskrav for specifikke programmer eller at kontrollere dokumenternes ægthed

ii)

resultaterne af et læringsophold i udlandet på en videregående uddannelse i én medlemsstat automatisk og fuldt ud anerkendes i de øvrige medlemsstater som aftalt på forhånd i en uddannelsesaftale og bekræftet i eksamensudskriftet, i overensstemmelse i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem

b)

at gøre væsentlige fremskridt hen imod automatisk gensidig anerkendelse med henblik på yderligere læring, således at:

i)

kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau, der giver adgang til videregående uddannelse i den medlemsstat, hvor kvalifikationerne er opnået, kun anerkendes med henblik på at give adgang til videregående uddannelse i de øvrige medlemsstater, uden at dette berører en videregående uddannelsesinstitutions eller de kompetente myndigheders ret til at fastsætte specifikke optagelseskrav for specifikke programmer eller til at kontrollere dokumenternes ægthed

ii)

resultaterne af et læringsophold på op til et år i udlandet i en anden medlemsstat i løbet af en ungdomsuddannelse anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at den lærende på ny skal gennemføre programåret eller de opnåede læringsresultater i oprindelseslandet, forudsat at de opnåede læringsresultater i store træk svarer til de nationale læseplaner i oprindelseslandet,

Videregående uddannelse

2.

i anerkendelse af vigtigheden af at fremme gennemsigtighed og opbygge tillid til hinandens systemer for videregående uddannelse med henblik på at opnå automatisk gensidig anerkendelse med henblik på yderligere læring at indvillige i at opfylde følgende betingelser, hvor:

a)

nationale referencerammer eller systemer for kvalifikationer henviser til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (henvisningerne gennemgås og ajourføres, når det er relevant) og selvcertificeres i overensstemmelse med referencerammen for kvalifikationer for det europæiske område for videregående uddannelse

b)

systemer for videregående uddannelse organiseres i overensstemmelse med Bolognaprocessens strukturer og principper, så de består af tre cyklusser, og, hvor det er relevant for medlemsstaten, en kort cyklus som defineret i referencerammen for kvalifikationer for det europæiske område for videregående uddannelse og

c)

ekstern kvalitetssikring varetages af uafhængige kvalitetssikringsorganer, som er registreret eller er på vej til at blive registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister, og som følgelig varetager deres opgaver i overensstemmelse med både standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring inden for det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer,

3.

i samarbejde med nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, videregående uddannelsesinstitutioner, kvalitetssikringsorganer og andre centrale interesserede parter at udarbejde nationale retningslinjer for at støtte institutioner for videregående uddannelse i at udvikle og på effektiv vis implementere følgende redskaber for gennemsigtighed i overensstemmelse med det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og dermed sikre ensartethed og nedbringe den administrative byrde for videregående uddannelsesinstitutioner og lærende:

a)

ajourført kursuskatalog med beskrivelser af studieprogrammer, enkeltstående uddannelsesenheder og karakterfordelingstabeller

b)

tillæg til eksamensbeviser for alle færdiguddannede, som udstedes automatisk og gratis på et udbredt sprog og om muligt i digitalt format, og

c)

gennemsigtige kriterier for anerkendelse, der anvendes i hele institutionen for videregående uddannelse,

4.

i samarbejde med nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse at yde ekspertstøtte og tilbyde kurser til videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med gennemførelsen af sådanne nationale retningslinjer og overvåge gennemførelsen deraf,

Ungdomsuddannelse

5.

med henblik på at gøre væsentlige fremskridt hen imod automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau alene med henblik på videregående uddannelse, at fremme gennemsigtighed og opbygge tillid til hinandens ungdomsuddannelsessystemer ved:

a)

at sikre, at nationale referencerammer for kvalifikationer henviser til den europæiske referenceramme for kvalifikationer (henvisningerne gennemgås og ajourføres, når det er relevant)

b)

at udveksle oplysninger og fremme gensidig læring om kvalitetssikringssystemer i skoleuddannelse med fuld respekt for forskellige nationale tilgange til kvalitetssikring, og

c)

at udvikle yderligere kvalitetssikringsinstrumenter til erhvervsuddannelserne i overensstemmelse med den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne og videreudviklingen heraf,

