(1)

I overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (2) offentliggjorde Kommissionen den 29. oktober 2015 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende (3) om indledningen af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Den Europæiske Union af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Taiwan (»de pågældende lande«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 14. september 2015 af Defence Committee of the Stainless Steel Butt-welding Fittings Industry of the European Union (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mellem 37 % og 48 % af den samlede produktion i Unionen. En producent gav udtryk for opposition og gav sig til kende.

(3)

Derfor er den relevante tærskel i grundforordningens artikel 5, stk. 4, hvoraf det fremgår, at der ikke indledes en undersøgelse i medfør af stk. 1, medmindre det på grundlag af en undersøgelse af, i hvor høj grad der blandt producenterne i Unionen af samme vare, er givet udtryk for tilslutning til eller modstand mod klagen, er fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af den pågældende erhvervsgren i Unionen. Klagen anses for at være indgivet af eller på vegne af en erhvervsgren i Unionen, hvis den har tilslutning fra producenter i Unionen, hvis samlede produktion udgør mere end 50 % af den samlede produktion af samme vare fremstillet af den del af den pågældende erhvervsgren i Unionen, som enten giver udtryk for tilslutning til eller opposition mod klagen. Der indledes dog ikke en undersøgelse, når de EU-producenter, der udtrykkeligt giver deres tilslutning til klagen, tegner sig for mindre end 25 % af den samlede produktion af samme vare fremstillet af den pågældende erhvervsgren i Unionen. Når undersøgelsen er indledt, er det ikke nødvendigt, at betingelserne for søgsmålskompetence er opfyldt under hele undersøgelsen. Domstolen har bekræftet dette i tilfælde af en situation, hvor en virksomhed trækker sin støtte til klagen tilbage (4); det samme ræsonnement finder anvendelse på en situation, hvor varedækningen ændrer sig.

(4)

På indledningstidspunktet påstod en af de interesserede parter, at Kommissionen fejlagtigt havde beregnet repræsentativiteten i forbindelse med klagen på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede produktion. Parten påstod, at den aktuelle klage ikke kan repræsentere 43-49 % af den samlede produktion i Unionen, da otte virksomheder i en tidligere sag vedrørende en lignende vare havde tegnet sig for 48 % af EU-produktionen. Kommissionen bemærkede, at selv om varedækningen i de to undersøgelser ganske rigtigt er meget ens, adskiller den nøjagtige varedækning og den omfattede periode i den nuværende undersøgelse sig fra varedækningen og den omfattede periode i den tidligere undersøgelse. Disse vurderinger og resultatet af den pågældende vurdering var således forskellige (det var nemlig andre EU-producenter, der gav sig til kende i den nuværende undersøgelse end i den undersøgelse, der blev indledt i 2012; og disse EU-producenter blev fastlagt på grundlag af samme vare i undersøgelsen fra 2012). I notatet af 28. oktober 2015 vedrørende repræsentativiteten fastlægges den samlede produktion af den samme vare i Unionen til 8 600 ton for perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015. I den tidligere undersøgelse, der blev indledt i 2012, viste notatet om repræsentativiteten fra den 9. november 2012, at den samlede produktion af den samme vare i Unionen udgjorde 21 600 ton.

(5)

Samme interesserede part påstod, at antallet virksomheder, der støtter klagen, er lavt, nemlig 3 ud af 16 EU-producenter, og anmodede Kommissionen om at undersøge, hvorfor de øvrige EU-producenter ikke havde udtalt sig. Kommissionens svar på denne bemærkning var, at antallet af producenter, der støtter en klage, ikke betyder noget på indledningstidspunktet, men kun deres andel af EU-erhvervsgrenenes produktionsmængde, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4.

(6)

Derudover rejste den interesserede part tvivl om inddragelsen af en EU-producent i definitionen af EU-erhvervsgrenen, da denne EU-producent producerede fittings med væsentligt højere merværdi end de øvrige EU-producenter. I forbindelse med undersøgelsen blev det imidlertid bekræftet, at denne EU-producent også producerede og solgte samme vare, og det var derfor berettiget at inddrage denne producent i stikprøven. I den forbindelse medtog man kun de af producentens produktionsmængder, der faldt inden for undersøgelsens anvendelsesområde. Denne påstand blev derfor afvist.

(7)

Kommissionen underrettede officielt klageren, alle EU-producenter, importører, forhandlere og brugere, som, den vidste, var berørt, og deres sammenslutninger samt de eksporterende producenter og myndighederne i de pågældende lande om indledningen af proceduren.

(8)

Kommissionen kontaktede også producenter i Brasilien, Indien, Malaysia, Korea, Schweiz, Thailand og USA, som i indledningsmeddelelsen blev nævnt som mulige referencelande med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina.

(9)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(10)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den i betragtning af det store antal EU-producenter i undersøgelsen ville begrænse sin analyse til et rimeligt antal EU-producenter. På indledningstidspunktet gav producenterne i betragtning 2 sig til kende, nemlig en EU-producent og en gruppe af to dattervirksomheder, som er beliggende i Unionen og producerer samme vare.

(12)

Efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen anmodede endnu en EU-producent om at blive inddraget i stikprøven. De fire samarbejdsvillige EU-producenter blev derfor udtaget til stikprøven. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for ca. 47 % af den samlede anslåede produktion i Unionen, og stikprøven blev fundet repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(13)

En af EU-producenterne i stikprøven, nemlig Springer GmbH, meddelte efterfølgende Kommissionen, at den ikke længere ønskede at samarbejde. Den pågældende producent blev derfor ikke undersøgt yderligere. Kommissionen konkluderede ikke desto mindre, at de tre resterende EU-producenter i stikprøven, som tegnede sig for ca. 43 % af den samlede anslåede produktion i Unionen, stadig var repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Samme EU-producent meddelte også Kommissionen, at den ikke kun var EU-producent, men også havde en aftale om passiv forædling med en kinesisk producent.

(14)

Desuden vurderede Kommissionen virkningen af udelukkelsen af flangefittings og fittings med lav ruhed (jf. afsnit 2.2) på stikprøvens repræsentativitet. Det blev konstateret, at der ikke var en væsentlig produktion af flangefittings og fittings med lav ruhed hverken blandt EU-producenter i stikprøven eller i forhold til den samlede produktion i Unionen, og det konstateredes derfor, at den ikke havde nogen indvirkning på den allerede udtagne stikprøves repræsentativitet.

(15)

En interesseret part påstod, at andre EU-producenter end dem, der støttede klagen, øgede deres salg i perioden 2010-2015 og havde registreret høje priser og store salgsmængder, på grundlag af Eurostats statistikker handelsstatistikker for EU-handel.

(16)

Kommissionen analyserede den potentielle skade forvoldt af importen fra de pågældende lande på EU-erhvervsgrenen, herunder samtlige EU-producenter, ved hjælp af de makroøkonomiske data (jf. betragtning 193-207). Desuden bemærkede Kommissionen, at parten baserede sin analyse på KN-koder, der ikke kun omfatter den pågældende vare, men også varer uden for denne undersøgelses anvendelsesområde. Desuden vedrører mængderne i handelsstatistikkerne for EU ikke kun EU-produktionen, men også videresalg af importerede varer. Der kunne således ikke drages en konklusion vedrørende EU-producenternes salgspriser eller salgsmængder. Under alle omstændigheder blev de mikroøkonomiske data for stikprøven fundet repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Den kendsgerning, at disse data ikke omfatter producenter, der ikke støtter klagen, skyldes blot, at disse ikke gav sig til kende og anmodede om at indgå i stikprøven.

(17)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive oplysninger som anført i indledningsmeddelelsen.

(18)

Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. De tegnede sig tilsammen for 10 % af den anslåede importmængde fra Kina og Taiwan i undersøgelsesperioden. Da Kommissionen var i stand til at undersøge alle de importører, der gav sig til kende, var der ikke behov for stikprøveudtagning.

(19)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i Taiwan i indledningsmeddelelsen anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive oplysninger som anført i indledningsmeddelelsen. Oplysningerne om indledningen af undersøgelsen og indledningsmeddelelsen (som omfattede en formular med henblik på stikprøveudtagning) blev sendt til 10 taiwanesiske virksomheder, som blev identificeret i klagen som eksporterende producenter af den pågældende vare til Unionen. Desuden blev Taipei-repræsentationskontoret ved Den Europæiske Union anmodet om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter.

(20)

Fire eksporterende producenter i Taiwan afgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af antallet af samarbejdsvillige taiwanesiske eksporterende producenter var der ikke behov for udtage en stikprøve.

(21)

I forbindelse med undersøgelsen undlod to af de fire virksomheder at samarbejde yderligere. Kommissionen underrettede disse virksomheder om, at der i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1, kan træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(22)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i Kina anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive oplysninger som anført i indledningsmeddelelsen. Desuden blev Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union anmodet om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter.

(23)

Ni eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og anmodede om at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fire virksomheder eller virksomhedsgrupper, som tegnede sig for ca. 79 % af eksporten til Unionen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og for ca. 35 % af den samlede eksport fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden. De fire virksomheder blev udtaget til at indgå i stikprøven på grundlag af deres eksportmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(24)

I forbindelse med undersøgelsen undlod én af de fire virksomheder at samarbejde yderligere. Kommissionen underrettede denne virksomhed om, at der i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1, kan træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(25)

Ingen af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling. Fem eksporterende producenter i Kina, som ikke indgik i stikprøven, anmodede dog om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Som det fremgår af betragtning 99, blev disse anmodninger ikke imødekommet.

(26)

Der blev sendt spørgeskemaer til de fire virksomheder i Taiwan, til de fire kinesiske virksomheder i stikprøven, til de fire EU-producenter i stikprøven og til de tre importører i stikprøven.

(27)

Der blev kun modtaget spørgeskemabesvarelser fra to virksomheder i Taiwan, tre i Kina, tre EU-producenter og tre importører.

(28)

Efter den foreløbige fremlæggelse blev der modtaget en spørgeskemabesvarelse fra en af de eventuelle referencelandsproducenter i Schweiz.

(29)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder/sammenslutninger:

(30)

Der blev endvidere gennemført et kontrolbesøg hos den schweiziske virksomhed Rohrbogen AG (Basel), som blev taget i betragtning som en potentiel referencelandsproducent. Kontrolbesøget fandt sted efter den foreløbige fremlæggelse.

(31)

På det foreløbige stadium af undersøgelsen besluttede Kommissionen, at der ikke skulle indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger. Dette skyldtes især, at man stadig ikke havde fundet et egnet referenceland, som kunne lægges til grund for fastsættelsen af den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter. Da der ikke var blevet fastlagt en dumpingmargen for Kina, kunne man heller ikke fastsætte den kumulerede dumpingimport fra de to lande. Selv om der forelå data vedrørende EU-erhvervsgrenen med henblik på analysen af de forskellige skadesindikatorer, er dumpingimportens omfang og prisniveau et uomgængeligt element i forbindelse med fastsættelsen af skade, jf. grundforordningens artikel 3. Der blev derfor ikke foretaget en fastsættelse af skaden og følgelig heller ikke af årsagssammenhængen mellem skaden og dumpingimporten i den midlertidige fase af undersøgelsen.

(32)

De interesserede parter modtog det foreløbige fremlæggelsesdokument den 13. juli 2016. Efter den foreløbige fremlæggelse blev der modtaget bemærkninger fra en taiwanesisk eksporterende producent, en kinesisk eksporterende producent, China Chamber of Commerce of Metals, Minerals and Chemical Importers & Exporters (»CCCMC«) og klageren. Alle disse bemærkninger er behandlet i de følgende betragtninger.

(33)

De interesserede parter modtog det endelige fremlæggelsesdokument den 27. oktober 2016. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden den 16. november 2016.

(34)

Tre kinesiske eksporterende producenter, CCCMC, to EU-importører og klageren fremsatte bemærkninger efter den endelige fremlæggelse, og EU-producenten, som også havde en aftale om passiv forædling, anmodede om en høring med høringskonsulenten, og CCCMC anmodede om en høring med Kommissionens tjenestegrene.

(35)

Under høringen med høringskonsulenten anmodede EU-producenten om, at varer, der genimporteres som følge af passiv forædling, undtages fra told, idet de ikke forvolder EU-erhvervsgrenen skade, da der kun i begrænset omfang overlappes med klagernes produktion, og da det ikke ville være i Unionens interesse at indføre told, i betragtning af virksomhedens status som SMV, den kendsgerning, at den har modtaget EU-strukturfondsstøtte til at etablere sin virksomhed, og den kendsgerning, at indførelsen af told ville være ødelæggende for virksomhedens aktivitet. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte eventuelle bemærkninger i denne forbindelse.

(36)

Desuden anmodede en kinesisk eksporterende producent om at få rettet sit navn, som var blevet stavet forkert, og en EU-importør foreslog en mere præcis definition af »fittings med lav ruhed«, som blev accepteret af Kommissionen.

(37)

Hvad angår den endelige fremlæggelse, påstod to kinesiske eksporterende producenter og CCCMC, at den periode, som Kommissionen havde givet de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger, var utilstrækkelig og ikke gav dem mulighed for fuldt og helt at behandle alle data og argumenter, som blev præsenteret for første gang i den endelig fremlæggelse. De betragtede dette som et alvorligt brud på de interesserede parters ret til at forsvare sig i forbindelse med denne procedure.

