(1)

Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Belgien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 22. marts 2018. Den 14. maj 2018 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (3) (»henstillingen vedrørende euroområdet«).

(2)

Da Belgien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Belgien sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet som afspejlet i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(3)

Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Belgien 2018 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Belgiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017 (4), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Belgiens nationale Europa 2020-mål.

(4)

Den 27. april 2018 forelagde Belgien sit nationale reformprogram for 2018 og sit stabilitetsprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (5) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Belgien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af gældsreglen. I sit stabilitetsprogram for 2018 har regeringen planlagt en gradvis forbedring af den samlede saldo fra et underskud på 1,0 % af BNP i 2017 til et overskud på 0,1 % af BNP i 2021. Den mellemfristede budgetmålsætning om et ligevægtigt strukturelt budget vil efter planen blive opfyldt i 2020. Den genberegnede strukturelle saldo (6) peger dog stadig i retning af et underskud på 0,2 % af BNP i 2020. Efter at have nået et højdepunkt på næsten 107 % af BNP i 2014 faldt den offentlige gældskvote til ca. 103 % af BNP i 2017, og ifølge stabilitetsprogrammet for 2018 forventes den at falde yderligere til 94,6 % af BNP i 2021. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2019, er imidlertid ikke specificeret, hvilket er en del af grunden til, at Kommissionen i sin forårsprognose 2018, under antagelse af en uændret politik, regner med en forringelse af den strukturelle saldo i 2019.

(7)

Den 23. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, da Belgien ikke gjorde tilstrækkelige fremskridt i retning af at overholde gældsreduktionsmålet i 2017. Efter en vurdering af alle relevante faktorer var det i rapporten ikke muligt at fastslå, om gældskriteriet, som fastlagt i traktaten og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (7) pt. er opfyldt eller ej, idet dokumentationen på nuværende tidspunkt ikke er solid nok til at konkludere, om der i Belgien er forekommet en væsentlig afvigelse i 2017 samt i 2016 og 2017 samlet set. Kommissionen vil på grundlag af senere data for 2018, som vil blive meddelt i foråret 2019, igen vurdere, om gældsreduktionsmålet er opfyldt.

(8)

I stabilitetsprogrammet for 2018 angives det, at den budgetmæssige virkning af de sikkerhedsrelaterede foranstaltninger i 2017 er betydelig, og der gives tilstrækkelig dokumentation for omfanget og arten af de ekstra omkostninger, der budgetteres med. Ifølge Kommissionen andrager disse ekstraudgifter 0,02 % af BNP i 2017 i forbindelse med de sikkerhedsrelaterede foranstaltninger. Disse ekstraudgifter kan høre ind under bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, idet den alvorlige terrortrussel er en usædvanlig begivenhed, dens virkning for Belgiens offentlige finanser er betydelig, og holdbarheden bringes sandsynligvis ikke i fare ved en sådan midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017 justeret for at tage hensyn til disse ekstraudgifter.

(9)

Den 11. juli 2017 henstillede Rådet, at Belgien sikrer, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter (8) ikke overstiger 1,6 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,6 % af BNP. Samtidig blev det præciseret, at man i vurderingen af udkastet til budgetplan for 2018 og den efterfølgende vurdering af budgetresultaterne i 2018 er nødt til at tage behørigt hensyn til målet om at opnå en finanspolitisk kurs, som bidrager til både at styrke den igangværende genopretning og sikre, at Belgiens offentlige finanser er holdbare. Efter Kommissionens vurdering af opsvingets styrke i Belgien, som blev foretaget i forbindelse med dens udtalelse om Belgiens udkast til budgetplan for 2018, idet der samtidig blev taget behørigt hensyn til landets udfordringer for så vidt angår holdbarheden, er det ikke nødvendigt at tage yderligere elementer i betragtning. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 er der risiko for en væsentlig afvigelse fra den anbefalede finanspolitiske tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2018 og for 2017 og 2018 samlet set.

