This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D1960
Council Decision (EU) 2017/1960 of 23 October 2017 on the signing, on behalf of the Union, and provisional application of the Protocol setting out the fishing opportunities and the financial contribution provided for by the Fisheries Partnership Agreement between the European Union and the Republic of Mauritius
Rådets afgørelse (EU) 2017/1960 af 23. oktober 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius
Rådets afgørelse (EU) 2017/1960 af 23. oktober 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius
EUT L 279 af 28.10.2017, pp. 1–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/1960/oj
|
28.10.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 279/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1960
af 23. oktober 2017
om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 28. januar 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/146/EU (1) om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius (»aftalen«). |
|
(2) |
Den første protokol (2) til aftalen fastsatte for en periode på tre år de fiskerimuligheder, som EU-fartøjerne fik tildelt i det fiskeriområde, der henhører under Republikken Mauritius' (»Mauritius«) højhedsområde eller jurisdiktion, og Unionens finansielle modydelse. Anvendelsesperioden for nævnte protokol udløb den 27. januar 2017. |
|
(3) |
Kommissionen har på Unionens vegne ført forhandlinger om en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius (»protokollen«). Protokollen blev paraferet den 26. april 2017. |
|
(4) |
Formålet med protokollen er at gøre det muligt for Unionen og Mauritius at arbejde tættere sammen om at fremme en bæredygtig fiskeripolitik, ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Mauritius' farvande og Mauritius' bestræbelser på at udvikle en bæredygtig havøkonomi. |
|
(5) |
Protokollen bør undertegnes. |
|
(6) |
For at sikre, at EU-fartøjerne hurtigt kan påbegynde fiskeriet, bør protokollen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius (»protokollen«), med forbehold af nævnte protokols indgåelse.
Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på Unionens vegne.
Artikel 3
I henhold til protokollens artikel 15 anvendes protokollen midlertidigt fra datoen for dens undertegnelse, indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 23. oktober 2017.
På Rådets vegne
K. IVA
Formand
(1) Rådets afgørelse 2014/146/EU af 28. januar 2014 om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius (EUT L 79 af 18.3.2014, s. 2).
(2) Protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius (EUT L 79 af 18.3.2014, s. 9).