(38)

Kommissionen bemærkede, at en antidumpingprocedure, som indledes i henhold til grundforordningens artikel 5, er underlagt strenge tidsfrister. De pågældende interesserede parter har modtaget en fremlæggelse af Kommissionens beslutning om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger og af Kommissionens forslag til indførelse af endelige foranstaltninger og har fået en rimelig frist til at svare. I henhold til grundforordningens artikel 20, stk. 5, fastsætter Kommissionen en frist på mindst 10 dage for fremsættelse af bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Ved at give en frist på 22 dage har Kommissionen overholdt denne bestemmelse. Ingen af de interesserede parter anmodede om en forlængelse af denne frist. Det skal også bemærkes, at der ikke kunne fremlægges supplerende oplysninger i den midlertidige fase, ikke blot vedrørende konklusionerne om dumping fra Kina, men også vedrørende skaden. Da der ikke var blevet fastlagt en dumpingmargen for Kina, kunne man ikke fastsætte dumpingimportens niveau fra de pågældende lande. Selv om der foreligger data vedrørende EU-erhvervsgrenen med henblik på analysen af de forskellige skadesindikatorer, er dumpingimportens omfang og prisniveau et uomgængeligt element i forbindelse med fastsættelsen af skade, jf. grundforordningens artikel 3. Der blev derfor ikke foretaget en fastsættelse af skaden i den midlertidige fase af undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(39)

Efter den endelige fremlæggelse modtog Kommissionen en række bemærkninger og anmodninger fra visse interesserede parter og fremlagde supplerende data og information. Denne supplerende fremlæggelse fandt sted den 25. november 2016. To kinesiske eksporterende producenter, CCCMC, klageren og tre EU-importører indsendte supplerende bemærkninger.

(40)

Under høringen med høringskonsulenten anmodede klageren om, at Kommissionen ikke burde imødekomme den anmodning om en fritagelse for en aftale om passiv forædling, som blev indgivet af EU-producenten, jf. betragtning 35, idet den pågældende EU-producent også importerer den pågældende vare produceret i Kina. I modsætning til, hvad EU-producenten havde påstået, konkurrerer virksomhedens varer desuden med den vare, der blev produceret af EU-erhvervsgrenen. Under den samme høring forklarede klageren også, at de fleste forhandlere i Unionen har varer på lager med to certificeringer, nemlig EN/DIN- og ASME/ANSI-standarderne. Desuden er varer, der er omfattet af forskellige standarder, indbyrdes udskiftelige, i modsætning til påstanden fra en af forhandlerne.

(41)

To kinesiske eksporterende producenter og CCCMC gentog deres påstande, navnlig hvad angår den manglende fremlæggelse af konklusionerne vedrørende skade i den foreløbige fase, som efter deres mening ikke kunne begrundes med manglende data.

(42)

Som svar på ovennævnte bemærkede Kommissionen, at konklusionerne om skadesindikatorerne først kan fremlægges, når mængden af dumpingimport er blevet fastlagt. I den aktuelle sag blev der ikke foretaget en fastlæggelse af dumping for Kina i den foreløbige fase. Selv om der blev indsamlet rådata vedrørende skadesindikatorerne, betyder dette ikke, at der kunne træffes en konklusion om skadesindikatorerne. Kommissionen tilvejebragte et passende fremlæggelsesdokumentet, jf. grundforordningens artikel 20. Kommissionen finder, at disse interesserede parters ret til forsvar var blevet overholdt.

(43)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(44)

Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(45)

Efter den endelige fremlæggelse hævdede flere interesserede parter, at Kommissionen burde have undersøgte perioden 2010-UP i stedet for 2012-UP. Det er fast praksis for Kommissionen at anvende en 4-årig periode til at analysere skadestendenserne. Parterne fremsendte ingen beviser, der kunne have støttet konklusionen om, at den betragtede periode ikke var hensigtsmæssig.

(46)

Efter den supplerende fremlæggelse gentog to kinesiske eksporterende producenter og CCCMC deres påstand vedrørende den betragtede periode i forbindelse med skadestendenserne. Som anført ovenfor er det fast praksis, at Kommissionen anvender en fireårig periode til skadesvurderingen på grundlag af sine brede skønsbeføjelser i handelsbeskyttelsesundersøgelser. Desuden fremlagde parterne ingen tvingende beviser for, at Kommissionen burde afvige fra sin faste praksis. Den sag (5), som de interesserede parter henviste til, blev desuden afsluttet ved en tilbagetrækning af klagen. Derfor blev der i den pågældende sag ikke fastsat skade. Den pågældende vare i den aktuelle adskiller sig desuden fra den pågældende vare i den afsluttede undersøgelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(47)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er rørfittings til stuksvejsning af austenitisk rustfrit stål, svarende til AISI-type 304, 304L 316, 316L 316Ti, 321 og 321H samt de tilsvarende kvaliteter i andre standarder, med største udvendige diameter på 406,4 mm og derunder, og en godstykkelse på 16 mm og derunder, med en ruhed på mindst 0,8 mikrometer, uden flanger, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Kina og Taiwan. Varen er henhørende under KN-kode ex 7307 23 10 og ex 7307 23 90.

(48)

Den pågældende vare fremstilles hovedsagelig ved tilskæring og formning af rør. Den pågældende vare anvendes til at forbinde rør af rustfrit stål og findes i forskellige former såsom rørknæ, overgangsstykker, T-formede fittings og hætter.

(49)

Den pågældende vare anvendes i mange forskellige forbrugerindustrier og endelige anvendelsesformål. Følgende eksempler kan nævnes:

(50)

Efter den endelige fremlæggelse påstod en af EU-importørerne, at hætter ikke burde indgå i varedækningen, da de ikke produceres ved tilskæring og formning af rør.

(51)

Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at den pågældende vare »hovedsagelig«, men ikke »udelukkende« fremstilles ved tilskæring og formning af rør. Det skal endvidere bemærkes, at hætter ud fra et markedsperspektiv er en type fittings og præsenteres som sådan i virksomhedernes kataloger. Påstanden blev derfor afvist.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse påstod flere parter, at de importerede varer og EU-produktionen ikke teknisk set er indbyrdes udskiftelige på grund af forskellige tekniske standarder, nemlig EN/DIN og ASME/ANSI, eller at varer produceret i henhold til EN/DIN-standarder burde udelukkes fra varedækningen.

(53)

For det første er det vigtigt at præcisere, at både EU-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter, der er genstand for undersøgelsen, producerer begge typer tekniske standarder. Dette gælder også for virksomhederne i stikprøven. Desuden er maskinerne til produktion af de forskellige standarder de samme, og produktionsprocessen er den samme.

(54)

For det andet har undersøgelsen og en høring med den EU-producent, der også har en aftale om passiv forædling, vist, at de fysiske, tekniske og kemiske egenskaber ved de varer, der godkendes under EN/DIN- og under ASME/ANSI-standarderne, er sammenlignelige. Mens der kan kræves mindre forskelle i tykkelse og modstandsdygtighed under standarderne, varierer disse forskelle for hver varetype, og for mange varetyper er der et væsentligt eller fuldstændigt overlap.

(55)

For det tredje er begge varetyper i direkte konkurrence. Det er sandt, at for visse projekter vil specifikationerne kræve brug af EN/DIN eller ASME/ANSI, men på det tidspunkt, hvor ingeniørerne træffer beslutning om valget af standard, er specifikationerne i direkte konkurrence. Dette bekræftes af, at brugen af EN/DIN- og ASME/ANSI-standarderne varierer medlemsstaterne imellem af historiske årsager, men der er ingen hindringer for, at et nyt projekt frit kan vælge at anvende den ønskede standard hvor som helst i Unionen.

(56)

Endelig er der endda direkte konkurrence efter valget af standard, når der er fuldstændigt overlap mellem standarderne, hvilket er tilfældet for visse varetyper.

(57)

Kommissionen bemærker også, at den sendte specifikke anmodninger til den samarbejdsvillige importør, men at den til trods herfor ikke modtog beviser for, at den samme vare og den pågældende vare ikke konkurrerer.

(58)

Påstanden blev derfor afvist.

(59)

Efter den supplerende fremlæggelse bekræftede flere interesserede parter, herunder en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, konklusionerne af undersøgelsen. Disse interesserede parter gentog, at ASME/ANSI- og EN/DIN-standarder i vidt omfang er indbyrdes udskiftelige. Derudover udtalte en interesseret part, at rørleverandører i Unionen leverer varer med begge certificeringer, og at alle producenter af den pågældende vare også kan opnå dobbelt certificering. Samme interesserede part anførte desuden, at hovedparten af forhandlernes lagre af den pågældende vare og samme vare faktisk har begge certificeringer.

(60)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende varestandarder, blev påstanden om, at den pågældende vare og den samme vare burde have været analyseret separat på grundlag af ASME/ANSI- og EN/DIN-standarderne, afvist.

(61)

Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, CCCMC og to kinesiske eksporterende producenter påstod, at varedefinitionen ikke i tilstrækkelig grad skelner mellem industrielle og såkaldte »sanitetsfittings«, selv om de har forskellige fysiske egenskaber. De påstod desuden, at EU-erhvervsgrenen ikke producerer »sanitetsfittings«, og at kun »industrielle fittings« således bør indgå i denne antidumpingprocedure.

(62)

Under en fælles høring fremlagde de tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører bevis for deres påstand og påviste en række vigtige forskelle mellem »industrielle fittings« og »sanitetsfittings« på grundlag af fysiske egenskaber, emballage, slutanvendelse og prisniveau.

(63)

Forskellen måtte redefineres i form af fysiske egenskaber, og den hensigtsmæssige skelnen blev baseret på overfladeruheden for disse fittings. I stedet for at bruge udtrykket »sanitetsfittings« er det mere hensigtsmæssigt at tale om »fittings med lav ruhed«, dvs. fittings med en gennemsnitlig overfladeruhed (Ra) på under 0,8 mikrometer. Disse fittings anvendes i føde- og drikkevareindustrien, halvlederindustrien samt i den farmaceutiske industri og i sundhedsindustrien.

(64)

Der er afgørende forskelle i overfladeglathed og overfladefinish. Fittings med lav ruhed har ofte en firkantet ende (i modsætning til en skrå ende) og har generelt en lavere godstykkelse og udvendig diameter. Eksistensen af separate standarder er ikke synlig, hvilket også gælder den kendsgerning, at der altid anvendes koldvalsede ruller eller koldtrukne rør til fremstilling af fittings med lav ruhed (i modsætning til varmtvalsede rør til fremstilling af fittings med høj ruhed). Endelig emballeres fittings med lav ruhed individuelt i en plastpose, mens fittings med høj ruhed emballeres samlet i en karton.

(65)

De er således ikke indbyrdes udskiftelige. På grund af hygiejnekravene kan de virksomheder, der anvender fittings med lav ruhed, ikke anvende fittings med høj ruhed. På den anden side er fittings med lav ruhed ikke egnede til anvendelser, hvor der benyttes fittings med høj ruhed, på grund af deres lavere krav til tryk og modstandsdygtighed mod temperaturer og højere prisniveau. Undersøgelsen viste, at prisniveauet for fittings med lav ruhed i gennemsnit er 2 til 3 gang højere pr. kg. Dette skyldes hovedsagelig arbejdsintensiteten i forbindelse med polering og supplerende kvalitetskontrol.

(66)

Da der allerede var blevet sendt spørgeskemaer på det tidspunkt, hvor høringen fandt sted, kunne der ikke længere foretages en grundlæggende ændring af rapporteringen efter varekodenummer. En opdeling mellem de to typer fittings kunne dog foretages ved blot at tilføje den fysiske egenskab »ruhed« i en kolonne i transaktionstabellen og som et supplerende kriterium i tabellen over produktionsomkostningerne i spørgeskemabesvarelsen. Både EU-erhvervsgrenen og EU-importørerne indvilligede endelig i, at fittings med en gennemsnitlig overfladeruhed (Ra) på under 0,8 mikrometer ikke skal betragtes som den pågældende vare. Derfor fandt Kommissionens tjenestegrene i undersøgelsens foreløbige fase, at disse fittings burde udelukkes fra undersøgelsen.

(67)

Efter den foreløbige fremlæggelse påstod en af de kinesiske producenter i stikprøven, at fittings med lav ruhed ikke burde udelukkes fra varedækningen. Den pågældende virksomhed anfægtede også visse interesserede parters udtalelser vedrørende forskelle i fysiske egenskaber, emballagematerialer, omkostnings-/prisniveau og den manglende indbyrdes udskiftelighed mellem fittings med lav ruhed og fittings med høj ruhed. Spørgsmålet om forskelle i de fysiske egenskaber, emballagematerialer og prisniveauet mellem fittings med lav ruhed og fittings med høj ruhed blev imidlertid efterprøvet og bekræftet under kontrolbesøget i Taiwan. Denne påstand blev derfor afvist.

(68)

En kinesisk-taiwanesisk eksporterende producent påstod, at flangefittings, altså fittings med ender formet som flanger, ikke er den pågældende vare baseret på definitionen i indledningsmeddelelsen.

(69)

Det skal bemærkes, at endens form er afgørende for, hvilken teknik der kan anvendes til at forbinde en fitting til et rør. Der anvendes forskellige teknikker til at producere fittings til stuksvejsning og flangefittings. Fittings til stuksvejsning produceres ved hjælp af svejsningsteknik, mens der derimod anvendes klampnings- og boltningsteknik i produktionen af flangefittings. Desuden fremgår det af de forklarende bemærkninger til KN-koderne for varedefinitionen, at varernes ender afskæres vinkelret eller affases de med henblik på at lette sammensvejsning med rørene.

(70)

Det er også blevet konstateret, at produktionen af flangefittings indebærer supplerende omkostninger på grund af et større input af råvarer og mellemmaterialer og en mere avanceret produktionsproces. Når man betragter produktionsprocesserne, kan fittings til stuksvejsning betragtes som et halvfabrikata til produktionen af flangefittings.

