This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D2013
Council Implementing Decision (EU) 2017/2013 of 7 November 2017 authorising the Kingdom of the Netherlands to introduce a special measure derogating from Article 193 of Directive 2006/112/EC on the common system of value added tax
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2013 af 7. november 2017 om tilladelse til Kongeriget Nederlandene til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2013 af 7. november 2017 om tilladelse til Kongeriget Nederlandene til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
EUT L 292 af 10.11.2017, p. 59–60
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2018
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Derogation | 32006L0112 | artikel 193 | 10/11/2017 | 31/12/2018 |
10.11.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 292/59 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/2013
af 7. november 2017
om tilladelse til Kongeriget Nederlandene til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved artikel 193 i direktiv 2006/112/EF fastsættes det, at det generelt påhviler den afgiftspligtige person, som leverer varerne eller ydelserne, at betale merværdiafgiften (momsen) til afgiftsmyndighederne. |
(2) |
I henhold til artikel 199a, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112/EF kan medlemsstaterne fastsætte, at den afgiftspligtige person i forbindelse med levering af teleydelser er modtageren (ordningen for omvendt betalingspligt). Nederlandene anvender ikke denne mulighed. |
(3) |
Tilfælde af svig er for nyligt blevet opdaget i teleydelsessektoren i Nederlandene. Nederlandene ønsker derfor at indføre ordningen for omvendt betalingspligt i forbindelse med indenlandsk levering af teleydelser. |
(4) |
I henhold til artikel 199a, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF kan ordningen for omvendt betalingspligt kun anvendes indtil den 31. december 2018, og minimumsanvendelsesperioden er to år. Da kravet om en minimumsanvendelsesperiode på to år ikke kan opfyldes, kan Nederlandene ikke anvende ordningen for omvendt betalingspligt på grundlag af nævnte direktivs artikel 199a, stk. 1, litra g). |
(5) |
Følgelig har Nederlandene ved brev registreret i Kommissionen den 11. juli 2017 anmodet om en fravigelse fra artikel 193 i direktiv 2006/112/EF for at opnå tilladelse til at anvende ordningen for omvendt betalingspligt på levering af teleydelser på grundlag af nævnte direktivs artikel 395. |
(6) |
I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 5. september 2017 de øvrige medlemsstater om Nederlandenes anmodning. Ved brev af 6. september 2017 underrettede Kommissionen Nederlandene om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. |
(7) |
Formålet med den fravigelse, som anmodningen vedrører, er at forebygge momssvig i teleydelsessektoren. Selv om levering af teleydelser er sårbar over for svig og overvåges nøje, opdagede Nederlandene for nylig svigagtige ordninger for handel med taleminutter, som involverede en række forsvundne forhandlere og buffervirksomheder. De nævnte ordninger medfører et betydeligt tab af afgiftsindtægter. |
(8) |
Ifølge de oplysninger, som Nederlandene har indgivet, er de traditionelle metoder til afsløring og forebyggelse af svig ikke effektive, eftersom de pågældende ydelser kommer fra tredjelande og ikke er opført i registre eller fortegnelser. Betalingerne gennemføres via betalingsplatforme til bankkonti uden for Unionen, hvilket vanskeliggør afsløring af transaktionerne og gør det umuligt at indhente oplysninger hos banker. Nederlandene pointerer, at provenutabet uden en ordning for omvendt betalingspligt for de pågældende ydelser vil stige eksponentielt. |
(9) |
Der bør derfor gives Nederlandene tilladelse til at anvende ordningen for omvendt betalingspligt på levering af teleydelser indtil den 31. december 2018. |
(10) |
Fravigelsen har ingen negative konsekvenser for Unionens egne indtægter hidrørende fra moms — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Uanset artikel 193 i direktiv 2006/112/EF gives Nederlandene tilladelse til at udpege modtageren af leveringen af teleydelser som den person, der over for skattemyndighederne er betalingspligtig for momsen.
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Den udløber den 31. december 2018.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Nederlandene.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2017.
På Rådets vegne
T. TÕNISTE
Formand
(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.