16.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/1

(1)

Rådet indførte ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011 (2) (»den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på 71,9 % på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) for alle andre virksomheder end dem, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning og bilag I hertil.

(2)

Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, som blev indført ved den oprindelige forordning, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(3)

Den 3. januar 2017 indgav Defence Committee of the Seamless Stainless Steel Tubes Industry of the European Union (»ansøgeren«) en anmodning til Europa-Kommissionen om en antiomgåelsesundersøgelse, hvori det anførtes, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina blev omgået via Indien.

(4)

Anmodningen indeholdt umiddelbare beviser for, at der efter indførelsen af de gældende foranstaltninger skete en betydelig ændring i handelsmønstret ved eksport fra Kina og Indien til Unionen, som tilsyneladende skyldtes indførelsen af de gældende foranstaltninger. Der var angiveligt ikke nogen tilstrækkelig gyldig grund eller begrundelse for denne ændring ud over indførelsen af de gældende foranstaltninger.

(5)

Desuden tydede beviserne på, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger blev undergravet, både i henseende til mængde og pris. Det fremgik af beviserne, at den øgede import fra Indien fandt sted til priser under den ikkeskadevoldende pris, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(6)

Sluttelig var der beviser for, at sømløse rør af rustfrit stål afsendt fra Indien blev dumpet i forhold til den normale værdi, der var fastsat for samme vare i den oprindelige undersøgelse.

(7)

Efter at have informeret medlemsstaterne fastslog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«), at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, og den indledte derfor en undersøgelse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/272 (3) (»indledningsforordningen«).

(8)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, pålagde indledningsforordningen desuden toldmyndighederne i Unionen at registrere importen af sømløse rør af rustfrit stål afsendt fra Indien.

(9)

Kommissionen underrettede myndighederne i Kina og Indien, eksporterende producenter og forhandlere i disse lande og de importører i Unionen, som, den vidste, var berørt af sagen, samt EU-erhvervsgrenen om indledningen af undersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer til producenter/eksportører i Kina og Indien, som Kommissionen kendte til, eller som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i betragtning 15 i indledningsforordningen. Der blev ligeledes fremsendt spørgeskemaer til importører i Unionen.

(10)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for fristen i indledningsforordningen. Der blev gennemført adskillige høringer med ansøgeren, herunder en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

29 virksomheder fra Indien, en virksomhed fra Kina, ni ikke forretningsmæssigt forbundne importører, to forretningsmæssigt forbundne importører, en agent og fem producenter fra EU-erhvervsgrenen gav sig til kende.

(12)

21 indiske virksomheder indsendte en spørgeskemabesvarelse og anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4.

(13)

Kommissionen undersøgte alle fritagelsesanmodninger individuelt. Der blev aflagt kontrolbesøg hos 14 virksomheder, som enten havde en betydelig eksport til Unionen, eller som baseret på en indledende analyse af deres besvarelse opfyldte betingelserne for potentielt at være berettiget til en fritagelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(14)

Fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og en kinesisk eksporterende producent, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de indiske producenter, besvarede spørgeskemaet.

(15)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder i Indien:

(16)

Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra 1. april 2009 til 30. september 2016 (»undersøgelsesperioden«). For perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016 (»rapporteringsperioden«) blev der indhentet mere detaljerede oplysninger med henblik på at undersøge den mulige undergravning af de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger og forekomsten af dumping.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af den mulige omgåelse foretaget ved at analysere om:

(18)

Den vare, der er genstand for den mulige omgåelse, er sømløse rør af rustfrit stål: visse sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«). Den er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7304 11 00, ex 7304 22 00, ex 7304 24 00, ex 7304 41 00, ex 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 og ex 7304 90 00. Det er denne vare, som de nuværende foranstaltninger finder anvendelse på.

(19)

Den undersøgte vare er den samme som »den pågældende vare«, der er beskrevet i den foregående betragtning, men afsendt fra Indien, uanset om den er angivet med oprindelse i Indien eller ej, i øjeblikket henhørende under de samme KN-koder som den pågældende vare.