(71)

EU-erhvervsgrenen var enig i, at flangefittings var en anderledes vare og derfor burde udelukkes fra varedækningen.

(72)

Kommissionens tjenestegrene fandt allerede i den midlertidige fase, at flangefittings burde udelukkes fra undersøgelsen. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter, som anfægtede denne konklusion, og beslutningen fastholdes derfor.

(73)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har de samme grundlæggende fysiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelser:

(74)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(75)

Som det fremgår af betragtning 27, samarbejdede kun to taiwanesiske virksomheder i forbindelse med undersøgelsen og indsendte fyldestgørende besvarelser af antidumpingspørgeskemaerne. Disse virksomheders salg udgjorde 36 % af importen af den pågældende vare til Unionen fra Taiwan i undersøgelsesperioden.

(76)

Den ene samarbejdsvillige virksomhed producerede hovedsagelig fittings, som ikke er omfattet af varedækningen i undersøgelsen, jf. betragtning 61-71 (fittings med en overfladeruhed (Ra) på under 0,8 mikrometer og/eller flangefittings). Producenten solgte ikke den samme vare på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(77)

Den anden samarbejdsvillige virksomhed havde derimod en omfattende produktion af de fleste standardtyper af fittings, som er omfattet af undersøgelsen. Virksomheden producerer kun på basis af svejsede rør, kun af stålkvalitet 304 og 316 og kun rørknæ og t-rør (og t-rør kun med samme diameter i hovedrøret og forgreningsrøret, som ikke er svejset, men fremstillet af et rørstykke, hvor midten »trækkes ned« til at danne en »t-form«). Producenten solgte ikke den samme vare på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(78)

Da ingen af de to taiwanesiske eksporterende producenter solgte den samme vare på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, ved at føje de gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og en rimelig fortjeneste til de gennemsnitlige produktionsomkostninger for den pågældende vare.

(79)

Hvad angår den første samarbejdsvillige virksomhed, blev beløbet for SA&G og fortjenesten fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b), nemlig på grundlag af de faktiske beløb, som påløber hos den pågældende producent på oprindelseslandets hjemmemarked i forbindelse med produktion og salg i normal handel af varer inden for samme generelle kategori, det vil sige hjemmemarkedssalg af fittings med en gennemsnitlig overfladeruhed (Ra) på under 0,8 mikrometer.

(80)

Hvad angår den anden samarbejdsvillige virksomhed, anvendtes grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), da virksomheden ikke selv solgte samme vare eller varer af den samme generelle varekategori på hjemmemarkedet. Til dette formål anvendte Kommissionen til beregning af den normale værdi de samme beløb for SA&G og fortjeneste som for den første virksomhed, som var de eneste tilgængelige og efterprøvede data og vedrørte salg af varer inden for den samme generelle varekategori på det taiwanesiske marked.

(81)

Efter den foreløbige fremlæggelse indgav den anden taiwanesiske eksporterende producent visse påstande vedrørende brugen af data for den første taiwanesiske producent til at beregne virksomhedens normale værdi. For det første påstod virksomheden (på grundlag af den version af spørgeskemabesvarelserne, der er tilgængelig, og svarene på mangelskrivelsen fra den anden producent), at den første producent på ingen måde kan betragtes som en eksportende producent af den pågældende vare, da den angiveligt kun producerer og eksporterer typer af varen til EU, som blev udelukket fra varedækningen, nemlig fittings med lav ruhed og flangefittings. For det andet påstod virksomheden, at brugen af en enkelt virksomheds SA&G med henblik på at beregning den normale værdi for en anden virksomhed er i modstrid med konklusionerne fra WTO's appelorgan (6) om, at en enkelt virksomheds SA&G ikke kan benyttes til at beregne normale værdier.

(82)

Som svar på ovenstående påstande fastslog Kommissionen under kontrolbesøget hos den pågældende virksomhed, at dele af virksomhedens produktion og salg til Unionen i UP (vakuumfittings med supplerende overfladebehandling, som resulterer i en overfladeruhed på over 0,8 mikrometer) faldt ind under varedækningen i denne undersøgelse. Virksomheden blev derfor betragtet som en eksporterende producent af den pågældende vare, og der blev beregnet en dumpingmargen for den pågældende virksomhed. Det skal understreges, at den pågældende virksomhed ikke solgte denne varetype på hjemmemarkedet i Taiwan i UP, hvilket påvirker metoden til beregning af den normale værdi for begge taiwanesiske eksporterende producenter, jf. betragtning 79 og 80. For det andet skal det også bemærkes, at WTO-appelorganets afgørelse, som den interesserede part citerede, henviser til den situation, der er beskrevet i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), dvs. brugen af vejede gennemsnitlige SA&G for andre producenter i forbindelse med produktion og salg af samme vare på hjemmemarkedet i oprindelseslandet. I den foreliggende sag blev beregningen af den normale værdi imidlertid baseret på grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), dvs. SA&G, som fastlægges på grundlag af »enhver anden rimelig metode under forudsætning af, at det derved fastsatte beløb til dækning af fortjeneste ikke overstiger den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnår ved salg af varer inden for samme generelle kategori på oprindelseslandets hjemmemarked«. I betragtning af ovenstående fastholder Kommissionen sin beslutning vedrørende kilden til de data, der anvendtes til at beregne den normale værdi. Det skal bemærkes, at Kommissionen også undersøgte alternative datakilder med henblik på at fastsætte SA&G til beregning af den normale værdi, nemlig data fremlagt af den samarbejdsvillige referencelandsproducent i Schweiz. De pågældende tal blev ikke fremlagt for UP, men det kan bekræftes, at de for regnskabsårene 2014 og 2015 lå inden for et interval på 8-12 %, hvilket kan sammenlignes med de justerede SA&G, som i sidste ende blev anvendt til beregningen, jf. betragtning 86.

(83)

Den eksporterende producent fra Taiwan påstod yderligere i sit indlæg, at en uhensigtsmæssig fremlæggelse af kritiske data var blevet anvendt til fastsættelsen af den normale værdi. Af fortrolighedshensyn kunne den specifikke fremlæggelse ganske rigtigt ikke indeholde SA&G, fortjeneste og justeringer af omkostningerne, som anvendes til beregningerne. Med kendskab til virksomhedens egne produktionsomkostninger var det nemt for virksomheden at anslå de samlede gennemsnitlige justeringer. Virksomheden anmodede imidlertid om fremlæggelse af de specifikke tal vedrørende visse elementer af beregningerne, nemlig SA&G og fortjenstniveauer, justering af den normale værdi for omkostningerne og priserne samt momsjusteringer af den normale værdi.

(84)

Som svar på denne anmodning skal det understreges, at de nøjagtige oplysninger om SA&G, fortjeneste og justeringer af omkostningerne, som anvendtes i forbindelse med beregningen af den normale værdi, ikke kan fremlægges, idet oplysningerne stammer fra en enkelt virksomhed, som er en taiwanesisk konkurrent til den virksomhed, der anmodede om disse oplysninger, og da virksomheden anmodede om fortrolig behandling, idet oplysningerne indeholder forretningshemmeligheder. Denne anmodning er åbenlyst berettiget. De vigtigste tal, dvs. SA&G og den fortjeneste, der anvendtes i den endelige beregning, fremlægges dog i intervalform i betragtning 86. Det skal også bemærkes, at justeringerne af omkostningerne var meget begrænsede og havde en uvæsentlig indvirkning på niveauet af den normale værdi og dumpingmargenen. Der blev ikke foretaget justeringer af priserne, idet hjemmemarkedspriserne ikke blev anvendt til at beregne den normale værdi. For Taiwans vedkommende blev der desuden ikke foretaget momsjusteringer af den normale værdi.

(85)

Endelig påstod denne virksomhed, at niveauet af SA&G og fortjenesten for konkurrenten ikke er repræsentativt. Virksomheden påstod, at den anden producent i Taiwan har en mindre produktion og sælger højt specialiserede varer, selv om den også var involveret i massiv produktion og salg af standardvarer.

(86)

Det blev under kontrolbesøgene ganske rigtigt bekræftet, at de varer, der produceres og sælges af de to virksomheder, er forskellige, og at deres SA&G-omkostningsstrukturer derfor også er forskellige. Kommissionen besluttede derfor at reducere niveauet af de SA&G-omkostninger, der anvendtes til beregningen af den normale værdi for den anden samarbejdsvillige eksporterende producent, med andelen af arbejdskraftomkostninger til kvalitetskontrol og udgifter til forskning og udvikling. Dette resulterede i en reduktion af SA&G-justeringen til mellem 7 og 13 % udtrykt som en procentdel af omsætningen, hvilket efterfølgende reducerede virksomhedens individuelle dumpingmargen. Samtidig betragtede Kommissionen den fortjenstmargen, som anvendtes til beregningen af den normale værdi (1-5 % af omsætningen), som hensigtsmæssig. Den endelige justering af produktionsomkostningerne i forbindelse med beregningen af den normale værdi for den pågældende eksporterende producent var på 15,36 %.

(87)

De to eksporterende producenter solgte til eksport til Unionen direkte til uafhængige kunder i Unionen.

(88)

Eksportprisen blev fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når varen blev solgt til eksport fra eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(89)

Den normale værdi og eksportprisen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(90)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(91)

På det grundlag blev der foretaget justeringer for transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden. De samlede justeringer var på 1-10 % baseret på de faktiske værdier, som blev indberettet af de eksporterende producenter fra Taiwan og bekræftet under kontrolbesøgene. Der er her tale om de tal, de taiwanesiske virksomheder har indberettet for de relevante omkostningsposter, og som blev fremlagt i specifikke fremlæggelser med henblik på bekræftelse.

(92)

Det skal bemærkes, at Kommissionen i forbindelse med beregningen afviste en justering for valutaomregning, som en af de interesserede parter havde anmodet om. Parten havde anmodet Kommissionen om i stedet for valutakursen på fakturadatoen at anvende valutakursen på betalingsdagen. Det fremgår af grundforordningen, at fakturadatoen normalt anvendes til at fastsætte vekselkursen, men at en tidligere dato (kontraktdatoen f.eks.) kan anvendes i særlige tilfælde. Grundforordningen indeholder dog intet retsgrundlag for at anvende en dato efter fakturadatoen. Begrundelsen herfor er, at prisen fastsættes på fakturadatoen, og at virksomheden herefter ikke længere kan beslutte at foretage dumping eller ej. Selv hvis det var muligt at anvende en senere dato, hvilket det dog ikke er, har ansøgeren, som allerede forklaret i den foreløbige fremlæggelse, ikke godtgjort, at den yderligere betingelse, nemlig en væsentlig ændring i valutakurserne, fandt sted.

(93)

For hver samarbejdsvillig virksomhed blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(94)

Følgelig udgør de vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(95)

For ikke samarbejdsvillige producenter måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 6. Ved ikke at samarbejde kunne de pågældende eksporterende producenter undlade at fremlægge deres virksomhedsspecifikke data, på grundlag af hvilke man kan vurdere deres faktiske eksportadfærd, og dette forpligter Kommissionen til at anvende de bedste foreliggende faktiske oplysninger. I forbindelse med Kommissionens praksis skelnes der i denne henseende mellem undersøgelser, hvor samarbejdsviljen er høj (dvs. over 80 % af den indberettede eksport til Unionen), og situationer, hvor samarbejdsviljen er lav (80 % eller mindre samarbejdsvilje). I den aktuelle sag var samarbejdsniveauet væsentligt under 80 %. I en sådan situation finder Kommissionen, at den højeste dumpingsats for de samarbejdsvillige producenter ikke udgør en god tilnærmet værdi for dumpingsatsen for ikke samarbejdsvillige producenter, hvilket begrundes med følgende: Det må antages, at en af grundene til, at så mange producenter besluttede ikke at samarbejde, er, at de var klar over, at deres dumpingsatser ville blive langt højere end de samarbejdsvillige producenters. Den kendsgerning, at mange virksomheder i denne sag ophørte med at samarbejde i løbet af undersøgelsen, bekræfter denne antagelse. Kommissionen finder derfor, at dumpingsatsen for ikke samarbejdsvillige producenter bedst afspejles på niveauet for den højeste dumpingmargen, der blev fastsat for en repræsentativ varetype udtrykt i mængde, som repræsenterer mere end 10 % af eksporten til Unionen, for den samarbejdsvillige eksporterende producent, som man havde konstateret foretog dumping.

(96)

Efter justering af de SA&G-omkostninger, der anvendtes til beregning af dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Taiwan, jf. betragtning 86, beløber den landsdækkende dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, sig til 12,1 %.

(97)

Efter den endelige fremlæggelse påstod klageren i denne forbindelse, at resttolden for Taiwan burde baseres på klagen og fastsættes til 34,8 %. Klageren påstod, at de fleste producenter af den pågældende vare i Taiwan bevidst undlod at samarbejde i forbindelse med proceduren for ikke at give Kommissionen mulighed for at anvende deres hjemmemarkedssalg til beregningen af den normale værdi. Ifølge klageren burde beregningen af den normale værdi i klagen, som var baseret på hjemmemarkedspriserne i Taiwan, derfor baseres på de bedste foreliggende faktiske oplysninger.

(98)

Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at Kommissionen ved beregningen af resttolden for Taiwan anvendte de bedste foreliggende faktiske oplysninger baseret på data, der blev indsamlet og verificeret som led i undersøgelsen. Påstanden afvises derfor.

(99)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«). Ingen af de samarbejdsvillige eksporterende producenter anmodede om markedsøkonomisk behandling.