6.

at fremme mobilitet og anerkendelse af resultater af læringsophold i udlandet under ungdomsuddannelser ved:

a)

at støtte ungdomsuddannelsesinstitutioner med hensyn til generelle principper og redskaber for anerkendelse, f.eks. gennem vejledningsmateriale og kurser

b)

at fremme anvendelsen af gennemsigtige kriterier og redskaber, såsom læringsresultatbaserede uddannelsesaftaler mellem sende- og værtsinstitutionerne; inden for erhvervsuddannelse at udvide brugen af EU-redskaber (10), og

c)

at udbrede kendskabet til fordelene ved mobilitet blandt ungdomsuddannelsesinstitutioner, de lærende og deres familier,

Nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse

7.

at udvikle kapaciteten hos nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og anerkendelsesmedarbejdere og styrke deres rolle, navnlig med hensyn til formidling af oplysninger, anvendelse af onlineredskaber til at forbedre effektivitet, gennemsigtighed og ensartethed og målet om at nedbringe den administrative og finansielle byrde for brugere af deres tjenesteydelser,

Gennemtrængelighed og mobilitet

8.

at udforske god praksis vedrørende anerkendelse af forudgående læring og muligheder for at skifte mellem uddannelsessektorer, især mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse,

Evidensgrundlag

9.

at forbedre evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data om omfanget og karakteren af anerkendelsestilfælde med henblik på denne henstilling,

Rapporter og evaluering

10.

senest tre år fra vedtagelsen af denne henstilling og regelmæssigt derefter at aflægge rapport gennem eksisterende rammer og værktøjer om erfaringer, god praksis, herunder regionale aftaler, og fremskridt hen imod automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet,

OG BIFALDER, AT KOMMISSIONEN AGTER:

11.

at yde målrettet støtte til medlemsstaterne, herunder gensidig læring, kortlægning af oplevede hindringer ved den nuværende praksis med anerkendelse af kvalifikationer, udveksling af god praksis og fremme af samarbejde mellem medlemsstaterne og interesserede parter, anerkendelsesmyndigheder og internationale organisationer, navnlig Europarådet og De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Dette samarbejde skal tage sigte på at sikre en fuldstændig gennemførelse af Bolognaprocessens instrumenter for videregående uddannelse i Unionen, Lissabonkonventionen om anerkendelse og de dertil hørende tekster samt Københavnprocessens instrumenter for erhvervsuddannelse,

12.

på området for gymnasiale uddannelser at lancere en samarbejdsproces på EU-plan under strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) eller enhver efterfølgende ramme i fællesskab med medlemsstaterne med henblik på at indlede et tættere samarbejde og udveksle praksis blandt medlemsstaterne på ungdomsuddannelsesniveau for at opfylde målsætningerne i denne henstilling med henblik på at fremme gennemsigtighed og opbygge gensidig tillid til skoleuddannelsessystemer i hele Unionen,

13.

i samarbejde med medlemsstaterne at oprette en brugervenlig onlineinformationstjeneste på EU-plan med oplysninger om kvalifikationer på ungdomsuddannelsesniveau, der giver adgang til videregående uddannelse i de enkelte medlemsstater, ved at videreudvikle eksisterende onlineplatforme,

14.

at udforske synergier mellem EU-redskaber (11) for gennemsigtighed og, hvor det er relevant, udvikle dem yderligere, med henblik på at forbedre samarbejde og mobilitet mellem de forskellige uddannelsessektorer,

15.

i samarbejde med medlemsstaterne at udforske nye teknologiers potentiale, herunder blockchainteknologi, for at lette automatisk gensidig anerkendelse,

16.

i samarbejde med medlemsstaterne og de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse at undersøge en udvidelse af deres rolle til at omfatte andre uddannelsessektorer og måder, hvorpå de kan støttes i forbindelse med en sådan udvidelse,

17.

at støtte anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres finansielle kapacitet, retsgrundlag, beslutningstagningsprocedurer og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme; at styrke mobiliteten på ungdomsuddannelserne gennem programmet Erasmus+ og det program, der skal efterfølge det,

18.

inden for fire år at aflægge rapport til Rådet om opfølgningen på denne henstilling gennem de eksisterende rammer og værktøjer på grundlag af medlemsstaternes bidrag.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2018.

