Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D2008

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2008 af 17. december 2018 om ændring og forlængelse af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

ST/14673/2018/INIT

EUT L 322 af 18.12.2018, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/2008/oj

18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/24


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2008

af 17. december 2018

om ændring og forlængelse af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. april 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/219/FUSP (1) om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali).

(2)

Rådet forlængede bl.a. mandatet for missionen indtil den 14. januar 2019 ved afgørelse (FUSP) 2017/50 (2) og fastsatte et finansielt referencegrundlag for den indtil samme dato ved afgørelse (FUSP) 2017/2264 (3).

(3)

I afventning af Rådets godkendelse af planlægningsdokumenterne om regionaliseringen i Sahel og Rådets vedtagelse af en afgørelse, som skal ændre afgørelse 2014/219/FUSP i overensstemmelse hermed, bør denne afgørelse forlænges indtil den 28. februar 2019.

(4)

Det finansielle referencegrundlag bør derfor forlænges til den 28. februar 2019.

(5)

Afgørelse 2014/219/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

EUCAP Sahel Mali vil blive udført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2014/219/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 14, stk. 1, femte afsnit, affattes således:

»Det finansielle referencegrundlag, der er beregnet til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Mali mellem den 15. januar 2018 og den 28. februar 2019, udgør 28 450 000 EUR.«

2)

Artikel 18, andet punktum, affattes således:

»Den anvendes indtil den 28. februar 2019.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 15. januar 2019.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/219/FUSP af 15. april 2014 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 113 af 16.4.2014, s. 21).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/50 af 11. januar 2017 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 7 af 12.1.2017, s. 18).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2264 af 7. december 2017 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 324 af 8.12.2017, s. 52).


Top