(100)

Klageren foreslog USA som et muligt referenceland. Ifølge de foreliggende oplysninger finder produktionen af samme vare desuden sted i en række andre lande på verdensplan, f.eks. Brasilien, Indien, Japan, Malaysia, Korea, Schweiz og Thailand. Disse lande blev alle betragtet som mulige referencelande.

(101)

Alle kendte producenter (52) af samme vare i førnævnte lande blev kontaktet, men ingen af dem samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kun en malaysisk virksomhed indvilligede i at samarbejde, men fremlagde utilstrækkelige oplysninger. Virksomheden var ikke i stand til at fremlægge oplysninger fordelt på varekontrolnumre vedrørende omkostningerne og hjemmemarkedspriserne. Virksomhedens ufuldstændige data kunne derfor ikke anvendes til at fastsætte den normale værdi. Desuden bemærkes det, at den pågældende malaysiske virksomhed har afvist et besøg med henblik på kontrol af de fremlagte oplysninger.

(102)

På et senere tidspunkt gav en schweizisk producent sig til kende som en mulig referencelandsproducent og indvilligede i at samarbejde. Virksomheden indsendte den ønskede spørgeskemabesvarelse, som blev verificeret under et kontrolbesøg. Da denne virksomhed kun producerede et begrænset sortiment af varetyper i forhold til det brede sortiment af varetyper, der eksporteres til Unionen af de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, besluttede Kommissionen imidlertid, at oplysningerne fra den schweiziske virksomhed ikke ville være hensigtsmæssige i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kun 4,6 % af de varetyper, der eksporteres til Unionen af de kinesiske producenter, og som tegnede sig for 4,2 % af den kinesiske eksportmængde, gav et direkte match med varetyper produceret af den schweiziske producent. Hvad angår Taiwan, der i sidste ende blev anvendt som referenceland, var der et direkte match mellem varetyper eksporteret til Unionen af de kinesiske producenter på 7,7 % og 11,1 % for eksportmængden.

(103)

I denne situation besluttede Kommissionen at anvende det andet land, der var genstand for undersøgelsen, nemlig Taiwan, som referenceland til trods for klagernes oprindelige påstande om, at virksomhederne i Taiwan hovedsagelig producerede typer af fittings med svejsede rør som råvare (i modsætning til kinesiske producenter, der hovedsagelig anvender sømløse rør). De kinesiske eksporterende producenter fremsatte samme påstand. På den anden side fandt CCCMC i sit indlæg efter den foreløbige fremlæggelse, at oplysningerne om de taiwanesiske produktionsomkostninger ville være bedre egnede som grundlag for beregningen af den normale værdi end EU-producenternes data, som Kommissionen også betragtede som et alternativ i den foreløbige fremlæggelse.

(104)

Taiwan blev betragtet som et egnet referenceland, idet de fremlagte oplysninger i modsætning til klagernes påstand og uanset brugen af forskellige råvarer gjorde det muligt at fastlægge en passende metode for fordeling af omkostningerne afhængigt af de forskellige egenskaber og varekoder. Desuden er konkurrenceniveauet på det taiwanesiske marked højt, idet der findes mindst 10 kendte hjemmemarkedsproducenter af den pågældende vare, hvilket også afspejles af en stærk tilstedeværelse af import fra forskellige lande i en situation med moderat told (7,5 til 10 %).

(105)

Af ovennævnte årsager besluttede Kommissionen at anvende Taiwan som referenceland for Kina.

(106)

Efter den endelige fremlæggelse påstod to kinesiske eksporterende producenter og CCCMC, at valget af Taiwan som referenceland var uhensigtsmæssigt, idet de anvendte produktionsomkostninger kun stammede fra en taiwanesisk virksomhed, der ikke havde noget hjemmemarkedssalg. De pågældende parter påstod desuden, at matchingniveauet mellem sammenlignelige varer var for lavt. Påstanden om, at matchingniveauet for sammenlignelige varer var for lavt, blev også fremsat af en EU-importør. Samme virksomhed anførte også, at Kina ikke kunne sammenlignes med Taiwan, da de to lande har forskellige niveauer med hensyn til indekset for menneskelig udvikling (»HDI«) og BNP pr. indbygger.

(107)

Vedrørende disse påstande skal det først bemærkes, at det i WTO-afgørelsen (7) fastsættes, at der for alle varetyper, der eksporteres af kinesiske eksporterende producenter, skal fastsættes en normal værdi. Kommissionen betragter oplysningerne fra en referencelandsproducent som tilstrækkeligt grundlag for de resterende varetyper, da man ud fra de fundne varetyper kan konstruere de manglende varetyper. Brugen af kun én eksporterende producent er på ingen måde usædvanlig eller en ny praksis. Det fremgår desuden af grundforordningen, at den normale værdi kan beregnes på grundlag af produktionsomkostningerne, hvis der ikke forekommer hjemmemarkedssalg. Dernæst bemærkes det, at HDI- og BNP-niveauerne ikke er faktorer som tages i betragtning, når det skal afgøres, om valget af et referenceland er hensigtsmæssigt. Ved valget af et egnet referenceland følger Kommissionen den procedure, der er forklaret i betragtning 104. Ovennævnte påstande blev derfor afvist.

(108)

Endelig stillede to kinesiske eksporterende producenter og CCCMC spørgsmål vedrørende en angiveligt alvorlig procedurefejl baseret på, at Kommissionen beregnede de kinesiske producenters dumpingmargener på grundlag af grundforordningens bestemmelser om lande uden markedsøkonomi. Parterne påstod, at retsgrundlaget for at anvende metoden for lande uden markedsøkonomi i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter udløb den 11. december 2016. De pågældende parter mente derfor, at Kommissionen i forbindelse med eventuelle definitive antidumpingforanstaltninger, der vedtages efter denne dato, hvilket vil være tilfældet i denne sag, vil være forpligtet i henhold til WTO-reglerne til at anvende standardmetoden for beregning af dumping.

(109)

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at den ikke har mulighed for at vælge, om den vil anvende de gældende regler i grundforordningen. Påstanden blev derfor afvist.

(110)

Som forklaret i betragtning 103 blev den normale værdi for eksporterende producenter i Kina fastsat på grundlag af den beregnede værdi i referencelandet, i dette tilfælde Taiwan, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(111)

Da der ikke forekom salg af samme vare på hjemmemarkedet i Taiwan, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, ved at føje de gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og den fortjeneste, der blev opnået på markedet i Taiwan i undersøgelsesperioden, til de gennemsnitlige produktionsomkostninger for den pågældende vare.

(112)

Som grundlag for at fastsætte produktionsomkostningerne anvendte Kommissionen data fra en af de samarbejdsvillige producenter i Taiwan (Ta Chen). Det skal bemærkes, at den anden samarbejdsvillige producent i Taiwan (King Lai) havde en meget begrænset produktionsmængde af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, og at denne produktion vedrørte højt specialiserede varetyper. I denne lille del af deres produktion som stadig betragtes som den pågældende vare, producerer King Lai varer, der kan betragtes som fittings med lav ruhed, men med en ekstra overfladebehandling, som betyder, at overfladeruheden er på over 0,8 mikrometer, hvilket dermed i henhold til betragtning 47 er den pågældende vare. Disse fittings har meget høje produktionsomkostninger, som vil medføre fordrejninger, hvis de tages i betragtning til beregningerne. Desuden eksporteres disse varetyper ikke til Unionen af de kinesiske producenter i stikprøven (selv om de kan indgå i deres varekontrolnumrene, da ruhed ikke er et parameter i forbindelse med varekontrolnumrenes opbygning). Kommissionen fandt derfor denne virksomheds oplysninger om produktionsomkostningerne hensigtsmæssige i forbindelse med beregningen af den normale værdi for de kinesiske producenter.

(113)

Hvad angår beregningen af den normale værdi, påstod en EU-importør, at produktionsomkostningerne hos den taiwanesiske virksomhed King Lai ikke kunne bruges som grundlag for beregningen af den normale værdi for de kinesiske virksomheder, da King Lai producerer en anderledes vare, der ikke kan betragtes som en industriel fitting, og at dette også forudsætter en anderledes produktionsmetode og anderledes fortjenstniveauer.

(114)

Som svar på denne påstand skal det på ny gentages, at Kommissionen ikke anvendte oplysningerne om produktionsomkostninger hos King Lai til sammenligning med andre virksomheder. Til beregningen af den normale værdi for andre virksomheder anvendte Kommissionen kun King Lai's SA&G og fortjeneste for den samme generelle kategori af varer, der solgtes på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). Det skal desuden erindres, at de SA&G-omkostninger, der anvendtes til disse beregninger, blev justeret for at tage hensyn til forskelle mellem de varer, der produceres af King Lai og andre virksomheder. Hvad angår den anvendte fortjeneste, skal det understreges, at den ikke befinder sig i et anderledes interval (1-5 %) end de øvrige virksomheders.

(115)

Samme EU-importør påstod også, at den anden taiwanesiske eksporterende producent, Ta Chen, hvis produktionsomkostninger blev anvendt som grundlag for beregningen af den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter, er en stor og integreret virksomhed, som således er i stand til at »optimere omkostningerne«. Den pågældende virksomhed kan således ikke sammenlignes med små kinesiske fabrikker.

(116)

I den forbindelse mindede Kommissionen om, at de kinesiske producenters produktionsomkostninger ikke indgik i analysen i denne procedure, da ingen af de kinesiske producenter havde anmodet om markedsøkonomisk behandling. Det skal ikke desto mindre påpeges, at den taiwanesiske producents angiveligt »optimerede omkostninger« kun kan resultere i en lavere beregnet normal værdi og dermed i lavere dumpingmargener for de kinesiske eksporterende producenter.

(117)

Da kun et begrænset antal af de varetyper, der eksporteres til Unionen af de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, kunne identificeres i Taiwan, har Kommissionen beregnet den normale værdi for de resterende varetyper på grundlag af produktionsomkostningerne for de mest sammenlignelige varetyper produceret i Taiwan for at opnå en fuldstændig og rimelig sammenligning på grundlag af produktionsomkostninger, der var justeret for:

(118)

CCCMC foreslog i sit indlæg efter den foreløbige fremlæggelse et alternativt grundlag for justering af punkt a) og b) og fremlagde i den forbindelse data fra de kinesiske markeder. Disse data er dog for det første ikke verificerede, og for det andet stammer de fra et land uden markedsøkonomi. Brugen af disse data ville således annullere referencelandsmetoden til beregning af den normale værdi. CCCMC's påstand blev således afvist.

(119)

Efter den endelige fremlæggelse påstod CCCMC og to kinesiske eksporterende producenter, at det var urimeligt at justere de taiwanesiske omkostninger ved at bruge EU-erhvervsgrenens omkostningsdata. De pågældende parter henviste til tidligere EU-praksis, hvor man ikke fulgte denne metode.

(120)

EU's tidligere praksis blev, jf. ovenfor, revideret i lyset af WTO's afgørelse som omtalt i betragtning 107. For at kunne beregne de normale værdier for de manglende varetyper anvendte Kommissionen de taiwanesiske omkostningsdata som grundlag og justerede de konstaterede og verificerede omkostninger ved at anvende proportionelle justeringer, som man fandt frem til, på niveau med produktionsomkostningerne for EU-erhvervsgrenen. CCCMC var ikke i stand til at begrunde, hvorfor dette var urimeligt og/eller forslå en alternativ fremgangsmåde.

(121)

Efter den supplerende fremlæggelse gentog CCCMC og de to kinesiske eksporterende producenter deres indsigelse over for brugen af EU-erhvervsgrenens data til justeringen af de produktionsomkostninger, der blev anvendt til at beregne den normale værdi for de manglende varetyper. Parterne understregede, at Kommissionen ikke fremlagde dokumentation for, at forskellene i råvareomkostninger på EU-markedet var på samme niveau som på markedet i Taiwan. Desuden gentog parterne deres påstand om, at Kommissionen kunne anvende forskellene i de kinesiske eksportsalgspriser på sømløse fittings og svejsede fittings i forbindelse med ovennævnte justering, idet salgspriserne »i et vist omfang afspejler udviklingen i forskellene i produktionsomkostningerne«.

(122)

Som svar på ovennævnte påstande skal det først understreges, at Kommissionen ikke kunne sammenligne niveauet af justeringerne for den type rør, der anvendes som råvare eller stålkvaliteter, for data fra markedet i Taiwan, idet den taiwanesiske producent, hvis produktionsomkostninger blev lagt til grund for beregningen af den normale værdi, ganske enkelt ikke anvendte visse typer råvarer. Dette var hovedårsagen til, at Kommissionen overhovedet søgte de manglende omkostningsdata uden for referencelandets marked. For det andet gentages det vedrørende brugen af de kinesiske priser, at ingen af de kinesiske eksporterende producenter havde anmodet om markedsøkonomisk behandling i forbindelse med denne procedure. De kinesiske produktionsomkostninger var derfor ikke tilgængelige og blev således heller ikke analyseret. Kommissionen kan således ikke drage en konklusion om, »i hvilket omfang« forskelle i salgspriserne kan afspejle forskelle i produktionsomkostningerne for forskellige typer fittings (8). Selv hvis man kunne drage sådanne konklusioner, ville de desuden vedrøre produktionsomkostningerne i et land uden markedsøkonomi. Ovennævnte påstande blev derfor afvist.

(123)

De samme interesserede parter anfægtede desuden justeringen, der betød, at fittings produceret af sømløse rør er mellem 2,12 og 2,97 gange dyrere at fremstille end fittings fremstillet af svejsede rør. De henviste til en udokumenteret påstand, som CCCMC fremsatte efter den foreløbige fremlæggelse vedrørende prisniveauer, hvori det hævdedes, at forskellen mellem svejsede rør og sømløse rør skulle være mindre end 30 % af prisen på svejsede rør.