(10)

I lyset af Belgiens offentlige gældskvote på over 60 % af BNP og det forventede produktionsgab på 0,4 % bør den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter i 2019 ikke overstige 1,8 % i overensstemmelse med den strukturelle tilpasning på 0,6 % af BNP, som kræves ifølge den tilpasningsmatrix, der er fastlagt efter fælles aftale som led i stabilitets- og vækstpagten. Med en uændret politik er der risiko for en væsentlig afvigelse fra dette krav i 2019 og i perioden 2018-2019 samlet set. Belgien forventes umiddelbart ikke at overholde gældsreglen i 2018 og 2019. Rådet er af den generelle opfattelse, at de nødvendige foranstaltninger bør træffes fra 2018 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Det vil være klogt at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til at reducere den offentlige gældskvote yderligere.

(11)

Det er fortsat en udfordring at sikre de offentlige finansers holdbarhed. De pensionsreformer, der blev indført i 2015, var et vigtigt skridt hen imod at afhjælpe de risici, som på lang sigt er forbundet med aldring, men alligevel påpeges det i rapporten om befolkningsaldringen for 2018, at de aldersrelaterede udgifter på lang sigt til både pensioner og langtidspleje stiger mere end oprindelig forventet. Pensionsudgifterne forventes at stige med 2,9 procentpoint af BNP i 2070 sammenlignet med en stigning på 1,3 procentpoint i 2060 (og en gennemsnitlig nedgang på 0,1 procentpoint af BNP i Unionen) i den forrige opdatering. I den henseende kan den fulde gennemførelse af regeringens reformkøreplan bidrage til at imødegå disse risici. Derudover forventes udgifterne til langtidspleje at stige fra 2,3 % af BNP, hvilket allerede er over EU-gennemsnittet, til 4 % af BNP i 2070. På grund af kompetencefordelingen på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer kan en mindskelse af fragmenteringen i det organisatoriske landskab inden for landtidspleje øge omkostningseffektiviteten på dette område.

(12)

En effektiv budgetkoordinering er afgørende i en føderal medlemsstat som Belgien, hvor en stor del af udgiftsbeføjelserne er blevet uddelegeret til subnationale myndigheder. Med henblik på at forbedre den interne koordinering og gennemføre den finanspolitiske del af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (»finanspagten«) indgik den føderale regering, de regionale regeringer og regeringerne for sprogfællesskaberne en samarbejdsaftale i 2013 med det formål at fastlægge overordnede og individuelle flerårige finanspolitiske forløb, der skulle overvåges af det højtstående finanspolitiske råd. Som et positivt tiltag er der blevet indgået aftale om individuelle finanspolitiske mål, der skal nås senest i 2020. Der mangler dog stadig en formel aftale om de årlige finanspolitiske mål på alle offentlige forvaltningsniveauer. Der er gjort fremskridt med hensyn til at opnå tilstrækkelige garantier vedrørende det højtstående finanspolitiske råds uafhængighed.

(13)

I den finanspolitiske konsolidering kan der lægges større vægt på udgiftstilbageholdenhed. De samlede offentlige udgifter opgjort i procent af BNP ligger over gennemsnittet i euroområdet. På trods af Belgiens potentiale for at stimulere væksten på lang sigt ligger de offentlige investeringer lavt efter europæisk målestok, især i forhold til de samlede offentlige udgifter. Ikke blot er den offentlige kapitalbeholdning lav, kvaliteten af den offentlige infrastruktur er også blevet forringet. Udgiftsanalyser kan bidrage til en mere hensigtsmæssig fordeling af udgifterne og støtte en vækstfremmende konsolidering. På regionalt plan er det kun Flandern, der planlægger at indføre brugen af udgiftsanalyser i sin budgetprocedure. Derudover er intet belgisk forvaltningsniveau på nuværende tidspunkt bundet af nationale udgiftsregler med undtagelse af et loft for sundhedsudgifterne. Dette står i kontrast til den stadig mere udbredte anvendelse af sådanne regler i resten af Unionen, og det står i vejen for en udgiftsbaseret finanspolitisk konsolidering. Derudover investeres bidrag til den belgiske indskudsgarantiordning ikke i en separat portefølje af aktiver med lav risiko.