(20)

Det fremgik af undersøgelsen, at de sømløse rør af rustfrit stål, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, og de sømløse rør af rustfrit stål, der blev afsendt fra Indien til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål, og de bør derfor anses for at være samme vare som defineret i grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

Der var en meget høj grad af samarbejde fra de eksporterende producenter i Indien. De 21 samarbejdsvillige producenter tegnede sig for 92 % af den samlede import af sømløse rør af rustfrit stål fra Indien til Unionen i rapporteringsperioden.

(22)

De 14 kontrollerede virksomheder tegnede sig for 91 % af de samarbejdsvillige virksomheders samlede eksport og 84 % af den samlede import af sømløse rør af rustfrit stål fra Indien til Unionen.

(23)

Grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev anvendt på en samarbejdsvillig indisk eksporterende producent, da denne ikke forelagde de oplysninger, der er nødvendige for at foretage en meningsfuld vurdering af virksomhedens forretningsmæssigt forbundne virksomheders aktiviteter. De bedst mulige foreliggende faktiske oplysninger blev således anvendt som supplement til de data, der blev forelagt af denne virksomhed, således at Kommissionen rådede over de pålidelige oplysninger, der var nødvendige for at vurdere dens import og eksport til Unionen.

(24)

Samarbejdsviljen blandt producenter/eksportører i Kina var lille, og der var kun en eksporterende producent, som indsendte en spørgeskemabesvarelse. Konklusionerne vedrørende eksporten af sømløse rør af rustfrit stål fra Kina til Unionen og fra Kina til Indien måtte derfor drages på grundlag af Eurostats oplysninger og kinesiske handelsstatistikker.

(25)

Den påståede omgåelsespraksis som beskrevet i anmodningen går tilbage til produktionsprocessen. Der findes to hovedproduktionsfaser for sømløse rør af rustfrit stål: varmdeformation og kolddeformation.

(26)

Der findes to almindelige metoder til førstnævnte, varmdeformationen: enten varmpresning eller varmudstansning.

(27)

Det rør, der fremstilles således, er et mellemprodukt, som kræver yderligere forarbejdning, før det er klar til sit endelige anvendelsesformål; dette gælder dog ikke visse varmdeformerede rør, der er fremstillet ved hjælp af varmpresning.

(28)

Ansøgeren hævdede, at de sømløse rør af rustfrit stål, som Kina eksporterer til Indien, allerede var kolddeformerede rør. Denne påstand blev støttet af de kinesiske eksportstatistikker og den antagelse, at producenter i Kina anvender varmudstansning, hvorefter det er påkrævet, at rørene straks kolddeformeres

(29)

Mens de kinesiske eksportstatistikker rent faktisk viser, at næsten alle sømløse rør af rustfrit stål, der eksporteres, angives som kolddeformerede, blev kun 2 % angivet som kolddeformerede ved import til Indien.

(30)

Forskellen kan forklares med den momsgodtgørelsesordning, der anvendes af Kina, og som indebærer, at kolddeformerede sømløse rør af rustfrit stål nyder godt af en momsgodtgørelse på 13 %, hvilket skal sammenlignes med en godtgørelse på 9 % for de varmdeformerede rør.

(31)

Kontrollerne bekræftede, at de indiske producenter næsten udelukkende havde købt varmdeformerede rør og foretaget kolddeformeringen i Indien.

(32)

Undersøgelsen bekræftede også, at varmdeformerede rør let kan transporteres, før de underkastes kolddeformering.

(33)

Undersøgelsen viste ydermere, at den kolddeformering, som udføres i Indien, ændrer varen i væsentlig grad og uigenkaldeligt ændrer dens væsentlige egenskaber. Under processen ændrer produktet dimensioner samt fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber.

(34)

Tabel 1 viser udviklingen i importen af sømløse rør af rustfrit stål fra Kina og Indien til Unionen og udviklingen i importen til Indien fra Kina i undersøgelsesperioden:

Tabel 1

Import af sømløse rør af rustfrit stål i undersøgelsesperioden (ton)

(35)

Importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen faldt betragteligt i løbet af undersøgelsesperioden og udviste et markant fald efter indførelsen af de gældende foranstaltninger i 2011.

