EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1423

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1423 af 4. august 2017 om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

C/2017/5624

EUT L 204 af 5.8.2017, p. 80–81 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/1423/oj

5.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/80


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1423

af 4. august 2017

om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1),

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (2), særlig artikel 20, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag V til forordning (EU) 2016/44 indeholder en liste over skibe, der er udpeget af FN's sanktionskomité i henhold til punkt 11 i FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2146 (2014). Disse skibe er omfattet af en række forbud i henhold til nævnte forordning, bl.a. forbud mod at laste, transportere eller losse libysk råolie og forbud mod at anløbe havne i Unionens område.

(2)

Den 21. juli 2017 tilføjede FN's Sikkerhedsråds komité skibet Capricorn til listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. Bilag V til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag V til Rådets forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.


BILAG

Bilag V til forordning (EU) 2016/44 affattes således:

»

BILAG V

LISTE OVER SKIBE, JF. ARTIKEL 1, LITRA h), OG ARTIKEL 15, SAMT OVER FORANSTALTNINGER, DER FINDER ANVENDELSE SOM NÆRMERE BESTEMT AF SANKTIONSKOMITÉEN

Navn: CAPRICORN

Opført på listen i henhold til punkt 10, litra a) og b), i resolution 2146 (2014), som udvidet og ændret ved punkt 2 i resolution 2362 (2017) (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). I henhold til punkt 11 i resolution 2146 er denne opførelse på listen gyldig fra den 21. juli til den 21. oktober 2017, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til punkt 12 i resolution 2146. Flagstat: Tanzania.

Yderligere oplysninger

Pr. 16. juli 2017 befandt skibet sig ud for Cyperns kyst.

«

Top