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  COM(2017) 673 final.

(2)  EUCO 19/1/17 REV 1.

(3)  EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.

(4)  P7_TA(2012)0139.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132).

(7)  Konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen.

(8)  Som defineret i bilaget.

(9)  Som defineret i Lissabonkonventionen om anerkendelse og senest bekræftet for Bolognaprocessen i Pariskommunikéet af 25. maj 2018.

(10)  Eksempelvis de redskaber, der stilles til rådighed online via Europassplatformen, aftalememorandummet og uddannelsesaftalen, som er en del af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelserne.

(11)  For eksempel tillæg til eksamensbeviser, tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, den europæiske referenceramme for kvalifikationer og de redskaber, der stilles til rådighed online via Europassplatformen.


BILAG

ORDFORKLARING

Automatisk gensidig anerkendelse af en kvalifikation: den ret, indehavere af en kvalifikation på et vist niveau, der er udstedt af en medlemsstat, har til at komme i betragtning til at blive optaget på et videregående uddannelsesprogram på næste niveau i enhver anden medlemsstat uden at skulle gennem en særskilt anerkendelsesprocedure. Dette berører ikke en videregående uddannelsesinstitutions eller de kompetente myndigheders ret til at fastsætte specifikke evaluerings- og optagelseskrav for et specifikt program. Det berører heller ikke retten til at kontrollere kvalifikationens ægthed og, for så vidt angår en kvalifikation på ungdomsuddannelsesniveau, om den reelt giver adgang til videregående uddannelse i udstedermedlemsstaten, eller, i behørigt begrundede tilfælde, om den opnåede kvalifikation opfylder kravene til optagelse på et videregående uddannelsesprogram i modtagermedlemsstaten.

Automatisk gensidig anerkendelse af resultaterne af et læringsophold i udlandet: for videregående uddannelse retten til at få læringsresultaterne af et læringsophold anerkendt: som aftalt på forhånd i en uddannelsesaftale og bekræftet i eksamensudskriftet i overensstemmelse i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS). I praksis betyder det at anvende følgende regel i brugervejledningen til ECTS (2015): Al merit, der er opnået i løbet af et studieophold i udlandet eller i forbindelse med virtuel mobilitet — som aftalt i uddannelsesaftalen og bekræftet i eksamensudskriftet — bør straks overføres og medregnes i den studerendes afsluttende eksamen, uden yderligere arbejdsindsats fra eller vurdering af den studerende; for ungdomsuddannelse retten til at få læringsresultaterne af et læringsophold i udlandet i én medlemsstat anerkendt i oprindelseslandet, forudsat at læringsresultaterne i store træk svarer til dem i oprindelseslandets nationale læseplaner. Dette berører ikke en uddannelsesinstitutions ret til at fastsætte specifikke krav forud for et læringsmobilitetsophold eller til at kontrollere, at disse krav er blevet opfyldt efter et læringsmobilitetsophold.

Blockchain: en metode, der gør det muligt for et fællesskab at registrere og dele oplysninger. Hvert medlem af fællesskabet har sit eget eksemplar af oplysningerne. Posterne er permanente, gennemsigtige og søgbare. Hver ajourføring er en ny blok (»block«), der føjes til en kæde (»chain«).

Tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser: et dokument, der er knyttet til et erhvervsuddannelsesbevis eller erhvervscertifikat og udstedt af de kompetente myndigheder eller organer med henblik på at gøre det lettere for tredjemand — navnlig i et andet land — at forstå de læringsresultater, som indehaveren af kvalifikationen har opnået, såvel som arten, niveauet, konteksten, indholdet og status i forbindelse med den gennemførte uddannelse samt de erhvervede færdigheder.

Kursuskatalog: beskrives i brugervejledningen til ECTS (2015): Kursuskataloget indeholder detaljerede, brugervenlige og ajourførte oplysninger om institutionens læringsmiljø (generelle oplysninger om institutionen, dens ressourcer og tjenester samt akademiske oplysninger om dens programmer og individuelle uddannelsesmæssige komponenter), som bør stilles til rådighed for studerende før og under deres studier for at hjælpe dem med at træffe de rette valg og udnytte deres tid bedst muligt. Kursuskataloget bør offentligøres på institutionens websted og angive kursernes/fagenes titler på det nationale sprog (eller regionale sprog, hvis det er relevant) samt på engelsk, så alle interesserede har let adgang til det. Institutionen kan frit vælge katalogets format samt rækkefølgen af oplysningerne. Det bør offentliggøres i tilstrækkelig god tid, således at fremtidige studerende kan træffe deres valg.

Kompetent myndighed: en enkeltperson eller organisation, der har lovmæssigt delegeret eller overdraget myndighed, kapacitet eller beføjelse til at varetage en bestemt funktion.

Anerkendelsesmedarbejder: en person, der evaluerer eller træffer afgørelse om anerkendelse af kvalifikationer.

Tillæg til eksamensbeviser: et dokument, der er knyttet til et eksamensbevis fra en videregående uddannelsesinstitution og udstedt af de kompetente myndigheder eller organer med henblik på at gøre det lettere for tredjemand — navnlig i et andet land — at forstå de læringsresultater, som indehaveren af kvalifikationen har opnået, samt arten, niveauet, konteksten, indholdet og status i forbindelse med den gennemførte uddannelse samt de erhvervede færdigheder.

Europæisk tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer (European Approach for Quality Assurance of Joint Programmes): godkendt af uddannelsesministrene for det europæiske område for videregående uddannelse i 2015 og har som målsætning at forbedre kvalitetssikringen af fælles programmer ved at fastsætte standarder og fjerne hindringer for anerkendelsen heraf.

Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET): en teknisk ramme for overførsel, anerkendelse og, hvor det er relevant, akkumulering af personers læringsresultater med henblik på at opnå en kvalifikation. Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse hviler på beskrivelsen af kvalifikationer i enheder af læringsresultater, på overførsels-, anerkendelses- og akkumuleringsprocesser og på en række supplerende dokumenter som aftalememoranda og uddannelsesaftaler.

Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS): beskrives i brugervejledningen til ECTS (2015): et system med den lærende i centrum for meritakkumulering og -overførsel baseret på gennemsigtighed i lærings-, undervisnings- og vurderingsprocesser. Dets mål er at lette planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af studieprogrammer og studerendes mobilitet ved anerkendelse af læringsresultater, kvalifikationer og læringsperioder.

Kvalifikationsrammen i det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA QF): overordnet referenceramme for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelse, der omfatter 48 lande. Den omfatter fire cyklusser (kort uddannelse, bachelor-, kandidat- og ph.d.-studier), herunder — i nationale sammenhænge — mellemliggende kvalifikationer, generiske betegnelser for hver cyklus baseret på læringsresultater og kompetencer samt meritoverførsel for første og anden cyklus.

Det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelse (EQAR): et register over kvalitetssikringsorganer, der anfører dem, der har dokumenteret, at de i det væsentlige overholder et fælles sæt af principper for kvalitetssikring i Europa. Principperne er beskrevet i standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG).

Europæisk kvalitetssikring for erhvervsuddannelser (European Quality Assurance in Vocational Education and Training — EQAVET): et praksisfællesskab, hvor medlemsstater, arbejdsmarkedets parter og Europa-Kommissionen mødes for at udvikle og forbedre kvalitetssikring for erhvervsuddannelse.