(36)

Dette fald i importen fra Kina efter indførelsen af foranstaltninger blev støt absorberet af stigningen i importen fra Indien i de efterfølgende år.

(37)

Disse ændringer i handelsstrømmene udgør en ændring i handelsmønstret mellem de ovennævnte lande på den ene side og Unionen på den anden. Den indiske import fra Kina steg støt i løbet af undersøgelsesperioden, og den største stigning fandt sted allerede før indførelsen af foranstaltningerne.

(38)

Det fremgår af ovenstående oplysninger, at efter indledningen af den oprindelige undersøgelse i 2010 og indførelsen af de gældende foranstaltninger i december 2011 har importen af sømløse rør af rustfrit stål fra Indien i vidt omfang erstattet importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen.

(39)

Kommissionen undersøgte, om ovennævnte ændring i handelsmønstret som påstået skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden.

(40)

Følgende tabel viser de indiske samarbejdsvillige virksomheders import fra Kina set i forhold til deres samlede salg og eksport til Unionen. Kommissionen bemærker, at disse oplysninger vedrører virksomheder, der tegner sig for langt størstedelen af den indiske eksport af sømløse rør af rustfrit stål til Unionen, jf. betragtning 21.

(41)

Kommissionen mente derfor, at disse oplysninger i tilstrækkelig grad er repræsentative for den relevante erhvervsgren i Indien, for så vidt angår eksport til Unionen.

Tabel 2

Indisk import fra Kina (samarbejdsvillige virksomheder) set i forhold til det samlede indiske salg (ton)

(42)

Stigningen i Indiens import fra Kina var betydeligt lavere end stigningen i Unionens import fra Indien. Mellem året for indledningen af den oprindelige undersøgelse i 2010 og rapporteringsperioden øgede de samarbejdsvillige indiske eksporterende producenter deres import fra Kina fra 15 100 ton til 19 600 ton (+ 29 %) og deres eksport til Unionen fra 6 600 ton til 18 600 ton (+ 180 %).

(43)

Undersøgelsen viste, at udviklingen i importen fra Kina hang mere sammen med udviklingen i det samlede salg end med udviklingen i Indiens eksport til Unionen.

(44)

Når den indiske eksport til Unionen begynder at blive en central drivkraft bag salget, hænger denne eksport logisk set sammen med stigningen i kinesisk import. Det samme ville dog være sket, hvis der var sket en udvikling i salget på hjemmemarkedet eller et andet eksportmarked.

(45)

På trods af at andelen af eksport til Unionen set i forhold til det samlede salg steg fra 25 % i 2009-10 til 51 % i rapporteringsperioden, forblev den kinesiske imports andel af det samlede indiske salg stabil, på ca. 50 %.

(46)

Dette viser klart, at de indiske producenter konsekvent anvendte en kombination af inputmateriale fra Kina og fra andre kilder, og indførelsen af den oprindelige told havde ingen væsentlige virkninger herfor.

(47)

Forretningsmodellen for de virksomheder, der tegner sig for langt størstedelen af eksporten til Unionen, er ikke blevet ændret siden indførelsen af told. De begyndte at anvende den pågældende praksis før indledningen af den oprindelige undersøgelse over for Kina i september 2010.

(48)

Der var en tilstrækkeligt gyldig økonomisk begrundelse for denne praksis i undersøgelsesperioden, hvilket fremgår af, at disse virksomheder var rentable før indledningen af den oprindelige undersøgelse og forblev rentable til og med rapporteringsperioden.

(49)

Det er vigtigt at bemærke, at evnen til at fremstille disse kolddeformerede rør forudsætter betydelige investeringer i anlægsaktiver, som afskrives over en lang årrække. Størstedelen af virksomhederne rådede over de nødvendige anlægsaktiver allerede før indledningen af den oprindelige undersøgelse.

(50)

Gennemsnitsprisen på de indiske sømløse rør af rustfrit stål, som blev importeret til Unionen før indledningen af den oprindelige undersøgelse, lå 10 % under prisen på de sømløse rør af rustfrit stål, som blev importeret fra Kina. Efter indførelsen af en told efter den oprindelige undersøgelse forblev den indiske import den billigste importkilde på EU-markedet. Kommissionen bemærker, at gennemsnitspriserne ikke er direkte sammenlignelige på grund af den muligvis anderledes struktur for produktsammensætningen. De giver dog en god indikation af prisniveauerne.