(124)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionens justering blev foretaget på grundlag af de observerede omkostningsforskelle mellem fittings produceret af sømløse rør og fittings produceret af svejsede rør og ikke på grundlag af prisforskellen mellem svejsede og sømløse rør som sådan. Det skal endvidere bemærkes, at ingen af de kinesiske eksporterende producenter anmodede om markedsøkonomisk behandling. De kinesiske eksporterende producenter havde således ikke fremlagt oplysninger om deres produktionsomkostninger og undlod fortsat at fremlægge dem, selv da de betvivlede Kommissionens fastlæggelse af omkostninger og omkostningsforskelle. Desuden afviger standardprislisterne endnu mere fra fastlæggelsen af omkostninger og priser, da de ikke omfatter bevis for de priser, der rent faktisk anvendes, og da slet ikke for omkostningsniveauerne.

(125)

Til støtte for deres påstande fremlagde de interesserede parter en analyse af forskellene baseret på prisniveauet hos producenterne Zhejiang Good og Zhejiang Jndia og konkluderede på dette grundlag, at den gældende prisjustering burde være på mellem hhv. 0,43 og 1,70 og 0,64 og 1,80.

(126)

Bortset fra, at disse intervaller vedrører priser og ikke omkostninger, giver den kendsgerning, at fittings produceret af svejsede rør sommetider sælges til højere priser end fittings produceret af sømløse rør ikke bevis for, at omkostningerne skulle være højere. De angivne prisniveauer viser snarere en total mangel på økonomisk sammenhæng mellem omkostningerne og de priser, der kræves af kunderne, eller alternativt betyder det, at andre faktorer har spillet ind, f.eks. ordrens størrelse. Kommissionen kan af fortrolighedshensyn ikke fremlægge de underliggende data, men kan fremvise yderligere faktiske oplysninger for, at justeringen fra fittings produceret af svejsede rør til fittings produceret af sømløse rør i forbindelse med sammenligningen pr. varekontrolnummer er som følger:

Der var ikke behov for andre omregninger for at beregne de varetyper, der eksporteres af de kinesiske eksporterende producenter.

(127)

Kommissionen foretog yderligere justeringer og omregnede omkostningerne til den billigste stålkvalitet W1 til andre kvaliteter og/eller andre kvaliteter baseret på sømløse rør, igen ved hjælp af EU-erhvervsgrenens produktionsdata. Af fortrolighedshensyn kan Kommissionen endnu en gang ikke fremlægge de underliggende data, men kan fremvise yderligere faktiske oplysninger:

Der var ikke behov for andre omregninger for at beregne de varetyper, der eksporteres af de kinesiske eksporterende producenter.

(128)

Kommissionen ønsker også at fremhæve, at de interesserede parter i deres bemærkninger til disse justeringsfaktorer ikke henviser til prisniveauerne hos begge de kinesiske eksporterende producenter, hvilket var tilfældet for andre justeringer, sandsynligvis fordi disse tal ikke rejser tvivl om Kommissionens fremgangmåde.

(129)

Hvad angår forskellene i form, blev justeringerne foretaget på grundlag af oplysninger om salgspriser fra de fire eksporterende producenter i stikprøven, som er mere fyldestgørende end de to producenter, som de kinesiske interesserede parter repræsenterer.

Med prisniveauet for rørknæ som grundlag er proportionerne som følger:

(130)

I den efterfølgende fase af beregningen af den normale værdi justerede Kommissionen de produktionsomkostninger, der var blevet beregnet i henhold til betragtning 112-117, ved at tilføje SA&G samt fortjeneste. Da ingen af de to samarbejdsvillige producenter i Taiwan solgte samme vare på hjemmemarkedet, og da én af dem ikke solgte varer fra samme generelle varekategori (Ta Chen), måtte grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), anvendes. Til dette formål anvendte Kommissionen til beregning af den normale værdi de beløb for SA&G og fortjeneste fra den anden taiwanesiske virksomhed (King Lai), som var de eneste tilgængelige og efterprøvede data vedrørende salg af varer inden for den samme generelle varekategori på det taiwanesiske marked.

(131)

Det skal bemærkes, at de SA&G-omkostninger, der blev anvendt til beregningen af den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter, blev justeret (reduceret), da det blev bekræftet, at de tre kinesiske producenter i stikprøven også hovedsagelig producerer og sælger standardvarer, jf. betragtning 86. Det endelige niveau for justeringen af SA&G samt fortjenesten i forbindelse med den normale værdi er derfor også angivet i samme betragtning.

(132)

Hvad angår justeringerne for SA&G, var de to kinesiske eksporterende producenter og CCCMC i deres indlæg efter den endelige fremlæggelse enige om, at der burde foretages reduktioner i forbindelse med fastlæggelsen af de SA&G-omkostninger, der anvendtes til beregningen af den normale værdi. Dette skyldes, at den taiwanesiske eksportør, hvis data blev anvendt i den sammenhæng, ikke producerer standardvaren. Samtidig rejser parterne spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen havde foretaget en relevant vurdering af reduktionens niveau.

(133)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at justeringerne blev foretaget efter en sammenligning af den generelle SA&G-struktur hos de to taiwanesiske virksomheder King Lai og Ta Chen. Dette skyldtes, at King Lai var den eneste virksomhed med hjemmemarkedssalg i Taiwan (Ta Chen havde ikke salg på hjemmemarkedet af den pågældende vare eller andre varer inden for samme generelle varekategori). Justeringerne er berettigede, idet den første virksomhed er en producent af højt sofistikerede og specialiserede varer, mens den anden virksomhed producerer standardvarer (så visse dele af deres SA&G er tydeligvis forskellige). På grundlag af denne sammenligning trak Kommissionen F&U-omkostninger og dele af arbejdskraftomkostningerne i forbindelse med kvalitetskontrol fra SA&G hos King Lai. Der var ingen væsentlige forskelle mellem de to virksomheder i andre kategorier af SA&G. Det bør understreges, at Kommissionen ved denne justering fratrak begge ovennævnte kategorier af SA&G som helhed. Kommissionen indtog således en forsigtig tilgang ved indrømmelsen af denne justering og indrømmede en højere justering.

(134)

De interesserede parter hævdede desuden, at Kommissionen ikke foretog en sammenligning mellem strukturen i SA&G hos den pågældende taiwanesiske virksomhed og de kinesiske eksporterende producenter.

(135)

Det skal i den forbindelse erindres, at da Taiwan er referenceland, anvendes SA&G ved hjemmemarkedssalget i Taiwan. Justeringen heraf på grundlag af en sammenligning med SA&G hos de kinesiske producenter ville betyde, at omkostninger fra landet uden markedsøkonomi skulle bruges som benchmark. Det skal dog ikke desto mindre understreges, at efter Kommissionens justeringer blev de SA&G-omkostninger, der anvendtes til beregningen af den normale værdi reduceret til et niveau, som ikke er urimeligt i forhold til SA&G hos de kinesiske virksomheder i stikprøven. Faktisk havde to ud af tre kinesiske virksomheder i stikprøven rapporteret højere SA&G end dem, der blev brugt til beregningen af den normale værdi.

(136)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter solgte ved eksport til Unionen direkte til uafhængige kunder eller gennem ikke forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder uden for Unionen.

(137)

Eksportprisen blev fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når varen blev solgt til eksport fra eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(138)

Den normale værdi og eksportprisen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(139)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(140)

På det grundlag blev der foretaget justeringer for transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden. De samlede justeringer var på 5-16 % baseret på de faktiske værdier, som blev indberettet af de kinesiske eksporterende producenter og bekræftet under kontrolbesøgene. Der er her tale om de tal, som de kinesiske virksomheder har indberettet for de relevante omkostningsposter, og som blev fremlagt i specifikke fremlæggelser med henblik på bekræftelse.

(141)

Kina opererer kun med delvis tilbagebetaling af moms ved eksport, og i dette tilfælde tilbagebetales momsen på 8 % ikke. For at sikre, at den normale værdi giver udtryk for det samme afgiftsniveau som eksportprisen, blev den normale værdi opjusteret med den del af momsen, der blev opkrævet på eksport af sømløse rør med stor diameter, som ikke blev tilbagebetalt til de kinesiske eksporterende producenter (9).

(142)

To kinesiske eksporterende producenter og CCCMC fremsatte bemærkninger til ovenstående justering efter den endelige fremlæggelse. De pågældende parter afklarede princippet om, at der burde korrigeres for ikke-tilbagebetalt moms efter eksport. Da den normale værdi imidlertid er betydeligt højere end eksportprisen, påstod de interesserede parter, at justeringen på 8 % burde foretages på eksportprisen, og angav som begrundelse, at der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, og at der forekommer høje dumpingmargener.

(143)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen justerede den normale værdi i henhold til Rettens dom i sag T-423/09. Påstanden blev derfor afvist.

(144)

For hver samarbejdsvillig virksomhed blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(145)

Følgelig udgør de vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(146)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen finder anvendelse på samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven.

(147)

I forbindelse med ovenstående påstod en EU-importør i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse, at forskellen mellem de beregnede dumpingmarger for den taiwanesiske virksomhed King Lai (0 %) og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina (41,9 %) er urimelig, idet de to virksomheder fremstiller samme type fittings, som er udelukket fra varedækningen.

(148)

Som svar på ovenstående skal det først understreges, at den taiwanesiske virksomhed King Lai ikke fik tildelt en dumpingmargen på 0 %, fordi den fremstiller fittings, der er udelukket fra varedækningen, hvilket lader til at være EU-importørens opfattelse. Varer, der er udelukket fra varedækningen, blev ikke taget i betragtning ved beregningen af dumpingmargenen for King Lai. Virksomheden producerede og eksporterede imidlertid en mindre mængde af varer til Unionen, som hører under varedækningen i undersøgelsen. Der blev således beregnet en dumpingmargen for denne virksomhed, som var negativ. På den anden side indgik King Lai i Kina ikke i stikprøven, og der blev derfor ikke beregnet en individuel dumpingmargen for virksomheden. Virksomheden belv således pålagt den vejede gennemsnitlige dumpingmargen baseret på de kinesiske virksomheder i stikprøven. Varer, der ikke er omfattet af varedækningen i undersøgelsen, pålægges dog ingen antidumpingtold. Hvis det er korrekt, at King Lai i Kina eksporter en vare til Unionen, som ikke er omfattet af varedækningen i denne undersøgelse, vil virksomheden således ikke blive pålagt antidumpingtold på denne import.

(149)

Som følge af den lave samarbejdsvilje blandt de kinesiske eksporterende producenter og begrundelsen i betragtning 95 blev der fastlagt en landsdækkende dumpingmargen for Kina på niveau med den højeste dumpingmargen, der blev konstateret for en repræsentativ varetype udtrykt i mængde, for den samarbejdsvillige eksporterende producent, som man havde konstateret foretog dumping.

(150)

På dette grundlag blev den landsdækkende dumpingmargen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til 64,9 %.

(151)

Fem kinesiske eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, anmodede om en individuel undersøgelse i forbindelse med denne procedure. I betragtning af de mange anmodninger konkluderede Kommissionen, at det ville være urimeligt byrdefuldt og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen, hvis disse anmodninger blev imødekommet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis de pågældende virksomheders anmodninger blev imødekommet, ville dette mere end fordoble antallet af virksomheder, for hvilke der skulle beregnes individuelle dumpingmargener, da den oprindelige stikprøve bestod af fire eksporterende producenter. Det skal endvidere bemærkes, at nogle af de virksomheder, der har anmodet om individuelle undersøgelser, indgår i virksomhedsgrupper. På grundlag af de pågældende virksomheders foreløbige besvarelser (stikprøvespørgeskemaet) ville individuelle undersøgelser medføre analyse og verifikation af spørgeskemabesvarelser fra mindst 7 virksomheder.

(152)

På grundlag af de foreliggende oplysninger fra klagen og den efterfølgende undersøgelse konstateres det, at samme vare blev fremstillet af mindst 16 EU-producenter i undersøgelsesperioden. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede produktion i Unionen, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og benævnes i det følgende »EU-erhvervsgrenen«.

(153)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 8 270 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven og klagerens skøn. Der blev, jf. betragtning 11-13, anvendt stikprøveudtagning i undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. De EU-producenter, der blev udtaget til at indgå i stikprøven, tegnede sig for ca. 43 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(154)

En part ønskede at vide, hvorfor den samlede EU-produktion faldt med 80 ton mellem den foreløbige og den endelige fremlæggelse. I den foreløbige fremlæggelse blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 8 350 ton. I foregående betragtning anføres det, at den samlede EU-produktion blev fastsat til ca. 8 270 ton. Årsagen til denne forskel er, at Kommissionens tjenestegrene i den foreløbige fase fejlagtigt havde anslået produktionsmængden hos en af de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. Denne EU-producent havde indstillet produktionen i løbet af undersøgelsesperioden. Virksomhedens produktion blev derfor genberegnet for at tage produktionsophøret i betragtning. Kommissionen bekræftede, at den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev anslået til ca. 8 270 ton.

(155)

Da virksomhederne i stikprøven kun omfattede en producent og en virksomhedsgruppe, måtte alle oplysninger vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer indekseres af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19.

(156)

Kommission fastslog EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede anslåede salgsmængde på EU-markedet og den samlede importmængde af den pågældende vare til Unionen.