(14)

Trods de belgiske husstandes generelt gunstige nettoformue afsløres der sårbare områder i fordelingen af gæld og aktiver. Efter en længere periode, hvor boligpriserne er steget hurtigere end husstandenes disponible indkomst, og husholdningernes gæld fortsat er steget, befinder husstandene sig i en vanskeligere økonomisk situation. Der blev i april 2018 gennemført en makroprudentiel foranstaltning, der primært fokuserer på banksektorens modstandsdygtighed, for at imødegå øgede systemiske risici i forbindelse med boligsektoren. I fremtiden kan den nationale ramme for makroprudentiel beslutningstagning forbedres for at øge den makroprudentielle myndigheds evne til at anvende makroprudentielle instrumenter på en rettidig måde. Boligpriserne synes i øjeblikket at være en anelse overvurderede.

(15)

Som nævnt i henstillingen vedrørende euroområdet er det vigtigt at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning for at forhindre konkurrenceforvridning mellem virksomheder, sikre fair behandling af skatteyderne og beskytte de offentlige finanser. Afsmittende virkninger af skatteyderes aggressive skatteplanlægning mellem medlemsstater kræver en samordnet indsats fra nationalt politisk hold som supplement til EU-lovgivningen. Den tidligere rentefradragsordning, der var baseret på egenkapital, er blevet erstattet af en trinvis ordning. Den nye ordning er baseret på et gradvist stigende grundlag lige som det fradrag for vækst og investeringer, der blev foreslået i det fælles selskabsskattegrundlag, og begrænses til en gradvist stigende egenkapital beregnet på grundlag af et femårigt gennemsnit. Ændringen har til formål at bidrage til selskabsskattereformens budgetneutralitet, idet den søger at forhindre den potentielle anvendelse af systemet til aggressiv skatteplanlægning og samtidig at mindske skattefordelene ved lånefinansiering frem for egenkapitalfinansiering. Mens manglen på specifikke regler til bekæmpelse af misbrug vækkede bekymring, udarbejdes der nu en reform af rammerne for misbrugsbekæmpelse. Dette er et positivt skridt. Reformen vil blive nøje overvåget for at sikre, at de nye regler tager højde for alle relevante former for misbrug. Baseret på nylige drøftelser vil Kommissionen fortsætte den konstruktive dialog om at bekæmpe skatteyderes aggressive planlægningsstrategier.

(16)

Den seneste tids økonomiske vækst har været jobskabende. Beskæftigelsen steg støt i 2017, og arbejdsløsheden er nu tæt på niveauet fra før krisen. For så vidt angår beskæftigelsesfrekvensen blandt de 20-64-årige (68,5 % i 2017) går Belgien dog ikke i den rigtige retning, hvis Europa 2020-målet på 73,2 % skal nås. Der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til erhvervsdeltagelsen blandt ugunstigt stillede grupper, idet koncentrationen af passive og ledige er størst blandt lavtuddannede, ældre arbejdstagere og personer med indvandrerbaggrund, hvilket tyder på, at både strukturelle og gruppespecifikke forhold hindrer integration på arbejdsmarkedet. Navnlig personer med indvandrerbaggrund, som udgør en stor andel af det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder, kæmper stadig med dårlige arbejdsmarkedsresultater og repræsenterer dermed et stort uudnyttet arbejdsmarkedspotentiale. I 2016 var beskæftigelsesfrekvensen for personer født uden for EU på 49,1 %, dvs. over 20 procentpoint lavere end for personer født i Belgien (forskellen var endnu mere udtalt for kvinder). Aktiveringsforanstaltninger kan hjælpe ugunstigt stillede, men der er visse tegn på, at aktiveringsforanstaltningerne ikke er lige effektive for alle befolkningsgrupper. Der er truffet foranstaltninger for at bekæmpe forskelsbehandling og hjælpe nyankomne med at blive integreret, men der er stadig ingen samordning på tværs af politikområder og politiske niveauer med henblik på at tage hånd om udfordringen med at integrere personer med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet. Der ses stadig store regionale forskelle i arbejdsmarkedsresultaterne.