(51)

Efter indførelsen af foranstaltningerne og den betydelige prisstigning på den kinesiske import gav efterspørgslen i Unionen muligheder for andre eksporterende lande, som der var gode muligheder for at udnytte med de indiske varer til konkurrencedygtige priser.

(52)

På trods af at andelen af eksport til Unionen steg i løbet af undersøgelsesperioden, var markedet i Unionen allerede en vigtig eksportdestination for indiske producenter før indledningen af den oprindelige undersøgelse.

(53)

Derfor blev det konkluderet, at der var andre økonomiske grunde, der var tilstrækkelige til ændringen i det i afsnit 2.3.3 nævnte handelsmønster, end indførelsen af told på importen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina.

(54)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Ansøgeren fremlagde supplerende oplysninger i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(55)

Ansøgeren satte spørgsmålstegn ved Kommissionens beslutning om ikke at kontrollere den eneste samarbejdsvillige kinesiske producent. Kommissionen undlod at kontrollere de oplysninger, som den samarbejdsvillige kinesiske producent fremlagde, da dennes eksport til Indien udgjorde en ubetydelig andel af eksporten fra Kina til Indien, og da oplysningerne ikke ville have tilført undersøgelsen nogen merværdi. Denne påstand blev derfor afvist.

(56)

Ansøgeren hævdede, at Kommissionen så bort fra, at størstedelen af den kinesiske eksport til USA er angivet som kolddeformeret. Kommissionen bekræftede, at den kinesiske eksport til USA, ikke var omfattet af dens undersøgelse, og at den ikke mente, at den kinesiske eksport til USA var af relevans for den aktuelle sag. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(57)

Ansøgeren hævdede endvidere, at det produktionsudstyr, som anvendes af visse indiske producenter, kun giver dem mulighed for at fremstille den undersøgte vare på grundlag af kolddeformerede rør. Kontrollen af de indiske eksporterende producenters produktionsanlæg viste, at de er i stand til at producere de sømløse rør af rustfrit stål, de eksporterer til Unionen, på grundlag varmdeformerede rør. Denne påstand blev derfor afvist.

(58)

Ansøgeren anfægtede også Kommissionens konklusion vedrørende de eksporterende producenters uændrede forretningsmodel, som danner grundlag for størstedelen af eksporten til Unionen. Kommissionen afviste denne påstand, da alle kontrollerede virksomheder, der eksporterede til Unionen i rapporteringsperioden (med undtagelse af én producent, som solgte en ubetydelig mængde til Unionen), begyndte den pågældende praksis, dvs. import af varmdeformerede rør fra Kina og fremstilling og salg af sømløse rør af rustfrit stål på hjemmemarkedet og til eksport, før indledningen af den oprindelige undersøgelse.

(59)

Ansøgeren anførte ligeledes, at Kommissionen baserede sine konklusioner på den klassificering af import fra Kina til Indien, som fremgår af importdataene fra Indien, frem for den klassificering, der er indberettet i de kinesiske eksportstatistikker. Som anført ovenfor viser de kinesiske statistikker eksport af kolddeformerede rør, mens de indiske statistikker viser import af varmdeformerede rør. Ansøgeren hævdede endvidere, at hvis Kommissionen skulle basere sine konklusioner på de indiske importstatistikker, burde Kommissionen have konstateret omgåelse af de gældende foranstaltninger, da 45 % af samme varer importeret fra Kina til Indien i 2015 blev angivet som ledningsrør. Ifølge ansøgeren ville ingen forarbejdning, der kan finde sted i Indien, kunne ændre oprindelsen af disse rør, således at de ikke længere har oprindelse i Kina. Endelig bemærkede ansøgeren, at der ikke blev foretaget yderligere undersøgelser eller draget konklusioner, hvad angår nøjagtigheden af oplysningerne i de indiske importstatistikker.