(157)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde af samme vare blev anslået på grundlag af faktiske efterprøvede data fra de stikprøveudvalgte producenters spørgeskemabesvarelser og for de ikke samarbejdsvillige producenters vedkommende på grundlag af oplysningerne i klagen.

(158)

Som forklaret i betragtning 47 henhører den pågældende vare under to KN-koder: ex 7307 23 10 og ex 7307 23 90. Disse to KN-koder omfatter imidlertid ikke kun den pågældende vare, men også varer uden for denne undersøgelses anvendelsesområde. Mængden af importerede varer, der falder uden for undersøgelsens anvendelsesområde, skal derfor trækkes fra den samlede mængde af import, der er registreret under ovennævnte KN-koder.

(159)

Klageren anslog importmængden af den pågældende vare fra alle oprindelseslande på grundlag af sit kendskab til markedet. Hvad angår de pågældende lande, konstateres det, at de undersøgte varer udgjorde langt størsteparten af den rapporterede mængde under de to ovennævnte KN-koder for Kina og Taiwan, nemlig hhv. 90 % og 100 %.

(160)

For at efterprøve dette skøn anvendte Kommissionen de oplysninger, som den modtog i forbindelse med en tidligere undersøgelse vedrørende fittings af rustfrit stål, som blev indledt den 10. november 2012. Undersøgelsen omfattede alle de varer, der er opført under disse to KN-koder, herunder den pågældende vare i nærværende undersøgelse. Det fremgår af analysen, at mindst 22,3 % af de varer, som eksporteredes af de kinesiske eksporterende producenter under disse KN-koder, falder uden for anvendelsesområdet. For Taiwans vedkommende blev klagerens skøn på 100 % bekræftet.

(161)

Hvad angår Kina, besluttede Kommissionen at justere importmængden på grundlag af den mest forsigtige sats, nemlig 22,3 %.

(162)

Forbruget blev desuden justeret for mængden af flangefittings/fittings med lav ruhed (jf. afsnit 2.2.1 og 2.2.2), som begge blev udelukket fra varedækningen i undersøgelsen. Importmængden blev anslået på grundlag af stikprøvebesvarelser til ca. 150 ton for Kina og 20 ton for Taiwan. Disse mængder blev derfor fratrukket den anslåede importmængde fra Kina og Taiwan. For så vidt angår EU-erhvervsgrenen, viste undersøgelsen, at produktion og salg af disse udelukkede varetyper var ubetydelig.

(163)

På grundlag heraf blev EU-forbruget beregnet som følger:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

(164)

EU-forbruget steg med 3 % mellem 2012 og undersøgelsesperioden.

(165)

Kommissionen undersøgte, om importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(166)

De dumpingmargener, der er fastsat for importen fra Kina og Taiwan, er opsummeret i betragtning 145 og betragtning 94.

(167)

Med undtagelse af King Lai er alle disse margener over bagatelgrænsen i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Som nævnt i betragtning 94 var mængden af ikke-dumpet import ubetydelig. Den ikke-dumpede import blev under alle omstændigheder udelukket fra den samlede importmængde af den pågældende vare fra Taiwan.

(168)

Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Kina og Taiwan havde i undersøgelsesperioden en markedsandel på hhv. 22,9 % og 7,8 %, jf. betragtning 181.

(169)

Konkurrencebetingelserne mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den samme vare var også ens. De importerede varer konkurrerede nemlig med hinanden og med den pågældende vare produceret i Unionen. Varerne er indbyrdes udskiftelige og blev markedsført i Unionen via sammenlignelige salgskanaler og solgtes til samme type kundekredse.

(170)

Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra de pågældende lande blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

(171)

Efter den endelige fremlæggelse påstod en række parter, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt konkurrencevilkårene både mellem kinesiske og taiwanesiske fittings, der importeres til Unionen, og mellem importerede fittings og EU-producerede fittings.

(172)

Disse parter påstod ud fra deres kendskab til markedet, at der er store forskelle mellem fittings produceret og eksporteret fra Kina og fra Taiwan til Unionen. Parterne mente, at der ikke var konkurrence mellem de eksporterede varer, hvilket skyldtes varernes fysiske egenskaber, muligheden for at anvende varerne til de samme eller lignende slutanvendelser og forbrugernes opfattelse og behandling af varerne som alternative midler til særlige funktioner med henblik på at tilfredsstille en bestemt efterspørgsel.

(173)

Parterne påstod, at de omfattende justeringer, som Kommissionen foretog for at opnå en nogenlunde prissammenlignelighed mellem varerne fra Kina og Taiwan, viser, at der er store forskelle i egenskaberne for så vidt angår råvarer (sømløse rør og svejsede rør), stålkvalitet og produktionsproces. Dette påvirker prisen, hvilket udelukker varernes indbyrdes udskifteligelighed på markedet. Desuden viser prisudviklingen en prisforskel mellem de to lande.

(174)

For det første mener Kommissionen, at spørgsmålet om konkurrencen mellem de forskellige varetyper ikke er af afgørende betydning for skadesvurderingen. Så længe alle varetyper udgør én vare, er der, jf. betragtning 43-50, ingen grund til at opdele skadesvurderingen ud fra den opfattelse, at forskellige varetyper angiveligt udgør forskellige produktmarkeder ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt.

(175)

For det andet bemærker Kommissionen, at selv hvis spørgsmålet om konkurrence mellem varetyperne var relevant, blev påstanden om manglende konkurrence ikke dokumenteret af de foreliggende oplysninger. Kommissionen konstaterede nemlig, at den pågældende vare eksporteret af den kinesiske eksporterende producent og de eksportende producenter fra Taiwan faktisk konkurrerer på EU-markedet. Disse varer er i vidt omfang indbyrdes udskiftelige. Denne konklusion bekræftes af gennemsnitsprisen på den pågældende vare. Der er et tydeligt overlap i tilfælde, hvor prisen på den pågældende vare fremstillet af sømløse rør er den samme som på den pågældende vare fremstillet af svejsede rør (10). Hvad angår konkurrencen med EU-erhvervsgrenen, bekræftede undersøgelsen, at EU-producenterne i stikprøven producerede eller var i stand til at producere alle varetyper med begge råvarer. Påstandene belv derfor afvist, og den kumulative analyse af importens virkninger blev bekræftet.

(176)

Efter den supplerende fremlæggelse gentog disse interesserede parter deres påstand om, at importen fra de pågældende lande ikke skulle have været vurderet kumulativt. Kommissionen bemærker i den henseende, at selv hvis konkurrencen mellem importen fra de pågældende lande analyseres på grundlag af varekontrolnumre, er resultaterne de samme, nemlig at der er klar priskonkurrence. Denne påstand blev derfor afvist.

(177)

Parterne påstod desuden, at en af EU-producenterne hovedsagelig producerer fittings af specielle kvaliteter af rustfrit stål, hvorimod 70 % af den kinesiske produktion hovedsagelig består af austenitisk stål 304 eller 316, som er standardkvaliteter, hvorved disse varer ikke konkurrerer.

(178)

Vedrørende disse påstande bemærker Kommissionen, at konkurrenceforholdet mellem den pågældende vare og samme vare blev bekræftet af undersøgelsen, jf. betragtning 174, som led i den kumulative analyse. Vedrørende stålkvaliteten producerer en af EU-producenterne i stikprøven ganske rigtigt samme vare af standardkvaliteter af rustfrit stål, hvilket udgør ca. 90 % af virksomhedens produktion. Det kan heraf konkluderes, at de kinesiske varer er i direkte konkurrence med EU-producentens varer. Påstanden blev derfor afvist.

(179)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende grundforordningens artikel 3, stk. 4, blev den kumulative vurdering af importen fra de pågældende lande bekræftet.

(180)

Kommissionen fastslog importmængden på grundlag af Eurostats database, klagerens kendskab til markedet og andre oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed (jf. betragtning 156-164). Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med EU-forbruget som angivet i tabel 1.

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

(181)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

(182)

Tabellen ovenfor viser, at importen fra de pågældende lande i absolutte tal er steget betydeligt i den betragtede periode (med 28 %). Den tilsvarende markedsandel for dumpingimporten til Unionen steg med 6 procentpoint i den betragtede periode.

(183)

I forbindelse med udviklingen i importpriserne måtte Kommissionen, i mangel af alternative kilder, anvende Eurostat-data til at fastslå de gennemsnitlige importpriser. De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(184)

De gennemsnitlige priser på dumpingimporten fra Kina faldt fra 8 285 EUR/ton i 2012 til 6 936 EUR/ton i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode (2012-UP) faldt den kinesiske dumpingimports gennemsnitlige enhedspris med ca. 16 %. I samme periode faldt de gennemsnitlige priser på dumpingimporten fra Taiwan fra 7 543 EUR/ton i 2012 til 5 840 EUR/ton i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode faldt den taiwanesiske dumpingimports gennemsnitlige enhedspris med ca. 23 %.

(185)

Efter den endelige fremlæggelse påstod en interesseret part, at Kommissionen burde have vurderet virkningen af nikkelprisens fald på prisen på den pågældende vare i undersøgelsesperioden, da udviklingen i nikkelpriser er en afgørende faktor for prisen på rustfrist stål. Det er sandt, at nikkel er en af de vigtigste omkostningsfaktorer for produktion af rør (råvare til den pågældende vare), men der er ingen direkte sammenhæng med den pågældende vare. Kommissionen konstaterede desuden, at prisen på den pågældende vare ikke hænger sammen med nikkelprisen (11). Påstanden blev derfor afvist.

(186)

Kommissionen vurderede prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(187)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt type for transaktioner i samme handelsled, behørigt justeret på grundlag af de faktiske omkostninger, hvor det var nødvendigt, og efter fradrag af rabatter og nedslag, som EU-producenterne i stikprøven havde indberettet. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i undersøgelsesperioden.

(188)

Ud fra ovenstående blev det konstateret af dumpingimporten fra Kina og Taiwan underbød EU-erhvervsgrenens priser med hhv. 59,4 % og 76,1 %.

(189)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(190)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data og oplysninger i klagen og Eurostats statistikker, hvor det var relevant, således at oplysningerne vedrører alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra behørigt verificerede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(191)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(192)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(193)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(194)

Produktionsmængden var forholdsvis stabil mellem 2012 og 2013. Mellem 2013 og undersøgelsesperioden faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 6 %. I den betragtede periode faldt produktionsmængden samlet set med 8 %.

(195)

Samtidig faldt produktionskapaciteten markant med 13 %. Dette kan hovedsagelig tilskrives lukningen af en EU-producent og et fald i produktionen hos en anden EU-producent, hvilket resulterede i et fald i produktionskapaciteten på ca. 3 600 ton.

(196)

De oplyste kapacitetstal vedrører den tekniske kapacitet, hvilket betyder, at der er blevet taget hensyn til de justeringer, der af erhvervsgrenen anses for rutinemæssige og vedrører installationsperioder, vedligeholdelse, flaskehalse og andre almindelige produktionsstandsninger. Der er dog tale om EU-erhvervsgrenens teoretiske produktionskapacitet.

(197)

Det er imidlertid vanskeligt at vurdere kapacitetsudnyttelsen i denne specielle erhvervsgren, da den kan variere afhængigt af udstyrets art og den producerede mængde. En af EU-producenterne i stikprøven mente, at der tidligere højst blev opnået en kapacitetsudnyttelse på 60 %. Den teoretiske produktionskapacitet ovenfor er derfor tydeligvis overdrevet i forhold til den reelle produktionskapacitet.

(198)

Ud fra ovenstående konstateres det, at kapacitetsudnyttelsen var lav i hele den betragtede periode med ca. 42 %. Som følge af omstruktureringen hos en af EU-producenterne i stikprøven og lukningen af en EU-producent steg kapacitetsudnyttelsen med 3 procentpoint i den betragtede periode. En lav kapacitetsudnyttelse forringer absorberingen af faste omkostninger, hvilket er en af årsagerne til EU-erhvervsgrenens lave rentabilitet i den betragtede periode.

(199)

EU-producenternes salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og tilsvarende markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(200)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde med 11 %, mens EU-forbruget steg med 3 %. Salgsmængden af dumpede varer fra Kina og Taiwan steg med 945 ton (hhv. 21 % og 55 %), mens EU-forbruget steg med 379 ton. I en situation med stigende forbrug på EU-markedet forekommer faldet i EU-erhvervsgrenens salg og markedsandel samtidig med en stigning i importen fra de pågældende lande. Som følge af det konstante pristryk fra dumpingimporten blev EU-erhvervsgrenen desuden nødt til reducere sin produktion for at undgå at sælge til tabsgivende priser.

(201)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(202)

I tråd med faldet i produktionen og salget blev der også observeret et markant fald i EU-erhvervsgrenens beskæftigelse. Der blev afskediget ansatte, hvilket nedbragte arbejdsstyrken med 17 %. Som følge heraf er stigningen på 10 % i produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som output pr. ansat pr. år, meget højere end stigningen på 3 procentpoint i kapacitetsudnyttelsen (se betragtning 193). Dette viser, at EU-erhvervsgrenen forsøgte at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår (stigende mængde af dumpingimport) med henblik på at forblive konkurrencedygtige.

(203)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Lagerbeholdninger

(204)

I den betragtede periode faldt slutlagrene med 23 %. EU-erhvervsgrenen producerer de fleste typer af den samme vare på grundlag af brugernes specifikke ordrer. Men erhvervsgrenen er også nødt til at opretholde lagre af forskellige udvalg af produkter for at kunne konkurrere med andre producenters hurtige leveringstider. Dette bekræftes også, når man ser på udviklingen i slutlagrene i procent af produktionen. Denne indikator liggende forholdsvis stabilt på 20-24 % af produktionsmængden.