(17)

På trods af bestræbelser på at sænke skattekilen på arbejde, er der stadig stærke incitamenter til ikke at arbejde for nogle gruppers vedkommende, herunder sekundære forsørgere og husstande bestående af en enkelt person med en gennemsnitsløn. Trods tidligere foranstaltninger er skattekilen på arbejde i 2016 fortsat blandt de højeste i Unionen for husstande bestående af en enkelt person med en gennemsnitsløn. Arbejdsløshedsfælden for lavtlønnede (67 % af gennemsnitslønnen for en husstand bestående af en enkelt person) er også en af Unionens højeste. Store skattemæssige ulemper afholder fortsat sekundære forsørgere, navnlig kvinder, fra at søge arbejde.

(18)

Andelen af ubesatte stillinger er blandt de højeste i Unionen, hvilket tyder på et betydeligt misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer kombineret med bl.a. lav mobilitet og, især i den tosprogede region Bruxelles, utilstrækkelige sprogkundskaber. Der er et lavt niveau af deltagelse i livslang læring. Det er vigtigt, at både enkeltpersoner og arbejdsgivere i højere grad forpligter sig til livslang læring for at blive rustet til øget jobmobilitet.

(19)

Der er gjort visse fremskridt for at sikre lige adgang til erhvervsuddannelse og almen uddannelse af høj kvalitet, i takt med at skolereformerne indfases i de flamske og frankofone samfundsgrupper. Trods gode gennemsnitsresultater i international målestok er der dog fortsat stor ulighed på uddannelsesområdet. I de uddannelsesmæssige resultater for 15-årige elever ses der markante forskelle, som er knyttet til elevernes socioøkonomiske baggrund og eventuelle indvandrerstatus. Det vækker bekymring, at der er forskel på, hvor godt de flamske og frankofone samfundsgrupper klarer sig, og at ugunstigt stillede grupper er underrepræsenteret blandt de dygtigste inden for naturvidenskab, læsning og matematik. Store forskelle på skolernes resultater hænger tæt sammen med ulige uddannelsesmuligheder. Der er en høj andel af personer, som færdiggør en videregående uddannelse. Alligevel er der ikke lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, og der forekommer regionale forskelle og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Andelen af universitetsuddannede inden for naturvidenskab, teknologi og matematik er blandt de laveste i Unionen, og manglen på arbejdskraft inden for disse fag kan blive en væsentlig hindring for vækst og innovation. Manglen på lærere vækker bekymring, men processen med reformer af læreruddannelsen skrider langsomt fremad. Der er behov for en tilpasning af lærernes løbende faglige udvikling. Både det flamske og frankofone samfund har iværksat større reformer af deres uddannelsessystemer. Ifølge planen skal disse reformer gennemføres i løbet af det kommende årti og årene derefter. I slutningen af 2017 besluttede Flandern imidlertid at udsætte ikrafttrædelsen af centrale foranstaltninger i disse reformer med et år. Virkningen af disse reformer og foranstaltninger vil i høj grad afhænge af deres effektive gennemførelse og overvågningen af dem.

(20)

Der er kun iværksat begrænsede reformer for at løse problemet med den restriktive lovgivningsramme for tjenesteydelser. Flandern afskaffede oprettelsesakten for en række udvalgte håndværksfag. Ikke desto mindre er der stadig mange regler inden for visse liberale erhverv. Derved svækkes konkurrencen inden for disse sektorer, som har en lav etableringsprocent for nye virksomheder. Inden for bygge- og anlægssektoren pålægges der horisontale autorisationsordninger for adgang til byggemarkedet, og komplicerede byggetilladelser udgør stadig en hindring trods de foranstaltninger, som er vedtaget i de seneste år. Virksomhedsudskiftningen i den belgiske byggesektor ligger væsentlig under EU-gennemsnittet, hvilket kan tyde på utilstrækkelig konkurrence i sektoren. Dette påvirker også gennemførelsen af vigtige infrastrukturprojekter. Der er også vigtige begrænsninger inden for jernbane- og vejtransportsektoren. Den lave produktivitetsvækst i den belgiske økonomi skyldes hovedsageligt den lave produktivitetsvækst i servicesektoren. Reguleringsmæssige begrænsninger har ligeledes negative afsmittende virkninger for brugerne af disse tjenester, især i fremstillingssektoren. Mere gennemgribende strukturelle reformer af de vigtigste sektorer vil kunne bidrage til en øget produktivitetsvækst, hvilket er afgørende for at sikre fremtidig vækst og bæredygtige offentlige finanser.

(21)

Der er også gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at få detailsektoren til at fungere bedre. Trods de seneste reformer er sektorens økonomiske resultater stadig tynget af reguleringsmæssige begrænsninger, som også står i vejen for investeringer. Priserne inden for mange produktkategorier er fortsat højere end i nabolandene. Der er behov for en større indsats for at opnå et konkurrencedygtigt og investeringsvenligt erhvervsklima og dermed give forbrugerne mulighed for at nyde godt af lavere priser og et større produktudvalg. Kommissionen foreslog i april 2018 en række eksempler på god praksis for at vejlede medlemsstaterne i deres reformer af detailsektoren.

(22)

Der er stadig kun en lav iværksættervirksomhed i Belgien på trods af reformer i de seneste år og nylige foranstaltninger, hvis virkninger endnu ikke er vurderet. Dynamikken i erhvervslivet er svag, idet frekvensen af virksomhedsoprettelser stadig er blandt de laveste i Europa, dvs. langt under EU-gennemsnittet, og er ledsaget af en lav frekvens af virksomhedslukninger. Derudover har virksomhederne stadig en tung administrativ byrde præget af komplicerede procedurer og en lav lovgivningsmæssig sikkerhed.

(23)

Belgien har et gennemsnitligt udbud af digitale offentlige tjenester. Landet klarer sig overordnet set godt, når det kommer til udvikling af den digitale økonomi, men kun gennemsnitligt, når det drejer sig om digitale offentlige tjenester. Belgiens føderale struktur udgør en særlig udfordring med hensyn til at oprette sammenhængende og landsdækkende e-forvaltningstjenester. Forskelligartede systemer, som ikke nødvendigvis kan anvendes sammen, forårsager friktionstab. Retssystemet vækker stadig alvorlig bekymring, især hvad angår forsinkede tiltag, digitalisering samt de retslige datas pålidelighed, sammenlignelighed og ensartethed. Iværksættelsen af initiativer til at digitalisere visse domstolstjenester til alle domstole som f.eks. e-boks eller e-deposit (fjernindbetaling) er bagud i forhold til tidsplanen. Men så længe dette fælles kodesystem ikke anvendes af alle domstolene, vil data vedrørende retssagernes effektivitet fortsat ikke være fuldt pålidelige eller sammenlignelige.

(24)

På trods af nylige reformer er det belgiske skattesystem stadig komplekst. Reformen af selskabsskatten vil sænke de lovbestemte satser og være med til at forenkle systemet. Der er dog fortsat mange undtagelser og forvridende incitamenter, hvilket fremgår af den stigende tendens inden for det samlede antal skattelettelser. Der er mulighed for i endnu højere grad at flytte beskatningen til et mere vækstvenligt grundlag. De miljørelaterede skatteindtægter er stadig blandt Unionens laveste. Der er også et betydeligt potentiale for at gøre beskatningen reelt mere miljøvenlig, bl.a. ved at ændre den gunstige skattebehandling af firmabiler, som bidrager til luftforurening, trafikpropper og drivhusgasemissioner.

(25)

Der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til håndteringen af den trafikale overbelastning. Mobiliteten lider under utilstrækkelige offentlige investeringer i infrastrukturen, forvridende skatteincitamenter og mangel på konkurrence inden for transportsektoren, hvilket medfører stor færdselstæthed og hindrer produktivitetsvækst. Trafikbelastningen på vejene forværres for hvert år, hvilket afskrækker udenlandske investorer og medfører høje sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger. De mest presserende udfordringer er at færdiggøre og opgradere jernbane- og vejtransportinfrastrukturen, navnlig i og omkring Antwerpen og Bruxelles. Der er også væsentlige begrænsninger inden for jernbane- og vejtransportsektoren. Myndighederne kan tilskynde til en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og en gradvis overgang fra individuel transport til alternativer med en højere grad af kollektiv transport og lavemissionstransport.

(26)

Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Belgiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Belgien i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Belgien, men også til, i hvilket omfang de overholder EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(27)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Belgiens stabilitetsprogram for 2018, og dets holdning (9) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

1.

2.

3.