(60)

På grund af de modstridende oplysninger fra både de kinesiske eksportstatistikker og de indiske importstatistikker baserede Kommissionen ikke sine konklusioner på disse statistiske oplysninger. På grund af den meget høje grad af samarbejdsvilje blev Kommissionens konklusioner rent faktisk baseret på kontrollerede oplysninger forelagt af de samarbejdsvillige indiske producenter. Undersøgelsen fokuserede på de faktiske virksomhedsspecifikke data, der bekræfter arten af de halvfabrikata, som de indiske anlæg modtager, graden af forarbejdning på disse anlæg og den økonomiske begrundelse for sådanne aktiviteter.

(61)

For så vidt angår toldlovgivningen vedrørende oprindelsesregler, bemærkede Kommissionen, at en antiomgåelsesundersøgelse tager hensyn til, men ikke udelukkende afhænger af, toldbestemmelser med henblik på konstatering af, om der finder omgåelse af de gældende foranstaltninger sted eller ej. Ansøgeren henviser desuden kun til importen af ledningsrør fra Kina til Indien. Den samlede eksport af ledningsrør fra Indien til Unionen er rent faktisk næsten 90 % lavere end den import af ledningsrør fra Kina til Indien, som ansøgeren fremsætter påstand om. I forbindelse med undersøgelsen blev der dog ikke fundet beviser for, at denne begrænsede eksport af ledningsrør fra Indien til Unionen var en omgåelse som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Disse påstande blev derfor afvist.

(62)

Ansøgeren hævdede, at Kommissionens konklusion om, at de indiske producenter næsten udelukkende købte varmdeformerede rør, udelukkende var baseret på deres ordrer. Kommissionen afviste denne påstand, da den nåede frem til sine konklusioner på grundlag af alle de oplysninger, den rådede over, og ikke blot på grundlag af ordrerne. Under kontrolbesøget i Indien undersøgte Kommissionen halvfabrikata samt produktionsprocessen og den færdige vare for hver enkelt kontrolleret indisk producent. Denne påstand blev derfor afvist.

(63)

Ansøgeren anførte endvidere, at Kommissionen ikke havde fundet nogen dokumentation for, at de kinesiske producenter ikke leverede varmudstansede rør, der var genstand for en første kolddeformering i Kina, og ansøgeren gjorde gældende, at den efterfølgende proces i Indien så ville være utilstrækkelig til at give oprindelsesstatus. Da der stort set ikke var nogen samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side, drog Kommissionen sine konklusioner vedrørende graden af færdiggørelse af de halvfabrikata, som de indiske producenter købte i Kina, på grundlag af de efterprøvede oplysninger fra de indiske producenter. Kommissionen fandt ingen beviser for, at disse allerede var blevet kolddeformeret i Kina. Endvidere modsiger arten af den kontrollerede indiske produktionsproces (herunder evnen til kolddeformering) og de kinesiske producenters vilje til at levere varmdeformerede halvfabrikata til rør til Indien ansøgerens påstand.

(64)

Dertil kommer, at selv hvis ansøgerens påstand om, at visse halvfabrikata til rør leveret til Indien havde været underkastet kolddeformering af et begrænset omfang i Kina, var begrundet, ville en sådan behandling have haft begrænsede virkninger for det arbejde, der udføres i Indien. Som anført ovenfor fastslog Kommissionen rent faktisk, at alle kontrollerede eksporterende producenter i Indien foretog en væsentlig ændring af varen i Indien, og at der var en økonomisk begrundelse for denne aktivitet. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(65)

Ansøgeren fremlagde endvidere en rapport om en indisk producent, hvoraf det fremgår, at visse rør importeret af denne producent fra Kina som varmdeformerede må have været yderligere kolddeformerede, da de ikke kan produceres ved hjælp af en varmdeformeringsproces via et tværvalseværk. Rapporten er baseret på en detaljeret rapport om denne bestemte indiske producents import fra Kina.

(66)

Kommissionen bemærkede, at påstanden er begrænset til rør fremstillet ved hjælp af varmudstansningsprocessen. Både varmudstansnings- og varmpresningsprocessen anvendes dog af kinesiske producenter. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at de indiske eksporterende producenter importerer rør fremstillet ved både presning og stansning. Denne påstand vedrører derfor ikke muligheden for, at de rør, der blev importeret af dette bestemte indiske værk, var varmpressede. Desuden blev importstatistikkerne for denne producent først forelagt Kommissionen efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og kunne derfor ikke kontrolleres. Denne påstand blev derfor afvist.

(67)

Ansøgeren fremlagde en bekræftelsesmail fra to udvalgte eksporterende producenter i Kina, der har nægtet at levere varmudstansede rør og kun var rede til at tilbyde kolddeformerede rør.

(68)

Under hensyntagen til det store antal eksporterende producenter i Kina (der var 31 grupper af eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse) kan der for det første ikke drages nogen konklusioner ud fra oplysningerne fra to af dem. For det andet bemærkede Kommissionen, at dette ikke behandler spørgsmålet om, hvorvidt de indiske eksporterende producenter kan fremstille den vare, de eksporterer til Unionen, men blot disse to kinesiske eksporterende producenters salgspolitik. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(69)

Ansøgeren påstod, at der ikke var nogen valseværker til varmudstansning i Indien, der kan producere varmudstansede rør med en diameter på mere end fire tommer, og bemærkede, at dette ikke var blevet analyseret af Kommissionen.

(70)

Kommissionen bemærkede, at sømløse rør af rustfrit stål eksporteret af de indiske eksporterende producenter til Unionen kan fremstilles af varmdeformerede rør med oprindelse i både Indien og Kina. Det udstyr, der er til rådighed for de indiske eksporterende producenter, giver dem mulighed for at underkaste kinesiske varmdeformerede rør med en diameter på mere end fire tommer en kolddeformeringsproces. Denne påstand blev derfor afvist.

(71)

Ansøgeren satte spørgsmålstegn ved Kommissionens konklusion vedrørende den væsentlige ændring, der er omhandlet i betragtning 33, hvori Kommissionen beskriver, at kolddeformering forårsager irreversible ændringer af produktets væsentlige egenskaber, og hævdede, at omkostningerne ved ændringen ikke er væsentlige.

(72)

Kommissionen bemærkede for det første, at ansøgeren ikke bestrider, at der sker ændringer i varens dimensioner samt fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber under kolddeformeringsprocessen. I sin vurdering bemærkede Kommissionen, at konstateringen af ikke-omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, i dette tilfælde var baseret på den omstændighed, at der forelå tilstrækkelig gyldig grund og økonomisk begrundelse for de forarbejdningsaktiviteter, der blev udført i Indien. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage en kvantitativ vurdering af omkostningerne ved ændringen. Denne påstand blev derfor afvist.

(73)

Ansøgeren påpegede, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at langt størstedelen af Unionens import fra Indien før indførelsen af foranstaltningerne over for Kina blev foretaget af en EU-producents datterselskab, og foreslog, at Kommissionen tilpassede tabel 1 ved at trække denne import fra, hvilket ville medføre en kraftigere stigning i importen fra Indien efter foranstaltningernes indførelse. Ansøgeren hævdede også, at hvis Kommissionen udelukkede denne eksport, kunne Unionen ikke anses for at være et vigtigt eksportmarked for indiske eksporterende producenter før indledningen af den oprindelige undersøgelse.

(74)

Selv om eksporten til Unionen foretaget af førnævnte EU-producents datterselskab i Indien, som var forholdsvis stabil i undersøgelsesperioden, blev udelukket, ville dette ikke ændre vurderingen af stigningen i den indiske eksport til Unionen. Rent faktisk forblev den indiske eksport til Unionen betydelig, hvilket resulterede i den ændring i handelsmønstret, der er beskrevet i betragtning 36 og 37. For så vidt angår EU-markedets tiltrækningskraft, henviser Kommissionen til den analyse, som blev foretaget i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(75)

Ansøgeren hævdede desuden, at stigningen i Indiens import fra Kina faldt sammen med indledningen af undersøgelsen, hvilket er i modstrid med Kommissionens konklusion om, at størstedelen af stigningen i Indiens import fra Kina fandt sted før indførelsen af foranstaltninger.