(205)

Det blev konkluderet, at faldet i lagerbeholdningerne hovedsagelig skyldes strengere krav til driftskapital, som ledelsen i EU-erhvervsgrenen indførte.

(206)

Bortset fra en mindre taiwanesisk eksportør lå dumpingmargenerne alle væsentligt over bagatelgrænsen. Indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargeners størrelse var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(207)

EU-forbruget steg med ca. 3 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 11 %. Uanset denne stigning i forbruget mistede EU-erhvervsgrenen markedsandele. Samtidig voksede markedsandelen for importen fra de pågældende lande i den betragtede periode.

(208)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(209)

Ovenstående tabel viser udviklingen i enhedssalgspriserne i Unionen i forhold til de tilsvarende produktionsomkostninger. Den gennemsnitlige enhedssalgspris udviklede sig stort set i tråd med produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne faldt med 2 % fra 2014 til undersøgelsesperioden og var påvirket af faldet i priserne på den vigtigste råvare, men enhedssalgsprisen faldt med 5 %.

(210)

Efter den endelige fremlæggelse hævdede en interesseret part, at Kommissionen havde undladt at tage hensyn til den generelle markedssituation. Navnlig var der et fald i oliepriserne, som medførte et fald i produktionsomkostningerne. Parten fremlagde imidlertid ikke nogen dokumentation til støtte for denne påstand. Navnlig er det fortsat uklart, præcis hvordan et fald i den globale oliepris er knyttet til produktionsomkostningerne for denne vare. Desuden omfattede Kommissionens analyse af skaden perioden mellem 2012 og UP, og alle råmaterialer, herunder energi, blev taget i betragtning. Påstanden blev derfor afvist.

(211)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(212)

I den betragtede periode steg gennemsnitslønnen pr. ansat med 10 %, hvilket er lidt mere end den samlede stigning i priserne i EU som følge af inflationen. Dette bør imidlertid tages i betragtning i forbindelse med de alvorlige nedskæringer i beskæftigelsen, jf. betragtning 201 og 202.

(213)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(214)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettounderskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(215)

Rentabiliteten udviklede sig negativt fra [8-10 %] i 2012 til [2-4 %] i 2013 og 2014 og steg i UP til [4-6 %]. I den betragtede periode oplevede virksomhederne i stikprøven et fald i både salgsmængde og markedsandel og besluttede at koncentrere sig om dyrere markedssegmenter, hvor dumpingimporten var mindre tilstedeværende. Denne strategi gjorde det muligt for dem at øge deres rentabilitet i UP.

(216)

Resultatet er, at mens de stikprøveudvalgte virksomheder i 2013 og 2014 ikke var i stand til at overvælte stigningerne i produktionsomkostninger til kunderne, var faldet i de stikprøveudvalgte virksomheders produktionskostninger fordelagtig for rentabiliteten som følge af en højere kapacitetsudnyttelse og mindre konkurrencemæssigt pres i de dyrere markedssegmenter.

(217)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen for nettolikviditeten udviklede sig i negativ retning (– 43 %), hovedsageligt på grund af et fald i lagerbeholdningerne.

(218)

Investeringsafkastet faldt mellem 2012 og 2014 og steg i UP som følge af tendensen i rentabiliteten. EU-erhvervsgrenens investeringer steg med 22 % mellem 2012 og undersøgelsesperioden. Denne stigning på 22 % bør dog betragtes i lyset af de absolutte tal. Investeringsniveauet i stikprøven af EU-erhvervsgrenen var mindre end en million EUR i 2012 og én million i undersøgelsesperioden og omfattede hovedsagelig udgifter til normal vedligeholdelse og sikkerhedsudstyr.

(219)

En række parter påstod, at faldet i rentabiliteten fra 2012 til 2013 skal fortolkes i lyset af den betydelige stigning i EU-erhvervsgrenens investeringer. De bemærkede, at investeringerne var steget med 78 % mellem 2012 og 2013. Efter den anden fremlæggelse gentog disse parter deres påstand og anførte, at stigningen på 78 % bør betragtes som en »markant« investeringsudgift.

(220)

Kommissionen bemærkede i denne forbindelse, at EU-producenterne ikke investerede for at forbedre deres produktionsmetoder, men derimod investerede i obligatorisk sikkerhedsudstyr og vedligeholdelse som nævnt ovenfor. Investeringerne steg ganske vist samtidig med, at investeringsafkastet faldt betydeligt. Desuden bør investeringerne sammenlignes med det samlede salg af samme vare, og den pågældende investering udgjorde kun 2-4 % af det samlede salg af samme vare. Endelig er investeringerne kun er én af skadesindikatorerne og skal ikke betragtes isoleret.

(221)

Der mindes om, at de fleste skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EU-producenternes produktion og markedsandel viser de alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen samt eksistensen af vedvarende underbud. Den eneste positive indikator, nemlig den lille forbedring af rentabiliteten i UP, skete på bekostning af salgsmængde og markedsandel ved at skifte til det dyrere segment. Det vil dog nok ikke vare ved, hvis dumpingimporten også skifter til de dyrere segmenter. En vurdering af alle makro- og mikroøkonomiske indikatorer viser således en generel negativ tendens. På grundlag af ovenstående bekræftes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(222)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(223)

Disse faktorer er: Import fra tredjelande, EU-producenternes eksportresultater, EU-erhvervsgrenens lave kapacitetsudnyttelse og den ikke-dumpede import fra Taiwan.

(224)

Salgspriserne for de kinesiske eksporterende producenter faldt i gennemsnit fra 8 129 EUR/ton i 2012 til 6 658 EUR/ton i undersøgelsesperioden (– 18,1 %). Ved løbende at sænke deres enhedssalgspriser i den betragtede periode kunne producenterne fra de pågældende lande øge deres markedsandel betydeligt fra 2012 (24,7 %) indtil undersøgelsesperioden (30,7 %).

(225)

Siden 2012 har den konstante stigning i importen fra de pågældende lande til priser, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser, haft en tydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle resultater. Mens EU-erhvervsgrenen nedbragte sine omkostninger ved at reducere beskæftigelsen og lukke anlæg, steg mængden af dumpingimporten til konstant faldende priser, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at reducere sine salgsmængder. Som følge deraf mistede EU-erhvervsgrenen markedsandele og var ikke i stand til at drage fordel af stigningen i forbruget.

(226)

I betragtning af det klare tidsmæssige sammenfald mellem den stadigt stigende dumpingimport til konstant faldende priser på den ene side og EU-erhvervsgrenens tab af salg på den anden, konkluderes det, at dumpingimporten forårsagede den skadevoldende situation i EU-erhvervsgrenen.

(227)

Efter den endelige fremlæggelse påstod en interesseret part, at faldet i salgspriserne hos de eksporterende producenter kan forklares ved et fald i nikkelprisen. Som forklaret ovenfor i betragtning 185 er der ingen direkte sammenhæng mellem nikkelprisen og importpriserne. Påstanden blev derfor afvist.

(228)

Flere parter hævdede, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, ikke kan tilskrives dumpingimporten fra de pågældende lande, da kun én af de stikprøveudtagne EU-producenters priser faldt i den betragtede periode, og da de andre stikprøveudvalgte EU-producenter var i stand til at fastholde deres salgspriser. Dette argument afvises af følgende grunde. De EU-interne statistikker er ikke pålidelige i dette tilfælde, da de ikke blot indeholder den pågældende vare, men også andre typer fittings. Desuden faldt EU-erhvervsgrenens salgspriser ikke væsentligt i den betragtede periode (– 5 %), men dog på bekostning af salgsmængden, der faldt med 11 %, og markedsandelen, der faldt med 5,5 % i samme periode.

(229)

Efter den anden fremlæggelse påstod de interesserede parter, at Eurostats data i modsætning til Kommissionens erklæring i betragtning 228 er udtryk for EU-producenternes prispolitik, og at det derfor er korrekt at anføre, at EU-producenternes priser forblev stabile gennem hele den betragtede periode. I den forbindelse bemærker Kommissionen følgende: Som forklaret ovenfor er definitionen af den relevante KN-kode bredere end definitionen af den pågældende vare og samme vare (se betragtning 158 ovenfor). De interesserede parter tager desuden fejl, når de anfører, at EU-producenterne kun fremstiller samme vare henhørende under de to pågældende KN-koder. EU-erhvervsgrenen fremstiller også varer, der falder uden for varedefinitionen for denne forordning, og som henhører under de to pågældende KN-koder. Denne påstand blev derfor afvist.

(230)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen, at dumpingimporten af den pågældende vare har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(231)

Importmængden fra tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Importmængde fra andre lande (ton) og markedsandel

(232)

Den største eksportør af den pågældende vare til EU efter Kina er Schweiz med en markedsandel på 10 %, sammenlignet med Kinas og Taiwans på 30,7 %. Priserne på denne import svarede til EU-erhvervsgrenens priser, dvs. 10 300 EUR/ton.

(233)

Mængden af og markedsandelen for importen fra alle andre oprindelseslande var stabil i den betragtede periode; dvs. henholdsvis ca. 2 500 ton og 37 %. Det kan således konkluderes, at virkningen af importen ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina/Taiwan og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført.

(234)

En række interesserede parter påstod, at Kommissionen burde have analyseret den prismæssige virkning af importen fra Indien. Efter den anden fremlæggelse blev denne påstand gentaget, og parterne anførte endvidere, at de gennemsnitlige indiske priser var i frit fald i den betragtede periode. Kommissionen bemærkede, at den indiske import har en markedsandel på 1,4 %. De gennemsnitlige priser på samme vare med oprindelse i Indien var på ca. 9 500 EUR/ton i undersøgelsesperioden. Selv om det er korrekt, at den gennemsnitlige pris på varen med oprindelse i Indien faldt fra ca. 13 700 EUR/ton i 2012 til omkring 9 500/ton i UP, var de stadig 27 % højere end den gennemsnitlige pris på den pågældende vare med oprindelse i Kina og 61 % højere sammenlignet med Taiwans priser. Denne import brød således ikke årsagssammenhængen.

(235)

En række interesserede parter påstod, at Kommissionen burde have analyseret importen af samme vare fra Rusland. Klageren hævdede derimod, at denne import ikke bør tages i betragtning ved analysen af årsagssammenhæng, da varerne angivet under de pågældende KN-koder ikke er samme vare.

(236)

Kommissionen konstaterede, at priserne på importen fra Rusland for de pågældende KN-koder lå på omkring 1 000 EUR/ton for undersøgelsesperioden ifølge Eurostat. Den russiske import er derfor forbundet med andre varer, der er mere end 7 gange billigere end importen fra Kina. Denne import blev derfor fundet irrelevant i forbindelse med analysen af årsagssammenhængen.

(237)

Efter den anden fremlæggelse hævdede en række interesserede parter, at virkningen af importen med oprindelse i Rusland og Indien burde vurderes kumulativt. Som nævnt i betragtning 236 ovenfor blev importen med oprindelse i Rusland ikke taget i betragtning i forbindelse med analysen af årsagssammenhængen, idet Kommissionen fastslog, at varerne med oprindelse i Rusland ikke er omfattet af definitionen af den pågældende vare og derfor ikke er omfattet af denne undersøgelse. Denne import kan således ikke vurderes kumulativt med importen fra Indien. Denne påstand blev derfor afvist.

(238)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Eksportresultater

(239)

Ifølge data fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, faldt eksportpriserne med 14 % i den betragtede periode, og eksportmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i tredjelande faldt med mindre end 1 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg. Tabet var imidlertid ikke væsentligt i UP og udgjorde mindre end 0,8 % af EU-erhvervsgrenens samlede omsætning.

(240)

Det kan derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke brød årsagssammenhængen.

(241)

I betragtning af den lave kapacitetsudnyttelse hos virksomhederne i stikprøven i den betragtede periode har Kommissionen også undersøgt, om overkapacitet kan have bidraget til skaden eller endog brudt årsagssammenhængen. På nuværende tidspunkt mener Kommissionen, at dette ikke er tilfældet. Som forklaret ovenfor i betragtning 197 skal virksomhederne have en omfattende teoretisk kapacitet for at kunne dække den samlede efterspørgsel fra kunderne, men det er urealistisk at udnytte denne teoretiske kapacitet fuldt ud. For det andet har EU-erhvervsgrenen været rentabel med en lavere kapacitetsudnyttelse i 2012, hvilket viser, at den forvoldte skade ikke er forårsaget af overkapacitet. Det konkluderes derfor, at virkningen af den lave kapacitetsudnyttelse er ubetydelig og derfor ikke kunne bryde årsagssammenhængen.

(242)

Mængden af ikke-dumpet import var ubetydelig, nemlig 300 kg i UP sammenlignet med det samlede EU-forbrug på 14 145 ton. Det konkluderes derfor, at virkningen af denne import på EU-erhvervsgrenen er ubetydelig og derfor ikke kunne bryde årsagssammenhængen.

(243)

Der blev fastslået en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-producenterne led, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(244)

Med det betydelige pris- og mængdemæssige pres på EU-erhvervsgrenen fra den stigende dumpingimport fra de pågældende lande i den betragtede periode har det ikke været muligt for EU-erhvervsgrenen at nyde godt af den langsomme genopretning på EU-markedet. Analysen af skadesindikatorerne ovenfor viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation som helhed er blevet påvirket af en stigning i dumpingimporten til lave priser fra Kina og Taiwan, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser. Eksportører fra Kina og Taiwan har opnået en betydelig markedsandel (30,7 % i UP, sammenholdt med 24,7 % i 2012) på bekostning af EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenen mistede 5,5 procentpoint af sin markedsandel mellem 2012 og UP og 11 % af salgsmængden, alt imens forbruget steg på EU-markedet.