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF): et oversættelsesværktøj, der hjælper kommunikation og sammenligning af kvalifikationssystemer i Europa. Det omfatter otte fælles europæiske referenceniveauer, som er beskrevet i form af læringsresultater: viden, færdigheder og ansvar og selvstændighed. På den måde kan nationale kvalifikationssystemer, nationale referencerammer for kvalifikationer og kvalifikationer i Europa relateres til niveauerne i den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Lærende, færdiguddannede, udbydere og arbejdsgivere kan bruge disse niveauer til at forstå og sammenligne kvalifikationer fra forskellige lande og fra forskellige uddannelsessystemer.

Uddannelsesaftalen: for videregående uddannelse defineret i brugervejledningen til ECTS (2015): en formaliseret aftale mellem de tre parter, der indgår i mobilitet — den studerende, sendeinstitutionen og modtagerinstitutionen eller -organisationen/-virksomheden — for at lette organiseringen af meritmobilitet og anerkendelsen deraf. Aftalen skal underskrives af de tre parter før mobilitetsperiodens begyndelse, og formålet er at bekræfte over for den studerende, at de meritter, den pågældende opnår i mobilitetsperioden, vil blive anerkendt. For ungdomsuddannelse en aftale mellem de tre parter, der indgår i mobilitet — eleven/praktikanten eller dennes familie, sendeinstitutionen og modtagerinstitutionen eller -organisationen/virksomheden — for at lette organiseringen af læringsopholdet og anerkendelsen deraf. Alle tre parter, som underskriver uddannelsesaftalen, forpligter sig til at overholde alle aftalepunkter, hvorved det sikres, at eleven/praktikanten får anerkendt læringsopholdet eller læringsresultaterne uden yderligere krav.

Læringsresultater: de resultater, som den lærende har opnået i en læringsproces i form af viden, færdigheder og kompetencer.

National referenceramme for kvalifikationer: et instrument til klassificering af kvalifikationer i henhold til et sæt kriterier for specifikke læringsniveauer, som sigter på at integrere og koordinere nationale delsystemer for kvalifikationer og forbedre kvalifikationernes gennemsigtighed, tilgængelighed, fremdrift og kvalitet af kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet og civilsamfundet.

Videregående uddannelsesinstitution: enhver type videregående uddannelsesinstitution, som i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, samt enhver anden type videregående uddannelsesinstitution, som af de nationale myndigheder betragtes som tilhørende systemet for videregående uddannelse på deres respektive territorier.

Kvalifikation: et formelt anerkendt resultat af en evaluerings- og valideringsproces, der opnås, når en kompetent myndighed eller et kompetent organ fastslår, at en bestemt person har opnået læringsresultater i henhold til fastlagte standarder.

Anerkendelse af forudgående læring: anerkendelse af læringsresultater, både fra formel uddannelse og ikkeformel eller uformel læring, som blev erhvervet, før der blev anmodet om validering (1).

Standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG): en række standarder og retningslinjer vedrørende intern og ekstern kvalitetssikring for videregående uddannelse, som er udarbejdet inden for rammerne af Bolognaprocessen. De udstikker retningslinjer på områder, der er afgørende for høj kvalitet og læringsmiljøer på videregående uddannelser. Standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse bør indgå i en større sammenhæng, der omfatter kvalifikationsrammer, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og tillægget til eksamensbeviser, som alle medvirker til at fremme gennemsigtighed og gensidig tillid i det europæiske område for videregående uddannelse.

Eksamensudskrift: defineres i brugervejledningen til ECTS (2015): en ajourført fortegnelse over de studerendes fremskridt i deres studier: de uddannelseskomponenter, de har taget, antal point, de har opnået, i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem og de grader, de er blevet tildelt. Det er et vigtigt dokument til at registrere fremskridt og anerkende læringsresultater, også med henblik på studerendes mobilitet. De fleste institutioner frembringer eksamensudskriftet på grundlag af deres institutionelle databaser.


(1)  Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).


Top