(76)

Den oprindelige undersøgelse blev indledt den 30. september 2010. Da sømløse rør af rustfrit stål typisk fremstilles på bestilling og ikke sælges fra lager, og under hensyntagen til, at det tager tid at sende varer fra Kina til Indien som søfragt, er det usandsynligt, at stigningen i den kinesiske eksport til Indien i 2009 og 2010 fandt sted efter tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Under alle omstændigheder ændrer dette ikke Kommissionens konklusion om, at stigningen i Indiens import fra Kina fandt sted længe før indførelsen af foranstaltningerne, eller konklusionen i betragtning 37 og 38 om, at der er sket en ændring i handelsmønstret, hvor der er enighed mellem Kommissionen og ansøgeren.

(77)

Ansøgeren gjorde også gældende, at den indiske eksport til Unionen set i forhold til den indiske import fra Kina steg i løbet af undersøgelsesperioden. Med henvisning til oplysningerne i tabel 2 fremgår det rent faktisk, at dette forhold (D/B) steg fra 54 % til 95 %. I modsætning til ansøgerens påstand viser dette dog ikke en ændring i de indiske producenters forretningsmodel, men kun EU-markedets stigende betydning for de indiske producenter.

(78)

For at fastslå, om de indiske producenters forretningsmodel har ændret sig, var det nødvendigt at analysere deres aktiviteter som helhed, snarere end at begrænse analysen til deres salg til Unionen. For at analysere dette anvendte Kommissionen sammenligningen af den indiske import fra Kina med de samarbejdsvillige indiske virksomheders samlede salg i Indien. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(79)

Ansøgeren hævdede også, at koldtrækning ikke er en proces, der kræver betydelige investeringer i faste aktiver, og spurgte Kommissionen, om den har kontrolleret kapacitetsudnyttelsen før begyndelsen af undersøgelsesperioden og indtil rapporteringsperioden.

(80)

Kommissionen kontrollerede rent faktisk de samarbejdsvillige indiske eksporterende producenters kapacitetsudnyttelse og konstaterede, at produktionskapaciteten generelt set oversteg den faktiske produktion i hele undersøgelsesperioden. Dette underbygger konklusionen om, at størstedelen af virksomhederne rådede over de nødvendige anlægsaktiver allerede før indledningen af den oprindelige undersøgelse, jf. betragtning 49. Endvidere fandt Kommissionen, at alle de kontrollerede eksporterende producenter, som eksporterede til Unionen i rapporteringsperioden, rådede over og anvendte pilgrimsvalseværker. Kommissionen afviste derfor påstanden og fastholdt sin konklusion vedrørende kravet om betydelige investeringer i betragtning 49.

(81)

I sine bemærkninger til undersøgelsesresultaterne i betragtning 50 sammenlignede ansøgeren data fra Eurostat og konstaterede, at de gennemsnitlige priser på import fra Indien var højere end priserne på eksport fra Kina frem til år 2014.

(82)

I betragtning 50 har Kommissionen foretaget en sammenligning af gennemsnitspriser i 2009 baseret på de statistikker, der er offentliggjort i tabel 4 og 17 i Kommissionens forordning (EU) nr. 627/2011 (4), og som viste en lavere pris for Indien. Under alle omstændigheder bestrider ansøgeren ikke, at importen fra Indien blev den billigste kilde til import på EU-markedet efter indførelsen af antidumpingtolden over for Kina. Denne påstand blev derfor også afvist.

(83)

I betragtning af ovennævnte konklusioner bør den nuværende antiomgåelsesundersøgelse afsluttes.

(84)

Undersøgelsen viste, at kolddeformering udgør en væsentlig ændring af varen, og at der er gyldig grund og økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden for en eventuel ændring i handelsmønstret mellem Kina, Indien og Unionen.

(85)

Betingelserne i artikel 13, stk. 1, for at konstatere, at der finder omgåelse sted, er derfor ikke opfyldt, og de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina bør derfor ikke udvides til at gælde for import af samme vare afsendt via Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej.

(86)

Registreringen af importen af den undersøgte vare afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/272, bør ophøre.

(87)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 har ikke afgivet udtalelse —