(245)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Det konstateredes, at de andre identificerede faktorer, nemlig import fra tredjelande, EU-producenternes eksportresultater, EU-erhvervsgrenenens lave kapacitetsudnyttelse og den ikke-dumpede import fra Taiwan, ikke brød årsagssammenhængen. Selv når deres virkning blev betragtet kombineret, ændrede dette ikke Kommissionens konklusion: I en situation uden dumpingimport ville EU-erhvervsgrenen ikke være blevet negativt påvirket i samme betydelige omfang. Navnlig markedsandelen ville ikke være faldet til så lave niveauer, og der ville være opnået en rimelig rentabilitet.

(246)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen påførtes, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke brød årsagssammenhængen.

(247)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om der var en tvingende grund til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(248)

EU-erhvervsgrenen er fordelt på 10 medlemsstater (Østrig, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien og Sverige) og beskæftiger direkte ca. 500 personer i forbindelse med rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning.

(249)

Ingen af de kendte producenter modsatte sig indledningen af undersøgelsen. Hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af situationen, jf. analysen af skadesindikatorerne ovenfor, og blev negativt påvirket af dumpingimporten.

(250)

Det forventes, at indførelsen af en endelig antidumpingtold vil genskabe redelige handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at genrejse sig. Dette vil føre til en forbedring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet til et niveau, der anses for nødvendigt for denne kapitalintensive industri. EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra de pågældende lande. Der mindes om, at de fleste skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode.

(251)

Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og markedsandel blev påvirket i alvorlig grad. Det er derfor vigtigt at indføre foranstaltninger for at genoprette markedet til et ikke-skadevoldende niveau uden dumping og for at give alle producenter mulighed for at operere på EU-markedet på redelige handelsvilkår. Uden foranstaltninger vil en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation derimod være meget sandsynlig.

(252)

På grundlag af påstand i betragtning 35 efterprøvede Kommissionen anmodningen (herunder også et kontrolbesøg i EU-erhvervsgrenens hovedkvarter). Kommissionen konkluderede i modsætning til påstandene i klagen, at i) de importerede varer under aftalen om passiv forædling er i direkte konkurrence med andre EU-producenters varer, ii) den indførte told på 41,9 %, som finder anvendelse for den kinesiske producent, med hvilken EU-virksomheden har indgået en aftale om passiv forædling, bør få en begrænset finansiel indvirkning (10-15 %) på EU-producentens indtægter fra den passive forædling, iii) bæredygtigheden af EU-producentens aktiviteter med passiv forædling ikke burde sættes over styr som følge af indførelsen af foranstaltningerne, hvorfor antallet af ansatte derfor heller ikke bør falde, og formålet med EU-midlerne bør således heller ikke være i fare. Påstanden blev derfor afvist. Kommissionen minder i denne forbindelse om, at EU-toldkodeksen som hovedregel fastsætter, at antidumpingtold gælder aftaler om passiv forædling, hvor operationen udføres uden for Unionen og giver varen ikke-præferenceoprindelse, hvilket synes at være tilfældet her. Der anvendes derimod ingen told, for så vidt som de pågældende varers ikke-præferentielle oprindelse fortsat er EU.

(253)

Derfor konkluderede Kommissionen, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingtold. En indførelse af antidumpingforanstaltninger vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at genrejse sig fra virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(254)

Som anført i betragtning 18 indsendte kun en importør detaljerede oplysninger om antidumpingtoldens virkninger. Denne importør mente, at den første virkning vil være en prisforhøjelse med en negativ indvirkning på virksomhedens resultater for så vidt angår leveringstider og konkurrenceevne. Importøren erklærede endvidere, at man ville begynde at fokusere mere på andre lande, som producerer fittings som f.eks. Malaysia, Vietnam og Korea. Imidlertid vil processen med udvælgelse af nye partnere andre steder være tids- og omkostningskrævende. Desuden ville det bringe diskontinuitet i deres lagerbeholdning og varekvalitet, hvilket igen vil have en negativ indvirkning på kvaliteten af de tjenester, der tilbydes kunderne.

(255)

Det blev dog konstateret, at importørerne kan skifte til andre forsyningskilder, hvorved foranstaltningernes negative konsekvenser kan afbødes.

(256)

Efter den endelige fremlæggelse anfægtede en interesseret part denne konklusion. Den hævdede, at EU-producenterne ikke vil være i stand til at forsyne EU-markedet. Desuden vil de eksisterende fittingproducenter eksempelvis i Malaysia og Thailand ikke være i stand til at levere den fornødne mængde og kvalitet til EU-importørerne.

(257)

Kommissionen afviste påstanden. De EU-producenter, der opererer i øjeblikket, udnytter i gennemsnit 42 % af deres kapacitet. Det er derfor sandsynligt, at de vil være i stand til at øge deres produktion og i højere grad forsyne EU-markedet end i dag. Desuden fremstilles fittings også i flere andre tredjelande som f.eks. Indien, Malaysia, Thailand, Korea og Japan. Kommissionen mener derfor, at der ikke er nogen risiko for varemangel på EU-markedet.

(258)

På dette grundlag konkluderes det, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke vil få væsentlige negative virkninger for importørerne.

(259)

Brugere af den pågældende vare og den samme vare findes inden for forskellige industrielle sektorer. Den afgørende faktor for brugerne er varens tilgængelighed i den ønskede mængde og kvalitet.

(260)

Da kun en bruger samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, kunne Kommissionen ikke vurdere foranstaltningernes virkninger for brugerne generelt. Ud fra besvarelsen fra denne samarbejdsvillige bruger vil virkningen af eventuelle antidumpingforanstaltninger på denne virksomhed være ubetydelig (mindre end 1 % af omsætningen). Under alle omstændigheder har EU-erhvervsgrenen kapacitet til at efterkomme efterspørgslen i EU, og der er også andre tredjelande, som kan forsyne EU-markedet på betingelse af rimelige vilkår.

(261)

Af ovennævnte grunde blev det konkluderet, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke vil få nogen væsentlig indvirkning på brugerne.

(262)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra de pågældende lande.

(263)

Eventuelle negative virkninger for de ikke forretningsmæssigt forbundne brugere og importører afbødes af, at der findes alternative forsyningskilder.

(264)

Hvis man betragter den samlede indvirkning af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, lader de positive virkninger navnlig på EU-erhvervsgrenen desuden til klart at opveje de mulige negative virkninger på andre interessegrupper.

(265)

På baggrund af Kommissionens konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige foranstaltninger for at gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at overvinde følgerne af den skade, som dumpingimporten har forvoldt.

(266)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(267)

Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport.

(268)

For at bestemme målfortjenesten tog Kommissionen den fortjeneste ved ikke forretningsmæssigt forbundet salg, der anvendes ved fastsættelsen af skadestærsklen, i betragtning.

(269)

Målfortjenstmargenen blev midlertidig sat til [7-12 %] i overensstemmelse med fortjenesten fra de stikprøveudvalgte EU-producenters salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i 2012. Importen fra Kina og Taiwan var allerede til stede på EU-markedet i 2012, men priserne på dumpingimporten var dog endnu ikke faldet betydeligt. Derfor finder Kommissionen, at rentabiliteten i 2012 blev opnået under normale markedsvilkår.

(270)

Kommissionen beregnede en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på [7-12 %] til produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. De produktionsomkostninger, som er indberettet af en af de tre EU-producenter, blev genberegnet på grundlag af standardomkostninger (omkostninger til råvarer plus omkostninger til valutaomregning plus SA&G), eftersom de faktiske omkostninger ikke var repræsentative, da der kun blev solgt en meget lille mængde for visse varekontrolnumre i UP.

(271)

Kommissionen fastsatte skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudvalgte EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(272)

Resultatet er, at målprisunderbudsmargenerne ligger fra 75,4 % til 127,1 %, når man sammenligner de kinesiske cif-priser og EU-erhvervsgrenens ab fabrik-priser, og fra 104,4 % til 110,0 %, når man sammenligner taiwanesiske cif-priser og EU-erhvervsgrenens ab fabrik-priser.

(273)

Efter den endelige fremlæggelse anmodede flere parter om en mere detaljeret skadesberegning. Kommissionen var af den opfattelse, at alle interesserede parter allerede havde modtaget en detaljeret skadesberegning. Kommissionen havde fulgt den faste praksis med at offentliggøre alle relevante oplysninger under behørig hensyntagen til fortroligheden af oplysningerne.

(274)

Flere parter hævdede, at det ikke er hensigtsmæssigt at basere den ikke-skadevoldende pris på produktionsomkostningerne hos de tre EU-producenter i stikprøven, da der ikke er bevis for, at deres produktionsomkostninger er repræsentative for hele EU-erhvervsgrenen. Disse parter har undladt at forklare, hvorfor Kommissionen skulle fravige sin sædvanlige praksis med at anvende produktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven i dette særlige tilfælde. Endvidere blev det, i modsætning til påstandene, i undersøgelsen fastslået, at produktionsomkostningerne hos de tre EU-producenter i stikprøven er repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen har i løbet af undersøgelsen ikke konstateret nogen spørgsmål eller problemer, som ville have indikeret, at produktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven ikke var repræsentative for den samme vare.

(275)

Disse interesserede parter hævdede desuden, at beregningen af målprisunderbudsmargenerne er mangelfuld, da statistikkerne viser, at en af de tre stikprøveudvalgte EU-producenters gennemsnitspris er betydeligt højere end de øvriges. Selv om Kommissionen anerkender, at en af EU-producenternes priser er højere end de øvriges, skal det bemærkes, at analyser af priserne på KN-kode-niveau er vildledende, eftersom de ikke tager højde for det underliggende varesortiment og den omstændighed, at visse varer er udelukket fra varedækningen. Endvidere blev beregningen af målprisunderbud udført på grundlag af produktionsomkostninger pr. varetype, jf. ovenfor. Således anvendte man kun produktionsomkostningerne for sammenlignelige varetyper.

(276)

Endvidere bemærkes, at selv hvis Kommissionen udelod disse omkostningsdata for den pågældende EU-producent og kun anvendte omkostningsdata for de andre stikprøveudvalgte EU-producenter, ville resultaterne være næsten uændrede. Baseret på denne metode spænder underbudsmargenerne fra 60 % til 95 %, når man sammenligner de kinesiske cif-priser og EU-erhvervsgrenens målpriser ab fabrik. Selv om denne påstand blev accepteret, ville den ikke få nogen indvirkning på de endelige foranstaltninger. Endvidere ville dette indebære en sammenligning af varetyper baseret på en helt anden råvare. Denne påstand blev derfor afvist.

(277)

En række parter hævdede, at anvendelsen af standardomkostninger i stedet for faktiske omkostninger havde ført til en fordrejet målpris, idet flere varers egenskaber ikke var blevet taget i betragtning. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at den så bort fra produktionsomkostningerne som oplyst af en EU-producent i stikprøven, fordi — i modsætning til, hvad de interesserede parter hævder — man ved at bruge de faktiske produktionsomkostninger ville have opnået et fordrejet resultat. Ved at anvende standardomkostningsmetoden var Kommissionen i stand til at fjerne den konkurrenceforvridning, som skyldtes ikke repræsentative små mængder. Kommissionen har derfor bekræftet relevansen af den anvendte metode.

(278)

En række parter påstod, at den metode, der anvendtes til at beregne målprisunderbuddet, burde være anvendt på en ensartet måde, dvs. at der burde anvendes samme gruppe af varetyper for den pågældende vare og den samme vare. Kommissionen erkendte mangelfuldheden ved den metode, der oprindeligt var blevet brugt, og reviderede underbudsberegningen i overensstemmelse hermed. Kommissionen bemærkede, at denne ændring kun berørte varetyper hvortil der anvendes sømløse rør som råvare, og kun berører de eksporterende producenter, der anvender disse råvarer. De nye målprisunderbudsmargener spænder således fra 75,7 % til 112,2 %, når man sammenligner de kinesiske cif-priser og EU-erhvervsgrenens målpriser ab fabrik.

(279)

Efter den anden fremlæggelse hævdede en række interesserede parter, at det ikke var hensigtsmæssigt at sammenligne de eksporterende producents priser med målprisen, som blev fastsat på grundlag af materialekvaliteten for fittings fremstillet af sømløse rør. Desuden gentog parterne, at indikativprisen burde have været beregnet for hver varetype og ikke for hver enkelt kvalitet.

(280)

Kommissionen har anført, at den forsøgte at udføre beregningen som ønsket af de interesserede parter, dvs. en analyse pr. varekontrolnummer. Den fandt dog, at resultaterne ikke var pålidelige for bestemte varekontrolnumre, da der er meget stor forskel på de mængder, der importeres til Unionen, og som fremstilles af EU-producenterne. Følgelig fastslog den, at den metode, der er beskrevet i betragtning 270 og 271 var mere hensigtsmæssig, og påstanden blev derfor afvist.

(281)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen målprisunderbudsmargenerne for så vidt angår Taiwan som nævnt i betragtning 272 ovenfor.

(282)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(283)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(284)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den ændrer navnet på sin enhed eller opretter en ny produktions- eller salgsenhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder: ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktionen, indenlandsk salg og eksportsalg i forbindelse med eksempelvis navneændringen eller ændringen i produktions- og salgsenheder. Kommissionen opdaterer listen over virksomheder med individuel antidumpingtold, hvis der er grundlag herfor.

(285)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(286)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(287)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(288)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —